Jalousi

Jalousi er en smertefuld følelse, der kan indeholde aspekter af mange andre følelser, og som i svære tilfælde kan kompromittere sociale relationer samt medføre stort ubehag for den påvirkede. Jalousi er karakteriseret ved at indeholde en tredjepart, der opfattes som en trussel – eksempelvis i parforhold, på jobbet eller i søskendeforhold. Kognitiv adfærdsterapi har vist sig effektiv til at forme mere hensigtsmæssige tanke- og adfærdsmønstre, der kan lindre jalousien og dennes følgevirkninger. Læs mere om tilstanden herunder eller kontakt os for en konsultation ved vores praksis i Helsingør eller på Frederiksberg.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om jalousi? 
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad er jalousi?

Jalousi er en kompleks følelse, der omfatter alt lige fra en frygt for at blive forladt eller miste noget man har kært til raseri og ydmygelse. Jalousien kan komme til udtryk på mange forskellige måder, herunder som vrede, angst eller tristhed, og kan variere meget i sværhedsgrad. Tilstanden skal adskilles fra misundelse, idet jalousien altid involverer en tredjepart, der opfattes som en rival. Misundelse opstår derimod mellem to personer og kan lettest forklares som ”jeg vil have, hvad du har”.

De fleste kender jalousiproblemer fra parforholdet, hvor den ene eller begge parter opfatter en tredjepart som en trussel mod det værdsatte forhold. Denne trussel kan både være reel eller opdigtet. Ofte opstår jalousiproblemer i forbindelse med byture, fester og partnerens relationer til modsatte køn. Hvis jalousien er gennemgribende kan selv almindelige, dagligdags aktiviteter, såsom at partneren tager på arbejde eller sammen med sin familie, dog vække stor utryghed, og dette kan være ganske belastende for begge parter. Til tider kan jalousiproblemer true med at ødelægge parforholdet helt, og det kan derfor være nødvendigt at opsøge parterapi eller individuel terapi.

Jalousi-tilstanden er dog ikke kun knyttet til romantiske forhold, men kan for eksempel også opstå blandt søskende, der konkurrer om forældrenes opmærksomhed, i venskaber eller blandt kollegaer.

Ligesom angst er jalousien, set i et evolutionært lys, en vigtig følelse, der signalerer om et værdsat forhold er i fare. Jalousien er med til at bevare sociale bånd, da det motiverer personen til at engagere sig i adfærd, der opretholder det vigtige forhold.

For nogle bliver graden af jalousi dog for stærk, og jalousien kan her være direkte skadende og ødelæggende for forholdet. I parforholdet kan tilstanden eksempelvis komme til udtryk ved mistroisk adfærd i form af at tjekke sms’er, opkald, Facebook eller mails, eller ved at udsætte den anden for krydsforhør om, hvor han/hun har været henne. Denne adfærd er med til at skabe en ond cirkel, hvor de negative tanker og usikkerheden om at blive forladt bliver yderligere forstærket. I svære tilfælde kan det være en fordel at søge hjælp til at rette op på de uhensigtsmæssige og urealistiske tankemønstre.

Årsager til problematisk jalousi

Det er ikke muligt at pege på et enkelt årsagsforhold til jalousiproblemer hos den enkelte person. Årsagerne til, at man oplever en stærk jalousi, skal findes i et kompliceret samspil mellem prædisponerende, vedligeholdende og udløsende faktorer, hvor medfødt personlighed, oplevelser gennem livet og aktuelle tanker og handlinger formentlig alle har en indvirkning på udviklingen og opretholdelsen af den uhensigtsmæssige tilstand.

Prædisponerende faktorer

Der er god grund til at antage, at personlighed, og formentlig visse personlighedstræk eller egenskaber, øger risikoen for udvikling af jalousiproblemer. Det skal imidlertid ikke forstås som, at ét personlighedstræk medfører jalousien, ej heller at personligheden altid kan forklare problematisk jalousi, men derimod at visse personlighedstyper kan give øget tilbøjelighed til at opleve jalousifølelser og ængstelse i relationen til andre mennesker. Ofte har jalousiproblemer afsæt i grundlæggende usikkerheder og overbevisninger, der bekymrer den jaloux person; det kan fx være nedsættende tanker om eget værd, kritik af egne mangler eller blot en frygt for at ’miste’ sin kæreste, ven, forælder og lignende. Den typiske overbevisning om, at jalousiproblemer altid stammer fra en dominerende personlighed, er altså langt fra sand, og i mange tilfælde kan den besidderiske adfærd være udtryk for en grundlæggende usikkerhed og frygt for at miste den værdsatte relation.

Ligesom visse personlighedstendenser kan oplevelser, særligt i barndommen, øge risikoen for at udvikle den problematiske tilstand. Mange mennesker, der oplever stærk jalousi, kan berette om historier fra fortiden, hvor de har følt sig valgt fra, efterladte eller alene. Ofte er disse oplevelser præget af stærke følelser; fx af sorg og afmagt fordi man blev valgt fra; vrede fordi man følte sig uretfærdigt tilsidesat; eller angst fordi man aldrig vidste, hvor man havde den anden person. På denne måde kan tidlige oplevelser med familien, venner og eventuelle romantiske partnere gennem barn- og ungdommen altså have afgørende betydning for de relationer, der skabes senere i livet. Derfor ses det ofte, at den problematiske tilstand er knyttet til ubehagelige erfaringer, som efterfølgende har dannet grundlaget for de aktuelle uhensigtsmæssige tanker og følelser.

Udløsende faktorer

Mens nogle mennesker mere eller mindre oplever jalousi-tilstande hele vejen fra barndommen til voksenlivet, udvikler andre først disse tendenser senere i livet, ofte på grund af en erfaring eller oplevelse, der ’udløser’ jalousien. Et typisk eksempel på en udløsende faktor er utroskab, hvor der opleves et grundlæggende svigt af tilliden i parforholdet. Ligesom de tidlige oplevelser i barn- og ungdommen, kan oplevelser af utroskab, samt andre typer af svigt fra fx familiemedlemmer, venner eller kollegaer, lede til udviklingen af uhensigtsmæssig jalousi, hvor frygten for at miste bliver dominerende. Her udvikles også en øget sårbarhed eller sensitivitet overfor tegn på svigt, hvilket kan forklare, hvorfor den svigtede person er ekstra opmærksom og ofte tolker tvetydige situationer som tegn på, at der atter vil ske et svigt.

Vedligeholdende faktorer

For at jalousien skal blive problematisk og længerevarende, kræver det at den aktivt vedligeholdes af fx gentagende svigt eller af uhensigtsmæssige tanker og adfærd. Jalousi-tilstanden kan altså sagtens fortsætte og være et problem i mange år efter en episode med utroskab, også selvom denne episode var enkeltstående og ikke har gentaget sig siden. Forklaringen bag dette er, at de aktuelle tanker og overbevisninger, der dominerer den jaloux persons kognition, samt den adfærd, der opstår i forlængelse hermed, aktivt vedligeholder jalousien. Tanker om, at jalousien er berettiget, samt adfærd såsom omfattende ruminationer, krydsforhør om partnerens planer eller overdreven kontrol, er altså konkrete eksempler på uhensigtsmæssige tanke- og adfærdsmønstre, der kan være med til at vedligeholde eller forværre tilstanden. Selvom disse tanke- og adfærdsmønstre næsten kan virke umuligt at slippe af med, er det muligt at ændre disse mønstre, og altså behandle den problematiske jalousi, gennem kognitiv adfærdsterapi.

Behandling af jalousiproblemer

Kognitiv adfærdsterapi er en effektiv behandlingsform til jalousiproblemer, og det fungerer glimrende i både parterapi og individuel terapi. I behandlingen arbejder man først og fremmest med at identificere aktuelle uhensigtsmæssige tankemønstre, der er med til at vedligeholde jalousien. Eksempler på dette kan være overbevisninger eller tanker om, at jalousien er berettiget, dvs. at der fortsat kan forventes stort svigt fra fx partneres side, eller at de aktuelle interaktioner har den ønskede effekt, fx at kontrol af partneren er en god måde at forhindre nye svigt. Desuden identificeres aktuelle adfærdsmønstre, der vedligeholder tilstanden; dette kan fx være kontroladfærd eller dominerende adfærd, hvor personen aktivt forsøger at kontrollere den anden part eller konstant forsøger at være til stede i den andens liv fx gennem sms’er, mails eller fysisk tilstedeværelse.

Når denne viden er klarlagt, tilrettelægges en plan for, hvordan den onde cirkel kan brydes, idet der arbejdes med klientens fejlagtige vurdering af de udløsende situationer. I behandlingen forsøges det bl.a. belyst, hvordan de aktuelle tanke- og adfærdsmønstre faktisk er med til at forværre tilstanden og formentlig også forværrer relationen til den anden. Ofte kan det være svært for den jaloux person at tage afstand fra adfærden. Derfor er det centralt, at personen indser, hvordan fx kontroladfærd blot er med til at forværre tilstanden; fx ved at den sætter krav om, at personen konstant skal være opmærksom, hvilket blot forstærker sensitiviteten overfor svigt, samt at den blot bekræfter, at kontrol er den eneste måde at undgå yderligere svigt. Problemet med adfærden er altså, at personen ikke bliver i stand til at erfare, at svigt måske slet ikke er så sandsynligt længere, og at svigt ikke nødvendigvis sker, bare fordi kontrollen ophører. I forlængelse heraf testes også sandhedsværdien af de aktuelle tanker og overbevisninger. Ofte kommer personen til en erkendelse af, at den anden part faktisk ikke har givet tegn til utroskab igen, og at de aktuelle tanker måske ikke er så sandsynlige, som først antaget.

Endvidere arbejdes der med at skabe mere hensigtsmæssige strategier, der kan erstatte den mistroiske adfærd. Her er det centralt, at klienten afstår fra at udføre den sædvanlige adfærd, idet han eller hun skal erfare, at frygtede scenarier ikke opstår, bare fordi adfærden ikke længere udføres. Dette kan ske i trin i form af en såkaldt gradvis eksponering, hvor klienten på 1. trin udsættes for noget frygtet, men udholdeligt, indtil dette ikke længere bringer ængstelse. Et eksempel på dette trin kunne fx være at afstå fra at tjekke partnerens telefon mere end én gang om dagen. Når dette trin mestres, og situationen ikke længere vækker ængstelse, kan man således fortsætte til næste trin, såsom at afstå helt fra at tjekke partnerens telefon. Efterfølgende kunne et trin være at afstå fra at skrive sms’er til partneren, mens han eller hun fx er ude og spise frokost i et par timer, og det endelige skridt kunne være, at lade partneren tage i byen, uden at han eller hun skal skrive mere end fx et par gange i løbet af aftenen.

Selvom denne proces indledningsvis kan virke ubehagelig, vil de fleste på ganske kort tid, og ofte hurtigere end først antaget, opleve en væsentlig reduktion af angsten og usikkerheden. På denne muligt bliver det muligt at erfare unødvendigheden af den uhensigtsmæssige adfærd, og derfor bliver det naturligt nemmere at afstå fra den. I takt hermed bliver det også muligt at etablere mere hensigtsmæssige adfærdsstrategier, således at jalousien aktivt kan behandles og med tiden får en minimal rolle i klientens liv.

Lyder behandling af jalousi som noget, der kunne gavne dig og din hverdag? Kontakt Psykologerne Johansen og Kristoffersen for en visiterende samtale, hvor du i samarbejde med én af vores dygtige psykologer kan lægge en plan for behandlingsforløbet. Vi har praksisser i Helsingør og på Frederiksberg og kan tilbyde konsultationer med kort venteliste.