Selachofobi – angst for hajer

Selachofobi er en specifik fobi over for hajer. Personer med denne lidelse vil ofte opleve en intens frygt i forbindelse med eksempelvis at bade i havet, men også den blotte eksponering for hajrelaterede illustrationer eller samtaleemner kan forsage den ængstelige reaktion. Kognitiv adfærdsterapi har heldigvis vist sig yderst effektiv i behandlingen af fobier, og 90-95 % af personer med selachofobi vil kunne behandles i løbet af 5 sessioner. Ligeledes er der tale om en langvarig effekt, og der ses sjældent tilbagefald. Du kan læse meget mere om behandling og symptomer ved selachofobi herunder, eller du kan kontakte vores klinik på Frederiksberg og bestille en tid til samtale hos en psykolog med ekspertise på området.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om selachofobi? 
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad er selachofobi?

Selachofobi betyder frygt for hajer. Personer med selachofobi oplever en vedvarende, irrationel frygt for hajer, oftest i forbindelse med ophold i havvand, såsom ved svømning eller badning. Mange har dog den samme frygt, når de er tæt på havet, ved ophold i svømmebassin, eller blot ved tanker om hajer og udsættelse for video eller billeder af hajer.

Hvis man faktisk møder en haj, er det en naturlig del af vores kæmp-eller-flygt-mekanisme, at kroppen går i alarmberedskab og indstiller sig på intens kropslig aktivitet. Personer med selachofobi oplever dog de samme reaktioner uden nogen haj tilstede, og oftest endda i situationer, hvor et møde med en haj er ekstremt usandsynligt eller umuligt. Der er altså en uoverensstemmelse mellem den oplevede frygt og den faktiske fare, som man står over for.

Som ved andre fobier varierer symptomerne fra person til person. Typisk ses det dog, at personer med selachofobi oplever kraftigt følelsesmæssigt ubehag i kombination med diverse fysiologiske symptomer, såsom hyperventilation, forhøjet hjerterytme og svedproduktion, kvalme, mundtørhed, og rysten. Der vil derudover oftest være udtalt undgåelse af ophold i og nær havvand, især i mere sydlige himmelstrøg. Alternativt udholdes ophold i vandet med stort ubehag og konstant vagtsomhed for tegn på hajer. Mange reagerer kraftigt på tanker om hajer, har mareridt om hajer og undgår enhver form kontakt med hajrelaterede stimuli – herunder dokumentarer, film, bøger og den blotte benævnelse af hajer. Sidstnævnte kaldes undgåelsesadfærd og kan være lige så udfordrende for personens livsudfoldelse som fobien i sig selv.

Årsager til selachofobi

Der kan som oftest ikke peges på et enkelt årsagsforhold, der fører til udviklingen af fobisk angst for hajer, selachofobi. Oftest er der tale om et samspil mellem genetiske og miljømæssige faktorer samt summen af mange oplevelser og ens fortolkning og håndtering af disse, der endelig fører til udviklingen af lidelsen. I nogle tilfælde kan fobiens oprindelse dog alligevel spores tilbage til én specifik, oftest meget skræmmende og ubehagelig, hændelse. En sådan oplevelse kan også være den blotte eksponering for film, hvor hajer ofte fremstilles som ekstremt farlige for mennesker.

Forekomst af selachofobi

Lidelsen tilhører kategorien ”Specifikke fobier”. Fobier kan være svære at identificere, fordi der ikke kun kan opstå angst i situationer, hvor det fobiske element optræder, men også bare ved forestillingen om det. Fobierne kan være lige så hæmmende som andre angstlidelser, og kan resultere i meget besværliggjorte livsforhold.

Undersøgelser viser, at ca. 12-20 % af befolkningen lider af en specifik fobi. Specifikke tal for, hvor mange der lider af netop selachofobi, findes desværre ikke. Selve den almene ængstelighed for hajer er dog en af de hyppigst forekommende former for frygt sammen med bl.a. angsten for offentlig tale, edderkopper, højder, lukkede rum, og slanger. For langt de fleste udvikler den normale angst sig heldigvis ikke til en fobi.

Behandling af selachofobi

I lighed med andre fobier kan hajfobi behandles meget effektivt med kognitiv adfærdsterapi. Behandlingens effekt vedvarer typisk i lang tid efter endt behandling, således at tilbagefald er sjældent. Forskning har vist, at 90-95 % af dem, der modtager kognitiv adfærdsterapi, får det væsentligt bedre som følge af behandlingen, og langt de fleste af disse kommer helt af med fobien. For fobier er gradvis eksponering, helst i form af forlænget eksponeringsterapi, hvor man over nogle sammenhængende sessioner gradvis tilnærmer sig det frygtede objekt, det primære behandlingselement. Behandlingen er så effektiv, at 90-95 % vil kunne behandles i løbet af totalt 5 sessioner.

Behandlingen fokuserer på at give indsigt i, hvordan symptomerne udvikles og vedligeholdes af irrationelle og uhensigtsmæssige antagelser, sikkerhedsadfærd, og undgåelse. Således lærer man at identificere uhensigtsmæssige tanker og reaktionsmåder, der vedligeholder ens fobi. I forlængelse heraf benyttes gradvis øvelse i at udsætte sig selv for de situationer, som medfører angst eller ubehag, eksempelvis ved at se en hajfilm, bade i havet, gå i akvarium eller lignende. I disse situationer træner man samtidig at benytte alternativ, hensigtsmæssig adfærd, der hjælper tilvænningen til situationen og dermed bidrager til at udslukke angstreaktionen hurtigere. Samtidig giver den nye adfærd anledning til at afprøve og indhente erfaringsbaserede beviser, der kan ændre de angstprovokerende antagelser omkring situationen og en selv. På den måde kan man lære at håndtere sin angstreaktion, opnå korrigerende erfaringer og efterhånden fjerne det meste af angstresponsen i forbindelse med hajrelaterede stimuli, så responsen kun optræder i forbindelse med faktisk farlige situationer.