Autisme

Autisme, eller autismespektrumforstyrrelse (ASF), er betegnelsen for en række udviklingsforstyrrelser, der gennemgribende påvirker social kommunikation, social gensidighed og adfærdsmønstre. Symptomer og grad af funktionsnedsættelse kan variere meget fra person til person. Kernesymptomerne på autisme anses for at være livsvarige, men korrekt og adækvat hjælp kan være afgørende, da individer med ASF herigennem til dels kan lære at kompensere for manglende færdigheder samt afhjælpe associerede problemstillinger. Intet barn, ung eller voksen med ASF er ens, hvorfor man i mange tilfælde vil være tjent med en grundig udredning af styrker og svagheder og de individuelle autismespecifikke udfordringer inden forløbet. Med udgangspunkt i disse metoder skræddersyr vi hos Psykologerne Johansen og Kristoffersen på Frederiksberg evidensbaserede forløb til individer, familier og institutioner. Læs mere om diagnose, symptomer og behandling herunder.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om autismespektrumforstyrrelse? 
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad er autisme?

Autisme er en gennemgribende udviklingsforstyrrelse, der især påvirker menneskets udvikling af gensidig social interaktion, social kommunikation, interesser, evne til at håndtere ændringer i ens omgivelser, og sensitivitet overfor sanseinformation. Personer med ASF har en tendens til at opføre sig på en stereotyp og repetitiv måde og udviser ofte særegne reaktioner på deres omgivelser. Lidelsen er normalt til stede fra fødslen, men symptomer bliver oftest først synlige i løbet af barnets tre første leveår, hvor manglende søgen af øjenkontakt og fælles opmærksomhed ofte er de første identificerbare tegn. Hos en del er der også forsinket eller usædvanlig sproglig udvikling.

Kommunikation med andre mennesker og evnen til at fungere socialt er afgørende for megen læring i barndommen, og derfor vil den autistiske udviklingsforstyrrelse medvirke til forstyrret udvikling af mange andre funktioner hos barnet. Man regner med, at vanskelighederne vedvarer livet ud, men senere års forskning har vist, at tidlig tilrettelæggelse af læringsmiljøet bidrager til, at børn med autisme bedre forstår deres omgivelser og adopterer mere hensigtsmæssige adfærdsmønstre, hvorved de bliver mere velfungerende fremadrettet.

Man mener, at autisme kan være en medvirkende faktor til udviklingen af andre problemer, herunder adfærdsforstyrrelser, søvnproblemer, angst, depression m.m., og mange personer med autisme oplever derfor komorbide problematikker. Samtidig er prognosen for udviklingsforstyrrelsen i sig selv ikke så god, hvor op til 60% ikke er i stand til at føre et uafhængigt liv og altså må støttes på daglig basis. Kun 4% opnår et socialt, kognitivt og kommunikativt færdighedsniveau på linje med mennesker uden ASF. Tidlig intervention samt skræddersyet behandling forbedrer prognosen betydeligt og er afgørende for, at den enkelte oplever størst mulig glæde og livsudfoldelse. Herunder er det vigtigt, at behandling og støttetiltag tager individuelle styrker og svagheder i betragtning.

Test dit barn for autisme

Kernesymptomer på autismespektrumforstyrrelser

Mens der hersker store individuelle forskelle er tre symptomdomæner karakteristiske for hele autismespektret, nemlig sociale færdigheder, social kommunikation og indskrænket, stereotyp adfærd og interesser. Nyere forskning har også identificeret sensoriske vanskeligheder, både i form af hypersensitivitet og hyposensitivitet, som centrale karakteristika ved ASF.

Sociale færdigheder

Social gensidighed drejer sig om en evne til at have gensidige sociale interaktioner med andre mennesker. Symptomer på dette område kommer allerede tidligt til udtryk ved eksempelvis manglende øjenkontakt og manglende reciprocitet i den sociale interaktion. For eksempel vil barnet ikke reagere med smil, når voksne smiler ihærdigt. Senere kommer de sociale problemer især til udtryk ved manglende interesse i jævnaldrende, lav empati og tilsyneladende afstumpede følelsesmæssige reaktioner i sociale sammenhænge.

Kommunikation

Kommunikation henviser både til verbal og non-verbal kommunikation, hvor personer med ASF udviser forsinket sprogudvikling og forringede kommunikationsevner. Udover den sproglige forsinkelse forekommer også karakteristiske anormaliteter såsom ekkolali (gentager, hvad der er blevet sagt i samme tone), neologismer (selvopfundne ord) og reversion (bruger eksempelvis pronomenet ”du” i stedet for ”jeg”). Generelt viser personer med autisme meget lidt interesse i lange eller følelsesladede samtaler og udtrykker sig typisk følelsesfladt og med ringe kreativitet i sprogbruget.

Adfærd og interesser

Stereotyp adfærd er kendetegnet ved, at personen udviser indskrænket adfærd og repetitive adfærdsmønstre. Herunder ses det ofte, at personer med autisme udviser særinteresser, hvor et specifikt emne er af stor betydning og interesse for vedkommende. Dette kan komme til udtryk i en enorm interesse og viden omkring eksempelvis planeter, toge, frimærker eller historie, hvor personen bruger en stor del af sin tid på at undersøge, systematisere og gentage informationer relateret til særinteressen. I modsætning hertil er fantasilege eller ”som-om”-lege nærmest ikkeeksisterende hos børn med denne lidelse. Endelig har personen et behov for rutiner og forudsigelighed, hvorfor der hyppigt ses stærke reaktioner på forandring eksempelvis i form af vrede.

Individuelle forskelle og opdeling af autismespektret

Der hersker stor variation inden for intellektuelle evner samt hvor omfattende og alvorlige de autistiske symptomer er blandt personer med ASF, hvilket er den primære årsag til, at man taler om et autisme-spektrum. Man har tidligere ment, at dette autismespektrum indeholder en række distinkte lidelser, men den seneste forskning har afdækket, at dette ikke er tilfældet. På nuværende tidspunkt er spektret i den europæiske diagnosemanual dog stadig opdelt, hvor de to hyppigst forekommende diagnostiske kategorier er infantil autisme og Aspergers syndrom.

Personer med Aspergers syndrom har normale kognitive og sproglige evner, hvor afvigende social udvikling og reduceret evne til at forstå andre mennesker er de mest fremtrædende træk. Infantil autisme er en gennemgående udviklingsforstyrrelse, som er til stede inden 3-års alderen, og hvor der typisk set forringede kognitive såvel som intellektuelle evner – i nogle tilfælde alvorlig mental retardation. Ved symptomer som vanskeligheder i forhold til sprog og sociale kompetencer samt ringe fleksibilitet i sin væremåde, som dog ikke lever op til kriterierne for en af de specifikke undergrupper indenfor autismespektret, kan man tale om atypisk autisme, gennemgribende udviklingsforstyrrelse, uspecificeret (GUU) eller PDD-NOS (“pervasive developmental disorder, not otherwise specified”).

Ovennævnte markører, herunder debut, sprog og intelligens, der adskiller infantil autisme fra Asperger syndrom, har dog for nylig vist sig ikke at være dele af autismen, men uafhængige dimensioner. Man bevæger sig således i retning af ophævelse af sådanne diagnostiske kategorier.

I den amerikanske DSM-5 er denne ændring i forståelsen allerede indlemmet i den diagnostiske praksis, hvor der nu kun eksisterer én diagnose: Autismespektrumforstyrrelse. Symptomdomænerne er samtidig reduceret fra tre til to: 1) Vedvarende vanskeligheder knyttet til social kommunikation og socialt samspil, og 2) Indskrænkede, repetitive mønstre i adfærd, interesser eller aktiviteter. Inden for begge områder stiller der nu krav til, at graden af alvorlighed, og dermed behovet for støtte, specificeres for begge domæner.

Den længe ventede nye europæiske diagnostiske klassifikationsmanual, ICD-11, forventes at have samme kriterier og opbygning. Dermed vil de tidligere diagnoser infantil autisme, Asperger syndrom, gennemgribende udviklingsforstyrrelse, uspecificeret (GUU), og gennemgribende udviklingsforstyrrelse, anden (GUA) ophøre at eksistere. Betegnelser som ”højtfungerende autisme” vil heller ikke længere passe med den nuværende forståelse af ASF.

Diagnosticering af autisme

Eftersom autisme er en gennemgribende udviklingsforstyrrelse, er den til stede allerede fra barnsben. Der har således sjældent været en periode med normal udvikling forud for indsættelsen af symptomerne, og det er et diagnostisk kriterium, at forsinket eller anormal udvikling er indtruffet inden 3-årsalderen og er kommet til udtryk inden for alle tre ovenstående symptomdomæner. Symptomerne er yderligere universelle og dermed ikke begrænset til en særlig kontekst (eksempelvis kun i institutionen eller kun i hjemmet).

Undersøgelse for og diagnosticering af autisme foretages typisk ved hjælp af en bred vifte af undersøgelser og værktøjer. Vigtigst er indgående undersøgelse af personens udvikling fra spæd og til den nuværende alder. Dette opnås som regel via anvendelse af specifikke, evidensbaserede værktøjer, f.eks. det autismespecifikke, diagnostiske interview ADI-R, i samtaler med forældre og eventuelt andre nære personer samt adfærdsrating af tidligere og nuværende træk associeret med autisme ved f.eks. SRS-2. Derudover benyttes standardiseret observation, hvor ADOS-2 er en særligt anvendt undersøgelse, der bygger på diagnostisk observation via en række særligt tilpassede sociale aktiviteter med en trænet undersøger.

Hertil kan neuropsykologiske undersøgelser som eksempelvis WPPSI-IV, WISC-V eller WAIS-IV bidrage til evaluering af problemer knyttet til bl.a. verbal opmærksomhed og hukommelse, abstrakt ræsonnering, kognitiv fleksibilitet, pragmatisk sprogbrug og socialkognitiv funktion.

Endelig skal andre psykiske lidelser, som kan give ophav til lignende vanskeligheder undersøges og vurderes differentialdiagnostisk samt som mulige komorbiditet.

Herudover er det afgørende, at de konkrete udfordringer og styrker hos det enkelte individ undersøges og afdækkes, da sådanne indsigter kan bruges til at tilrettelægge det bedst mulige handleplan fremadrettet. Ved eksempelvis at tilrettelægge hverdagen til individets styrker og sikre ekstra aflastning i forhold til svagheder har den enkelte person og familie langt bedre vilkår. Børn, unge og voksne med autisme og deres familier bør modtage disse vurderinger i form af en funktionsbeskrivelse, der også kan anbefale relevante og adækvate tilpasninger, støtte, og behandling for den individuelle sammensætning af styrker og udfordringer.

Vi har skabt en gratis online test til screening for autisme, og denne test, der er lavet til at skulle udfyldes af forældre eller andre nære omsorgspersoner, bygger på officielle kliniske testværktøjer og diagnosekriterier. Den er dog udelukkende vejledende og kan ikke stå i stedet for en fyldestgørende udredning.

Hvor mange har ASF?

De mest kendte befolkningsstudier fra 1970’erne og 80’erne viser en forekomst af autisme hos børn på 4,5 pr. 10.000 indbyggere. Bedre kendskab til normale udviklingsforløb og øget genkendelse af milde udviklingsafvigelser har dog ført til, at langt flere børn end tidligere nu bliver diagnosticeret i det autistiske spektrum. Enkelte forskningsgrupper angiver i dag en forekomst af autismespekterforstyrrelser på 6 pr. 1.000 i Europa og Nordamerika. Det stigende antal børn, unge og voksne, der får diagnosen, har ført til, at nogle har kaldt det en “epidemi”. Yderligere forskning er imidlertid nødvendig, inden man kan fastslå, hvorvidt der er sket en faktisk øgning i antallet af tilfælde, eller om stigningen skyldes, at der blot opdages og diagnosticeres flere tilfælde end tidligere.

Statistikker viser, at autisme forekommer i alle sociale og etniske grupper. Flere drenge end piger udvikler autisme, men forholdet mellem kønnene varierer med autismens sværhedsgrad. Blandt børn, som har en omfattende og generel udviklingsforsinkelse i tillæg til autisme, er det lige mange drenge og piger, der rammes. I den mindre alvorlige ende af spektret, blandt børn med bedre sproglig og intellektuel funktion, stillet for eksempel ved diagnosen Aspergers syndrom, rammes otte gange så mange drenge som piger.

Desværre er der stadig mange børn og unge med autisme-udfordringer, som ikke bliver opdaget. Ofte har disse børn en “mildere” grad af autisme, hvilket aktuelt ofte refereres til som “højtfungerende autisme” eller Aspergers syndrom. I modsætning til de adfærdsvanskelige børn er disse børn ofte stille, pligtopfyldende og klarer sig fagligt godt i skolen, hvorfor der ikke søges hjælp. Det samme gælder voksne, hvor mange er kommet helskindet igennem skoletiden, men oplever problemer, når der i voksenlivet stilles større krav til selvstændighed, problemløsning og sociale færdigheder. Undersøgelser tyder på, at næsten 50 % af alle med mild grad af autisme først bliver diagnosticeret i de sene ungdomsår eller i voksenalderen.

Hvad skyldes autismespektrumforstyrrelser?

Der er bred enighed om, at autismespektrumforstyrrelser har en stærk arvelig komponent, og arv har særligt stor indflydelse ved mere alvorlige tilfælde. F.eks. er der forskning som tyder på, at genetik spiller en større rolle i den nuværende diagnostiske kategori infantil autisme end ved Aspergers syndrom.

Forskere i genetik regner med, at komplekse samspil mellem tre til ti ulige gener er involveret. Hos enæggede tvillinger er det alligevel kun i omkring 70 procent af tilfældene, at begge børn udvikler en autismespekterforstyrrelse, hvorfor gener kun kan siges at have en probabilistisk, altså sandsynlighedsøgende, effekt. Ofte er det også sådan, at der ikke findes andre med gennemgribende udviklingsforstyrrelse i familien, men at der findes andre med autistiske træk i familien, hvad det på engelsk nogle gange kaldes ”the garden variety of autism”. Sådanne træk er ret udbredte i befolkningen og medfører ikke nødvendigvis vanskeligheder hos den enkelte.

Forskere mener således, at også miljøfaktorer såsom infektioner og giftstoffer i det prænatale miljø, neuroanatomiske forhold eller obstetriske komplikationer kan være med til at ”udløse” autisme hos genetisk sårbare individer.

De fleste epidemiologiske undersøgelser har ikke været omfattende nok til at drage sikre konklusioner om, hvad der kan være de virksomme faktorer, eller hvorledes forhold som ovenstående kan resultere i forøget risiko for udvikling af ASF. Der er imidlertid almen enighed om, at vaccination, herunder MMR-vaccinen, ikke har nogen betydning.

Ligeledes er tidligere teorier om ”køleskabsmødre”, på engelsk ”refrigerator moms”, grundigt afvist. Teorien, der oprindeligt blev lanceret af Leo Kanner, havde sin storhedstid i efterkrigstiden og frem til 60’erne, men dukker underligt nok stadig op fra tid til anden. Selv om forældres sensitivitet, varme og evne til at finde en gavnlig balance mellem struktur og tilpasning på den ene side og udfordring på den anden har betydning for børn med ASFs udvikling, er der ingen beviser for, at forældrestile kan påvirke risikoen for udvikling af gennemgribende udviklingsforstyrrelse.

Behandling af ASF

Der findes ingen behandling, der kan kurere autisme, og der gives som hovedregel ikke medicin for lidelsen. Med den rette hjælp kan familier dog blive bedre til at tilrettelægge hverdagen, og individer med lidelsen kan hjælpes til bedre indsigt i egne styrker og udfordringer samt lære metoder til at tilpasse sig og kompensere for sine vanskeligheder. Tidlig intervention er afgørende, da behandling allerede fra de tidlige barneår optimerer indlæring og tilpasning i den fremadrettede udvikling.

Psykoedukation er en afgørende del af behandlingen for autisme. Forældre til børn med autisme læres herunder om deres barns lidelse og klædes på til at kunne håndtere relaterede udfordringer. Yderligere vejledes forældrene i at tilrettelægge dagligdagen mest optimalt i henhold til barnets lidelse, så skolegang og hverdagsaktiviteter bliver bedst muligt tilpasset barnets udfordringer. Også unge og voksne med autisme kan have stor nytte af hjælp til at tilrettelægge livsbetingelser.

Også individuelle behandlingstiltag, der begynder så tidligt som muligt og fokuserer på kommunikation, kan være gavnlige og øge barnets evne til at kommunikere med andre mennesker betydeligt.

Forbedrede kommunikationsevner giver børn med autisme den bedste mulighed for at klare sig i hverdagen. Ligeledes kan ABA-træning (Applied Behavior Analysis) bidrage til at forbedre barnets adfærd og dermed mindske symptomernes konsekvenser.

Slutteligt ses der ved autismespektrumforstyrrelser forhøjet forekomst af andre samtidige psykiske lidelser, herunder især søvnproblemer, problemadfærd, angstlidelser og depression. Særligt tilpassede former for kognitiv adfærdsterapi er vist effektive i forebyggelse og behandling af komorbide problemstillinger hos børn, unge og voksne med ASF.

Hos Psykologerne Johansen og Kristoffersen på Frederiksberg specialiserer vi os i såvel testning for ASF samt tilrettelæggelse og gennemførelse af behandlingsforløb med inddragelse af ovenstående elementer. Vi skræddersyr altid behandlingen, som har sit afsæt i den evidensbaserede kognitive adfærdsterapi, til den enkelte person eller familie.