Fødselsdepression hos kvinder

En fødselsdepression er en depressiv episode, der har sit afsæt efter fødslen af et barn og som hyppigst forekommer hos kvinder (6-10%). Det er en psykisk tilstand af nedtrykthed og manglende glæde, som ofte medfører følelser af skyld og af at være en dårlig mor. Angstanfald og tvangstanker om at skade sit barn er hyppigt forekommende for denne type depression, og der er forøget risiko for udviklingen af endnu en episode, såfremt man tidligere har haft en fødselsdepression (20%). Kognitiv adfærdsterapi anbefales af sundhedsstyrelsen som den mest effektive behandlingsform ved fødselsdepression, og netop denne behandlingsform specialiserer vores psykologer i Aarhus og på Frederiksberg i København sig i. Du kan kontakte os og høre mere eller læse mere om fødselsdepression, symptomer, behandling og årsagsforklaringer herunder.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om fødselsdepression? 
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad er fødselsdepression hos kvinder?

En fødselsdepression er en depression, som opstår i tiden efter en fødsel; ofte inden for fire uger. Det er en pinefuld lidelse, som både påvirker ens humør og store dele af ens oplevelsesmåde og tankegang. Man kan blive følelseslammet, og man kan opleve alting eller næsten alting som gråt. Ting, som før gjorde en glad, kan virke meningsløse, og den nye lille baby, som man burde være lykkelig for, føler man ingen glæde ved. Denne tilstand af ligegyldighed er meget pinefuld og kan få en til at føle sig ond eller falsk, hvilket medfører, at man bliver endnu mere deprimeret. Man kan føle sig pinlig, flov og som en dårlig mor, og i mange tilfælde føle stort behov for at skjule sine følelser.

Som fødselsdeprimeret mor kan man føle sig træt, opleve nedsat selvværd, have selvbebrejdelser og kan også have selvmordstanker. Fødselsdepressioner er ofte ledsaget af angst. Det er især panikangst, dvs. pludselige angstanfald, som kan involvere en intens frygt for at dø, miste kontrollen eller blive sindssyg.

Som led i depressionen kan man også opleve tvangstanker. Det er tanker, som man selv føler er urimelige, men som man ikke kan gøre sig fri for. Tankerne kan omhandle at kvæle sit barn eller stikke det med knive, kaldet aggressive tvangstanker, eller det kan være tanker om farlige sygdomme, som man kan smitte sit barn med. Det kan også være tvangstanker om, at man ikke kan sove om natten, hvilket kan blive en selvopfyldende profeti, hvis man ligger og bekymrer sig om ikke at kunne sove. Tvangstanker kan være meget skræmmende at have, og mødre kan frygte, at de vil komme til at skade sit barn.

Denne form for depression har dermed et særpræg, eftersom den karakteriseres af både angst såvel som tvangstanker.

Test dig selv for depression

Er postpartum depression forskellig fra andre typer depression?

Der er stor diskussion om, hvorvidt depressioner, der opstår efter en fødsel, er så specielle, at de fortjener deres eget navn, eller om de har samme grundlæggende kvalitet og symptomer som alle andre depressioner – men blot rammer på et uheldigt tidspunkt. I diagnosesystemet ICD-10 skelner man en depression efter en fødsel, kaldet postpartum depression, fra andre depressioner. Diskussionen drejer sig bl.a. om, hvorvidt kvinder har forhøjet risiko for depression efter en fødsel, eller om risikoen er lige så høj som hos kvinder, der ikke har født. Dette er dog uafklaret.

Enkelte undersøgelser viser endvidere, at fødselsdepressioner stiller større krav til behandleren, da den fødselsdeprimerede responderer langsommere på behandling end andre deprimerede. Mange af symptomerne er de samme for depressioner efter endt graviditet som for andre depressioner, men ved fødselsdepressioner optræder angst og tvangstanker særligt hyppigt.

Fødselsdepressioner adskiller sig på den måde en smule fra ordinære depressioner de indtræffer i en særlig periode samtidig med at angst og tvangstanker kan have en afgørende rolle for lidelsen.

Årsager til postpartum depression hos kvinder

Fødselsdepression udløses af den belastende begivenhed, som det er at føde og skulle tage sig af et barn, men det er mange andre faktorer, der spiller ind i forhold til, om denne belastende begivenhed resulterer i en fødselsdepression. Ikke to kvinder er ens, og man kan ikke angive én årsag til en fødselsdepression, da det kan være mange forskellige faktorer, der tilsammen er årsag til fødselsdepressionen. Det kan f.eks. være psykologiske faktorer som ens personlighedstræk, tilpasningsevne eller udviklingen af ens identitet som mor. Det kan være sociale faktorer som forholdet til faren, arbejdsløshed, isolation eller ens forhold til venner og familie. Og det kan være biologiske faktorer, f.eks. kan man arve en særlig psykisk sårbarhed fra sine forældre, og formentlig kan de hormonsvingninger som forekommer gennem en graviditet, fødsel og efter fødslen spille ind.

Fødselsdepressioner er ofte forårsaget af flere faktorer, der arbejder sammen på en unik måde. Disse faktorer danner baggrunden for depressionen, mens en belastning fungerer som dråben, der får bægeret til at flyde over. F.eks. kan sygdom hos barnet, hvilket medfører bekymringer og søvnløshed, være lige præcis den belastning, som den enkelte kvinde ikke kan tåle. Når depressionen bryder ud, resulterer det i endnu flere bekymringer, selvbebrejdelser og tapper kvinden for endnu mere energi og modstandskraft. Moderen magter ikke at tage sig af sit barn, hvilket igen medfører yderligere selvbebrejdelser og mere depression. Fødselsdepression bliver således en ond cirkel, som holder sig selv ved lige, når den først er kommet i gang, og på den måde opretholder lidelsen sig selv.

Forekomst af fødselsdepression hos kvinder

6-10 % af alle fødende kvinder får en fødselsdepression. De alvorligste depressioner opstår allerede i den første måned efter fødslen, men kan også opstå efter nogle måneder. Den største risiko for fødselsdepression er i 3.-4. måned efter fødslen med aftagende hyppighed til hver side. Har man allerede haft en fødselsdepression, ligger risikoen for endnu en fødselsdepression på ca. 20 %.

Behandling af depression hos kvinder som følge af fødsel

Det første skridt i behandlingen af fødselsdepression er at indrømme, at man er ramt af tilstanden – både over for sig selv og over for den nærmeste familie. Social støtte kan være til stor gavn. Hvis fødselsdepressionen er brudt ud eller er ved at bryde ud, er det herefter vigtigt at søge hjælp hurtigst muligt. Alt tyder på, at det er nemmere at komme en fødselsdepressionen til livs, hvis man kommer hurtigt i behandling.

Både den britiske uafhængige forskningsinstitution NICE (link) og Sundhedsstyrelsen (link) har publiceret anbefalinger for bedste praksis ved behandling af depression på grundlag af eksisterende forskningsbaseret viden. Ifølge retningslinjerne skal behandlingen af depression først og fremmest tilpasses depressionens dybde og eventuel tilstedeværelse af tidligere depressive episoder. Ved subklinisk depression og mild til moderat depression anbefaler ovenstående retningslinjerne, at kognitiv adfærdsterapi benyttes alene i behandlingen, mens det ved moderat til alvorlig depression anbefales, at medicin og kognitiv adfærdsterapi kombineres.

Personer, som er i umiddelbar risiko for tilbagefald til depression, eller som har betydelige vedvarende symptomer efter afsluttet behandling, bør også behandles med kognitiv adfærdsterapi. Til sidst konkluderer retningslinjerne, at personer, der får det bedre som følge af kognitiv adfærdsterapi, yderligere kan beskyttes mod tilbagefald, dersom de får 2-4 opfølgningssessioner over et år.

Kognitiv adfærdsterapi er kendetegnet ved sin opdeling af behandlingen, hvor de to foki for terapien bliver kognitionen (tankerner) og adfærden. I det kognitive aspekt af behandling fokuserer psykologen på at korrigere uhensigtsmæssige tankemønstre til det bedre, mens psykologen i det adfærdsmæssige aspekt af behandlingen konkret søger at afhjælpe problemadfærd. Psykologerne Johansen og Kristoffersen tilbyder specialiseret behandling af fødselsdepression med praksis i Aarhus og på Frederiksberg i København. Kontakt os for at lave en aftale om en visiterende konsultation – vi har kort venteliste.

Forebyggelse af depression hos kvinder som følge af fødsel

Har du før haft (fødsels-)depression eller angst, og har du et ønske om at blive gravid, er det meget vigtigt at tænke på forebyggelse af nye episoder, da risikoen for tilbagefald er væsentligt forøget. Det betyder ikke, at man ikke bør få flere børn, men det betyder, at man bør forebygge imod en ny fødselsdepression.

Ifølge ovenstående retningslinjer bør personer med tilbagevendende depression gå i kognitiv adfærdsterapi eller interpersonel terapi. For de af disse som har haft tre eller flere depressive episoder, og aktuelt ikke er inde i en depression, kan mindfulness-baseret kognitiv terapi i gruppe være med til at mindske risikoen for tilbagefald, hvis den kombineres med kognitiv terapi eller medicinering.