Social angst

Social angst er en bred betegnelse, som henviser til følelser af angst, kropslige reaktioner og bekymringer før, under eller efter situationer, hvor man skal omgås andre mennesker. Den sociale angst kan variere i sværhedsgrad fra let nervøsitet til svær angst og centrerer sig oftest omkring tanker om at sige eller gøre noget forkert eller om at blive gjort til grin eller set ned på. Angsten kan føre til, at personer med social angst undgår bestemte situationer eller isolerer sig, hvorfor tilstanden kan være yderst pinefuld for den berørte, hvis livsudfoldelse bliver hæmmet på væsentlige områder – herunder i forbindelse med uddannelse, arbejde, venskaber og parforhold. Kognitiv adfærdsterapi, som vi specialiserer os i ved vores konsultation på Frederiksberg, har vist sig effektiv i behandlingen af social angst, hvilket du kan læse mere om herunder. 

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om social angst?
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad er social angst?

Social angst er en form for angst, der har samvær og interaktion med andre mennesker som sit omdrejningspunkt. Den sociale angst kan udspille sig som en oplevelse af forkerthed, klodsethed eller pinlighed i interaktionen med andre mennesker, og man kan være overopmærksom på andres tanker og vurderinger, hvor man især er bange for at blive kritisk evalueret. I situationer, hvor social præstation er påkrævet, kan personer med social angst desuden blive meget ubehageligt tilpas og opleve en angstreaktion, der minder meget om den, som ses ved andre angstlidelser – herunder sveden, rysten, åndenød og forhøjet puls samt i visse tilfælde panikfølelse.

Især fordi andres vurderinger betyder meget for dem, og fordi de frygter at blive centrum for opmærksomhed, forsøger personer med social angst ofte at skjule deres angst og nervøsitet. Der ses således ofte såkaldt ”sikkerhedssøgende adfærd”, hvor den sociale angst skjules eller undertrykkes ved hjælp af eksempelvis rygning, beroligende medicin, alkohol, undgåelse af øjenkontakt eller anvendelse af genstande, som på anden vis kan distrahere opmærksomheden fra personen selv. Det kan for eksempel være vandflasker, bøger, tyggegummi, dækkende tøj, make-up eller – den klassiske, som de fleste af os kender fra akavede fester – et glas at holde på.  

Social angst er ikke en egentlig diagnostisk kategori, men er derimod en mere generel betegnelse, der dækker over både patologiske og normale former for social ængstelse. Således oplever alle fra tid til anden social angst, f.eks. før, under og efter mundtlige eksamener, jobinterviews, vigtige møder, præsentationer, på dates, ved det første møde med ens kærestes forældre eller andre situationer, hvor der knyttes væsentlige konsekvenser til udfaldet af den sociale situation. Dette er helt normalt og i de fleste tilfælde hensigtsmæssigt, idet den sociale angst motiverer os til at forberede os og til at vise os fra vores bedste side i situationen. Den subjektive oplevelse af den sociale angst er derimod sjældent behagelig og kan opleves ret forstyrrende, også selvom den ikke nødvendigvis er synlig for andre.

Det sociale er en ekstremt vigtig del af menneskets liv i sig selv, og samtidig reguleres adgangen til mange aktiviteter, stillinger og funktioner af høj vigtighed med hensyn til økonomi og social status af vores evne til at håndtere social omgang med andre mennesker og at kende de sociale spilleregler. Derfor oplever rigtig mange mennesker i perioder milde eller moderate niveauer af social angst, og det er en af de mest udbredte psykologiske problematikker overhovedet.

Lider man af svær social angst, er det muligt, at man lever op til diagnosen socialfobi, som er defineret som en psykisk lidelse. Selv social angst på dette niveau er meget udbredt, hvorfor socialfobi er en af de mest almindeligt forekommende psykiske lidelser. Omkring 4 % af befolkningen lider til enhver tid af socialfobi, og omkring 10 % vil lide af denne angstlidelse på et eller andet tidspunkt i løbet af livet. I hverdagssprog anvendes betegnelserne social angst og socialfobi ofte overlappende med hinanden. 

Når man oplever forstyrrende og mere generaliseret social angst, har det typisk grobund i en kombination af overvurdering af vigtigheden af andre menneskers opfattelse af én og et generelt negativt selvbillede. Således er især personer, som på den ene side har en negativ selvopfattelse og betragter sig selv som utilstrækkelige, og som på den anden side vægter andres meninger højt, den største risiko for at opleve social angst i en eller flere situationer. Den sociale angst forstærker og opretholder sig selv i en ond cirkel, hvor angst og nervøsitet i sociale situationer får én til at optræde mere kejtet eller genert, hvilket igen forstærker følelsen af mindreværd og utilstrækkelighed. 

For nogle mennesker er den sociale angst isoleret til i bestemte situationer, for eksempel romantiske interaktioner eller fester. Social angst har således meget til fælles med blandt andet præstationsangst, hvor man oplever meget forstyrrende og ubehagelig angst ved præstationssituationer som eksamener eller seksuelt samvær, og glossofobi, som er en specifik fobi for at holde tale for en forsamling. For mange mennesker påvirker den sociale angst dog adskillige af livets domæner, idet sociale interaktioner er selveste byggestenene for vores hverdag og livsførelse. Af denne årsag kan social angst for mange være svært belastende eller direkte invaliderende, og angsten kan blandt andet bevirke, at man har svært ved at danne romantiske eller venskabelige relationer, eller at man har svært ved at få og fastholde et arbejde. Dette kan endvidere føre til ensomhed og tristhed, hvilket i visse tilfælde kan føre til udvikling af depression. 

Læs mere om socialfobiTest dig selv for angst

Årsager til social angst

Mens det er muligt at arve en genetisk prædisposition for at udvikle angstlidelser, spiller også omgivelser og erfaringer en betydelig rolle for, om den enkelte udvikler en tendens til social angst. Som nævnt lader det til, at personer med lavt selvværd samt et øget fokus på andres meninger er mest tilbøjelige til social angst. I forlængelse heraf har man fundet, at det ofte er de mere nervøse og reserverede børn, der udvikler social angst senere i livet. Yderligere kan negative oplevelser som mobning, traumatiske hændelser, stress, krise og utrygge opvækstforhold alle være medvirkende til at udløse social angst. 

Udover personlighedsmæssige og oplevelsesmæssige faktorer, kan også evolutionære prædisponerende faktorer tænkes at være en del af årsagen til, at social angst er så udbredt. I betragtning af, at menneskers overlevelse helt og aldeles afhænger af vores evne til at opretholde en flok, er det trods alt ikke mærkeligt, at vi fra evolutionens side er udstyret med en vis opmærksomhed på at tilpasse os de sociale spilleregler.

I tillæg til ovenstående spiller vedligeholdende faktorer ligetil en vigtig rolle ved social angst. Herunder kan adfærd såsom undgåelse og sikkerhedsadfærd skærme personen delvist fra de frygtede situationer. Personen med social angst kan således blive overbevist om, at vedkommende kun er i stand til at fungere i kraft af denne undgåelses-/sikkerhedsadfærd, hvorved den sociale angst opretholdes og forstærkes i en ond cirkel. 

Forekomst af social angst

Som nævnt er social angst i varierende grader en meget udbredt tilstand, og de fleste mennesker oplever ængstelighed relateret til sociale interaktioner i løbet af livet. Det er dog en glidende overgang til de sværere former for social angst, hvor tilstanden kan udgøre et seriøst problem, og det er derfor svært at sætte tal på forekomsten af social angst. Det skønnes dog, at omkring 5-7 % af alle mennesker til enhver tid lider af problematiske niveauer af social angstmens 10-15 % på et eller flere tidspunkter i løbet af livet vil opleve problematisk social angst

Den sociale angst starter desuden oftest i teenageårene, sammenfaldende med, at den sociale arena bliver væsentligt vigtigere for vores identitet og selvfølelse. 

Behandling af social angst

Kognitiv adfærdsterapi har vist sig yderst effektiv i behandlingen af problemstillinger med social angst. Denne terapiform retter sig mod henholdsvis tankerne (kognitioner) og adfærden, som er med til at udløse og opretholde tilstanden af social angst. 

I den kognitive del af terapien fokuseres på tanker og antagelser, og det undersøges, hvilke antagelser personen gør sig om sig selv og sin omverden – herunder sociale interaktioner og relationer. Uhensigtsmæssige antagelser såsom ”hvis ikke alle kan lide mig, er jeg uduelig” samt negative automatiske tanker såsom ”de griner af mig” identificeres, og man arbejder derefter på at opfange og korrigere sådanne tankemønstre i hverdagen. Især er det her centralt, at bekymring og selvfokus reduceres, idet personer med social angst på den ene side har tendens til at overfokusere på sin egen præstation og på den anden side overfokusere på konsekvenserne heraf – et mønster, som er med til at opretholde den sociale angst. 

I den adfærdsmæssige del af terapien fokuseres specifikt på angstprægede situationer, og man øver sig trin for trin i at opnå en følelse af tryghed relateret til situationer med sociale krav. Denne såkaldte sociale eksponering er et centralt element, hvor personen i kontrollerede omgivelser får mulighed for at opleve og evaluere sociale interaktioner, idet der indsamles beviser imod uhensigtsmæssige antagelser. Der bestræbes i denne forbindelse ligeledes på at eliminere sikkerhedsadfærd.

Konkrete teknikker som afspændingsøvelser, vejrtrækningsøvelser og stressreduktion kan anvendes efter behov og implementeres i hverdagen for yderligere at fremme reduktionen af social angst. Ved vores psykologpraksis på Frederiksberg tilbyder vi kognitiv adfærdsterapi specialiseret til social angst baseret på den bedste tilgængelige viden og nyeste forskning på området.