Skolevægring

Skolevægring er en modvilje mod at gå i skole resulterende i fravær, men adskiller sig fra almindeligt pjækkeri ved at være svært emotionelt belastende for den berørte. I nogle tilfælde skyldes modviljen skolefobi eller abnorm separationsangst. Fraværet kan være stærkt inhiberende for børn og unges uddannelsesmæssige og sociale udvikling, hvorfor terapi kan være nødvendigt for at afdække og eliminere de faktorer, som er med til at opretholde skolevægringen. På vores klinik på Frederiksberg tilbyder vi kognitiv adfærdsterapi, som har vist sig effektiv i behandlingen af skolevægring og relaterede problematikker.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om skolevægring? 
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad er skolevægring?

Skolevægring refererer til et barns manglende evne til at opretholde en alderssvarende skolegang og/eller en manglende evne til at håndtere skolerelaterede stressfaktorer, der medfører fravær fra skole.

Skolevægring dækker over børn og unge mellem 5-17 år, som:

  • Er fuldstændigt fraværende fra skole i perioder.
  • Deltager, men forlader skolen i løbet af dagen.
  • Generelt kommer for sent i skole.
  • Deltager i skolen, men udviser uhensigtsmæssig/dårlig opførsel som raserianfald for at fremkalde fravær.

Skolevægring er desuden forbundet med en voldsom emotionel belastning hos barnet eller den unge. Oplevelsen af emotionel belastning er også, hvad der primært adskiller skolevægring fra pjækkeri.

Skolevægring kan forekomme i forskellige grader. Hos nogle ses skolevægringen kun i omkring 2 uger, mens andre udfordres med skolevægring i flere år.

Symptomer på skolevægring

Barnet eller den unge med skolevægring siger oftest, at han/hun er syg – eksempelvis klager barnet eller den unge over hovedpine, mavesmerter eller ondt i halsen. Hvis barnet eller den unge bliver hjemme fra skolen, kan ”sygdommen” forsvinde, men den kommer igen næste morgen, før barnet eller den unge skal i skole igen. Barnet eller den unge kan også udvise adfærd, hvor vedkommende er meget følelsesmæssigt ophidset og har grædeture eller raserianfald.

Andre symptomer inkluderer barnets eller den unges bekymring over noget, som foregår i skolen – eksempelvis mobning. Andre har frygt for, at der vil ske deres forældre noget, mens de er i skole, eller frygter, at de ikke vil klare det godt i skolen.

Skolevægring kan sommetider opstå efter, at barnet eller den unge har været hjemme i en periode fx. i forbindelse med ferie eller sygdom. Det kan også optræde efter en stressende begivenhed; eksempelvis ved skolestart, efter en flytning eller ved alvorlig sygdom/død i familien.

Forekomst af skolevægring

Undersøgelser viser, at omkring 1-5 % af alle børn og unge i skolealderen har symptomer på skolevægring. Skolevægring forekommer lige hyppigt hos drenge og piger. Undersøgelser viser desuden, at der ingen sammenhæng er mellem skolevægring og familiens socioøkonomiske status.

Derudover forekommer skolevægring mest hos børn og unge mellem 10 og 13 år samt hos børn ved 5-6 års alderen i forbindelse med skolestart. Det kan dog starte når som helst.

Årsager til skolevægring

Skolevægring blev tidligere kun kaldt skolefobi, men i dag anvendes betegnelsen skolevægring for at vise, at der er mange forskellige årsager, som ikke nødvendigvis er et udtryk for en specifik fobiSkolefobi er derfor i dag én ud af flere mulige årsager til skolevægring.

Skolevægring kan også hænge sammen med lidelser som oppositionel adfærdsforstyrrelsedepression,
socialfobiseparationsangst og generaliseret angst.

Det er desuden væsentligt at udrede for og udelukke fysiske sygdomme som astma, udrede for andre familiære og sociale problematikker, som kan opretholde skolevægringen, samt udrede for andre psykiske lidelser eller problematikker som indlæringsproblemer, autismespektrumforstyrrelser, misbrug, psykose m.m.

Behandling af skolevægring

Børn og unge, som ikke kommer i skole i en længere periode, kan få problemer indlæringsmæssigt, da de kommer bagud i forhold til undervisningen. De kan også udvikle alvorlige sociale problemer. Jo længere tid barnet eller den unge er væk fra skolen, des vanskeligere bliver det at få barnet eller den unge tilbage i skolen. Tidlig behandling er derfor vigtig.

Undersøgelser viser, at kognitiv adfærdsterapi er effektiv i behandlingen af skolevægring. Det primære mål i kognitiv adfærdsterapi er at hjælpe barnet eller den unge med at ændre tanker, følelser og adfærd således, at barnet eller den unge kan deltage i skole uden at opleve emotionel belastning.

Behandlingen tilrettelægges i forhold til, hvad den primære årsag til skolevægringen er. Derudover er forældrearbejde et væsentligt element i behandlingen af børn og unge under 18.