Depression behandling i Aarhus

Depression er en psykisk lidelse, som kendetegnes af vedvarende tristhed, træthed og manglende lyst og interesse. Derudover optræder oftest følgesymptomer som væsentlig øget eller reduceret søvn, nedsat selvtillid, manglende eller øget appetit, irritabilitet, koncentrations- og hukommelsesvanskeligheder, skyldfølelse og selvkritiske tanker, nedsat lyst til sex, og gentagende tanker om død og/eller selvmord.

Hos yngre kan symptomerne i større grad være præget af irritation og vrede samt at barnet vægrer sig for at være alene og tage i skole eller børnehave. Hos unge og teenagere er der tilsvarende en tendens til, at irritabilitet og vrede er de mest synlige symptomer udadtil samt at unge ofte også vil fremstå som sensitive, undgå sociale aktiviteter og præstere dårligere i skolesammenhænge. Vores kompetente psykologer i Aarhus kan hjælpe dig med behandling af depression.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer i Aarhus om depression? 
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvordan behandles depression?

Kognitiv adfærdsterapi er i både den danske og internationale referenceprogrammer anbefalet som førstevalgsbehandling, idet terapien er bivirkningsfri og gennemgående har demonstreret den bedste effekt. Der findes dog flere forskellige former for depression og også forskellige sværhedsgrader som behandlingen bør tilpasses.

I en del tilfælde kan det f.eks. være gavnligt med samtidig antidepressiv medicinsk behandling ved moderat til svær depression. Tilsvarende kan det være gavnligt med særlige supplerende behandlingselementer, hvis der er tale om flere gentagende depressive episoder eller hvis der også optræder hypomane eller maniske episoder.