Skoleparathedsundersøgelse

Skoleparathed refererer til en bred vifte af psykologiske og psykomotoriske kompetencer, der påvirker børns evne til at kunne tilpasse sig en skolehverdag og tilegne sig akademiske færdigheder. Er man skoleparat, betyder det, at man besidder visse færdigheder og førakademiske kompetencer i en tilstrækkelig grad til at kunne mestre skolestart og trives i skolesammenhæng.

En skoleparathedsundersøgelse foretages almindeligvis af en lærer ved den skole, hvor man søger optagelse. I denne sammenhæng kan der være brug for en forudgående eller efterfølgende mere indgående vurdering af skoleparatheden, hvis der f.eks. er tvivl, eller hvor der er brug for en mere indgående undersøgelse af de relevante forhold. På baggrund af undersøgelsen kan skole og forældre arbejde ud fra identificerede styrker og svagheder og specifikke anbefalinger til tilpasninger, skånebehov, eller udviklingsområder.

I andre tilfælde vil børnehave og forældre kunne have behov for tilsvarende, idet der skal arbejdes et ekstra år på, at barnet bliver klar til at starte i skole.

Fordelen ved en psykologfaglig vurdering er, at der benyttes videnskabeligt understøttede, standardiserede tests og grundige interviews, som muliggør en sammenligning af barnet med gennemsnittet af børn af eget køn og alder samt med sig selv, så man får et finkornet billede af barnets styrker og svagheder på de relevante udviklingsområder både i forhold til alderssvarende børn og i forhold til sig selv.

Grundlaget for at træffe en beslutning omkring skolestart er dermed mere kvalificeret og mere dybdegående, og man desuden kan drage gavn af en eksperts vurdering af, hvad der sandsynligvis vil give ens barn de bedste udviklingsmuligheder.

Skolekonteksten stiller nye og højere krav til en række evner hos barnet, som ikke udfordres i samme grad i børnehaven. Mange er optaget af barnets akademiske kunnen, men det er blot én af mange faktorer i vurdering af skoleparathed. Af langt større vigtighed er barnets sproglige og kommunikative evner, evne til selektiv, vedvarende og skiftende opmærksomhed, samt evnen til at regulere sig selv, sine følelser og sin adfærd i klasseværelset. Disse spiller væsentlig ind både på trivslen i skolen og på barnets muligheder for at indgå relevant i undervisning og andre gruppesammenhænge. Andre centrale færdigheder er, at barnet på et aldersvarende niveau er i stand til at følge sociale normer og regler, at det kan indgå i interaktion og leg med andre børn, samt at barnet er selvhjulpent med praktiske opgaver som f.eks. toiletbesøg, at tage tøj på eller at finde madpakken frem. En skoleparathedsundersøgelse vil derfor være en undersøgelse af blandt andet disse områder og funktioner hos barnet. Typiske områder, der undersøges i forbindelse med skoleparathed kan overordnet opsummeres til:

• intelligens og generelle intellektuelle udvikling
• evne til at regulere sig selv følelsesmæssigt og adfærdsmæssigt
• sprogforståelse og evne til at udtrykke sig sprogligt
• sociale færdigheder
• evne til at planlægge og organisere
• problemløsningsevne

Børn, der placerer sig aldersvarende inden for de ovennævnte parametre, vil have større sandsynlighed for at trives med de andre børn i skolen og med at skulle tilegne sig de nye akademiske kompetencer. Hvis et barn derimod ikke har nået at udvikle de tilstrækkelige færdigheder, inden det starter i skole, er der øget risiko for, at barnet får en udfordrende og svær start på skolelivet, hvilket kan have negative effekter fremadrettet. Skolestarten kan blive påvirket negativt af, at barnet, når det starter i børnehaveklassen, skal til at tillære sig færdigheder, som de andre børn allerede har tillært sig inden skolestarten. Det kan også være, at barnet har nogle mere grundlæggende udfordringer, der gør det svært at kunne tillære sig disse færdigheder, og som kan gøre, at barnet har brug for en noget anderledes tilgang end da andre børn.

En skoleparathedsundersøgelse kan på den måde ses som en vurdering af, hvorvidt et barn vil kunne deltage i den normale skolegang på nogenlunde på lige fod med sine kommende klassekammerater, eller om der er nogle centrale områder, hvor barnet er særligt udfordret eller hvor det har brug for specifikke tiltag.

Som forælder eller pædagog er der en række forhold hos barnet, man bør være opmærksom på inden skolestart, og som kan indikere, at en skoleparathedsundersøgelse er tilrådeligt. Det kan være relevant at få en skoleparathedsundersøgelse, hvis barnet:

• Har svært ved at følge simple instruktioner i hverdagen
• Har vanskeligheder med at forstå eller gøre brug af ny information eller ved selv at udtrykke og kommunikere egne følelser, behov og tanker
• Har et meget begrænset ordforråd eller kun benytter korte og enkle sætninger
• Bliver let frustreret eller viser modstand, når der bliver sat krav eller forventninger

• Har betydeligt sværere end sine jævnaldrende ved at holde fokus og koncentration på en aktivitet som f.eks. oprydning, tegning eller puslespil
• Har svært ved at sidde stille lige så længe som sine jævnaldrende
• Virker begrænset ift. at indgå i lege med andre børn eller har svært ved at forstå, tilpasse sig og følge sociale normer
• Er betydeligt mindre selvhjulpen i hverdagen end sine jævnaldrende, f.eks. i forhold til at finde sine ting, tage tøj på, klare toiletbesøg og kunne sætte en leg eller anden aktivitet i gang ved egen hjælp
• Har betydelige motoriske eller finmotoriske vanskeligheder
• Har svært ved at sætte sig ind i andre andres børns følelser og/eller har svært ved at udskyde egne behov og ønsker

Hos Psykologerne Johansen og Kristoffersen tilbyder vi skoleparathedsundersøgelser med kort venteliste ved vores praksisser på Frederiksberg i København og i Aarhus.

I mødes med en psykolog til et førstegangsbesøg, hvor psykologen spørger ind til relevante forhold omkring dit barns hidtidige udvikling og nuværende funktion, både med hensyn til styrker og svagheder. Derudover vil der spørges ind til andre miljø- og opvækstforhold, der kunne have en indvirkning på barnets udvikling. På baggrund af disse oplysninger vurderes hvilke områder af barnets funktion og udvikling, der burde undersøges nærmere, hvilke undersøgelser og interviews, som ville skulle benyttes i denne sammenhæng og hvad det vil koste. Endeligt kommer I og psykologen frem til en aftale omkring, hvordan det videre forløb skal se ud.

I langt de fleste tilfælde involverer selve skoleparathedsundersøgelsen, at forældre og pædagoger udfylder forskellige skemaer for adfærdsrating af forskellige egenskaber hos barnet, samt at der udføres enkelte standardiserede neuropsykologiske tests og indhentes uddybende information fra forældre og pædagoger via interviews.

På baggrund af undersøgelsen kan psykologen enten anbefale skolestart eller udskydelse, og i tillæg hertil afdække styrker og svagheder i barnets udvikling. Disse kan være udgangspunkt for anbefalinger til tilpasning, skånebehov, træning, individuelle strategier, forældrestrategier, og, i nogle tilfælde, behandling, der er hensigtsmæssig og hjælpsom for barnets fremadrettede udvikling.