Tvangstanker om tvivl på egen hukommelse

Mange personer oplever fra tid til anden at være i tvivl om, hvorvidt de har gjort noget, eller om de husker rigtigt. Når tvivlen er tilstede i mere end 1 time dagligt og medfører væsentligt ubehag eller forstyrrelse af ens evne til at håndtere hverdagssituationer, betegnes denne form for tvivl for tvangstankerTvivlende tvangstanker efterfølges oftest af tvangshandlinger i form af tjekkeadfærd, enten mental tjekking af ens hukommelse, at tjekke fysiske beviser, eller ved at udspørge andre. Når sådanne tvangstanker og tvangshandlinger optræder sammen, kan der i mange tilfælde stilles diagnosen OCDMange mennesker med OCD oplever flere forskellige typer tvangstanker, og de tvivlende tvangstanker kan således blot være én af flere typer. Forskning viser, at kognitiv adfærdsterapi med eksponering og responshindring, som praktiseres hos os i psykologerne Johansen og Kristoffersen, er den mest effektive behandlingsmetode til at reducere indvirkningen af stærk tvivl som en del af OCD. Læs mere om denne metode samt symptomer og årsagsforklaringer ved tvivl i forbindelse med OCD herunder, eller test dig selv for OCD.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om tvangstanker? 
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad er tvangstanker om tvivl på egen hukommelse?

OCD er en lidelse, hvor tvangstanker trænger sig på og typisk efterfølges af tvangshandlinger, der har til formål at lindre ubehaget ved tvangstankerne. Mens mere stereotype eksempler på OCD for eksempel omfatter tvangstanker om bakterier og efterfølgende tvangshandlinger såsom overdrevet rengøring, kan OCD også tage en meget mere abstrakt form. Herunder er tvivl på egen hukommelse en udbredt form for OCD og passer i store træk med det, der på engelsk kaldes Pathologicaldoubt-OCD, forkortet PD-OCD. 

At tvivle på, om man husker noget helt korrekt, eller om man har bildt sig noget ind, er en almindelig oplevelse, som de fleste får i løbet af livet. Man kan eksempelvis blive i tvivl om, hvorvidt man har husket at låse døren, eller man kan have et minde, som man ikke helt kan placere, og prøver at tænke sig til, hvordan tingene egentlig hang sammen. Hos personer med OCD kan denne form for tvivl blive meget omfattende og udvikle sig til et indtrængende ubehag. Tvivlen kan være meget forstyrrende og være ved over længere tid, også selv om den er stærkt uønsket af personen. 

Tvivl kan spille en rolle ved flere forskellige former for tvangstanker, herunder ved seksuelle, aggressive eller religiøse tvangstanker, men overdreven tvivl kan også eksistere som tvangstanker i sig selv. Eksempelvis er tvangstanker om, hvorvidt man har husket at slukke for elektriske apparater eller har sagt noget grimt til en anden person, hyppigt forekommende. Dog kan man også opleve tvivl relateret til meget mere ekstreme hændelser, og man kan eksempel blive i tvivl om, hvorvidt man har slået nogen ihjel, været utro, optrådt upassende eller engang har haft et barn. Fælles for OCD-ramte med tvangstanker præget af tvivl er således en usikkerhed omkring, om man husker rigtigt eller forkert. Usikkerheden opleves som uudholdelig, fordi at huske forkert ville indebære, at noget forfærdeligt vil ske i fremtiden eller er sket i fortiden. 

Af denne årsag opstår der hos personer med OCD præget af tvivl på egen hukommelse en stærk trang til at finde ud af, om man husker rigtigt. 

I et forsøg på at reducere ubehaget foretager personer med sådanne tvangstanker i mange tilfælde bestemte handlinger, som har til formål at eliminere tvivlen. Denne type adfærd kaldes tvangshandlinger. Tvangshandlinger kan være ydre og direkte relateret til hændelsen, for eksempel at spørge andre, om man husker rigtigt, eller tjekking, hvor man tjekker igen og igen, om komfuret er slukket. Andre former for tvangshandlinger er mere indirekte knyttet til hændelsen, for eksempel forsikringssøgen, hvor man søger beroligelse hos andre eller beder om bekræftelse på, hvorvidt noget er hændt. Tilståelse er en lignende form for tvangshandling, hvor man tilstår tvivlen og at man tror, man kan have gjort noget forkert. Tvangshandlinger kan dog også være indre ritualer såsom at tælle, gennemtænke sin livshistorie eller tænke den samme tanken igen og igen for at finde beviser for og imod. Tvangshandlinger kan dog kun midlertidigt dulme ubehaget ved tvivlen, og ofte har personen brug for at tjekke, spørge, tilstå eller lignende igen efter kort tid, når tvivlen igen melder sig og bliver for overvældende. Tjekkeadfærden er således ikke effektiv i at reducere tvivlen og medfører på længere sigt en forværring af tilstanden. 

Test dig selv for OCD (18+ år)Test dig selv for OCD (6-17 år)

Eksempler på OCD relateret til tvivl på egen hukommelse

Et eksempel kan være en kvinde, som kører i bil og lige pludselig bliver i tvivl om, hvorvidt hun har kørt nogen ned. Hun kan ikke helt huske, om hun har gjort det, og var der ikke et lidt kraftigt bump på et tidspunkt? Kvinden forsøger at skubbe tanken fra sig, men den bliver ved med at komme tilbage, og hun synes, at jo mere hun tænker på det, desto mere kan hun se påkørslen for sig. Kvinden tænker, at hvis hun kan forestille sig hændelsen så tydeligt, er det måske sandsynligt, at det faktisk skete. Til sidst bliver hun så overvældet af tvivl og ubehag, at hun vender bilen og kører tilbage for at se, om hun har påkørt nogen. 

I ovenstående tilfælde lader tvivlen sig afkræfte med rimelig sikkerhed, fordi et fravær af en bule i bilen og en påkørt person tæt på vejen vil kunne afkræfte den indbildte hændelse. For mange bliver dog ikke engang dette tilstrækkeligt til sidst, fordi tvivlen aldrig fuldstændig kan afkræftes.

Hvad nu, hvis den påkørte er kravlet afsted eller eblevet samlet op af en bil og er på vej til hospitalet?  

I mange tilfælde kredser tvivlen desuden om hændelser, der ligger længere tilbage i tid, og hvor gode beviser derfor er svære at fremskaffe. Eksempelvis kan man have været til en fest for mange år siden, hvor man er i tvivl om, hvorvidt man sagde noget upassende eller var utro. Andre kan være i tvivl om, hvorvidt man er kommet til at udføre en form for snyd under sin uddannelse eller tidligt i sin karriere, men ikke kan huske det.  

For alle disse eksempler ville det, at forestillingen var sand, indebære, at man er en anden og en dårligere person end den, man tror man er. Mange har oplevelsen af, at man har levet sit liv på en løgn, hvis tvivlen ikke kan udryddes, og man er derfor villig til at gå meget langt for at beskytte sig selv og andre mod de mulige konsekvenser. 

Patologisk tvivl – PD-OCD

Denne ovenfor beskrevne form for OCD falder afhængigt af definitionen under såkaldt patologisk tvivl-OCD (Pathologicaldoubt-OCD). Denne form for OCD kan dog defineres som en bredere eller smallere kategori. Sommetider refererer PD-OCD som både tvivl på egen hukommelse og mere fundamental tvivl.

Det kunne eksempelvis være tvivl på eksistentielle spørgsmål som Eksisterer jeg egentlig?”, ”Er jeg egentlig bare en computersimulering?”, ”Er jeg mon sindssyg og indbilder mig hele min virkelighed?”, ”Lever jeg i The Matrix?”. Andre gange anvendes PD-OCD udelukkende om OCD, der er præget af tvivl på egen hukommelse.

Årsager til tvivl på egen hukommelse

Studier peger på, at OCD skyldes et komplekst samspil mellem genetiske og miljømæssige faktorer, og årsagsforholdene minder meget om dem, der også kan forsage angst. Der er således både medfødte genetiske dispositioner og miljømæssige faktorer såsom kulturelle normer, oplevelser og opvækstforhold. 

Af medfødte forhold kan nævnes en genetisk sårbarhed, hvilket er en af årsagerne til, at lidelsen ofte ses hos flere medlemmer af samme familie. Det arvelige aspekt spiller især en rolle ved tidligt debuterende OCD, hvor personer, der udvikler symptomer fra en tidlig alder, oftere har en medfødt prædisposition. 

Årsagen til, at nogle personer udvikler tvangstanker med tvivl på egen hukommelse, mens andre får tvangstanker om f.eks. snavs og smitte, er endnu ikke klarlagt. Dog kan udløsende forhold for tvangstankernes indhold ofte findes i miljømæssige faktorer, hvor hændelser eller oplevelser kan være afgørende for den form, tvangstankerne tager – herunder tvivl. For mange har udløsende hændelser været perioder med stress, f.eks. specialeskrivning, doktorafhandlinger, nyt job, eller lignende, hvor stressniveauet påvirker hukommelsen og hvor fejl eller snyd opleves som uacceptabelt og katastrofalt

For andre kan det være, at man har haft nogle skelsættende eller vigtige oplevelser, imens man eksempelvis har været beruset og derfor er uklar omkring de faktiske omstændigheder. 

I tillæg til faktorer, som medfører udviklingen af lidelsen, taler man også om vedligeholdende faktorer, som er forhold, der bevirker, at lidelsen bliver opretholdt og eventuelt forstærket. For OCD er tvangshandlinger et godt eksempel herpå. Ved at udføre tvangshandlingerne (eksempelvis tjekke om man huskede at slukke komfuret) bekræfter man nemlig blot sig selv i den fejlagtige antagelse, at tvangstanken (“huskede jeg nu at slukke komfuret?”) havde en betydning, og at tvangshandlingen var en hensigtsmæssig løsning (Det var godt, jeg tjekkede, om jeg havde slukket komfuret, for selvom jeg havde husket det denne gang, kunne jeg jo have glemt det, og så var huset brændt ned). 

En både prædisponerende og vedligeholdende faktor for denne form for OCD er desuden overdrevne krav til egen hukommelse. Personer, som har stærke antagelser om, at man bør kunne huske korrekt og vide sig helt sikker påom noget er sket, har således større risiko for at udvikle tvivlende tvangstanker. 

Forekomst af OCD med tvivlende tvangstanker 

OCD optræder hos omkring 2% af befolkningen. Det er med andre ord 2 ud af 100 mennesker, der i en periode på et år kan siges at leve op til en OCD-diagnose. Blandt disse er der ligevægt mellem mænd og kvinder, selvom OCD ofte opstår tidligere i livet hos drenge.  

Andelen af OCD-ramte, der lider af tvangstanker med tvivl på egen hukommelse, estimeres til at være omkring 42% (dog baseret på den bredere definition af patologisk tvivl som nævnt ovenfor). Således er tvangstanker præget at tvivl er forholdsvist hyppigt forekommende og optræder ofte i tillæg til andre typer tvangstanker.  

Behandling af tvangstanker om tvivl på egen hukommelse 

Kognitiv adfærdsterapi specialiseret til OCD har i forskningen vist sig at være den mest effektive behandlingsmetode ved tvangstanker om tvivl på egen hukommelse.  

I denne terapiform fokuseres der på den tankemæssige front på at ændre uhensigtsmæssige antagelser om tankernes betydning. Det fremhæves, at tankers indhold ikke nødvendigvis er signifikant, og der fokuseres på at øge tolerancen for usikkerhed. 

Endnu vigtigere er dog den adfærdsmæssige del af terapien, hvor der udføres såkaldt eksponering med responshindring.

Her øver personen sig i at blive eksponeret for tvivlfremkaldende situationer, idet de ikke giver sig selv lov til at udføre de tvangshandlinger, de ellers ville have udført for at dulme tvivlen. Ubehaget forsøges således udholdt i kontrollerede omgivelser, indtil tankerne til sidst fortager sig. Af denne vej opøver den OCD-ramte en slags mental muskel, hvor de kan udholde mere og mere uden at udføre tvangshandlinger, hvilket i sidste ende fører til en reduktion af forekomsten af tvangstanker.