Stress behandling i Aarhus

Stress er en betegnelse for en tilstand, hvor kroppen er i alarmberedskab som følge af indre eller ydre belastning. Stress er ikke i sig selv en diagnose og betegnelsen anvendes da også skiftende som betegnelse for de ydre krav, man oplever ikke at kunne håndtere, som betegnelse for den indre oplevelse af overbelastning, samt som en samlet betegnelse for begge dele. Dette reflekterer, at der i de fleste tilfælde også er flere kilder til oplevelsen af stress. Disse kan som regel findes både i de ydre omstændigheder ved ens arbejde, studie, skole eller fritid og i indre psykiske processer, som tanker, antagelser, følelser og fysiologiske reaktioner.

På kort sigt er stress en hensigtsmæssig reaktion, som øger den kropslige aktivering og dermed hjælper os med motivation, energi og kognitive ressourcer til at løse vores problemer. På længere sigt kan vedvarende stress udtømme vores fysiske og mentale ressourcer og være en risikofaktor for at udvikle bl.a. søvnforstyrrelser, angst, depression og OCD.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer i Aarhus om stress? 
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad er symptomerne på stress?

De oftest forekommende symptomer på stress kan overordnet deles ind i tre hovedgrupper: Fysiske symptomer, psykiske symptomer, og adfærdsændringer.

De fysiske symptomer på stress indbefatter hovedpine, svimmelhed, anspændthed, muskelsmerter, ondt i maven eller løs mave, brystsmerter eller hjertebanken, og seksuelle problemer.

De psykiske symptomer er ofte koncentrationsvanskeligheder, beslutningsvægring, glemsomhed og vanskeligheder med at lære nye ting, bekymring, irritabilitet samt oplevelse af overvældelse og utilstrækkelighed.

Ændringerne i adfærd inkluderer ofte undgåelse af bestemte steder, situationer eller personer, at spise mere eller mindre end normalt, øget eller reduceret søvn, øget forbrug af alkohol, tobak, eller andre rusmidler.

Behandling af stress

Ved behandling af stress er det vigtigt at denne bygger på en undersøgelse af både den ydre stressbelastning og personens indre stressreaktioner. Via denne undersøgelse kan der identificeres både konkrete, ydre årsagsforhold og indre faktorer og eventuelle samspil mellem disse. Behandlingen kan dermed målrettes disse faktorer og de mekanismer, som stressen vedligeholdes igennem. Ligeledes kan man kan vælge de metoder, som har vist at have den bedste evidens for at påvirke de enkelte sammenhænge.

Eksempelvis kan der være stor forskel på effektiv behandling af stress hos en person som har svært ved at sove og en som plages af beslutningsvægring, eller en person, som nu oplever et stort stress ved en arbejdssituation som tidligere var uproblematisk og en, hvis objektive arbejdsbelastning er øget. Behandlingen vil dog som regel have det til fælles, at det er nødvendigt at bevidstgøre sig og ændre aspekter ved ens forståelse og adfærdsmæssige håndtering af både de ydre og de indre faktorer.

Vores psykologer ved praksissen i Aarhus centrum vil kunne hjælpe dig med behandling af stress med kort ventetid.