Skolevægring

Skolevægring er en modvilje mod at gå i skole, som forekommer hos nogle børn og unge. Skolevægringen resulterer i fravær, men adskiller sig fra almindeligt pjækkeri ved at være svært emotionelt belastende for den berørte. I nogle tilfælde skyldes modviljen skolefobi eller abnorm separationsangst. Fraværet kan være stærkt inhiberende for børn og unges uddannelsesmæssige og sociale udvikling, hvorfor terapi kan være nødvendigt. På vores klinik på Frederiksberg tilbyder vi kognitiv adfærdsterapi, som har vist sig effektiv i behandlingen af skolevægring. Ved KAT for skolevægring ligger fokus på at rette op på udløsende og vedligeholdende faktorer for tilstanden, herunder barnet eller den unges tanker og adfærd.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om skolevægring? 
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad er skolevægring?

Skolevægring refererer til en manglende evne til at opretholde en alderssvarende skolegang og/eller en manglende evne til at håndtere skolerelaterede stressfaktorer, hvilket medfører fravær fra skole. Centralt for skolevægring er, at tilstanden er forbundet med en voldsom emotionel belastning hos barnet eller den unge. Skolevægringen tegner sig som en intens og ubehagelig ulyst og adskiller sig således fra almindelig pjækkeri, som typisk skyldes ligegyldighed, eller at andre aktiviteter foretrækkes over skolegangen.

Skolevægring kan gøre sig gældende hos børn og unge mellem 5-17 år, som:

  • Er fuldstændigt fraværende fra skole i perioder.
  • Deltager, men forlader skolen i løbet af dagen.
  • Generelt kommer for sent i skole.
  • Deltager i skolen, men udviser uhensigtsmæssig/dårlig opførsel som raserianfald for at fremkalde fravær.

Skolevægring kan forekomme i forskellige grader. Hos nogle ses skolevægringen kun i omkring 2 uger, mens andre udfordres med skolevægring i flere år.

Separationsangst, dvs. angst for at være adskilt fra en forælder, er en af de hyppigste årsager til skolevægring. Forbigående separationsangst og resulterende skolevægring kan forekomme hos yngre børn i alderen 3-6 år som en del af den almindelige udvikling og kan fortage sig efter en kort periode. Er skolevægringen dog vedvarende, kan det være tegn på en behandlingskrævende problematik. Separationsangst med skolevægring er en seriøs tilstand, som bør behandles hurtigst muligt, eftersom op til en tredjedel af børn med disse sammenfaldende problematikker udvikler panikangst eller agorafobi senere i livet.

Også skolefobi, hvor barnet eller den unge har en specifik fobi for at gå i skole, kan medføre skolevægring.

Symptomer på skolevægring

Barnet eller den unge med skolevægring siger oftest, at han/hun er syg – eksempelvis klager barnet eller den unge over hovedpine, mavesmerter eller ondt i halsen. Hvis barnet eller den unge bliver hjemme fra skole, kan ”sygdommen” forsvinde, men kommer igen næste morgen, før barnet eller den unge skal i skole. Barnet eller den unge kan også udvise adfærd, hvor vedkommende er meget følelsesmæssigt ophidset og har grædeture eller raserianfald.

Andre symptomer inkluderer barnets eller den unges bekymring over noget, som foregår i skolen – eksempelvis mobning. Andre har frygt for, at der vil ske deres forældre noget, mens de er i skole, eller frygter, at de ikke vil klare det godt i skolen.

Forekomst af skolevægring

Undersøgelser viser, at omkring 1-5 % af alle børn og unge i skolealderen udviser symptomer på skolevægring. Skolevægring forekommer lige hyppigt hos drenge og piger. Undersøgelser viser desuden, at der ikke er  sammenhæng mellem skolevægring og familiens socioøkonomiske status.

Derudover forekommer skolevægring mest hos børn og unge mellem 10 og 13 år samt hos børn ved 5-6 års alderen i forbindelse med skolestart. Tilstanden kan dog indfinde sig når som helst.

Årsager til skolevægring

Før i tiden anvendte man udelukkende termen skolefobi, men meget andet end en fobi kan være årsag til, at et barn eller en ung udvikler en modstand mod at gå i skole. Derfor bruger man i dag termen skolevægring, og skolefobi er kun én ud af flere mulige årsager til skolevægring. Som nævnt er separationsangst en hyppig årsag til skolevægring. Skolevægring kan også hænge sammen med lidelser som oppositionel adfærdsforstyrrelsedepression,
socialfobi og generaliseret angst.

Det er desuden væsentligt at udrede for og udelukke fysiske sygdomme som astma, udrede for andre familiære og sociale problematikker, som kan opretholde skolevægringen, samt udrede for andre psykiske lidelser eller problematikker som indlæringsproblemer, autismespektrumforstyrrelser, misbrug, psykose m.m.

Skolevægring kan sommetider opstå efter, at barnet eller den unge har været hjemme i en periode fx. i forbindelse med ferie eller sygdom. Det kan også optræde efter en stressende begivenhed; eksempelvis ved skolestart, efter en flytning eller ved alvorlig sygdom/død i familien.

Behandling af skolevægring

Børn og unge, som ikke kommer i skole i en længere periode, kan få problemer indlæringsmæssigt, da de kommer bagud i forhold til undervisningen. De kan også udvikle alvorlige sociale problemer. Jo længere tid barnet eller den unge er væk fra skolen, des vanskeligere bliver det at få barnet eller den unge tilbage i skolen. Tidlig behandling er derfor afgørende.

Undersøgelser viser, at kognitiv adfærdsterapi er effektiv i behandlingen af skolevægring. Det primære mål i kognitiv adfærdsterapi er at hjælpe barnet eller den unge med at ændre tanker, følelser og adfærd således, at barnet eller den unge kan deltage i skole uden at opleve emotionel belastning.

Behandlingen tilrettelægges derfor i forhold til, hvad den primære årsag til skolevægringen er. Dernæst arbejdes der på at eliminere de faktorer, der opretholder de udløsende omstændigheder samt på at ændre barnets eller den unges antagelser forbundet med omstændighederne.

Forældrearbejde er et væsentligt element i behandlingen af børn og unge under 18, og psykoedukation samt forældretræning kan være vigtige komponenter i forløbet.