Tvangstanker om tvivl på egen hukommelse

Mange personer oplever fra tid til anden at være i tvivl om, hvorvidt de har gjort noget, eller om de husker rigtigt. Når tvivlen er tilstede i mere end 1 time dagligt og medfører væsentligt ubehag eller forstyrrelse af ens evne til at håndtere hverdagssituationer, betegnes denne form for tvivl for tvangstankerTvivlende tvangstanker efterfølges oftest af tvangshandlinger i form af tjekkeadfærd, enten mental tjekking af ens hukommelse, at tjekke fysiske beviser, eller ved at udspørge andre. Når sådanne tvangstanker og tvangshandlinger optræder sammen, kan der i mange tilfælde stilles diagnosen OCD. Forskning viser, at kognitiv adfærdsterapi med eksponering og responshindring, som praktiseres hos psykologerne Johansen og Kristoffersen i Aarhus og på Frederiksberg i København, er den mest effektive behandlingsmetode til at reducere indvirkningen af stærk tvivl som en del af OCD. Læs mere om denne metode samt symptomer og årsagsforklaringer ved tvivl i forbindelse med OCD herunder, eller test dig selv for OCD.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om tvangstanker? 
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad er tvangstanker om tvivl på egen hukommelse?

OCD er en lidelse, hvor tvangstanker trænger sig på og typisk efterfølges af tvangshandlinger, der har til formål at lindre ubehaget ved tvangstankerne. Mens mere stereotype eksempler på OCD for eksempel omfatter tvangstanker om bakterier og efterfølgende tvangshandlinger såsom overdrevet rengøring, kan OCD også tage en meget mere abstrakt form. Herunder er tvivl på egen hukommelse en udbredt form for OCD og passer i store træk med det, der på engelsk kaldes Pathologicaldoubt-OCD, forkortet PD-OCD. Nogle gange bruges på dansk også betegnelsen tjekking-OCD.

At tvivle på, om man husker noget helt korrekt, eller om man har bildt sig noget ind, er en almindelig oplevelse, som de fleste får i løbet af livet. Man kan eksempelvis blive i tvivl om, hvorvidt man har husket at låse døren, eller man kan have et minde, som man ikke helt kan placere, og prøver at tænke sig til, hvordan tingene egentlig hang sammen. Hos personer med OCD kan denne form for tvivl blive meget omfattende og udvikle sig til et indtrængende ubehag. Tvivlen kan være meget forstyrrende og være ved over længere tid, også selv om den er stærkt uønsket af personen. Mange mennesker med OCD oplever flere forskellige typer tvangstanker, og de tvivlende tvangstanker kan således blot være én af flere typer.

Tvivl kan spille en rolle ved flere forskellige former for tvangstanker, herunder ved seksuelle, aggressive eller religiøse tvangstanker, men overdreven tvivl kan også eksistere som tvangstanker i sig selv. Eksempelvis er tvangstanker om, hvorvidt man har husket at slukke for elektriske apparater eller har sagt noget grimt til en anden person, hyppigt forekommende. Dog kan man også opleve tvivl relateret til meget mere ekstreme hændelser, og man kan eksempel blive i tvivl om, hvorvidt man har slået nogen ihjel, været utro, optrådt upassende eller engang har haft et barn. Fælles for OCD-ramte med tvangstanker præget af tvivl er således en usikkerhed omkring, om man husker rigtigt eller forkert.

Usikkerheden opleves som uudholdelig, fordi at huske forkert ville indebære, at noget forfærdeligt vil ske i fremtiden eller er sket i fortiden. Af denne årsag opstår der hos personer med OCD præget af tvivl på egen hukommelse en stærk trang til at finde ud af, om man husker rigtigt. 

Test dig selv for OCD (18+ år)Test dig selv for OCD (6-17 år)

Tvangshandlinger ved tvivl- og tjekking-OCD

I et forsøg på at reducere ubehaget foretager personer med ovennævnte tvangstanker i mange tilfælde bestemte handlinger, som har til formål at eliminere tvivlen. Denne type adfærd kaldes tvangshandlinger. Tvangshandlinger kan være ydre og direkte relateret til hændelsen, for eksempel at spørge andre, om man husker rigtigt, eller tjekking, hvor man eksempelvis tjekker igen og igen, om komfuret er slukket, om døren er låst, eller om vandhanen drypper. Andre former for tvangshandlinger er mere indirekte knyttet til hændelsen, for eksempel forsikringssøgen, hvor man søger beroligelse hos andre eller beder om bekræftelse på, hvorvidt noget er hændt. Tilståelse er en lignende form for tvangshandling, hvor man tilstår tvivlen og at man tror, man kan have gjort noget forkert.

Tvangshandlinger kan dog også være indre ritualer såsom at tælle, gennemtænke sin livshistorie eller tænke den samme tanken igen og igen for at finde beviser for og imod. Tvangshandlinger kan dog kun midlertidigt dulme ubehaget ved tvivlen, og ofte har personen brug for at tjekke, spørge, tilstå eller lignende igen efter kort tid, når tvivlen igen melder sig og bliver for overvældende. Tjekking eller anden tvangsadfærd er således ikke effektiv i at reducere tvivlen og medfører på længere sigt en forværring af tilstanden. Faktisk opstår der en ond cirkel, hvor udførelsen af sådanne tvangshandlinger får en direkte forstærkende effekt på tvivlen og dermed fordrer endnu mere angst og tvivl på sigt. Læs mere om denne onde cirkel på vores dybdegående side om mekanismerne ved OCD generelt.

Eksempel på OCD relateret til usikkerhed ift. egen hukommelse

En kvinde kører i bil og biver lige pludselig i tvivl om, hvorvidt hun har kørt nogen ned. Hun kan ikke helt huske, om hun har gjort det, og var der ikke et lidt kraftigt bump på et tidspunkt? Kvinden forsøger at skubbe tanken fra sig, men den bliver ved med at komme tilbage, og hun synes, at jo mere hun tænker på det, desto mere kan hun se påkørslen for sig. Kvinden tænker, at hvis hun kan forestille sig hændelsen så tydeligt, er det måske sandsynligt, at det faktisk skete. Til sidst bliver hun så overvældet af tvivl og ubehag, at hun vender bilen og kører tilbage for at se, om hun har påkørt nogen. Hun konstaterer, at der ikke er tegn på påkørsel på hendes rute, og mærker angsten dale. Efter at have tjekket, har hun det for en stund bedre. I den næste tid tjekker hun derfor igen, hver gang hun får en ny tvivlstanke, og oplever hver gang en kortvarig lettelse og en følelse af at eliminere tvivlen. Samlet set opstår der dog flere og flere tvivlstanker i hendes hverdag, og hun oplever det som sværere og sværere at afkræfte tvivlen og reducere angsten. Til sidst bruger hun mange timer hver dag på tjekking og andre former for sikkerhedssøgende adfærd.

I ovenstående tilfælde lader tvivlen sig i første omgang afkræfte med rimelig sikkerhed, fordi et fravær af en bule i bilen og en påkørt person tæt på vejen vil kunne afkræfte den indbildte hændelse. For mange bliver dog ikke engang dette tilstrækkeligt til sidst, fordi tvivlen aldrig fuldstændig kan afkræftes. For hvad nu, hvis den påkørte er kravlet afsted eller er blevet samlet op af en bil og er på vej til hospitalet? Og således kan tvivlen komme krybende tilbage.

I mange tilfælde kredser tvivlen desuden om hændelser, der ligger længere tilbage i tid, og hvor gode beviser derfor er svære at fremskaffe. Eksempelvis kan man have været til en fest for mange år siden, hvor man er i tvivl om, hvorvidt man sagde noget upassende eller var utro. Andre kan være i tvivl om, hvorvidt man er kommet til at udføre en form for snyd under sin uddannelse eller tidligt i sin karriere, men ikke kan huske det.

For alle disse eksempler ville det, at forestillingen var sand, indebære, at man er en anden og en dårligere person end den, man tror man er. Mange har oplevelsen af, at man har levet sit liv på en løgn, hvis tvivlen ikke kan udryddes, og man er derfor villig til at gå meget langt for at beskytte sig selv og andre mod de mulige konsekvenser.

Problemet er dog, at man ved at handle på tvivlen i form af tvangsadfærd, forsikringssøgning og tjekking forstærker angsten og tvivlen på sigt. Den midlertidige lettelse og følelse af sikkerhed øger nemlig både sandsynligheden for, at man i en lignende situation vil få samme tanke og tvivl, samt trangen til at bruge tjekking eller anden tvangsadfærd til at opnå sikkerhed igen.

Patologisk tvivl – PD-OCD

Denne ovenfor beskrevne form for OCD falder afhængigt af definitionen under såkaldt patologisk tvivl-OCD (Pathologicaldoubt-OCD). Denne form for OCD kan dog defineres som en bredere eller smallere kategori. Sommetider refererer PD-OCD som både tvivl på egen hukommelse og mere fundamental tvivl.

Det kunne eksempelvis være tvivl på eksistentielle spørgsmål som Eksisterer jeg egentlig?”, ”Er jeg egentlig bare en computersimulering?”, ”Er jeg mon sindssyg og indbilder mig hele min virkelighed?”, ”Lever jeg i The Matrix?”. Andre gange anvendes PD-OCD udelukkende om OCD, der er præget af tvivl på egen hukommelse.

Årsager til tvivl- og tjekking-OCD

Studier peger på, at OCD skyldes et komplekst samspil mellem genetiske og miljømæssige faktorer, og årsagsforholdene minder meget om dem, der også kan forsage angst. Der er således både medfødte genetiske dispositioner og miljømæssige faktorer såsom kulturelle normer, oplevelser og opvækstforhold. Her følger en liste over mulige svar på, hvorfor man får OCD.

Medfødt prædisposition:

Af medfødte forhold kan nævnes en genetisk sårbarhed, hvilket er en af årsagerne til, at lidelsen ofte ses hos flere medlemmer af samme familie. Det arvelige aspekt spiller især en rolle ved tidligt debuterende OCD, hvor personer, der udvikler symptomer fra en tidlig alder, oftere har en medfødt prædisposition.

Tidligere oplevelser og miljø:

Årsagen til, at nogle personer udvikler tvangstanker med tvivl på egen hukommelse, mens andre får tvangstanker om f.eks. snavs og smitte, er endnu ikke klarlagt. Dog kan udløsende forhold for tvangstankernes indhold ofte findes i miljømæssige faktorer, hvor hændelser eller oplevelser kan være afgørende for den form, tvangstankerne tager – herunder tvivl. For mange har udløsende hændelser været perioder med stress, f.eks. specialeskrivning, doktorafhandlinger, nyt job, eller lignende, hvor stressniveauet påvirker hukommelsen og hvor fejl eller snyd opleves som uacceptabelt og katastrofalt. For andre kan det være, at man har haft nogle skelsættende eller vigtige oplevelser, imens man eksempelvis har været beruset og derfor er uklar omkring de faktiske omstændigheder. 

Forstærkende adfærd:

I tillæg til faktorer, som medfører udviklingen af lidelsen, taler man også om vedligeholdende faktorer, som er forhold, der bevirker, at lidelsen bliver opretholdt og eventuelt forstærket. For OCD er tvangshandlinger et godt eksempel herpå. Ved at udføre tvangshandlingerne (eksempelvis tjekke om man huskede at slukke komfuret) bekræfter man nemlig blot sig selv i den fejlagtige antagelse, at tvangstanken (“huskede jeg nu at slukke komfuret?”) havde en betydning, og at tvangshandlingen var en hensigtsmæssig løsning (Det var godt, jeg tjekkede, om jeg havde slukket komfuret, for selvom jeg havde husket det denne gang, kunne jeg jo have glemt det, og så var huset brændt ned). 

Antagelser om og krav til hukommelse:

En både prædisponerende og vedligeholdende faktor for denne form for OCD er desuden overdrevne krav til egen hukommelse. Personer, som har stærke antagelser om, at man bør kunne huske korrekt og vide sig helt sikker påom noget er sket, har således større risiko for at udvikle tvivlende tvangstanker. Også andre uhensigtsmæssige antagelser kan bidrage til denne form for OCD, eksempelvis en antagelse om, at mavefornemmelsen altid har ret, og at der derfor må være noget galt, hvis man fornemmer tvivl og usikkerhed.

Forekomst af OCD med tvivlende tvangstanker 

OCD optræder hos omkring 2% af befolkningen. Det er med andre ord 2 ud af 100 mennesker, der i en periode på et år kan siges at leve op til en OCD-diagnose. Blandt disse er der ligevægt mellem mænd og kvinder, selvom OCD ofte opstår tidligere i livet hos drenge.  

Andelen af OCD-ramte, der lider af tvangstanker med tvivl på egen hukommelse, estimeres til at være omkring 42%, baseret på den bredere definition af patologisk tvivl som nævnt ovenfor. Således er tvangstanker præget at tvivl er forholdsvist hyppigt forekommende. En stor andel af denne gruppe vil dog også have andre typer tvangstanker og -handlinger i tillæg til den patologiske tvivl og tjekking.

Behandling af tvangstanker om tvivl på egen hukommelse 

Kognitiv adfærdsterapi specialiseret til OCD har i forskningen vist sig at være den mest effektive behandlingsmetode ved tvangstanker om tvivl på egen hukommelse. Herunder beskrives de mest fremtrædende elementer af kognitiv adfærdsterapi for tvivls- og tjekking-OCD.

Psykoedukation

I KAT er der altid et stort fokus på at hjælpe klienten til at forstå mekanismerne ved OCD helt generelt, så man har et fælles udgangspunkt for at arbejde med klientens problematik. Her inddrages typisk en række modeller, metaforer, eksempler og evidensbaseret forskning til at skabe forståelse for de symptomer, klienten oplever.

Kortlægningen af klientens OCD

I første omgang undersøges klientens symptomer, herunder forekomsten og typen af både tvangstanker og tvangshandlinger. Psykologen vil her gå på opdagelse i bidragende faktorer til symptombilledet samt hjælpe med at identificere onde cirkler og vedligeholdende faktorer for OCD’en. I samarbejde kortlægges en mulig forståelse af klientens oplevelse og symptomer med inddragelse af både prædisponerende, udløsende og vedligeholdende årsagsforhold.

Arbejde med vurderingen af tanker

Den kognitive terapi retter sig ved OCD om tvivl og tjekking i høj grad mod personens vurdering af sine indtrængende tanker, altså hvorledes personen fortolker forekomsten af tvivlstanker. Gennem analyser og øvelser søger man i den kognitive del af terapien at korrigere eventuelle uhensigtsmæssige metaantagelser om tankernes betydning. Det fremhæves blandt andet, at tankers indhold ikke nødvendigvis er betydningsfuldt eller vigtigt, og der fokuseres på at øge tolerancen for usikkerhed. 

Adfærdsøvelser og adfærdseksperimenter

I forskningen har særligt den adfærdsmæssige del af terapien vist sig at være vigtig i behandlingen af OCD. I denne del af terapien arbejder psykologen og klienten i føste omgang sammen om at udforme og udføre eksperimenter til at teste OCD’ens overbevisninger og frygtede udfald. Der kan både laves øvelser sammen i terapilokalet og imellem terapisessionerne i form af hjemmearbejde. 

Eksponering med responshindring

Dette værktøj til behandling af OCD er i mange tilfælde det mest afgørende. Her øver personen sig gradvist i at blive eksponeret for angst- og tvivlfremkaldende situationer, idet de ikke giver sig selv lov til at udføre de tvangshandlinger, de ellers ville have udført for at dulme tvivlen. Man øver sig således på at udholde ubehaget i kontrollerede omgivelser. Af denne vej opøver den OCD-ramte en slags mental muskel, hvor de kan udholde mere og mere uden at udføre tvangshandlinger, hvilket i sidste ende fører til en reduktion af forekomsten af tvangstanker og tvivlsfølelse.  Det er vigtigt at pointere, at denne slags øvelse foregår gradvist, og man vil altid arbejde sammen med klienten om at lave en eksponeringstrappe med det rette tempo, så det aldrig bliver nødvendigt at udholde ekstrem angst eller ubehag.

Lyder behandlingen som noget, der ville gavne dig? Kontakt os gerne – vi tilbyder behandling på vores klinikker beliggende i Aarhus og på Frederiksberg i København.