Klaustrofobi – angst for små eller lukkede rum

Klaustrofobi er en alment kendt fobi, som i folkemunde kendes som angsten for små eller lukkede rum, men som i sin grundform nærmere er en angst for at være fanget eller spændt fast, hvorfor klaustrofobi også kan omfatte en frygt for eksempelvis transport eller det at befinde sig i store menneskemængder. Forskning viser, at kognitiv adfærdsterapi i kombination med eksponeringsterapi er en af de absolut bedste behandlingsformer, når det kommer til en specifik fobi, og på vores klinik på Frederiksberg specialiserer vi os i netop denne type behandling. På denne side kan du læse mere om behandling, symptomer og årsagsforklaringer ved klaustrofobi.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om klaustrofobi?
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad er klaustrofobi?

Klaustrofobi er angsten for at være fanget eller for ikke at kunne komme ud. Denne fobi udmønter sig ofte i en frygt for små eller indelukkede rum, men kan også omfatte eksempelvis det at være spændt fast eller sidde indeklemt mellem mange mennesker. Personer med klaustrofobi kan eksempelvis opleve panikanfald i elevatorer, i teatre eller under offentlig transport. Med tiden kan ubehandlet klaustrofobi udvikle sig til også at omfatte situationer, hvor mange mennesker samles på relativt lidt plads; for eksempel ved koncerter. I denne from minder klaustrofobi om agorafobi, selvom der er grundlæggende forskelle mellem de to.

Fysiske symptomer kan være hjertebanken, besværet vejrtrækning, hyperventilering, sveden og rysten. Personer med klaustrofobi oplever i mange tilfælde en frygt for at blive sindssyge som følge af angsten. De kan frygte, at angsten bliver så uudholdelig, at den vil drive dem til vanvid.

Panikanfald som følge af klaustrofobi kan eskalere, hvis det ikke er muligt at ændre på den givne situation, der af personen opfattes som klaustrofobisk. Eskaleringen kan skyldes følelsen af, at personen ikke kan undslippe den ubehagelige situation, men også at personen derfor ikke kan undgå et panikanfald blandt andre mennesker. Panikanfaldet kan således også gå forud for og aktivere selve klaustrofobien af ren og skær frygt for at få et panikanfald.

Lidelsen kan medføre en undgåelsesadfærd, hvor lukkede rum såvel som situationer med mange mennesker undgås. Dette kan besværliggøre almindelig livsførelse, hvorfor lidelsen kan være svært hæmmende. Denne adfærd kan ydermere forstærke fobien, fordi personen aldrig oplever at komme helskindet igennem en frygtet situation.

Årsager til klaustrofobi

Det antages, at man kan arve en disposition for at udvikle klaustrofobi, idet der ses en forøget forekomst af lidelsen blandt individer med klaustrofobiske slægtninge. Mens den genetiske prædisposition blot øger risikoen for at udvikle fobien, er det i stedet miljømæssige faktorer og hændelser, som antages at udløse selve fobien. Dette kan enten ske som resultat af en enkeltstående traumatisk hændelse eller som den akkumulerede effekt af mange indre og ydre faktorer. Klaustrofobi har ofte sin debut i barndommen eller i det tidlige voksenliv og kan forværres, hvis man oplever at blive påtvunget klaustrofobiske situationer.

Forekomst af klaustrofobi

Lidelsen tilhører kategorien ”Specifikke fobier”. Undersøgelser viser, at ca. 12-20 % af befolkningen lider af en specifik fobi, og flere kvinder end mænd har fobiske angstlidelser. Størstedelen af personer med klaustrofobi oplever angsten første gang i teenageårene.

Behandling af klaustrofobi

Kognitiv adfærdsterapi har vist sig at være effektivt mod klaustrofobi. Behandlingen fokuserer blandt andet på klientens forestillinger omkring selve den fobiske situation og klientens adfærd før, under, og efter den fobiske situation. Gennem dette fokus kan man lære at registrere og sidenhen ændre uhensigtsmæssige tanker og reaktionsmåder, som opretholder fobien og som kan forstærke angsten i de situationer, som personen frygter. Et andet vigtigt læringspunkt er gradvist at træne at udsætte sig selv for de situationer, som medfører frygt eller katastrofetanker; også kaldet eksponering.

På den måde kan personen øve sig i at anvende hensigtsmæssige strategier i angstprovokerende situationer, svække den fysiologiske hypersensitivitet for situationerne samt indsamle erfaringer, der styrker overbevisningen om alternative, hjælpsomme tanker.

Hvis du er interesseret i et afgrænset behandlingstilbud for specifikke fobier, kan du læse mere om fobi-pakken her.