Spiseforstyrrelser

Spiseforstyrrelser, herunder anoreksi, bulimi og BED, er en gruppe lidelser, der har det til fælles, at de omhandler et usundt forhold til mad og spisning. Spiseforstyrrelser rammer især kvinder og har ofte deres oprindelse i teenagealderen. I mange tilfælde medfører spiseforstyrrelser både svære psykiske og fysiske symptomer, hvorfor behandling er afgørende. Kognitiv adfærdsterapi har vist sig yderst effektiv i dette henseende, og på vores Frederiksberg-baserede klinik specialiserer psykologerne sig i netop denne terapiform. Du kan læse meget mere om symptomer, behandling, forekomst og årsagsforklaringer ved spiseforstyrrelser herunder.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om spiseforstyrrelser? 
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad er en spiseforstyrrelse?

Begrebet spiseforstyrrelser dækker over en gruppe lidelser, hvor det centrale er forholdet til mad samt abnorme spisevaner eller -mønstre. Blandt de mest udbredte er anoreksi, bulimi og BED (overspisning). Ved anoreksi indtager personen for små mængder mad, hvorfor lidelsen er relateret til en lav kropsvægt, mens bulimi i stedet er præget af overspisninger efterfulgt af kompensationsadfærd i form af opkastning, træning eller anvendelsen af afføringsmidler. BED står for Binge Eating Disorder og er karakteriseret ved tvangspræget indtag af overdrevne mængder mad. Også overoptagethed af sundhed optræder som en type spiseforstyrrelse kaldet ortoreksi, selvom dette endnu ikke er en officiel diagnose. Slutteligt er pica en spiseforstyrrelse, hvor personen oplever en appetit for ikke-fødevarer såsom hår, sten, papir eller jord.

Udbredelsen af tyndhed som et skønhedsideal i medierne menes at være relateret til den stigende prævalens af spiseforstyrrelser, som især rammer kvinder i teenagealderen og er præget af en stærk optagethed af egen fremtoning og et ofte forskruet kropsbillede.

I modsætning til de fleste psykiske lidelser har spiseforstyrrelser i høj grad kropslige konsekvenser, som kan være meget alvorlige og endda behandlingskrævende. Her er for anoreksi og bulimi tale om eksempelvis væksthæmning, knogleskørhed, elektrolytubalance, indre blødning, dehydrering og i værste fald hjertestop, mens overspisningsforstyrrelser kan medføre svære symptomer relateret til fedme; herunder diabetes og åreforkalkning. Af denne årsag er det utroligt vigtigt at behandle spiseforstyrrelser hurtigst muligt.

Spiseforstyrrelser optræder desuden ofte sammenfaldende med andre psykiske udfordringer såsom angst, selvskade, depression, perfektionisme eller afhængighed.

Læs mere om fedmeLæs mere om BED

Årsager til spiseforstyrrelser

Rent historisk er spiseforstyrrelser en relativt ny gruppe lidelser, og for blot et par hundrede år siden var der meget få rapporterede tilfælde af spiseforstyrrelser, som vi kender dem i dag. Det er uklart, hvorvidt dette skyldes manglende dokumentation og diagnosticering, eller om flere tilfælde faktisk forekommer i moderne tider. Mange mener, at sidstnævnte er tilfældet, og at den stigende forekomst skyldes udbredelsen af medier præget af urealistiske skønhedsidealer.

Selvom årsagen til spiseforstyrrelser ikke er klarlagt, lader de dog til at skyldes en kombination af miljømæssige forhold som ovenstående og medfødte prædispositioner.

Forekomst af spiseforstyrrelser

Spiseforstyrrelser er langt mere udbredte i I-lande end U-lande og rammer omkring 10 gange så mange kvinder som mænd. De har som oftest deres udspring i den sene barndom eller i de tidlige teenageår, selvom de også kan udvikles i voksenlivet. Personer, der har været udsat for seksuelt misbrug, lader især til at være i risikogruppen.

Blandt unge kvinder er der omkring 0,4%, der lider af anoreksi, og 1,3%, der lider af bulimi på et givet år. For BED gælder det, at der på et givet år er ca. 1,6% af kvinder og 0,8% af mænd, der oplever symptomer svarende til diagnosen tvangsoverspisning.

Behandling af spiseforstyrrelser

For mange spiseforstyrrelser er de kropslige effekter, herunder sult, hormonforstyrrelser og lignende, med til at forstærke de psykiske symptomer og dermed forværre tilstanden i en ond cirkel. Dette er en af årsagerne til, at kognitiv adfærdsterapi har vist overordentligt god behandlingseffekt i forbindelse med spiseforstyrrelser. Ved KAT indeholder terapien både et adfærdsmæssigt element, hvor der arbejdes med selve den spiserelaterede adfærd, og et kognitivt element, hvor personen udfordres på de uhensigtsmæssige tankemønstre og overbevisninger, som er med til at opretholde spiseforstyrrelsen. Især den adfærdsmæssige del bliver således central for terapien, og det bliver med udgangspunkt i adfærdsændringer muligt at arbejde med spiseforstyrrelsens mere psykologiske rodfæste.

Mens denne type terapi i mange tilfælde af spiseforstyrrelse er nok til at sikre bedring, kan nogle ligeledes have gavn af støtte til en konkret kostomlægning med hjælp fra eksempelvis en diætist. Især ved anoreksi ligger fokus i første omgang på vægtøgning med henblik på at genoprette en normalvægt, da forskning viser, at den kognitive terapi først herefter har fuld effekt. Således ligger fokus i begyndelsen på adfærdsterapi og vægtøgning med henblik på at forbedre de uhensigtsmæssige spisemønstre.