Sneglefobi – angst for snegle

Sneglefobi er en ekstrem og fobisk angst for snegle. Lidelsen, som på latinsk hedder cochleafobikan opleves som meget hæmmende, da det potentielt fører til en fuldstændig undgåelse af situationer, hvor blot forestillingen om, at der kan være snegle tilstede, bevirker negative reaktioner på et fysisk såvel som psykisk plan. En specifik fobi som fobi for snegle kan heldigvis behandles effektivt med kognitiv adfærdsterapi med eksponeringsterapi. Her hos Psykologerne Johansen og Kristoffersen har vi specialiseret os i netop denne terapiform og tilbyder forløb til behandling af fobier med kort ventetid i vores klinikker på Frederiksberg i København og i Aarhus. Læs mere om sneglefobi, forekomst, mulige årsager samt behandling herunder.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om sneglefobi?
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad er sneglefobi?

Sneglefobi med den latinske betegnelse cochleafobi omhandler en ekstrem frygt for snegle.  Fobien viser sig ved et stærkt og vedvarende ubehag i situationer, hvor der kan være eller er snegle tilstede. Mange mennesker kan almindeligvis finde snegle ulækre, men hvis situationer, hvor der eventuelt kan være snegle tilstede resulterer i stærke reaktioner, såsom forhøjet hjerterytme, åndenød, svedige håndflader og følelsen af angst, kan der være tale om en fobisk reaktion og derfor muligvis sneglefobi.  

Fobi for snegle vil typisk komme til udtryk i situationer, hvor man bliver konfronteret med tilstedeværelsen af en snegl. Frygten kan dog i nogle tilfælde også udløses i situationer, hvor selve tanken om risiko for møde med snegle igangsætter ubehag. Angsten afhænger således ikke nødvendigvis af den konkrete tilstedeværelse af en snegl, men kan opstå som følge af forventningen om eventuelle snegle i det fri, snegle fanget i terrarier eller synet af dem på billeder eller film. Dette kan resultere i, at man helt undgår at færdes på steder, hvor snegle kan være at finde – for eksempel at man afholder sig fra havearbejde og undgår skovture eller andre udflugter i naturen. Mennesker med fobi for snegle vil i det fleste tilfælde bruge meget energi på denne såkaldte undgåelsesadfærd, der opstår, når man bevidst fravælger steder og aktiviteter grundet den forventede tilstedeværelse af det frygtede. Det vil sige, at man konstant er opmærksom på at minimere risikoen for, at man skulle møde en snegl, eller forsøger at undgå at forholde sig til dem generelt.  

Derudover fører fobien typisk til, at man tager sig særlige forholdsregler for at sikre imod, at den frygtede konsekvens i relation til sneglen ikke vil udspille sig.

Disse forholdsregler kaldes sikkerhedsadfærd og omhandler overordnet, at man søger at forhindre den antagede fare, der er forbundet med snegle og samtidig prøver at formindske oplevelsen af de kropslige, følelsesmæssige og adfærdsmæssige reaktioner, som opstår i relation til mødet med eller tankerne om snegle. Sikkerhedsadfærd vil blandt andet være at tjekke et område for mulige flugtveje, sørge for at have fødderne så vidt muligt væk fra jorden og lignende. Disse handlinger vil alle være medvirkende til, at man fastholder sig selv i forestillingen om, at der er noget farligt og truende knyttet til snegle, og på den måde kan fobien blive vedligeholdt.

Symptomerne på en fobi kan variere fra person til person, men vil på den ene eller anden måde involvere forhøjet alarmberedskab. Eftersom man ved fobi for snegle har associeret sneglen med fare på færde, vil tanken om eller synet af en snegl igangsætte et kraftigt følelsesmæssigt ubehag. Dette suppleres desuden af diverse fysiologiske symptomer, som følge af den naturlige kæmp-eller-flygt mekanisme, som kroppen sætter i gang, når den opfatter noget farligt 

Eftersom snegle i Danmark dog er fredelige og findes på ganske mange steder, vil denne stærke angstreaktion som oftest være uhensigtsmæssig, alt imens den føromtalte undgåelses- og sikkerhedsadfærd kan få indflydelse på personens daglige livsførelse. Af netop disse årsager kan lidelsen i mange tilfælde med fordel behandles hos en kompetent psykolog. 

Fobi for snegle - årsager

Der kan ikke nødvendigvis identificeres én specifik udløsende faktor eller årsagsforklaring til fobi for snegle. Det vil nærmere være et samspil mellem såvel de biologiske, psykologiske og miljømæssige påvirkninger, der i kombination gør sig gældende i årsagerne til fobi for snegle. Dette er i også tilfældet for mange andre specifikke fobier og angstlidelser. Herunder vil en række af sådanne faktorer nævnes og uddybes. 

En lidelse som sneglefobi kan i nogle tilfælde opstå i kølvandet på en særlig ubehagelig hændelse, der har involveret snegle, og som har igangsat forestillingen om, at disse kan være farlige, uhyggelige, utilregnelige eller lignende. Dog kan en sådan oplevelse ikke stå alene, og typisk er der både medfødte og miljømæssige årsagsforhold, som spiller ind, når en frygt udvikler sig til en reel fobi. 

Ved specifikke fobier findes der indikation for, at en genetisk komponent kan være medvirkende til udviklingen af problemstillingen. Det vil sige, at der kan være en øget risiko for at udvikle lidelsen, hvis for eksempel forældre eller søskende har en angstproblematik. 

Årsager til fobien vil som oftest yderligere have et udgangspunkt i det miljø, personen befinder sig i. Dette kan blandt andet forekomme, hvis man som barn vokser op med andre, der udviser en udtalt frygt for snegle. På den måde kan fobien i en vis forstand indoptages, ”smitte” eller ”arves” mellem personer. Denne proces kaldes modellering og kan typisk forekomme mellem forældre og børn. 

De psykologiske årsager til at en fobi for snegle udvikles og opretholdes vil oftest afstedkomme af, at man har forbundet sneglene med en overdreven risiko. Tanker i relation til dette kan lyde: ”Der er snegle overalt”, ”hvis jeg går i skoven, vil jeg tiltrække snegle”, ”jeg kommer med garanti til at træde på en snegl, hvis jeg har bare tæer” eller lignende. Tillige vil der i forlængelse af tanker som de ovenstående, typisk ses en tilsvarende overdreven vurdering af forfærdeligheden af konsekvenserne herved. Her kan tankerne muligvis have lyd af: ”Jeg dør af skræk, hvis en snegl kommer tæt på”, ”hvis jeg får bakterier fra sneglen på mig, så bliver jeg syg” eller ”snegle er vildt ulækre, jeg kan ikke holde ud at tænke på, røre ved eller være tæt på en”. Disse overvurderinger af risikoen og forfærdeligheden vil oftest optræde samtidig med en undervurdering af ens egne evner til at håndtere en situation, hvor man konfronteres med en snegl. Disse uhensigtsmæssige vurderinger af situationer omhandlende sneglene må ses i en gensidig sammenhæng med den tidligere beskrevne undgåelse – og sikkerhedsadfærd, som samlet er centrale i vedligeholdelsen og årsagerne af fobien. 

Udviklingen af lidelsen kan slutteligt være påvirket af, hvordan snegle almindeligvis bliver beskrevet i medierne. Her kan negativ opmærksomhed på snegle i nyheder, såsom betegnelsen ”dræbersnegl” give associationer til noget, der bør frygtes. 

Cochleafobi - forekomst

Sneglefobi klassificeres som en specifik fobi og der findes tegn på, at 12-20% af befolkning lider af en specifik fobi.  

Hvor stor en andel af disse, der omhandler fobi for snegle, findes der desværre ingen konkrete tal på. Det kan dog fremhæves, at udbredelsen af den iberiske skovsnegl, der i Danmark er bedre kendt under navnet ”dræbersnegl”, har medført en stigning i forekomsten af fobi for snegle. Denne snegl har gennem tiden fået stigende negativ opmærksomhed i medierne, og erfaring viser, at den problematiske frygt for snegle oftest knyttes til denne art.  

Sneglefobi - behandling

Specifikke fobier, herunder fobi for snegle, har vist sig med stor effekt at kunne behandles med kognitiv adfærdsterapi med eksponering. Forskning i behandlingen af specifikke fobier ved denne metode har vist, at 95% oplever væsentlig bedring eller sågar at blive helt fri for deres fobi i løbet af 5 sessioner.  

Kognitiv adfærdsterapi er en anerkendt og evidensbaseret behandlingsform, som centrerer sig om personens egne forestillinger om den frygtede situation. Her ser man sammen med psykologen indledningsvist på de situationer, der er blevet svære at håndtere som følge af sneglefobien samt hvilke tanker og handlinger, der er fremtrædende i disse situationer. Derudover indeholder behandlingen information om selve fobien, de tilhørende symptomer, samt hvorledes disse udvikles og uhensigtsmæssigt vedligeholdes. Ved brug af denne information i kombination med personens egne forestillinger, kan man lære at registrere og på sigt ændre de uhensigtsmæssige antagelser om risikoen forbundet ved snegle. Herefter bliver det muligt at udfordre den sikkerheds- og undgåelsesadfærd, der er involverede i vedligeholdelsen af den fobiske angst for snegle.  

Den videnskabeligt påviste bedste behandlingspraksis for specifikke fobier viser dernæst, at man gradvist og kontrolleret sammen med psykologen skal øve sig i at udsætte sig selv for de situationer, som giver ubehag og angst. Denne metode kaldes eksponeringsterapi og er en konkret måde at lære at håndtere den angstreaktion, der er knyttet til fobien. Rationalet bag dette behandlingstiltag findes i, at man opnår korrigerende erfaring i praksis i forhold til, hvad der reelt sker i situationer med snegle. Derudover vil man ved terapeutisk eksponering bliver guidet til at kunne forblive i de frygtede scenarier med snegle længe nok til at opleve en fysiologisk tilvænning, hvormed man vil opleve effekten af angsten aftage. I forbindelse med snegle vil sådanne graduerede og kontrollerede, terapeutiske eksponeringer eksempelvis være at se på billeder og film af snegle, at betragte snegle på afstand samt rent faktisk at være tæt på og røre ved en eller flere snegle i sidste endeEksponeringen vil dog altid tage udgangspunkt i den enkeltes angstniveau og evner, så man aldrig udsættes for noget, der virker for uudholdeligt.  Terapien vil til enhver tid tilpasses til den pågældende person.  

Du kan læse mere om vores fobi-pakke her. Fobi-pakken er et konkret og afgrænset behandlingstilbud, der tager udgangspunkt i denne effektive metode til behandling af fobi for snegle. Behandlingen foregår oftest i én af vores klinikker beliggende på Frederiksberg i København og i Aarhus.