Samlemani

Samlemani, også kendt som compulsive hoarding, er en tvangspræget lidelse, hvor personen har vanskeligheder med at gemme og anskaffe sig ting i et sådant omfang, at det medfører væsentlige sociale, økonomiske, praktiske og/eller sundhedsmæssige problemer. De fleste debuterer med samlemani inden de fylder 20 år, og lidelsen er i de fleste tilfælde kronisk uden korrekt og adækvat behandling. Hos psykologerne Johansen og Kristoffersen tilbyder vi evidensbaseret behandling af hoarding ved vores praksisser på Frederiksberg i København og i Aarhus. Du kan læse mere om symptomer, komorbiditet og årsagsforklaringer herunder, eller du kan kontakte os, hvis du ønsker en samtale med en psykolog, der specialiserer sig i denne type behandling.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om samlemani? 
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad er samlemani?

Samlemani, på engelsk også kaldet Hoarding Disorder, er kendetegnet ved en konstant tilegnelse og indsamling af genstande, som personen med samlemani efterfølgende har store problemer med at skille sig af med. Lidelsen er ofte præget af manglende indsigt, der påvirker motivationen til at opsøge behandling og som medfører, at den ramte sjældent oplever bedring uden professionel hjælp. De indsamlede genstande synes for de fleste andre mennesker at være ubrugelige og med begrænset værdi, men for personen med samlemani har genstandene oftest en emotionel, æstetetisk eller anvendelig værdi. Da personen med samlemani tillægger de indsamlede genstande stor betydning, er det meget svært for vedkommende at kassere genstandene igen. Derudover er personer med samlemani oftest meget bange for at miste vigtige oplysninger eller komme til at smide værdifulde genstande ud, som kan blive nødvendige eller nyttige på et tidspunkt. Mange samlere frygter at begå fejl, være ødsel eller miste noget, der minder om en person, de har kær. Personer med samlemani er således overdrevent emotionelt knyttet til de indsamlede genstande og har et stort behov for sikkerhed i forhold til, at de kan finde alting, hvilket gør det næsten umuligt for vedkommende at kassere noget.

Personen med samlemani tilegner sig genstande gennem kompulsive (også kaldet tvangsprægede) køb samt anskaffer sig oftest en stor mængde gratis ting som aviser, reklamer, gammelt tøj, bøger og post. Både brugbare og ikke brugbare genstande erhverves og gemmes. Anskaffelsen af genstande er oftest associeret med positive følelser og sommetider en form for eufori, hvilket forstærker samler-adfærden og gør det svært for personen med samlemani at minimere den.

Da personer med samlemani konstant anskaffer sig genstande, er samlemani også kendetegnet ved et omfattende rod. Dette rod kan være så omfattende, at langt de fleste rum i hjemmet ikke kan anvendes til deres formål. I ekstreme tilfælde kan ophobningen af rod forhindre muligheden for basale aktiviteter som at lave mad, gøre rent, gå gennem hjemmet og endda forhindre muligheden for at sove ordentligt.  Rodet kan resultere i alvorlige trusler mod sundhed og sikkerhed for samleren samt for personer omkring samleren. På længere sigt medfører hoarding, som lidelsen også kaldes på engelsk, i mange tilfælde juridiske vanskeligheder, interventioner fra kommune eller boligforeninger i form af tvungne oprydninger, og tidlig institutionalisering.

For at kunne møde de diagnostiske kriterier, må personen med samlemani derudover opleve signifikant lidelse og funktionsnedsættelse i hverdagen. Almindelige funktionsnedsættelser omfatter sundhedsrisici forårsaget af overdreven rod, skadedyr, manglende evne til at have gæster i hjemmet, manglende evne til at forberede mad eller spise mad i hjemmet, manglende evne til at finde vigtige ejendele på grund af rod, manglende evne til at afslutte opgaver til tiden samt interpersonelle konflikter forårsaget af samlemanien.

Samlemani er desuden associeret med ubeslutsomhed (svært ved at træffe beslutninger om mindre og ofte ubetydelige ting), overansvar (hvad nu, hvis jeg smider noget vigtigt ud?), perfektionisme, problemer med at organisere opgaver samt undgåelsesadfærd.

Samlemani findes i forskellige grader og varierer i forhold til, hvor meget indsigt personen med samlemani har i egen lidelse. Mange personer med samlemani har ringe indsigt, hvilket kommer til udtryk i forhold til, at de ikke finder deres samleadfærd urimelig og problematisk.

Samlemani er en kronisk lidelse, som dog kan blive bedre ved behandling.

Test dig selv for OCD (18+ år)Test dig selv for OCD (6-17 år)

Komorbiditet ved samlemani

Studier har vist, at ca. 75 % af personer med samlemani har en sameksisterende depressions– eller angstlidelse. Af angstlidelser er der oftest tale om socialfobi eller generaliseret angst.

Derudover har omkring 20 % af personer med samlemani symptomer, der møder kriterierne for OCD.

Symptomer på ADHD ses også tit hos personer med samlemani. ADHD-symptomerne kan forstærke problemerne med at organisere opgaver og opholde sig ved en opgave ad gangen.

Samlemani er associeret med mange personlighedsproblemer, hvoraf det typisk drejer sig om perfektionisme, ubeslutsomhed, afhængighed og kompulsive (tvangsprægede) personlighedstræk.

OCD og samlemani

I det tidligere diagnosesystem DSM-IV hørte samlemani under OCD, men i det opdaterede diagnosesystem DSM-V er samlemani blevet en særskilt problemstilling og diagnose. Dette skyldes, at man gennem forskning har fundet ud af, at symptomer på samlemani i de fleste tilfælde ikke er OCD-relaterede. Omkring 5-10 % af personer med OCD udviser symptomer på samlemani, men størstedelen (over 80 %) med samlemani udviser ikke OCD-symptomer. Forskning peger desuden på store forskelle mellem samlemani og OCD, deriblandt graden af indsigt i egen lidelse. Hvoraf de fleste personer med OCD har stor indsigt i deres lidelse, har langt de fleste personer med samlemani meget ringe indsigt.

Forekomst af samlemani

Undersøgelser viser, at 2-6 % af befolkningen i USA og Europa lider af samlemani. Langt flere ældre voksne (over 55 år) har samlemani sammenlignet med yngre voksne (34-44 årige). Omkring 4 % af befolkningen udviser på et eller andet tidspunkt i løbet af deres liv problematisk samleadfærd. Forekomsten er nogenlunde den samme uanset alder, men andelen af personer med moderat til alvorlig samlemani øges ved stigende alder.

Mange personer med samlemani bliver dog aldrig diagnosticeret enten fordi, at de er flove over deres lidelse, eller fordi at de ikke finder symptomerne som et problem.

Årsager til samlemani

Årsagen til samlemani er ikke fuldstændigt kortlagt. Flere studier peger på, at omkring 50 % af personer med samlemani også har et familiemedlem, der samler. Samlemani har derfor højst sandsynligt en genetisk komponent. Derudover rapporterer flere personer med samlemani om, at de har været udsat for stressfulde eller traumatiske livsbegivenheder. Sociale faktorer som stressfulde hændelser og svære opvækstvilkår kan derfor være med til at øge risikoen for at udvikle samlemani.

Behandling af samlemani

Forskning tyder på, at en helt særlig tilpasset udgave af kognitiv adfærdsterapi kan reducere rod og samlinger og samleadfærd. Der kræves i de fleste tilfælde en omfattende behandling på omkring 25 sessioner med en psykolog over 1 år, hvor motiverende interview, gradueret eksponering med responshindring, sorteringstræning, kompensatoriske strategier for evt. kognitive vanskeligheder, behandling af evt. komorbide lidelser, og praktisk støtte i hjemmet i forbindelse med sortering og afskaffelse er helt essentielle elementer. Dette er udgangspunktet for behandlingen, som vi tilbyder ved vores praksisser på Frederiksberg i København og i Aarhus.

Medicinering med serotonin kan i nogle tilfælde også være nødvendigt. Nogle undersøgelser peger på, at SRI (serotonin reuptake inhibitors) er effektive i behandlingen af OCD. Dog er det ikke sikkert, at de er lige så effektive mod samlemani-symptomer.