Hvad er insomni (søvnbesvær)?

Insomni eller søvnbesvær er en tilstand, hvor en eller flere aspekter ved ens søvn er dårlig. Disse aspekter kan blandt andet være, at man har svært ved at falde i søvn, er plaget af mange opvågninger i løbet af natten, ikke kan falde i søvn efter opvågning, for tidlig opvågning, eller at søvnkvaliteten er dårlig.

De oftest anvendte kriterier for insomni er, at man enten bruger mere end 30 minutter på at falde i søn, eller at man har opvågninger på mere end 30 minutter i løbet af natten samt oplevelse af dårlig søvnkvalitet og søvnighed i løbet af dagen.

Der findes forskellige former for insomni, som kan adskilles fra hinanden, hvad angår varighed og årsagsforhold. Inden for varighed skelnes mellem akut insomni, hvor problemet er opstået inden for de sidste 3 uger, og langvarig insomni, hvor problemet har stået på i mere end 3-4 uger. Inden for årsagsforhold skelnes mellem primær insomni, hvor søvnforstyrrelsen ikke er en direkte følgevirkning af en psykisk eller fysisk lidelse, og sekundær insomni, hvor søvnforstyrrelsen er opstået som følge af en anden primær psykisk eller fysisk lidelse.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om insomni? 
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Årsager og komorbiditet ved insomni

Insomni kan skyldes mange forskellige forhold. Primær insomni kan skyldes dårlig søvnhygiejne, dårlige søvnvaner, svækket stimuluskontrol, og uhensigtsmæssige strategier for at kompensere for manglende søvn. Den akutte insomni kan skyldes følelser som bekymring, sorg, angst eller stress. I nogle tilfælde kan insomni også skyldes indtag af forskellige substanser, f.eks. medicin, alkohol, urter og koffein.

I sekundær form udvikles insomni ofte som følge af f.eks. bipolar lidelse, depression, generaliseret angst, PTSD, skizofreni, OCD, hukommelsesproblemer og ADHD. Det er imidlertid svært at vide, om disse tilstande er forskellige årsager til insomni, eller om insomnien har medført dem. Man mener dog, at hukommelsesproblemer og depression kan skyldes insomnien, ligesom tilstanden kan medføre irritabilitet og øget risiko for hjertesygdomme og trafikulykker.

Forekomst af insomni

Insomni er et meget almindeligt problem, som rammer de fleste mennesker på et eller andet tidspunkt. Mere end én ud af tre lider af tilbagevendende insomni, mens 10-15 % lider af kroniske, svære søvnproblemer. Insomni kan opstå i alle aldre, men opstår oftest hos ældre mennesker. Dette opsving i forekomsten skyldes hovedsageligt, at andre lidelser, som ofte sekundært forårsager insomni, er langt hyppigere blandt ældre. Insomni i fravær eller uafhængigt af andre samtidige problemer forekommer til gengæld oftere hos yngre mennesker, og det rammer 1-2 % af befolkningen på et eller andet tidspunkt i deres liv.

Behandling af insomni

Nogle mennesker med insomni tyr til sovepiller, hvilke kan hjælpe, hvis de tages indimellem, men hvis de tages jævnligt i en længere periode, kan det føre til afhængighed og misbrug. Kognitiv adfærdsterapi er fundet lige så effektiv som medicin på kort sigt i behandlingen af kronisk insomni (link). Derudover er det fundet, at effekten af kognitiv adfærdsterapi, i modsætning til effekten af medicinsk behandling, har en længerevarende effekt, som vedvarer længe efter, den aktive behandling er afsluttet (link her og her). Behandlingen tilpasses årsagsforhold og varighed af insomnien.

Behandlingen af insomni hedder KAT-I og fokuserer primært på adfærdsændring ved, at man lærer strategier for at genvinde stimuluskontrol, øge søvnhygiejnen, reducere uhensigtsmæssig kompensatorisk adfærd og benytte søvnrestriktion.

Den supplerende kognitive del af behandlingen er omstrukturering af uhensigtsmæssige tanker og antagelser omkring søvnen og håndtering af situationer, hvor disse tanker og antagelser forstyrrer efterlevelsen af de adfærdsændringer, som behandlingen indebærer. Sådanne antagelser kan inkludere urealistiske forventninger (”Jeg skal have mindst 8 timers søvn hver nat”), fejlopfattelser omkring årsagen til insomnien (”Jeg har en kemisk ubalance, som gør, at jeg har svært ved at sove”), forstærkning af konsekvenser ved insomnien (”Jeg kan ikke foretage mig noget efter en dårlig nats søvn”) og præstationsangst efter i lang tid at have forsøgt at kontrollere ens søvnprocesser for at få en god nats søvn.

Kognitiv terapi anvendes derudover i nogle tilfælde til at afhjælpe stress, angst, tristhed, eller andre generelle forhold, der kan påvirke søvnen. Endelig anvendes ofte også adfærdseksperimenter af forskellig art til direkte at søvnforstyrrende antagelsers gyldighed.