Ufrivillig barnløshed

Ufrivillig barnløshed, sommetider blot kaldet infertilitet, er karakteriseret ved udeblivende graviditet, selvom et par i mindst ét år har haft ubeskyttet samliv, og selvom graviditet er ønsket. Infertilitet rammer op mod 20 % af den danske befolkning, og omkring 2 ud af 3 par kan hjælpes til at blive gravide ved hjælp af fertilitetsbehandling. Hos par, der kæmper med ufrivillig barnløshed, kan det være en stor hjælp for den enkelte eller parret sammen at komme i terapi, idet mange oplever stress, tristhed og problemer i samlivet som følge af barnløsheden. Hos psykologerne Johansen og Kristoffersen tilbyder vi både parterapi og individuel terapi for individer og par, der lider af ufrivillig barnløshed. I tillæg hertil kører vi gruppeforløb for kvinder, der kæmper med ufrivillig barnløshed – læs mere om støttegruppen her.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om infertilitet? 
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad er ufrivillig barnløshed?

Når et par i den fødedygtige alder gennem mindst ét år har forsøgt at opnå graviditet, uden at det er lykkes, betegnes det som ufrivilligt barnløshed. Er man ufrivilligt barnløs, har man mulighed for at komme i fertilitetsbehandling og kan sommetider herigennem opnå graviditet, selvom det ikke altid er tilfældet. Omkring 2 ud af 3 par formår at opnå graviditet ved hjælp af fertilitetsbehandling.

Denne tilstand af nedsat frugtbarhed, som sommetider blot omtales infertilitet, kan være meget psykisk belastende, hvilket vil uddybes nedenfor.

Især i tilfælde, hvor man ikke er i stand til at opnå graviditet, kan par eller enkeltindivider have brug for professionel hjælp og støtte til at acceptere den ufrivillige barnløshed. Også under eventuel fertilitetsbehandling, hvor parret udsættes for store mængder stress, kan det være nyttigt at have nogen at snakke med om de svære forhold omkring ufrivillig barnløshed og at få konkrete værktøjer til, hvordan dette kan håndteres. Dette kan på den ene side styrke parret til at kunne arbejde sig igennem problemerne og samtidig reducere stress, som i mange tilfælde kan reducere chancen for graviditet yderligere.

Årsager til udeblivende graviditet

Der kan være mange årsager til udeblivende graviditet, og det kan både skyldes forhold hos kvinden eller manden. I nogle tilfælde kan årsagerne ikke klarlægges, men i 85% af tilfælde kan der identificeres en klar årsag, eksempelvis dårlig sædkvalitet, manglende passage i æggelederne eller manglende ægløsning.

Der spekuleres i, om ydre forhold såsom hormoner i maden eller stråling fra diverse kilder kan have påvirket verdensbefolkningens generelle fertilitet, men det er endnu ikke klart, om prævalensen af infertilitet faktisk er steget på globalt plan.

Forekomst af infertilitet

Op mod 20 % af befolkningen i Danmark oplever infertilitet i perioder af livet eller vedvarende infertilitet. I Danmark kommer 8-10 % af alle børn til verden ved hjælp af fertilitetsbehandling.

Undersøgelser viser, at 15 % af kvinder og 6 % af mænd, der efter 1 år fertilitetsbehandling ikke har opnået graviditet, vil have udviklet alvorlige depressive symptomer. Samtidig viser andre undersøgelser, at både mænd og kvinders generelle livstilfredshed falder, for hver mislykkede fertilitetsbehandling.

Psykiske følger af ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling

Mange kvinder og mænd oplever, at nedsat frugtbarhed og udeblivende graviditet er en tilstand, der medfører alvorlige psykiske, seksuelle og sociale konsekvenser.

For mange kvinder og mænd indeholder livet et naturligt ønske om på et tidspunkt at få børn og stifte familie. For nogle viser det sig ikke at være så nemt at indfri denne drøm, hvilket ofte medfører en form for livskrise. Det betyder, at ens forventning om livets naturlige udvikling og måske endda livets mening pludseligt går itu. Samtidig kan man miste idéen og forventningen om, at man har en sund og rask krop, som er i stand til at skabe liv og få børn på naturlig vis. Følelser som fortvivlelse, vrede, sorg, misundelse og skam vil ofte melde sig.

Samtidig tyr mange ufrivilligt barnløse par til fertilitetsbehandling, hvilket ydermere påvirker den psykiske trivsel. De ofte utallige konsultationer i fertilitetsklinikken samt uvisheden om, hvor mange behandlinger man skal igennem – og om hvorvidt behandlingen vil lykkes – medfører ofte store mængder stress. Endvidere involverer behandlingen ofte en del ventetid, og man er ofte i afventende position uden mulighed til at påvirke udfaldet. Dette kan give en følelse af afmagt, og for mange mennesker kan det være svært at acceptere, at man selv kan gøre så lidt for at forbedre sine chancer.

Behandlingen er desuden belastende på det praktiske plan, eftersom den medfører et liv, der i perioder styres af hormoninjektioner, behandlingsskemaer, ventetider, scanningstider m.m. Mange kvinder oplever, at deres humør bliver påvirket af de store mængder hormoner, som behandlingen omfatter. Udover den hormonelle indvirkning på humøret, er det også normalt at selve processen, hvor håb afløses af skuffelse og sorg, påvirker både kvindens og mandens humør.

Det er heller ikke unormalt, at man rammes af følelser af skyld over sin tidligere livsstil – måske over ikke at have passet godt nok på sig selv og sin krop. Kvinden kan eksempelvis få skyldfølelse, hvis hun ikke producerer mange æg, og manden kan få skyldfølelse, hvis det er hans nedsatte sædkvalitet, der er årsag til, at kvinden skal gennemgå den omfattende behandling.

Endnu en følelsesmæssig belastning kan opstå i forbindelse med, at mange par, der går i fertilitetsbehandling, oplever, at omgangskredsen i mellemtiden lykkes med at opnå graviditet og får børn. Dette kan bidrage til en følelses af udelukkelse og fremmedgjorthed fra omgangskredsen, og man kan rammes af skam over at misunde andres graviditeter.

Der hersker således slet ingen tvivl om, at fertilitetsbehandling og ufrivillig barnløshed i høj grad påvirker den psykiske tilstand, og mange har brug for hjælp under behandlingen til at håndtere den psykiske belastning.

Ufrivillig barnløshed – Gode råd

  • Tal med hinanden som par. Giv plads til forskellige følelser, reaktioner og holdninger, og tal om drømme og fremtiden, samt hvilke muligheder jeres situation indebærer. Nogle par beretter, at de oplever, at parforholdet styrkes under behandlingen, idet man bliver gode til at støtte hinanden, trøste hinanden og tale sammen, og derigennem kan opnå en større samhørighed.
  • Tal med venner og familie om jeres barnløshed. Undersøgelser har vist, at de par, der holder barnløsheden hemmelig over for sin omgangskreds, ikke styrker deres parforhold. Omvendt kan det at dele situationen og de følelsesmæssige konsekvenser med nære venner og familie bidrage til at lavere stressniveau. Husk dog, at det er jer, der bestemmer, hvor meget/lidt I vil dele. Det er ok at sætte grænser.
  • Giv udtryk for, hvad du har brug for fra dine nærmeste. Bed om hjælp, trøst og støtte, når det er nødvendigt.
  • Lad være med at tænke kritisk og devaluerende om din krop og dig selv. Du er en i svær sorgproces og fortjener omsorg – også fra dig selv.
  • Sæt ikke hele livet på standby. Sørg for at have andre projekter og ting at glæde Jer til. Tag på ferie eller søg nyt job, hvis du ønsker det. Tag engang imellem en pause fra behandlingen, hvor I kan samle kræfter og gøre de ting, I tidligere har fundet glæde i.
  • Fortsæt med at bruge kroppen fysisk i lystbetonede aktiviteter. Der er fare for at kroppen udelukkende bliver en fertilitetsmaskine, hvis man udelukkende fokuserer på opnåelse af graviditet.
  • Søg viden og information om fertilitetsbehandling, barnløshed og de psykiske følgevirkninger. Det er bevist, at det at søge viden om og kende til sin situation hænger sammen med et lavere stressniveau. Læs bøger, spørg personalet, du møder gennem din fertilitetsbehandling, og søg på nettet – der findes masser af offentligt tilgængelige statistikker og videnskabelige artikler, der kan være kilder til værdifuld information. Opsøg også gerne andre, der har været igennem noget lignende, men vær opmærksom på, at alle oplever disse situationer på sin egen måde, og at anekdotiske historier eller råd fra blogs og sociale medier helst skal tages med et gran salt.Tal med andre i samme situation. Læs på blogs, artikler mm.
  • Hvis du eller din partner finder det svært at håndtere fertilitetsbehandlingen eller barnløsheden, så søg hjælp hos en læge eller psykolog. Book eksempelvis en tid til visiterende samtale hos en af vores psykologer hos PJK, eller tilmeld dig en støttegruppe for ufrivilligt barnløse.

Hvornår bør man søge professionel hjælp?

Man bør søge professionel hjælp, hvis man ikke kan samle sig om sine sædvanlige aktiviteter, hvis man ikke kan afledes fra tanker om barnløshed og fertilitetsbehandling, hvis man ikke er i stand til at glædes ved ting, der tidligere har givet livet mening og indhold, eller hvis man har tendens til at trække sig fuldstændigt fra andres selskab.

I rigtig mange tilfælde kan det desuden være gavnligt at opsøge en psykolog i forbindelse med ufrivillig barnløshed, selv hvis man ikke er meget psykisk udfordret. For nogle kan det være så simpelt, som at det føles rart at tale med en udenforstående person om forløbet og konsekvenserne. For andre, som har svært ved at rumme sin situationen, og som eksempelvis oplever stress eller depressive symptomer, kan behandling hos psykolog være et afgørende middel til at facilitere en hensigtsmæssig udviklingsproces. Forskning har vist, at forhøjede stressniveauer reducerer chancen for graviditet. Samtaler med en psykolog, der kan give indsigt i problemstilling og indehar konkret viden og specifikke værktøjer til håndtering af situationen, kan derfor give pote både med hensyn til sandsynligheden for graviditet og ved at reducere belastningen undervejs. Hvad samtalerne konkret vil være unik for den enkelte, idet barnløshed forstås af den enkelte på vidt forskellige måder og påvirker alle mennesker forskelligt.

Herunder har alle forskellige måder at forsøge at håndtere barnløsheden på, og de samme copingstrategier kan endda være hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige afhængig af hvilke omstændigheder, som de anvendes under.

Alle forløb starter derfor med at blev kendt med den enkeltes unikke situation, ønsker og behov, før man i samarbejde med psykologen udforsker, uhensigtmæssige tanker og antagelser, hvordan man kan have omsorg for sig selv i processen, hvordan man bedst kan håndtere angst, tristhed eller bekymring, eller hvordan man kan ændre på problematiske problematikker i parforholdet. I terapien kan man lære konkrete strategier tilat hjælpe sig selv og ens partner med at reducere spændinger i forholdet samt identificere og praktisere hensigtsmæssige former for håndtering til at reducere adfærd og tænkemåder, der vedligeholder og forstærker parforholds- og følelsesmæssige vanskeligheder. For nogle vil det forløbet efter hånden handle om, hvordan man kan acceptere permanent infertilitet, mens det for de fleste heldigvis handler om, hvordan man bedst kan komme igennem den svære periode.

Hos PJKP tilbyder vi individuelle samtaler til mennesker, der kæmper med ufrivillig barnløshed, såvel som parterapi. Yderligere har vi støttegrupper for ufrivilligt barnløse kvinder, hvilket du kan læse mere om her. Du er velkommen til at kontakte os, uafhængigt af, om du går i fertilitetsbehandling eller ej.