Autisme

Autisme, eller autismespektrumforstyrrelse (ASF), er betegnelsen for en række udviklingsforstyrrelser, der påvirker sprog, kommunikation og adfærdsmønstre. Autisme er en invaliderende og gennemgribende forstyrrelse, men kan variere meget fra person til person. Tilstanden anses for at være kronisk og kan derfor ikke kureres. Alligevel er korrekt behandling vigtig, da individer med ASF herigennem kan lære at kompensere for manglende evner. Samtidig er psykoedukation og rådgivning afgørende, da dette istandsætter eksempelvis forældre til at tilrettelægge barnets hverdag mest hensigtsmæssigt. Slutteligt kan sammenfaldende psykiske lidelser, som er almindelige ved autismespektrumforstyrrelser, behandles effektivt med kognitiv adfærdsterapi. Med udgangspunkt i disse metoder skræddersyr Psykologerne Johansen og Kristoffersen på Frederiksberg forløb til individer og familier ramt af autismespektrumforstyrrelser. Læs mere om autisme, symptomer og behandling herunder.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om autisme? 
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad er autisme?

Autisme er en udviklingsforstyrrelse, der især påvirker menneskets udvikling af gensidig social interaktion, sprog og kommunikation. Personer med autisme har en tendens til at opføre sig på en stereotyp og repetitiv måde og udviser ofte særegne reaktioner på deres omgivelser. Autisme er normalt til stede fra fødslen, men symptomer bliver oftest først synlige i løbet af barnets tre første leveår, hvor den sproglige udvikling ikke foreløber som normalt.

Kommunikation med andre mennesker samt evnen til at fungere socialt er afgørende for al læring i barndommen, og derfor vil den autistiske udviklingsforstyrrelse medvirke til forstyrret udvikling af mange andre funktioner hos barnet. Man regner med, at vanskelighederne vedvarer livet ud, men senere års forskning har vist, at tidlig tilrettelæggelse af læringsmiljøet bidrager til, at børn med autisme bedre forstår deres omgivelser og adopterer mere hensigtmæssige adfærdsmønstre, hvorved de bliver mere velfungerende fremadrettet.

Symptomerne på autisme varierer fra person til person. Nogle har alvorlig mental retardation, mens andre har gode intellektuelle evner.

Afvigende social udvikling og reduceret evne til at forstå andre mennesker er de mest fremtrædende træk blandt personer, der har autisme men normale intellektuelle evner.

Den store variation i symptombilledet har ført til, at man i dag omtaler autisme som “autismespektrumforstyrrelser” (ASF). De to hyppigst forekommende lidelser i dette spektrum er infantil autisme og Aspergers syndrom. Personer med Aspergers syndrom har normale kognitive og sproglige evner, mens infantil autisme er en gennegående udviklingsforstyrrelse til stede inden 3-års alderen. Ved symptomer som vanskeligheder i forhold til sprog og sociale kompetencer samt ringe fleksibilitet i sin væremåde, som dog ikke lever op til kriterierne for en af de specifikke undergrupper indenfor autismespektret, kan man tale om atypisk autisme, uspecifik autismespektrumforstyrrelse eller PDD-NOS (“pervasive developmental disorder not otherwise specified”).

Test dit barn for autisme

Forekomst af autisme

De mest kendte befolkningsstudier fra 1970’erne og 80’erne viser en forekomst af autisme hos børn på 4,5 pr. 10.000 indbyggere. Bedre kendskab til normale udviklingsforløb og øget genkendelse af milde udviklingsafvigelser har dog ført til, at langt flere børn end tidligere nu bliver diagnosticeret i det autistiske spektrum. Enkelte forskningsgrupper angiver i dag en forekomst af autismespekterforstyrrelser på 6 pr. 1.000 i Europa og Nordamerika. Det stigende antal børn, unge og voksne, der får diagnosen, har ført til, at nogle har kaldt det en “epidemi”. Yderligere forskning er imidlertid nødvendig, inden man kan fastslå, hvorvidt der er sket en faktisk øgning i antallet af tilfælde, eller om stigningen skyldes, at der blot opdages og diagnosticeres flere tilfælde end tidligere.

Statistikker viser, at autisme forekommer i alle sociale og etniske grupper. Flere drenge end piger udvikler autisme, men forholdet mellem kønnene varierer med autismens sværhedsgrad. Blandt børn, som har en omfattende og generel udviklingsforsinkelse i tillæg til autisme, er det lige mange drenge og piger, der rammes. I den mindre alvorlige ende, blandt børn med bedre sproglig og intellektuel funktion, stillet for eksempel ved diagnosen Aspergers syndrom, rammes otte gange så mange drenge som piger.

Desværre er der stadig mange børn og unge med autisme-udfordringer, som ikke bliver opdaget. Ofte har disse børn en “mildere” grad af autisme, eksempelvis “højtfungerende autisme” og Aspergers syndrom. I modsætning til de adfærdsvanskelige børn er disse børn ofte stille, pligtopfyldende og klarer sig fagligt godt i skolen, hvorfor der ikke søges hjælp. Det samme gælder voksne, hvor mange er kommet helskindet igennem skoletiden, men oplever problemer, når der i voksenlivet stilles større krav til selvstændighed, problemløsning og sociale færdigheder. Undersøgelser tyder på, at næsten 50 % af alle med mild grad af autisme først bliver diagnosticeret i de sene ungdomsår eller i voksenalderen.

Årsager til autisme

Der er bred enighed om, at autismespektrumforstyrrelser har en stærk arvelig komponent. Især for infantil autisme spiller genetik en signifikant rolle. Forskere i genetik regner med, at komplekse samspil mellem tre til ti ulige gener er involveret. Hos enæggede tvillinger er det alligevel kun i omkring 70 procent af tilfældene, at begge børn udvikler en autismespekterforstyrrelse. Forskere mener således, at også miljøfaktorer såsom infektioner og giftstoffer i det prænatale miljø, neuroanatomiske forhold eller obstetriske komplikationer kan være med til at ”udløse” autisme hos genetisk sårbare individer.

De fleste epidemiologiske undersøgelser har ikke været omfattende nok til at drage sikre konklusioner om, hvad der kan være de virksomme faktorer eller hvorledes forhold som ovenstående kan resultere i forøget risiko for udvikling af ASF. Der er imidlertid almen enighed om, at MMR-vaccine ikke har nogen betydning.

Behandling af autisme

Der findes ingen behandling, der kan kurere autisme, og der gives som hovedregel ikke medicin for lidelsen. Med den rette hjælp kan autisme-ramte familier dog blive bedre til at tilrettelægge hverdagen, og autisme-ramte individer kan sættes bedre i stand til at håndtere deres lidelse og lære at kompensere for deres mangler inden for kommunikaiton, kognition og adfærdsmønstre. Tidlig intervention er afgørende, da behandling allerede fra de tidlige barneår optimerer indlæring og tilpasning i den fremadrettede udvikling.

Psykoedukation er en afgørende del af behandlingen for autisme. Forældre til børn med autisme læres herunder om deres barns lidelse og klædes på til at kunne håndtere relaterede udfordringer. Yderligere vejledes forældrene i at tilrettelægge dagligdagen mest optimalt i henhold til barnets lidelse, så skolegang og hverdagsaktiviteter bliver bedst muligt tilpasset barnets udfordringer. Også unge og voksne med autisme kan have stor nytte af hjælp til at tilrettelægge livsbetingelser.

Også individuelle behandlingstiltag, der begynder så tidligt som muligt og fokuserer på kommunikation, kan være gavnlige og øge barnets evne til at kommunikere med andre mennesker betydeligt. Forbedrede kommunikationsevner giver børn med autisme den bedste mulighed for at klare sig i hverdagen. Ligeledes kan ABA-træning (Applied Behavior Analysis) bidrage til at forbedre barnets adfærd og dermed mindske symptomernes konsekvenser.

Slutteligt ses der ved autismespektrumforstyrrelser forhøjet forekomst af andre samtidige psykiske lidelser, herunder især angstlidelser og depression. Sådanne lidelser kan effektivt behandles med kognitiv adfærdsterapi – også når de optræder sammen med autismespektrumforstyrrelser.