Særligt sensitive voksne

Særlig sensitivitet er en betegnelse for personer, der bemærker mere i deres omgivelser og reflekterer mere end andre mennesker. Psykologen Elaine Aron estimerer, at 15-20% af alle mennesker fødes med dette karaktertræk. At være særligt sensitiv indebærer, at man på den ene side er mere følsom over for sanseindtryk, såsom lys, temperatur, lyde og smerte, og på den anden side at man er mere følelsesmæssigt påvirkelig. Mens særligt sensitive kan siges at besidde en gave, der gør dem indsigtsfulde og reflekterede, kan hverdagen også forekomme udmattende og stressende, da alverdens indtryk konstant bearbejdes. Vi tilbyder psykologisk støtte og hjælp til voksne, der lider af særlig sensitivitet, ved vores praksisser i Aarhus og på Frederiksberg i København.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om særlig sensitivitet? 
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad vil det sige at være særligt sensitiv?

Særlig sensitivitet er et muligt karaktertræk, som psykologen Elaine Aron har rettet fokus på med sin bog, ”The Highly Sensitive Person”, fra 1996. Ifølge Aron har særligt sensitive mennesker eller HSP (Highly Sensitive Persons på dansk HøjSensitive Personer) et mere sensitivt nervesystem end andre mennesker. Det betyder, at information fra omgivelserne bearbejdes grundigere, og at man opfatter flere nuancer end de fleste .

På den følelsesmæssige side kan dette medføre, at man på den ene side er mere sensitiv over for negative stemninger, kritik, tvetydige eller angstprovokerende situationer og på den anden side er mere fintfølende i forhold til at sætte sig i andres sted, at kunne analysere på et dybere plan og at kunne udfolde sin kreativitet. På den sensoriske side er det karakteristisk, at man er mere følsom over for sansemæssige stimuli såsom lys, lyde, kulde eller smerte, og sanselige indtryk kan forkomme mere intense.

Arons begreb om særlig sensitivitet er meget bredt defineret, og omkring en fjerdedel af befolkningen vil derfor kunne genkende sig selv i beskrivelsen i tilstrækkelig grad til, at man lever op til Arons kriterier for særlig sensitivitet. Det skal dog påpeges, at selvom begrebet kan være en hjælp til at forstå sig selv, er forskningen endnu ikke entydig på området, og meget tyder på, at særlig sensitivitet ikke er én tilstand, men derimod dækker over en række træk, som udspiller sig i forskellige måder at være “særligt sensitiv” på. Du kan læse mere om nyere forskning på området og forskellige forståelser af særlig sensitivtet her.

Når det bruges korrekt, kan begrebet om særlig sensitivitet være til god hjælp for selvforståelsen og til at finde ud af, hvordan man bedst kan arbejde på sine egne udfordringer og stille hensigtsmæssige krav til sine omgivelser om at tilpasse sig ens behov. Man skal dog også være bevidst om, at alle sensoriske og følelsesmæssige problemer ikke er et udtryk for særlig sensitivitet.

Håndtering af særlig sensitivitet

De udfordringer, der knytter sig til særlig sensitivitet, er helt normale, sunde reaktioner, hvor man blot er mere sensitiv på godt og ondt end gennemsnittet. Hvis udfordringerne begynder at være tilstede i et omfang, hvor man ikke kan klare hverdagssituationer og er afhængig af, at andre tilpasser sig, eller man selv skal forberede sig eller beskytte sig selv i stort omfang, kan der dog være tale om en psykisk lidelse. Især hvis ubehaget er så stort, at det bliver hæmmende for ens evne til at fungere i situationen, eller at det knapt kan udholdes, tyder det på, at særlig sensitivitet ikke længere er dækkende. Hvis du er i tvivl, vil vi altid anbefale at undersøge problematikken nærmere i samarbejde med en professionel.

Er man særligt sensitiv, er det en god idé ikke at udsætte sig for situationer, der er for overvældende, og i en vis grad at tilpasse sine omgivelser til ens individuelle sensoriske behov. Det er dog en rigtig dårlig idé helt at skærme sig selv for stimulation ved konsekvent at undgå situationer af frygt for at blive overstimuleret.

Selvom det giver intuitivt god mening at undgå situationer, der virker overvældende, kan undgåelsesadfærd desværre vedligeholde eller endda forværre problematikken. Det gælder især, hvis der i virkeligheden er tale om noget mere end særlig sensitivitet såsom angst eller depression.

Ved at eksponere sig selv målrettet, gradueret og hensigtsmæssigt kan man blive mere robust over for tidligere overvældende situationer uden at miste sine positive sensitivitet i form af empati, kreativitet og æstetisk sensitivitet.

Alle mennesker overvældes sommetider af situationer – ikke fordi man lider af en psykisk lidelse, eller fordi man er særligt sensitiv, men fordi situationen stiller nogle krav, som man ikke kan honorere og dermed overbelaster en. For nogle særligt sensitive kan det dog være svært at få sagt fra, når det er nødvendigt, hvilket er endnu en af de udfordringer, man bør være opmærksom på som særligt sensitiv.

Som særligt sensitiv er det altså en balancegang, hvor det både kan være hensigtsmæssigt til en vis grad at tilpasse sine omgivelser til den særlige sensitivitet og at arbejde på at udfordre sig selv. Samtidig betyder den måde, man forholder sig til sin særlige sensitivitet på, meget for hvordan man håndterer eventuelle udfordringer i hverdagen. Har man svært ved at finde balancen, kan man få hjælp og støtte af en psykolog. Kognitiv adfærdsterapi, som vi specialiserer os i hos Psykologerne Johansen & Kristoffersen i Aarhus og på Frederiksberg i København, har vist sig særligt egne til at hjælpe voksne med at forholde sig til og håndtere særlig sensitivitet.