Fedme og overvægt

Fedme er en fysisk tilstand, hvor ophobning af overskydende energi fra fødeindtag lagres som fedt i kroppen og medfører overvægt. Graden af overvægt bestemmes af BMI (se længere nede), hvor 47 % af den Danmarks voksne befolkning kan klassificeres som overvægtige (BMI≥25), mens omkring 13 % er svært overvægtige (BMI≥30). De psykologiske og sociale følger af fedme fylder for mange mere end de fysiske gener, og mange mennesker med fedme døjer med selvværdsproblematikker, depression og angst. Mens det fysiske aspekt af fedme behandles med livsstilsændringer, har kognitiv adfærdsterapi vist sig effektiv til at skabe positive og varige forandringer i motivation og livsstil med fokus på både vægttab og vægthåndtering, hvilket sikrer større vægttabssucces og bedre velvære. På vores klinik på Frederiksberg har vi psykologer, der er eksperter i netop denne type terapi. Du kan læse mere om symptomer ved og behandling af fedme herunder.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om fedme? 
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad er fedme?

Fedme skyldes en overophobning af kroppens naturlige fedtdepoter, hvilket kan skade helbredet ved at øge risikoen for en række følgesygdomme – i særdeleshed type 2 diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Fedme defineres i klinisk forstand på baggrund af en persons krops-masse-indeks, der på engelsk hedder Body Mass Index og forkortes BMI. BMI er et tal, der beregnes ud fra forholdet mellem højde og vægt: BMI = kropsvægt / højde^2, hvor kropvægt angives i kg og højde angives i m. Hvis man er 1,65 meter høj og vejer 70 kilo har man altså en BMI på 70 / 1,65^2 = 25,7.

Ved en BMI større eller lig med 25 er der tale om overvægt, og ved en BMI større end eller lig med 30 er der tale om svær overvægt eller fedme. Fortolkning af BMI skal dog altid tages med forbehold. BMI tager ikke højde for fordelingen af kroppens fedt- og muskelvæv og kan derfor heller ikke entydigt betegne graden af overvægt eller relaterede helbredsrisici hos enkeltpersoner. Især for atleter og veltrænede mennesker er BMI en upålidelig størrelse.

Psykosociale problemer er almindelige blandt personer med moderat til svær overvægt, og der ses en øget forekomst af selvværdsproblematikker, social isolation, depression og angst. De negative sociale konsekvenser medfører en betydeligt forringet livskvalitet på grund af stigmatisering, manglende trivsel og social eksklusion. Problemerne opstår hos begge køn i alle aldre.

Oftest er de psykosociale problemer størst hos børn og unge. Mange overvægtige børn er mere udsatte for mobning og drilleri end andre børn. Ofte kan overvægtige børn fortælle om et liv i ensomhed og med mange nederlag, der medvirker til, at de begynder at trække sig fra det sociale samspil med andre børn. De psykosociale problematikker fylder sædvanligvis mere end de umiddelbare fysiske gener for overvægtige personer.

Årsager til fedme

Overvægt og fedme udvikles, når det gennemsnitlige energiindtag fra kosten gennem en længere periode er højere end det gennemsnitlige energiforbrug. Kroppen reagerer på denne ubalance ved at lagre den overskydende energi i fedtdepoter rundt omkring i kroppen.

Samtidig kan man være mere eller mindre arveligt disponeret for at blive overvægtig.

Den genetiske disposition til overvægt kommer til udtryk ved dårlig appetitregulering, lavere energiomsætning, lavere hvilestofskifte samt dårligere evne til at forbrænde fedt og større tendens til at lagre det i stedet for. Livsstilen er dog altafgørende for, om man udvikler overvægt og fedme, også selvom man er arveligt disponeret.

Forekomst af fedme

Forekomsten af overvægt i Danmark er steget markant inden for de seneste årtier. Stigningen har især fundet sted i de yngre aldersgrupper og hos personer med kort uddannelse eller lav indkomst. Ca. 47 % af den voksne befolkning er overvægtige (BMI≥25), hvor omkring 13 % af befolkningen er svært overvægtige (BMI≥30).

Behandling af fedme

Et permanent vægttab kræver gennemgribende forandringer i den måde, man tænker og lever på, herunder forandringer i motion og diæt. I kognitiv adfærdsterapi arbejdes med sammenhængen mellem tanker, følelser, adfærd og krop. Ved at afdække og arbejde med de tanker og følelser, der er forbundet med et problematisk spisemønster, sker en bevidsthedsgørelse om de kropslige og psykologiske aspekter, der fastholder personen i den onde cirkel. Gennem kognitiv adfærdsterapi kan man således lære at skabe positive og varige forandringer af ens motivation og livsstil med fokus på både vægttab og vægthåndtering.

Overordnet kan kognitiv adfærdsterapi hjælpe en person med vægttab ved at:

  • Opbygge sociale færdigheder, som øger evnen til at sætte grænser – for eksempel at sige nej uden at føle skyld, frygt eller afvisning.
  • Identificere urealistiske mål om vægt og i stedet sætte fornuftige mål for vægttab.
  • Forebygge tilbagefald ved at udvikle håndgribelige strategier.
  • Ændre spisemønstret til en mere hensigtsmæssig adfærd gennem praktisk træning, hvor man bl.a. registrerer, hvad man spiser, hvor meget og hvilke følelser, det udløser.
  • Øge motivationen til mere fysisk aktivitet.
  • Fokusere på billedet af egen krop samt forventninger til denne.
  • Opbygge selvtillid.