OCD

OCD er en forkortelse for ”Obsessive Compulsive Disorder”, hvilket på dansk kan oversættes til obsessiv-kompulsiv lidelse. Lidelsens kendetegnende symptomer er uønskede og indtrængende tvangstanker (obsessioner) og tvangshandlinger (kompulsioner). Der findes flere typer af lidelsen, hvoraf tvangstanker omkring snavs og smitte er den mest kendte og sommetider omtales rengøringsvanvid. Over 120.000 danskere vil på et tidspunkt i deres liv leve op til kriterierne for diagnosen.

Behandling med kognitiv adfærdsterapi med eksponering og responshindring har vist sig yderst effektiv i behandlingen af symptomerne og den tilhørende angst og bekymring. Behandlingseffekten opnås ved på den ene side at afklare og omstrukturere fejlagtige antagelser om tanker og disses betydning, samt på den anden side at give adgang til korrigerende erfaring og udslukning af angst og kropslige reaktioner ved hjælp af adfærdsterapi, herunder eksponering med responshindring. Psykologerne ved vores klinik i København specialiserer sig i netop denne type behandling. Læs mere om symptomer, årsager og behandling herunder.

Ønsker du en samtale med os om OCD? 
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad er OCD?

Obsessivkompulsiv lidelse er en angstlidelse karakteriseret ved tvangstanker og tvangshandlinger. Tvangstanker er ubehagelige og indtrængende tankerbilleder, impulser eller fornemmelse, som ofte har et specifikt og angstfremkaldende indholdTvangshandlinger er gentagende og ofte ritualiserede handlinger, der som oftest udføres i forsøget på at neutralisere ubehaget ved tvangstankerne. Du kan læse meget mere om tvangstanker og tvangshandlinger længere nede på siden. 

OCD er en meget heterogen problematik, hvilket vil sige, at den kommer til udtryk på mange og ret forskellige måder. Andre angstlidelser er som oftest er kendetegnet af frygt for særlige situationer, objekter eller hændelserEksempel er en specifik fobi kendetegnet ved frygt for et særligt objekt såsom edderkopper, PTSD af frygt for genoplevelse eller gentagelse af en eller flere tidligere traumatiske hændelser, social angst af frygt for andres sociale opmærksomhed og kritiske vurdering, panikangst af frygten for panikanfald og besvimelse eller død som følge, og så videre. Obsessiv-kompulsiv lidelse er derimod kendetegnet af angst forbundet med fejlagtige eller overdrevne antagelser omkring betydningen af de obsessive tanker. Angsten ligger således i en uforholdsmæssig frygt for indholdet af ens egne, tilbagevendende tanker og hvad indholdet af disse måtte betyde om én selv og omverden.

 Selve indholdet i tvangstankerne er dog meget varieret fra person til person og omhandler alt fra bakterier til aggression og seksuelle præferencer. Indholdet i tvangstankerne er i bund og grund helt normalt og vil genkendes af så godt som alle mennesker. Forskellen ligger i, at de fejlagtige eller overdrevne antagelser omkring tankernes betydning medfører fejlfortolkninger af tankeindholdet, og bevirker, at tankerne opleves som betydningsfulde og farlige. For at tage et eksempel kan alle og enhver få en pludselig tanke vedrørende pædofili. Men mens de fleste er i stand til hurtigt at skubbe den væk, vil den OCD-ramte få tanken igen og igen, og vil begynde at frygte, at vedkommende måske er pædofil, eftersom denne tanke holder ved. Obsessionerne og situationerne, som udløser dem, søges derfor undgået, neutraliseret eller opvejet med ritualer, det vil sige tvangshandlinger. Disse reducerer angsten for en tid, men virker forstærkende på længere sigt. 

Test dig selv for OCD (18+ år)Test dig selv for OCD (6-17 år)
OCD-model frit efter Emmelkamp og Aardema, 1999
OCD-model frit efter Emmelkamp og Aardema, 1999

Den kognitive teori om obsessioner

Der foreligger betydelig forskning på de uhensigtsmæssige antagelser og fejlfortolkninger af tanker hos individer med obsessiv-kompulsiv lidelse. Disse er sammenfattet i den kognitive teori for OCD, der beskriver disse fem primære antagelser, som kendetegner tænkningen hos personer med obsessive tendenser:

  • At det at tænke på at udføre en handling er det samme som at udføre den
  • At det at afholde sig fra at forhindre skade moralsk er det samme som at forvolde skade
  • At ansvar for skade ikke frafalder trods afgørende, eksterne forhold uden for personens kontrol
  • At det af afholde sig fra at udføre kompenserende adfærd som reaktion på en tanke om at forvolde skade er det samme som at have en intention om at forvolde skade
  • At man bør kunne kontrollere sine egne tanker

Mange har altså tendens til at overvurdere såvel truslen ved tankerne samt sit eget personlige ansvar. Samtidig hersker der et uforholdsmæssigt stort ønske om at undgå usikkerhed og opretholde kontrollen over egne tanker. Resultatet er, at de tilbagevendende tanker evalueres som farlige og uacceptable, hvormed tvangshandlingerne opfattes som et rimeligt middel til at reducere angsten forbundet hermed.

Eksempel på obsessioner og kompulsioner

Et klassisk eksempel på lidelsen vedrører tvangstanker om bakterier og smittefare. Personen kan her have en tendens til at overvurdere risikoen for at blive syg, hvis man rører et bakteriebefængt håndtag. Tvangstanken vil typisk enten være en kropslig fornemmelse af beskidthed, billedlige forestillinger af, at man er syg eller smitter andre med bakterier, eller en stereotyp verbal tanke, f.eks. ”Der er bakterier på dørhåndtaget” eller ”Jeg får bakterier på mig”. Dette medfører katastrofale fejlfortolkninger, såsom: ”Hvis jeg rører ved dørhåndtaget, vil jeg få bakterier på mig og smitte min nærmeste familie eller andre.” Ubehaget resulterer i en tvangshandling, eksempelvis at åbne døren med ærmet, for på den måde at reducere angsten. Denne handling bekræfter personen i, at det var en god idé at kontrollere tankerne og udføre en tvangshandling, eftersom sygdom ikke indtraf. 

Tvangstanker

Tvangstanker skal forstås som indtrængende og uønskede indskydelser, impulser eller billeder, der kommer til bevidstheden igen og igen. Tvangstanker kaldes også obsessioner og udgør således den ene del af betegnelsen i OCD. De er associeret med betydeligt ubehag og medfører oftest angst og bekymring samt forsøg på at kontrollere tankerne eller helt at undgå, at de pågældende tanker dukker op. Dette vil dog som oftest, paradoksalt nok, medvirke til, at obsessionerne bliver hyppigere, mere intense og varer ved længere.

Indholdet af tvangstankerne forstås som udsprunget af ens egne tanker på trods af, at de opstår ufrivilligt og kan være i direkte modstrid med ens følelser, værdier eller forståelse af sig selv. Tvangstanker er ofte mentale billeder, men kan også være verbale eller blot opleves som impulser til handling.

Nogle af de hyppigst forekommende tvangstanker omhandler 

Tvangshandlinger

Tvangshandlinger dækker over den anden del af betegnelsen OCD og kaldes også kompulsioner. Tvangshandlinger er ydre eller indre handlinger eller ritualer, som i sig selv ikke er behagelige eller ønskede. Mens ydre kompulsioner (på engelsk: overt compulsions) er underlagt bevidst kontrol, er de indre kompulsioner (på engelsk: covert compulsions) kun delvist underlagt bevidst overstyring. Sidstnævnte kan derfor også være sværere at behandle, hvorfor det ofte kræver særlig kompetence og erfaring.

Mange kompulsioner er ritualpræget adfærd som udføres gentagende gange, og som typisk har til formål at forhindre en frygtet situation eller begivenhed fra at indtræffe. Rationalet bag en tvangshandling er således, at man antager, at noget frygtet vil ske, hvis man ikke udfører handlingen korrekt eller tilstrækkeligt. Handlingerne er dermed ikke objektivt set nyttige for personen og opleves generende og påtrængende.

Almindeligvis vil personen med lidelsen anerkende, at tvangshandlingerne ikke som sådan tjener noget produktivt formål, og at de kan være meningsløse. På den baggrund vil man ofte forsøge at modstå trangen til at udføre dem. Dog opleves næsten altid en stigende grad af angst og kropsligt ubehag, når man prøver at modstå tvangshandlinger, hvorfor det kan være meget belastende på egen hånd at forsøge at bekæmpe dem.

Typiske tvangshandlinger viser sig ved:

  • Tjekking
  • Gentagelsesritualer
  • Renlighed og/eller overdreven rengøring
  • Behov for at spørge, bekende eller søge forsikring
  • At sikre orden, symmetri og præcision
  • Samle- og/eller gemmetrang
  • Overdreven overtroisk adfærd
  • Mentale ritualer (mantraer, tællen, tjekke hukommelse, mærke efter kropslige fornemmelse, osv.)

Tvangshandlinger ses oftest, men ikke altid, i sammenhæng med tvangstanker. Der findes eksempler, hvor tvangshandlinger eller tvangstanker primært optræder alene. Disse tilstande klassificeres med de diagnostiske underdiagnoser henholdsvis overvejende tvangshandlinger eller overvejende kompulsiv tilstand (sommetider betegnet Pure C) og overvejende tvangstanker eller overvejende obsessiv tilstand (sommetider betegnet Pure O). Behandling af personer, hvis tvangshandlinger primært er mentale af karakter har et større fokus på den metakognitive del af behandlingen, idet eksponering med responshindring i forskning har vist sig mindre effektiv lige præcis for denne undertype af lidelsen.

Tvangstanker og tvangshandlinger opfattes sædvanligvis som uhensigtsmæssige af den berørte person. Som eksempel vil det sige, at en person erkender, at vedkommendes hænder egentlig ikke er beskidte, selvom tankerne kredser om smittefare. Alligevel føler personen sig tvunget til at udføre heraf udledte handlinger, såsom at vaske hænder op til flere gange. Dette medfører, at personen ofte vil føle sig pinlig eller skamfuld i relation til sin lidelse. Derfor forsøger mange med OCD at skjule deres adfærd for familie, venner og omgivelserne i øvrigt. Disse varige forsøg på at skjule eller modarbejde tilstanden kan være meget energikrævende og pinefuld.

Læs mere om tvangstankerLæs mere om tvangshandlinger

Hvor mange har OCD?

Ca. 2 ud af 100 mennesker lider af OCD. Der er med andre ord 2% af den danske befolkning, der lider af heraf over en periode på 12 måneder. Det anslås at omkring 120.000 danskere på et tidspunkt i livet vil leve op til diagnosen.

Årsager til obsessioner og kompulsioner

Det kan være svært at fremhæve en entydig årsag til udviklingen af obsessiv-kompulsiv lidelse. Der vil oftest i højere grad være tale om et samspil mellem forskellige faktorer som samlet kan lede til tilstanden. Forskning har i den forbindelse overordnet antydet, at både genetiske, miljømæssige, psykologiske og neurobiologiske faktorer spiller en betydelig rolle.

Udløsende årsager

Det gør sig grundlæggende gældende for angstproblematikker, at genetiske forhold kan have indflydelse på udviklingen af lidelsen. Der er en væsentlig større risiko for at udvikle lidelsen, hvis den ene eller begge forældre eller andre i ens nære familie har obsessiv-kompulsiv sindslidelse. Især gælder dette, hvis deres symptomer debuterede i tidlig skolealder, altså inden fyldte 10-11 år. Dette betegnes nogle gange som tidlig-debuterende OCD, hvor der er vist at være en større genetisk komponent. Gennemsnitligt tager det længere tid at behandle symptomerne hos dem, der debuterer med væsentlige symptomer inden 10-11 års alder.

For dem, der debuterer med symptomer i en senere alder, er der ikke fundet specifikke genetiske forhold, som er særlig knyttet til obsessiv-kompulsiv lidelse.

Denne gruppe deler genetiske prædispositioner med dem, som udvikler angstlidelser mere generelt, og man kan ikke genetisk se en årsagsfaktor til, at disse udvikler obsessioner og kompulsioner i stedet for andre angstlidelser.

De genetiske faktorer er sjældent alene tilstrækkelige til, at man udvikler en psykisk lidelse, men skal mere ses som forhold, der gør en mere sårbar overfor dem. Miljøpåvirkninger af forskellige art er ofte delagtige i at øge sårbarheden over for OCD og kan også være direkte udløsende faktorer. Derudover er det i den enkeltes samspil med det omkringliggende miljø, at de konkrete obsessioner og kompulsioner finder sit udtryk. Påvirkninger i miljøet kan omfatte forhold forældrestil, forældres psykiske lidelser, hændelser i hjem, skole eller i samfundet mere generelt, men også senere kritiske hændelser, som får indvirkning på personens vurdering og fortolkning af indholdet i forskellige tanker.

Vedligeholdende årsager

Udover disse mulige årsager til udviklingen af tvangstanker og tvangshandlinger, er det også essentielt at se på de mekanismer, som får indflydelse på, at lidelsen opretholdes og til stadighed er en hæmmende omstændighed i personens livsudførelse og hverdag. Her hersker en forståelse af, at en kompleks kombination af forskellige forhold alle bevirker, at man fastholder sig selv i antagelser om betydningen af tvangstankerne og nødvendigheden af tvangshandlingerne.

En betydelig vedligeholdende faktor er generel misfortolkning af betydningen af de påtrængende tanker eller ens eget ansvar i forhold til tankerne. Det kan for eksempel være, at man pludselig får en tanke om at vælte ældre mennesker på gaden. Eftersom tanken forekommer igen og igen, antager personen, at vedkommende rent faktisk kunne finde på at vælte ældre mennesker og deraf må være en voldelig person. Personen i dette eksempel har ikke tidligere været aggressiv, så idéen om at kunne være voldelig forekommer stærkt ubehagelig, og personen ønsker at undgå at forholde sig til den. Allerede her er der forekommet en misfortolkning af, hvad sådanne tanker betyder. Der kan nemlig spores en antagelse om, at selve det at have tanker om at skade andre betyder, at der må være en sandhedsværdi knyttet til tanken og der kan medføre, at det frygtede faktisk kan komme til at ske. Tanken bliver dermed farlig i sig selv.

Når der forekommer sådanne misfortolkninger af tankers betydning, kan det lede til udviklingen af tvangshandlinger med det formål at forhindre den frygtede handling og neutralisere ubehaget knyttet til tvangstanker, eller til ikke-succesfulde forsøg på at forebygge, at sådanne tanker overhovedet opstår.

Der ses yderligere en tendens til, at personer med obsessiv-kompulsiv lidelse overvurderer sandsynligheden for, at det der frygtes, vil ske. I det tidligere nævnte klassiske eksempel med angst for bakterier og smitte overvurderer personen altså i høj grad sandsynligheden for at blive syg ved berøring af håndtaget. Udover denne overvurdering af risiko, ses tillige en overvurdering af konsekvenserne, hvis nu det frygtede scenarie udspiller sig. Hvis man vender tilbage til eksemplet angående smittefare, vil der ofte kunne ses videre katastrofetanker, som: ”Hvis jeg har bakterier på mig, så vil jeg blive så syg, at jeg dør” eller ”Hvis jeg rører ved andre, mens jeg har bakterier på mig, så vil jeg være skyld i, at de dør”, og lignende.

Tvangshandlingerne bliver også i sig selv en vedligeholdende faktor for lidelsen. Når personen udfører en kompulsion, hvorefter den frygtede hændelse ikke indtræffer, bekræfter det nemlig vedkommende i, at handlingen var udslagsgivende. Som eksempel oplever personen med angst for smittefare, at vedkommende ikke blev syg eller smittede andre efter at have åbnet døren med ærmet. “Puha, det var godt, jeg ikke rørte håndtaget, for så var jeg helt klart blevet syg.” Denne positive konsekvens forstærker således udførelsen af adfærden, angsten og kontrollen over tankerne.

Neurobiologiske årsager

Det er blevet påvist videnskabeligt ved undersøgelser af indlagte patienter diagnosticeret med en svær grad af OCD, hvordan lidelsen på tværs af forskellige typer tvangstanker og tvangshandlinger viser sig ved bestemte neurobiologiske forandringer i hjernen. Disse forandringer er påvist som kemiske ændringer i hjernen og ses derfor som værende funktionelle forandringer i forbindelse med hjernens evne til at afsende signaler fremfor strukturelle forandringer.

Der er nærmere bestemt tale om, at de neurale forbindelser mellem specifikke områder i hjernen (frontallapperne, basalganglierne, thalamus, amygdala med mere) er i ubalance, hvilket antages at få en indvirkning på hjernens funktion udi at sende beskeder til personen om f.eks. at standse en given handling. Disse neurobiologiske forandringer antages at kunne være årsagsgivende til obsessiv-kompulsiv lidelse. Der kan findes mere indgående information om det neurobiologiske grundlag for OCD her.

Forskning har indtil videre antydet, at disse neurobiologiske forandringer kan normaliseres med behandling med kognitiv adfærdsterapi med eksponering med responshindring.

Behandling af obsessiv-kompulsiv sindslidelse

Det har i forskning vist sig, at obsessiv-kompulsiv lidelse kan behandles effektivt med kognitiv adfærdsterapi. Kognitiv adfærdsterapi beskæftiger sig overordnet med, hvordan tanker, følelser, kropslige fornemmelser og adfærd har en gensidig indflydelse på hinanden, samt hvordan de i samspil kan påvirke psykiske problematikker. I kognitiv adfærdsterapi for obsessiv-kompulsiv lidelse er et overordnet fokus at identificere de misfortolkninger og fejlagtige antagelser, som varigt fastholder personen i sin tvangsprægede adfærd.

Behandling – tænkning og kognitioner

Med dette som formål beskæftiger terapien sig indledningsvist med at normalisere personens forhold til de indtrængende tanker. Dette opnås ved f.eks. at lære, at mærkelige eller uønskede tanker er en universel og dermed en almenmenneskelig egenskab. Det handler desuden om at flytte opmærksomheden væk fra det problematiske ved selve tankens indhold og i stedet rette opmærksomheden mod det problematiske i den mening, som personen tilskriver disse uønskede tanker. Det vil sige, at man søger at identificere og ophæve de uhensigtsmæssige fortolkninger, der knyttes til den pågældende tvangstanke.

I eksemplet med personen, der fik en indskydelse om at vælte ældre mennesker på gaden, skal fokus dermed ikke være på indholdet af denne tanke, men nærmere på, hvordan personen fejlagtigt kommer til at tolke denne tanke som bevis på voldelige tilbøjeligheder eller at være et dårligt menneske. Der er altså i denne del af behandlingen tale om at arbejde med tanker om tanker, hvad der ofte omtales som metakognitiv terapi. Dette er ikke nyt, men har været en del af evidensbaseret kognitiv adfærdsterapi for OCD siden 70’erne, idet forskningen viste, at et fokus på at ændre på selve indholdet af tankerne faktisk kan forværre tilstanden.

Behandling – eksponering med responshindring

Udover et fokus på de kognitive elementer i relation til tankerne centrerer behandlingen sig også omkring at give personen korrigerende erfaringer, som kan bidrage til at afvende behovet for tvangshandlinger. Dette foregår ved hjælp af et behandlingselement kaldet eksponering med responshindring. I denne form for behandling vil man med hjælp fra psykologen trinvist og kontrolleret begynde at udløse tvangstanker, angst og ubehag i individuelt designede eksponeringsøvelser, som er tilpasset de udløsende stimuli, tvangstanker og tvangshandlinger, som ens OCD består af.

Eksponeringen indebærer, at man enten ved direkte erfaring (ved udsættelse for billeder, lyd eller faktiske situationer) eller i tankeeksperimenter udsættes for små doser af det, som almindeligvis fremkalder de ubehagelige tvangstanker. Responshindringen iværksættes samtidig med det formål at hjælpe personen med ikke at benytte nogen former for distraktion, undgåelse eller tvangshandlinger som respons på tvangstankerne.

Typiske responser, som man øver sig i at forhindre i denne sammenhæng, kan være konkret tvangsadfærd i forbindelse med tvangstanker, f.eks. at vaske hænder, at kigge væk, at tænke på noget andet, at søge forsikring og bekræftelse hos andre mennesker eller at sige bestemte sætninger eller ord. Idet man ikke udfører nogen kompensatoriske handlinger, vil man helt naturligt opnå tilvænning til tvangstankernes indhold og den tilhørende angst og ubehag vil, over tid, udslukkes, som følge af en fysiologisk proces, der hedder habituering. Derudover giver hver gentagelse af eksponering med responshindring nye beviser, som kan korrigere ens antagelser om tvangstankernes betydning.

Når man har udført den terapeutiske eksponering med responshindring over noget tid og er blevet komfortabel med hvordan den udføres, vil man almindeligvis også undersøge de typiske plagsomme situationer i hverdagen og lægge en plan for, hvordan man kan anvende responshindring i disse. Ved kombinationen af terapeutisk eksponering med responshindring og responshindring i naturligt forekommende situationer opnår man med tiden en modstandsdygtighed over for trangen til at udføre tvangshandlinger samt de stimuli, der indgår i situationerne taber sin evne til at fremprovokere tvangstanker.

Behandling – kompetencer hos psykologen

Idet obsessiv-kompulsiv lidelse er en meget heterogen lidelse, involverer den konkrete, individuelle tilpasning en stor grad af specifik kompetence og erfaring hos psykologen med lige præcis den type OCD, som man lider af. Det er meget vigtigt, at behandlingen udføres af en kompetent psykolog, da det er afgørende for, at man får det bedre, at psykologen evner at identificere og afgrænse indholdet af tvangstanken, samt at der ikke omstruktureres på dette. De forskellige typer af obsessiv-kompulsiv lidelse kan komme meget forskelligt til udtryk, og god behandling kræver godt kendskab til specifikt tilpassede eksponeringsøvelser, men også viden omkring de typiske kompulsioner og hvordan disse skal responshindres, eller endda hvordan pårørende skal involveres. Effekten af behandlingen vil i mange tilfælde være afhængig af, at man sammen lykkes med at komme frem til disse graduerede og virksomme eksponeringsøvelser.

I andre tilfælde er effekten af eksponering dårligere, fordi f.eks. mentale tvangshandlinger kun delvist lader sig responshindre. I disse tilfælde er det mere effektivt at arbejde med et større fokus på den metakognitive terapi. Effekten af behandlingen er derfor igen afhængig af, at den psykolog, som udøver behandlingen, har den fornødne viden og erfaring til at foretage en korrekt vurdering.

Ønsker du at tale med en psykolog, der er ekspert i at udføre denne slags vurderinger og i at udøve den bedst mulige terapi for de forskellige typer af obsessiv-kompulsiv lidelse, så kontakt os ved vores klinik på Frederiksberg i København.