Søvn

Søvn er en fysiologisk nødvendighed for alle levende væsener. At sove er af afgørende betydning for kroppens restituering, og søvnmangel kan både påvirke immunforsvar og kognitive funktioner (såsom hukommelse og indlæring). Blot en enkelt nat med dårlig søvnkvalitet kan påvirke humør, koncentration og effektivitet.

Der er i dag stor viden om søvnens betydning. Søvnkvaliteten er essentielt for hjernens organisering, varetagelse af mentale funktioner, nedsættelse af energibehovet og for energiopbygning. Der er undersøgelser, der viser, at nedsat søvnkvalitet og søvnlængde har adskillige negative konsekvenser for sundheden. Børn, der sover for lidt har for eksempel tilbøjelighed til at være mindre opmærksomme, være irritable, have ringere indlæring, men undersøgelser viser også, at deres helbredstilstand er ringere og at de har tilbøjelighed til overvægt.

Hos voksne findes tilsvarende resultater, og langtidsundersøgelser viser, at nedsat total søvntid øger risikoen for en række sygdomme og til og med kan påvirke levetiden. Nedsat søvnmængde og ringe søvnkvalitet medfører øget træthed om dagen og påvirker på mange måder den mentale funktion. Det er derfor vigtigt at fastholde en tilstrækkelig søvnmængde til at være udhvilet, og gode søvnvaner bør anbefales til børn, unge og voksne på lige fod med andre sundhedsråd.

Desuden har søvnkvaliteten afgørende betydning for, hvordan man fungerer i dagligdagen, herunder hvordan man håndterer stress, arbejdsopgaver og fungerer socialt. Lav søvnkvalitet kan således påvirke ens arbejdsevne og præstationer, og helt generelt kan det medføre en markant nedsat funktionsevne i hverdagen.

En række almindelige livsstilsfaktorer har negativ indflydelse på søvnkvaliteten: uregelmæssig sengetid, alkoholindtagelse sent om aftenen, rygning, nedsat motion, stressende livsstil såvel som daglig indtagelse af sovemidler. Flere sygdomme kan ligeledes medføre nedsat søvnkvalitet, f.eks. natlig astma, søvnapnø, angstlidelser m.v.

Hvis man ikke kan falde i søvn i første omgang, kan der ligeledes være mange årsager. Når problemet kun har varet i kort tid, taler man om “akut insomni”. Har problemet varet mere end to til fire uger, taler man om “kronisk eller langvarig insomni”. Akut insomni skyldes oftest stress: Årsagerne kan for eksempel være, at man snart skal til eksamen, eller at man bekymrer sig over aktuelle problematikker. Sorg- og krisereaktioner kan også medføre akut søvnløshed.

Langvarige søvnproblemer – herunder problemer med at falde i søvn, dårlig søvnkvalitet eller tidlig opvækning – kan blandt andet skyldes depression eller angst, og det er derfor meget vigtigt at undersøge tilstedeværelse af eventuelle psykiske lidelser ved kronisk eller langvarig insomni. Smertetilstande, hjertesygdomme, kløe, og natlig vandladning kan også være længerevarende søvnforstyrrende problematikker.

Psykologerne Johansen og Kristoffersen har god erfaring med at behandle søvnproblematikker ved hjælp af kognitiv adfærdsterapi. Du kan læse mere om behandlingen af insomni ved at klikke på knappen herunder.

Behovet for at sove er individuelt og varierer meget med alderen: Små børn har brug for en høj søvnmængde, hvorefter behovet falder med alderen. Søvnbehovet er i de fleste tilfælde forholdsvis konstant efter 25-30 års alderen. Det gennemsnitlige søvnbehov for voksne er cirka 7½ time – dog med store individuelle forskelle. For nogle falder søvnbehovet yderligere med årene, og mange ældre mennesker sover kun 5-6 timer om natten.

Generelt kan man sige, at man får tilstrækkeligt søvnmængde, hvis man føler sig udhvilet og ikke er søvnig om dagen. Nogle mennesker kan klare sig med mindre end seks timers nattesøvn, mens andre har brug for ni timer eller mere.

Begge dele kan betragtes som normalt, hvis der ikke i øvrigt er tegn på sygdom. Man bør sove regelmæssigt hver nat: Det er ikke optimalt, at man opbygger søvnmangel i løbet af ugen, for derefter at ’sove ud’ i løbet af weekend, og der findes ikke videnskabelig belæg for, at det overhovedet er muligt at ‘indhente søvn’.

Søvnbehovet bygges op, mens man er vågen, og søvnen bliver dybere (langsommere deltabølger) jo længere det er siden, man sov sidst. Samspillet mellem søvnbehovet og døgnrytmen er væsentlig for, hvordan søvnen reguleres.

Søvnkvaliteten kan beskrives som den subjektive opfattelse af at være udhvilet og have sovet godt. Der findes forskellige skalaer til at bestemme den subjektive søvnkvalitet, og disse anvendes især til forskningsformål.

Den objektive søvnkvalitet kan bestemmes ved at måle de forskellige søvnstadier. Man ser især på mængden af dyb søvn og antallet af opvågninger i løbet af en nat. Der er ikke helt god sammenhæng mellem subjektive og objektive mål for søvnkvalitet, men årsagen hertil kendes ikke med sikkerhed.

Under søvnperioden ændres hjerneaktiviteten betragteligt. Søvneksperter taler derfor om forskellige søvnstadier. Disse stadier kan måles ved EEG (elektro-encephalo-gram), hvor man sætter små elektroder på hovedet og registrerer hjernens elektriske aktivitet.

Forandringerne i EEG’et sker gradvist, hvor man skelner mellem i alt fem forskellige faser. Søvnen i de første fire faser kaldes non-REMsøvn. Stadium 1 er døs. Stadium 2 er en periode, hvor man sover let. Under Stadium 3 og 4 (eller N3) sover man dybt, her kaldes søvnen også slow-wave, fordi de elektriske bølger i EEG’et bliver gradvist langsommere. Samtidig bliver personen mere afslappet og sover dybere. Særligt den dybeste del af denne søvn (deltasøvnen) bliver regnet som vigtig for at kunne fungere godt næste dag, og denne type finder hovedsageligt sted tidligt på natten.

Efter cirka halvanden time begynder den femte søvnfase, som kaldes REM-fasen. I denne fase fremstår hjernebølgerne næsten, som når man er vågen, men alle kroppens muskler er fuldstændig afslappede. Ydermere ses hurtige øjenbevægelser i dette søvnstadie (REM står for Rapid Eye Movement). De fleste drømme finder sted i REM-søvnen, men man kan også drømme i de øvrige søvnfaser.

Hidtil har man ment, at REM-søvnen ikke har lige så stor betydning som den dybe søvn, men nyere forskning tyder på, at denne type spiller en vigtig rolle for hjernens opbygning, indlæring og hukommelse.

Søvnmængden og søvnkvaliteten har således mange vigtige konsekvenser for vores daglige funktionsniveau. Det er derfor afgørende at opsøge behandling, hvis man har oplevet søvnproblemer over en længere periode. Dårlig søvnkvalitet er ofte et biprodukt af andre – ofte psykiske – vanskeligheder, og af denne grund kommer husmorråd ofte til kort, når man prøver at behandle søvnforstyrrelser. Det er vigtigt, at den konkrete årsag til søvnproblemerne behandles, således at problemerne ikke bliver varige.