ASF hos børn og unge

Autismespektrumforstyrrelse (ASF) er en gennemgribende udviklingsforstyrrelse, som optræder fra den tidlige barndom. Lidelsen kommer til udtryk gennem forstyrrelser i sprog, socialt samspil og adfærd, og kan ikke kureres. Alligevel er korrekt behandling vigtig, da børn med ASF med den rette hjælp og støtte kan lære at kompensere for manglende evner, f.eks. ved ABA-træning (Applied Behavior Analysis), og derved mindske symptomernes konsekvenser. Også psykoedukation og rådgivning af forældre afgørende, da dette istandsætter familier til at tilrettelægge barnets hverdag mest hensigtsmæssigt. Med udgangspunkt i ovenstående forhold skræddersyr Psykologerne Johansen & Kristoffersen på Frederiksberg i København og i Aarhus forløb til de enkelte børn og familier ramt af autismespektrumforstyrrelser. Test dit barn for autismespektrumforstyrrelser her.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om ASF hos et barn eller en ung?
Kontakt os for at aftale en tid eller lad os ringe til dig.

Hvad er ASF?

Autismespektrumforstyrrelse (ASF) er en fællesbetegnelse for alle diagnoser inden for spektret af gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Betegnelsen dækker blandet andet over diagnoserne infantil autisme, Aspergers syndrom, atypisk autisme og gennemgribende udviklingsforstyrrelse, uspecificeret. Disse diagnostiske betegnelser forventes dog at ophøre, når den nye europæiske diagnostiske klassifikationsmanuel, ICD-11, udgives i 2022. I den nye amerikanske manual, DSM-V, er alle underdiagnoserne allerede erstattet af én fælles betegnelse, autismespektrumforstyrrelse, hvor de individuelle forskelle i stedet angives ved en funktionsbeskrivelse. Ændringen forventes at gøre det noget sværere at opnå diagnosen, men har den store fordel, at individuelle funktionsbeskrivelser omsider bliver en del af det diagnostiske apparat, så det enkelte barn og dets individuelle styrker og svagheder fremgår tydeligere og mere detaljeret.

De autistiske forstyrrelser er karakteriseret ved vanskeligheder inden for tre områder: forstyrrelser ved det sociale samspil, kommunikative vanskeligheder samt indskrænkede interesser/og eller stereotype adfærdsmønstre. Vanskelighederne kan dog komme til udtryk på mange forskellige måder og variere fra barn til barn. Hos nogle børn er vanskelighederne meget diskrete, hvor de hos andre børn er udtalte og i høj grad påvirker barnets funktionsniveau. Denne store variation i symptombilledet er netop årsagen til, at man anvender betegnelsen autismespektrum fremfor blot autisme.

Forstyrrelser ved det sociale samspil kan oftest ses allerede i barnets første leveår, hvor det kan være svært for omsorgspersonen at opnå øjenkontakt med barnet, ligesom det kan være vanskeligt at trøste barnet. Det kan virke for omsorgspersonen som om, at barnet ikke ønsker samspillet. Når barnet bliver ældre, ses der hos barnet en manglende evne til at indleve sig i andre mennesker, og barnet kan udvise en udtalt mangel på situationsfornemmelse samt have svært ved de almindelige sociale spilleregler. Nogle gange kan spillereglerne læres udenad, men barnet vil risikere at anvende dem forkert.

Det kan endvidere være meget svært for et barn med ASF at forstå, hvorfor det er nødvendigt at opføre sig på måder, der er uforenelige med egne ønsker. Eksempelvis kan det være vanskeligt at forstå formålet med ventetid, overbærenhed og høflighed. Et barn med ASF kommer derfor oftest til at bryde de sociale normer. Det afvigende sociale samspil kommer også til udtryk ved et fattigt og upræcist nonverbalt sprog. At pege, vinke, nikke eller ryste på hovedet er for eksempel adfærd, der sjældent spontant ses hos et barn med ASF. I stedet for at pege på det, barnet ønsker, vil barnet eksempelvis oftest placere forældrenes hånd på det. Ligeledes vil barnet sjældent anmode sprogligt om hjælp eller sprogligt vise socialt initiativ.

Hos nogle børn med ASF er talesproget manglende eller tilbagestående, mens andre børn med ASF kan have et veludviklet sprogbrug med korrekt ordvalg, udtale og sætningsdannelse. Kommunikationen er dog oftest afvigende. Barnets evne til spontan samtale kan være fraværende, ligesom barnet kan have svært ved spontan deltagelse i ”som-om” lege.

Hos barnet med ASF ses endvidere en begrænset forestillingsevne, der kommer til udtryk ved et begrænset, stereotypt og repetitivt repertoire af interesser og aktiviteter, der er afvigende med hensyn til indhold eller fokus eller i intensitet og afgrænsning. Barnet med ASF vil ofte tvangspræget fastholde specifikke, formålsløse rutiner, ligesom det oftest vil være optaget af delelementer eller detaljer, der ikke har en funktionel betydning. Et barn med ASF kan også have særinteresser og en særligt omfattende viden inden for et afgrænset område.

Endvidere vil barnets evne til at lege og gøre sig forestillinger oftest være begrænset. Et barn med ASF kan udvise interesse for fantasi og leg, men dette er oftest udtryk for noget tillært og fremkommer sjældent som en spontan tilkendegivelse.

Test dit barn for autisme

Forekomst af ASF hos børn og unge

Vanskeligheder med det sociale samspil, kommunikation og indskrænkede interesser kan også findes i befolkningen generelt, hvorfor det kan være svært at opgøre, hvor mange mennesker der egentlig falder inden for autismespektret. Grundlæggende skal vanskelighederne være gennemgribende for, at der er tale om en autismespektrumforstyrrelse.

Flere studier peger på, at forekomsten af ASF hos børn og unge i Danmark er omkring 1 pct, og hverunder optræder ASF hyppigere hos drenge end hos piger. Når ASF optræder uden mental retardation, er kønsfordelingen 4 drenge per 1 pige, men fordelingen er 2 drenge per 1 pige, når ASF optræder med mental retardation. 

Årsager til ASF hos børn og unge

Som udgangspunkt antages det, at ASF i vid udstrækning skyldes genetiske faktorer. Flere studier af enæggede tvillinger har vist, at hvis den ene tvilling får stillet diagnosen, er der 85-90 % risiko for, at den anden også udvikler ASF. Det har indtil videre dog ikke været muligt at udpege en specifik genetisk årsag, og det antages, at der er tale om en kompleks interaktion mellem ti eller flere gener. Især for infantil autisme er der fundet en stærk genetisk komponent, men også miljømæssige forhold lader til at kunne spille en rolle.

Herunder kan især prænatale forhold, komplikationer under fødslen og lignende medvirke til forøget risiko for udvikling af autismespektrumforstyrrelser. Således kan man tale om, at miljømæssige faktorer i visse tilfælde kan virke udløsende for ASF hos individer med en medfødt genetisk sårbarhed. Hvordan og i hvilken grad udfordringerne ved ASF kommer til udtryk er dog ikke udelukkende genetisk og udvikles i et komplekst samspil med omgivelserne. Vaccination har ikke vist en effekt på risikoen for udvikling af autismespektrumforstyrrelser.

Behandling af ASF hos børn og unge

Autismespektrumforstyrrelser kan ikke kureres, men det er muligt at styrke mangelfulde færdigheder for derved at kompensere for kerneproblemer. Tidlig intervention er afgørende, da de bedste forudsætninger fra en tidlig alder vil sikre, at barnet har de bedste udviklingsmuligheder fremadrettet. Jo tidligere der igangsættes en indsats, jo bedre effekt vil det have.

Især kan barnets evne til at kommunikere med andre mennesker forbedres. Endvidere kan det være vigtigt at arbejde med at styrke de sociale færdigheder og tilpasning. ABA-træning (Applied Behavior Analysis) er en pædagogisk behandlingsform, der netop er udviklet til ASF. I ABA arbejdes der gennem forældrene med at træne og udvikle adfærd, der skønnes hensigtsmæssig for barnet og dets omgivelser. Da børn med ASF er forskellige og har forskellige vanskeligheder, er det naturligvis afgørende, at indsatsen tilrettelægges til det enkelte barn og dennes familie. I ABA arbejdes der med at tilrettelægge omgivelserne på en måde, hvor barnet får en passende mængde udfordringer og mulighed for udvikling, samtidig med at der tages højde for de funktionelle vanskeligheder, der følger med ASF.

Børn med autismespektrumforstyrrelser oplever i mange tilfælde andre sameksisterende problemer, herunder angstlidelser, depression, søvnforstyrrelser og adfærdsforstyrrelser. Det er vigtigt med adækvat behandling af disse lidelser, fordi de har en selvstændig negativ effekt på barnets funktionsevne og niveau af subjektivt ubehag. Samtidig forstærker sådanne problematikker ofte barnets autistiske adfærd. Kognitiv adfærdsterapi kan effektivt behandle disse lidelser – også når de er sameksisterende med ASF, og Sundhedsstyrelsen anbefaler f.eks. kognitiv adfærdsterapi til børn og unge i alderen 6-17 år med autisme og angst. På grund af kernesymptomerne ved ASF er disse børn dog afhængige af, at indholdet og arbejdsformen i behandlingen tilpasses specifikt til deres udviklingsniveau, færdigheder og måde at lære på. Det er ligeledes ekstra vigtigt at inddrage forældre og andre omsorgspersoner. Derfor anvendes særligt tilpassede former for kognitiv adfærdsterapi i behandlingen af komorbide lidelser hos børn og unge med autismespektrumforstyrrelse. Inden for de sidste 10-15 år er vores viden omkring den specifikke form for tilpasning, som disse børn har brug for, vokset stødt, hvorfor effekten af de nye former for tilpasset behandling er betydelig forbedret og nærmer sig effekten af behandlingen for neurotypiske børn (det vil sige børn uden ASF i tillæg til disse lidelser).

Kontakt os, hvis du ønsker at booke samtale med en af vores dygtige psykologer. Vi tilbyder behandling af autismespektrumforstyrrelser ved vores klinikker i Aarhus og på Frederiksberg i København.