Adfærdsterapi

Adfærdsterapi er en terapiform med fokus på at ændre på handlemønstre, der opretholder eller forstærker psykiske problematikker. Adfærdsterapien går typisk ud på at analysere problemsituationer og ændre på konkrete handlemønstre ved hjælp af diverse adfærdsteknikker. Denne terapiform benyttes i dag sjældent alene, men indgår i stedet som et element af den mere omfattende terapiform kaldet kognitiv adfærdsterapi. Hos psykologerne Johansen & Kristoffersen på Frederiksberg tilbyder vi evidensbaseret kognitiv adfærdsterapi tilpasset specifikt til dig og dine behov. Du kan læse mere om vores terapi og den bredere anvendte terapiform kaldet kognitiv adfærdsterapi ved at klikke her. Alternativt kan du læse videre for en introduktion til adfærdsterapi mere specifikt.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer?
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad er adfærdsterapi?

Adfærdsterapi er en type psykoterapi, hvor fokus lægges på at forandre uhensigtsmæssige handlemønstre. Terapiformen har afsæt i ældre terapiformer, herunder behaviorismen fra 1800-tallet, men anvendes i dag sjældent alene. I stedet bruges adfærdsterapi oftest som et element af kognitiv adfærdsterapi, hvor der ligeledes er et fokus på at ændre på de kognitioner, det vil sige tanker, som følger med handlingerne. Selv behandlingsformer, der betegner sig selv som adfærdsterapi eller adfærdsterapeutiske, har i dag kognitive elementer, såsom psykoedukation og refleksionsarbejde, idet fravær af disse elementer har vist sig at medføre et højt frafald fra terapien. 

Udgangspunktet for adfærdsterapi er en forståelse af menneskes tanker, handlinger, kropslige signaler og følelser som interagerende og vekselvirkende elementer, hvilket repræsenteres med modellen kaldet den kognitive diamant som vist nedenfor.  

Målet med adfærdsterapien er at ændre på de uhensigtsmæssige adfærds- eller handlemønstre, som kan medvirke til at opretholde problemer på de tre øvrige fronter.

Idéen er, at man ved at ændre på, hvordan man konkret handler, skaber præmisser for mere positive følelser, tanker og kropslige reaktioner 

Kognitiv adfærdsterapi, som er den terapiform, der anvendes i praksis, tager således fat i to hjørner af diamanten; henholdsvis adfærden (adfærdsterapi) og tankerne (kognitiv terapi). Denne form for psykoterapi er veldokumenteret og har høj effekt for en lang række psykiske lidelser. Den evidensbaserede kognitive adfærdsterapi, som vores psykologer på Frederiksberg tilbyder, skræddersys desuden til individets unikke behov, problemstilling, baggrund og livsforhold. Således sikres en psykologisk behandling, der både har påvist effekt og som bliver tilpasset til dine unikke forhold. 

Læs mere om kognitiv adfærdsterapiLæs mere om kognitiv terapi
Den kognitive diamant

Hvordan virker adfærdsterapi?

Når man lider under en psykisk problemstilling, oplever man typisk både negative følelser og tanker, ubehagelige kropslige fornemmelser og uhensigtsmæssige adfærdsmønstre. Dog kan man ikke direkte gå ind og beslutte sig for at føle anderledes eller have andre fornemmelser i kroppen. Derimod kan man gennem terapien ændre på personens tanker (kognitioner) i bestemte situationer, samt hvorledes vedkommende vælger at handle i situationerne (adfærd). Såfremt man omstrukturerer sine tanker og ændrer sine konkrete handlemønstre, fjernes præmissen for opretholdelsen af negative følelser og kropslige signaler. 

Et konkret eksempel kunne være en person, som lider af fobisk angst for hunde (cynofobi), fordi vedkommende som barn blev bidt af en hund. Hver gang en situation opstår, hvor personen kunne konfronteres med en hund, får vedkommende en række tanker om, at hunde er farlige (kognitioner), mærker en angst stige op i sig (følelser) og får ubehagelig hjertebanken og svedige hænder (kropslige signaler). Som resultat flygter vedkommende fra situationen eller undgår måske helt disse situationer (adfærd), hvilket virker hæmmende på personens livsudfoldelse. De fire aspekter opretholder og forstærker hinanden indbyrdes. 

Her fungerer adfærdsterapi ved at ændre på adfærden. Gennem eksempelvis eksponeringsterapi øver personen sig, i et beskyttet miljø, i at udsætte sig selv for den frygtede stimulus uden at flygte eller på anden måde skærme sig fra situationen. Med tiden fortager de kropslige signaler og følelserne af angst sig, og personen lærer, at hunde måske ikke er så farlige.

Ved at fjerne den uhensigtsmæssige adfærd (undgåelse) har man således skabt et grundlag for mere positive tanker, følelser og kropslige signaler. 

I praksis vil der i behandlingen af de fleste lidelser indgå både et adfærdsmæssigt og et kognitivt element, hvor tanker og antagelser ligeledes undersøges og korrigeres. Den adfærdsterapeutiske del fylder dog meget ved blandt andet behandling af OCD, fobier og insomni. Du kan læse meget mere om den mere omfattende terapi, vi udfører i praksis, på siden kognitiv adfærdsterapi. Her kan du også finde ud af, hvilke elementer der normalt indgår i et samtaleforløb, samt hvad du kan forvente af terapi hos os.

Psykologerne Johansen & Kristoffersen konsultation

Teknikker inden for adfærdsterapi

Alle teknikker, der på den ene eller anden måde beskæftiger sig med en psykisk problematiks ydre udtryk og konsekvenser, kan siges at være adfærdsterapeutiske. Herunder kan man først og fremmest nævnte teknikker som afspænding, vejrtrækningsøvelser eller reciprok inhibition. Disse har det til fælles, at de forbedrer den kropslige tilstand ved enten at reducere forekomsten af noget ubehageligt (eksempelvis hjertebanken) eller ved at fremme behagelige fornemmelser. 

En anden hyppig adfærdsterapeutisk teknik er eksponering, hvor man udsætter sig selv for en ubehagelige stimulus med henblik på at reducere negative tanker og følelser i relation til sådanne situationer. Eksponering anvendes især ved angstlidelser som OCD og specifikke fobier. 

Slutteligt kan nævnes en gruppe adfærdsmæssige teknikker, der retter sig mod individets omgivelser. Målet med disse er, at ændre på konsekvensen af en bestemt adfærd for på denne måde at fremme gode handlemønstre og reducere uhensigtsmæssige.

Hvis man fremmer positiv adfærd, eksempelvis ved at rose eller belønne, taler man om positiv forstærkning. Hvis man omvendt fjerner noget uønsket for at fremme en vis adfærd, hedder det negativ forstærkning. Tilfører man noget, eksempelvis stuearrest eller en anden type straf, for at fjerne en bestemt adfærd, taler man i stedet om positiv afstraffelse. Modstykket hertil er fjernelsen af noget ønsket, eksempel fratagelse af skærmtid, med henblik på at fjerne negativ adfærd, kaldet negativ afstraffelse. Dette kan illustreres som i modellen nedenfor. 

I terapien foretages i forbindelse med eksempelvis selvskade eller lav motivation ofte en såkaldt funktionel adfærdsanalyse, hvor konkrete situationer og adfærdsmønstre sættes ind i en sådan model. Ud fra denne udarbejdes derefter en alternativ handlemodel til problemsituationer, hvor den problematiske adfærd via forstærkning og straf kan reduceres til fordel for hensigtsmæssig adfærd. 

Adfærdsmodifikation