Social angst

Social angst er en bred betegnelse, som henviser til følelser af angst, kropslige reaktioner og bekymringer før, under eller efter situationer, hvor man skal omgås andre mennesker. Lidelsen kan variere i sværhedsgrad fra let nervøsitet til svær frygt og centrerer sig oftest omkring tanker om at sige eller gøre noget forkert eller om at blive gjort til grin eller set ned på. Frygten kan føre til, at personer med lidelsen undgår bestemte situationer eller isolerer sig, hvorfor tilstanden kan være yderst pinefuld for den berørte, hvis livsudfoldelse bliver hæmmet på væsentlige områder – herunder i forbindelse med uddannelse, arbejde, venskaber og parforhold. Kognitiv adfærdsterapi, som vi specialiserer os i ved vores konsultation på Frederiksberg i København og i Aarhus, har vist sig effektiv i behandlingen af social angst, hvilket du kan læse mere om herunder. 

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om angst?
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad er social angst?

Social angst er en form for angstlidelse, der har samvær og interaktion med andre mennesker som sit omdrejningspunkt. Angsten kan udspille sig som en oplevelse af forkerthed, klodsethed eller pinlighed i interaktionen med andre mennesker, og man kan være overopmærksom på andres tanker og vurderinger, hvor man især er bange for at blive kritisk evalueret. I situationer, hvor præstationer er påkrævet, kan personer med lidelsen desuden blive meget ubehageligt tilpas og opleve en frygt-reaktion, der minder meget om den, som ses ved andre angstlidelser – herunder sveden, rysten, åndenød og forhøjet puls samt i visse tilfælde panikfølelse.

Især fordi andres vurderinger betyder meget for dem, og fordi de frygter at blive centrum for opmærksomhed, forsøger personer med denne lidelse ofte at skjule deres nervøsitet. Der ses således ofte såkaldt ”sikkerhedssøgende adfærd”, hvor angsten skjules eller undertrykkes ved hjælp af eksempelvis rygning, beroligende medicin, alkohol, undgåelse af øjenkontakt eller anvendelse af genstande, som på anden vis kan distrahere opmærksomheden fra personen selv. Det kan for eksempel være vandflasker, bøger, tyggegummi, dækkende tøj, make-up eller – den klassiske, som de fleste af os kender fra akavede fester – et glas at holde på.  

Social angstlidelse er ikke en egentlig diagnostisk kategori, men er derimod en mere generel betegnelse, der dækker over både patologiske og normale former for socialt ubehag og ængstelse. Således oplever alle fra tid til anden socialt ubehag, f.eks. før, under og efter mundtlige eksamener, jobinterviews, vigtige møder, præsentationer, på dates, ved det første møde med ens kærestes forældre eller andre situationer, hvor der knyttes væsentlige konsekvenser til udfaldet af situationen. Dette er helt normalt og i de fleste tilfælde hensigtsmæssigt, idet angsten motiverer os til at forberede os og til at vise os fra vores bedste side i situationen. Den subjektive oplevelse af ængstelsen er derimod sjældent behagelig og kan opleves ret forstyrrende, også selvom den ikke nødvendigvis er synlig for andre.

Det sociale element er en ekstremt vigtig del af menneskets liv i sig selv, og samtidig reguleres adgangen til mange aktiviteter, stillinger og funktioner af høj vigtighed med hensyn til økonomi og status af vores evne til at håndtere socialt samvær med andre mennesker. Derfor oplever rigtig mange mennesker i perioder milde eller moderate niveauer af lidelsen, og det er en af de mest udbredte psykologiske problematikker overhovedet. Lider man af ængstelse, er det muligt, at man lever op til diagnosen socialfobi, som er defineret som en psykisk lidelse. Selv frygt på dette niveau er meget udbredt, hvorfor socialfobi er en af de mest almindeligt forekommende psykiske lidelser.

Omkring 4 % af befolkningen lider til enhver tid af socialfobi, og omkring 10 % vil lide af denne angstlidelse på et eller andet tidspunkt i løbet af livet. I hverdagssprog anvendes betegnelserne social angst og socialfobi ofte overlappende med hinanden. 

Når man oplever forstyrrende og mere generaliseret socialt forbundet angst, har det typisk grobund i en kombination af overvurdering af vigtigheden af andre menneskers opfattelse af én og et generelt negativt selvbillede. Således er især personer, som på den ene side har en negativ selvopfattelse og betragter sig selv som utilstrækkelige, og som på den anden side vægter andres meninger højt, den største risiko for at opleve ængstelse i en eller flere socialt relaterede situationer. Ubehaget forstærker og opretholder sig selv i en ond cirkel, hvor frygt og nervøsitet i sociale situationer får én til at optræde mere kejtet eller genert, hvilket igen forstærker følelsen af mindreværd og utilstrækkelighed. 

For nogle mennesker er den lidelsen isoleret til bestemte situationer, for eksempel romantiske interaktioner eller fester. Angsten i denne version har således meget til fælles med blandt andet præstationsangst, hvor man oplever meget forstyrrende og ubehagelig angst ved præstationssituationer som eksamener eller seksuelt samvær, og glossofobi, som er en specifik fobi for at holde tale for en forsamling. For mange mennesker påvirker den sociale ængstelse dog adskillige af livets domæner, idet menneskelige interaktioner er selveste byggestenene for vores hverdag og livsførelse. Af denne årsag kan lidelsen for mange være svært belastende eller direkte invaliderende, og angsten kan blandt andet bevirke, at man har svært ved at danne romantiske eller venskabelige relationer, eller at man har svært ved at få og fastholde et arbejde. Dette kan endvidere føre til ensomhed og tristhed, hvilket i visse tilfælde kan føre til udvikling af depression. 

Via knapperne herunder kan du enten læse mere om socialfobi eller prøve at tage en test for angst. Testen dækker nogle af de typiske former for angstlidelser og kan give en god indikation for, om du muligvis lider af fx social-fobi eller -angst. Husk at ‘konstaterbare’ angstlidelser ikke er en forudsætning for at få hjælp, så tøv ikke med at kontakte os, hvis du oplever problemer i din hverdag!

Læs mere om socialfobiTest dig selv for social angstTest dit barn for socialfobi

Model for social angst

Eksempel på angstreaktion

Ovenfor ses til venstre en model for den angstreaktion, som opstår i forbindelse med social angst og socialfobi. Til højre ses den samme model udfyldt med et individualiseret eksempel på en angstreaktion i forbindelse med et oplæg. Model frit efter Clark & Wells (1995).

Årsager til ængstelse i sociale sammenhænge

Mens det er muligt at arve en genetisk prædisposition for at udvikle angstlidelser, spiller også omgivelser og erfaringer en betydelig rolle for, om den enkelte udvikler de uhensigtsmæssige frygt-tendenser. Som tidligere nævnt lader det til, at personer med lavt selvværd samt med et øget fokus på andres meninger er mest tilbøjelige til at udvikle lidelsen. I forlængelse heraf har man fundet, at det ofte er de mere nervøse og reserverede børn, der udvikler socialt ubehag og ængstelse senere i livet. Yderligere kan negative oplevelser som mobning, traumatiske hændelser, stress, krise og utrygge opvækstforhold alle være medvirkende til at udløse denne type angstlidelse. 

Udover personlighedsmæssige og oplevelsesmæssige faktorer, kan også evolutionære prædisponerende faktorer tænkes at være en del af årsagen til, at denne lidelse er så udbredt. I betragtning af, at menneskers overlevelse helt og aldeles afhænger af vores evne til at opretholde en flok, er det trods alt ikke mærkeligt, at vi fra evolutionens side er udstyret med en vis opmærksomhed på at tilpasse os de sociale spilleregler.

I tillæg til ovenstående spiller vedligeholdende faktorer ligetil en vigtig rolle ved angstlidelsen. Herunder kan adfærd såsom undgåelse og sikkerhedsadfærd skærme personen delvist fra de frygtede situationer. Personen med lidelsen kan således blive overbevist om, at vedkommende kun er i stand til at fungere i kraft af denne undgåelses-/sikkerhedsadfærd, hvorved ængstelsen opretholdes og forstærkes i en ond cirkel. 

Forekomst af lidelsen

Som nævnt er social ængstelse i varierende grader en meget udbredt tilstand, og de fleste mennesker oplever ængstelighed relateret til sociale interaktioner i løbet af livet. Det er dog en glidende overgang til de sværere former for social angstlidelse, hvor tilstanden kan udgøre et seriøst problem, og det er derfor svært at sætte tal på forekomsten af lidelsen. Det skønnes dog, at omkring 5-7 % af alle mennesker til enhver tid lider af problematisk ængstelse forbundet med sociale situationermens 10-15 % på et eller flere tidspunkter i løbet af livet vil opleve problematisk social-fobi eller angstlidelse

Angsten begynder desuden oftest i teenageårene, sammenfaldende med, at de venskabelige og romantiske arenaer bliver væsentligt vigtigere for vores identitet og selvfølelse. Lidelsen findes altså både hos unge og voksne, og derfor vil mange mennesker på et tidspunkt opleve at være pårørende til én med denne angsttype.

Behandling af social angst

Kognitiv adfærdsterapi har vist sig yderst effektiv i behandlingen af problemstillinger med social angst. Denne terapiform retter sig mod henholdsvis tankerne (kognitioner) og adfærden, som er med til at udløse og opretholde den uhensigtsmæssige tilstand. I modsætning til mange andre behandlingstyper, fx hypnose, er kognitiv adfærdsterap baseret på et evidensbaseret grundlag. Således er det med videnskabelig baggrund at denne terapi anbefales til folk med angst og andre psykologiske problemer. 

I den kognitive del af terapien fokuseres på tanker og antagelser, og det undersøges, hvilke antagelser personen gør sig om sig selv og sin omverden – herunder menneskelige interaktioner og relationer. Uhensigtsmæssige antagelser såsom ”hvis ikke alle kan lide mig, er jeg uduelig” samt negative automatiske tanker såsom ”de griner af mig” identificeres, og man arbejder derefter på at opfange og korrigere sådanne tankemønstre i hverdagen. Især er det her centralt, at bekymring og selvfokus reduceres, idet personer med lidelsen på den ene side har tendens til at overfokusere på sin egen præstation og på den anden side overfokusere på konsekvenserne heraf – et mønster, som er med til at opretholde angsten. 

I den adfærdsmæssige del af terapien fokuseres specifikt på angstprægede situationer, og man øver sig trin for trin i at opnå en følelse af tryghed relateret til situationer med sociale krav. Denne eksponering er et centralt element, hvor personen i kontrollerede omgivelser får mulighed for at opleve og evaluere frygtede situationer, idet der indsamles beviser imod uhensigtsmæssige antagelser. Der bestræbes i denne forbindelse ligeledes på at eliminere sikkerhedsadfærd.

I terapien er fokusset særligt på klientens egen mestringsevne og evne til selvhjælp. Således sigtes der både mod en  umiddelbar bedring, men også en bedring af den fremtidige håndtering af udfordringerne. Konkrete teknikker som afspændingsøvelser, vejrtrækningsøvelser og stressreduktion kan anvendes efter behov og implementeres i hverdagen for yderligere at fremme reduktionen af lidelsen. Ved vores psykologpraksisser på Frederiksberg i København og i Aarhus tilbyder vi kognitiv adfærdsterapi specialiseret til social angst baseret på den bedste tilgængelige viden og nyeste forskning på området.