Skotofobi – angst for mørke eller mørkeræd

Mens mørkeræd er almindeligt forekommende hos børn i alderen 3 til 10, er fobisk mørkerædsel, skotofobi, en mere kronisk og svær tilstand af angst for mørke. Skotofobi, som kan karakteriseres som en specifik fobi, har stærke evolutionære komponenter og er derfor en almindeligt forekommende fobi hos både børn og voksne. Ved svær skotofobi anbefales kognitiv adfærdsterapi – denne terapiform har nemlig vist sig yderst effektiv og er i dag en af de foretrukne evidensbaserede behandlingsformer ved frygt for mørke. Vi, Psykologerne Johansen og Kristoffersen, tilbyder denne behandling ved vores praksisser på Frederiksberg og i Helsingør og har stor erfaring med effektive forløb. På siden herunder kan du læse mere om symptomer og forekomst af mørkerædsel samt om behandling af skotofobi hos børn og voksne, herunder hvordan man som forælder kan afhjælpe sit barns fobi.

Ønsker du ean samtale med en af vores psykologer om mørkerædsel?
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad er skotofobi?

At være bange for mørke er en naturlig del af børns udvikling, hvorfor langt de fleste børn udviser denne frygt på et tidspunkt i løbet af småbarnsalderen. For de fleste børn tiltager frygten fra de er ca. 3 år gamle og aftager ved ca. 10 års alderen. I de fleste tilfælde overvinder barnet dets frygt helt af sig selv, efterhånden som det bliver ældre. Der er imidlertid også tilfælde, hvor angsten ikke går over af sig selv, eller hvor der opstår en svær frygt, som hæmmer barnets livsudfoldelse og evne til at håndtere udviklingsopgaver passende for dets udviklingstrin. Her kan mørkeræd udvikle sig til en fobi (skotofobi), som i de fleste tilfælde vil kræve, at man anvender specifikke metoder for at overkomme frygten.

Uden specifikke tiltag og behandling vil fobisk mørkeræd typisk blive en kronisk tilstand, som svinger med den generelle livsbelastning og virker hæmmende resten af livet. I barndommen opleves ofte store konflikter forbundet med sengetid, idet der kan forekomme decideret frygt for at skulle sove. Som voksen er lidelsen ofte ledsaget af skam og frygt for, at andre skal afsløre eller gennemskue frygten. Derfor kan lidelsen lede til social tilbagetrækning og isolation, om end en del også lever med fobien hele livet uden nævneværdige konsekvenser.

Årsager til mørkeræd

At være angst for mørket er på mange måder et overlevelsesinstinkt, som er nedarvet i evolutionært i menneskets udvikling, hvor mørket og de ukendte farer heri var meget farligere for os, end det er i det moderne samfund. At være bange for mørke indebar eksempelvis, at man mindskede risikoen for at falde, for at gå ind i noget eller for at blive udsat for angreb fra dyr, der jager om natten. Hvis man havde en sund frygt for mørket, var det derfor mere sandsynligt, at man selv og ens familie overlevede, hvorfor det er disse gener, som lever videre i os i dag. Således er der altså en genetisk komponent, selvom det hovedsageligt er miljømæssige forhold, der udvikler mørkerædsel hos den enkelte i en sådan grad, at der er tale om skotofobi.

Mørkerædsel kan opstå som en tillært frygt, hvor voksne eksempelvis lærer børn, at det kan være farligt at gå ud alene om aftenen, eller hvor bøger og TV kan medføre, at børn bliver skræmt af monstre og spøgelser, der lurer i mørket. Da vi er tilpassede til at leve i dagslys, er vores sanser ikke særlig effektive om natten, og vi kan derfor let komme til at fejlfortolke den utydelige sensoriske information og opleve det som om, vi er i fare. I mange tilfælde starter mørkeræd med en hændelse, hvor man har oplevet noget skræmmende i mørket – for eksempel oplevelsen af, at noget eller nogen har være ude efter én i skjul af mørket. Når frygten for mørket først er til stede, vil de fleste forsøge at undgå lignende situationer, hvilket forstærker opfattelsen af, at mørket er farligt og forhindrer udslukning af det automatiske angstrespons.

Forekomst af skotofobi

Mørkerædsel forekommer stærkest hos børn i alderen 3-6 år, idet disse er præget af en operationel tænkning, hvor barnet på den ene side har evnen til fantasitænkning, men samtidig har svært ved at skelne fantasi fra virkelighed. For de fleste er det ikke mørket i sig selv, som er skræmmende, men tankerne om den indbildte fare, der skjuler sig i mørket. Mørkerædsel optræder hyppigst hos børn, men kan også opleves af voksne. For langt de fleste voksne med skotofobi er fobien opstået i barndommen eller i de tidlige teenageår.

Der findes desværre ingen gode tal på den faktiske forekomst af fobisk mørkerædsel, men klinisk erfaring tilsiger, at det er en af de mest udbredte fobier. Der er dog mange, der aldrig søger behandling for deres mørkerædsel. Dette skyldes formentlig, at der er manglende information omkring behandlingsmuligheder, samt at der ofte opleves stor skam forbundet med lidelsen. 

Behandling af mørkerædsel

Hos Psykologerne Johansen og Kristoffersen tilbyder vi effektiv og individuelt tilrettelagt behandling af mærkerædsel. Vi har praksisser beliggende på Frederiksberg og i Helsingør, hvor vi behandler både børn og voksne med kort ventetid. I modsætning til mange andre behandlingsformer, fx hypnose, har kognitiv adfærdsterapi et stort evidensbaseret grundlag, hvorfor den anbefales som primærbehandling ved specifik fobi. Derfor har vi specialiseret os i netop dette, og vi har stor erfaring med behandling af næsten alle aldersgrupper.

Behandling af mørkerædsel hos børn

Når et barn oplever utryghed og angst i forhold til at skulle falde i søvn på et mørkt værelse, er en god løsning langsomt at udfase lyset. Overgangen fra lys til mørke skal ikke ske voldsomt og pludseligt, men langsomt gennem forhandling med barnet, således at dets grænse hele tiden rykker sig. Barnet kan hjælpes med at falde i søvn ved at have tændt lys i gangen, en natlampe, en dør på klem, en bestemt bamse i sengen, eller at én forælder sidder hos barnet, indtil det er faldet i søvn. På denne måde arbejdes der bevidst med angsten, og barnet kan udvikle mestringsstrategier, der styrker konstruktive tanker og følelser omkring mørket.

Derudover er det en god idé at gøre mørkerædde børn bevidste om, at deres frygt er helt almindelig og naturlig for deres udvikling, hvilket de sjældent ved. Forældre kan eventuelt fortælle, hvad mor eller far selv har været bange for engang for at give barnet en følelse af, ikke at stå alene med det. Med denne viden kan følelser af skam og flovhed også undgås.

Det er også anbefalelsesværdigt at undgå oplevelser, som skræmmer barnet, hvorfor barnet bør skærmes for uhyggeligt TV og bøger, indtil det har lært at skelne mellem fantasi og virkelighed.

Det er vigtigt at behandle en udpræget angst for mørke, da lidelsen ellers kan udvikle sig til mørkerædsel i voksenlivet eller til en generel angst for det ukendte og fremmede. Hos Psykologerne Johansen og Kristoffersen har vi dygtige børnepsykologer, der har stor erfaring med problemstillingen og behandlingen. I nogle tilfælde vil forældretræning være tilstrækkeligt for at afhjælpe problemet, men er der tale om decideret skotofobi, kan det overvejes, om barnet ligeledes skal inddrages i terapien. Her vil der ofte arbejdes med gradvis eksponering, og afhængigt af barnets alder kan tanker og antagelser omkring det frygtede drøftes til fordel for skabelsen af mere hensigtsmæssige tanker.

Behandling af mørkerædsel hos voksne

I behandling af svær skotofobi og forekomst hos voksne har kognitiv adfærdsterapi vist sig yderst effektiv. Terapien tager udgangspunkt i gradvis eksponering, hvorigennem den berørte langsomt tilvænnes den frygtede situation, samt i en evaluering af de tanker og antagelser, der opstår før, under og efter personen konfronteres med det frygtede.

I forløbets opstartsfase etableres en hierarkisk trappe, der angiver en række situationer. På laveste trin placeres en frygtet, men overkommelig situation; dette kan fx være ophold i et mørkt rum, der oplyses af en enkelt lampe. På højeste trin placeres den mest frygtede situation; dette vil ofte være ophold i et helt mørkt rum eller at skulle gå udenfor om natten. I det efterfølgende forløb tages der nu afsæt i denne hierarkiske trappe, hvor klienten eksponeres for det mindst frygtede først. Med eksponeringen er målet, at klienten langsomt slapper mere og mere af i situationen, indtil det frygtede ikke længere vækker angstfølelse. Når denne succes opnås, og når klienten føler sig parat, arbejdes der videre med næste trin. Således sker en langsom tilvænning, og indenfor blot få sessioner vil situationer, der tidligere har vakt frygt, nu virke udholdelige og måske endda slet ikke opleves som angstvækkende længere.

Sideløbende med eksponeringen foretages en evaluering af de tanker og antagelser, der er forbundet med den konkrete frygtede situation.

Her indser klienten ofte, at tankerne faktisk er med til at vedligeholde angsten, og at de typisk ikke har en særlig stor sandhedsværdi. Desuden konfronteres den hidtidige adfærd forbundet med det frygtede, og det overvejes, hvorvidt og hvordan de nuværende adfærdsmønstre har været med til at forværre angsten. Ofte er dette en øjenåbnende proces, hvori klienten lærer mere om sig selv og sine egne måder at tænke på. Endelig etableres der i samarbejde med psykologen nye mere hensigtsmæssige tanker og adfærd, så de vedligeholdende faktorer stoppes.

Selvom udviklingen fra nederste til øverste trin umiddelbart kan virke ganske uopnåeligt, har vi erfaret, at fremgangen ofte går langt hurtigere end forventet. Forløbet har dog altid afsæt i den enkelte klients tempo, og derfor opleves processen som god oplevelse, hvor det frygtede kan konfronteres alt imens klienten befinder sig i de behagelige lokaler og i psykologens nærvær. En bonus ved denne behandlingsmetode er desuden den unikke sejrsfornemmelse, der opstår, når en tidligere undgået situation pludselig kan udfordres og overkommes.

Ved de specifikke fobier, herunder skotofobi, er så lidt som 5 sessioner ofte nok til en mærkbar eller komplet bedring af angsten. Tøv derfor ikke med at kontakte os, hvis du vil hurtigt og effektivt af med din skotofobi. Vi har klinikker på Frederiksberg og i Helsingør.