Insomni / søvnbesvær

Insomni er en tilstand af søvnløshed eller søvnbesvær karakteriseret ved eksempelvis besvær med at falde i søvn, opvågninger i løbet af natten eller for tidlig opvågning om morgenen. Man skelner mellem forskellige typer insomni baseret på varighed og årsagsforhold. Kognitiv adfærdsterapi har vist sig lige så effektiv på kort sigt og meget mere effektivt på langt sigt end medicinsk behandling i form af eksempelvis sovepiller. Denne behandlingsform, som praktiseres på vores klinik på Frederiksberg, omfatter en adfærdsmæssig og en kognitiv del, hvilket du kan læse mere om herunder. Du kan ligeledes læse mere om de specifikke kriterier for insomni samt årsagsforklaringer og forekomst.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om insomni? 
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad er insomni?

Insomni eller søvnbesvær er en tilstand, hvor en eller flere aspekter ved ens søvn er dårlig. Det kan blandt andet være, at man har svært ved at falde i søvn, er plaget af mange opvågninger i løbet af natten, ikke kan falde i søvn efter opvågning, vågner for tidligt, eller at man oplever, at ens søvnkvalitet er dårlig. Man skelner mellem akut insomni, hvor problemet er opstået inden for de sidste 3 uger, og langvarig insomni, hvor problemet har stået på i mere end 3-4 uger.

Derudover skelnes der mellem primær og sekundær insomni. Primær insomni er en søvnforstyrrelse, som ikke har årsag i eller kan forklares af en somatisk eller psykisk lidelse eller af eksterne faktorer. Primær insomni er altså en specifik forringelse af evnen til at falde i søvn eller forblive sovende natten igennem, og som skyldes fysiologiske, psykologiske, og adfærdsmæssige forhold knyttet til selve sovesituationen og ens håndtering af søvnproblemet direkte. De fleste tilfælde af primær insomni starter som en reaktion på en fysisk eller psykosocial belastning. Modsat de fleste tilfælde af forbigående søvnproblemer vedvarer søvnløsheden efter, at de udløsende årsager er løst eller behandlet.

Sekundær insomni har i modsætning hertil sin årsag i somatisk eller psykisk lidelse, eller den er forårsaget af stressorer i omgivelserne. Sekundær insomni er hermed karakteriseret ved en identificerbar udløsende årsag, som skal behandles først, og behandlingen af denne vil oftest medføre et ophør af søvnløsheden. 40 % af alle, der lider af insomni, lider også af en anden samtidig (komorbid) lidelse. I mange af disse tilfælde vil denne lidelse være årsag til insomnien, men hos nogle er søvnløsheden uafhængig af den komorbide lidelse. Der kræves derfor en indgående undersøgelse af de foreliggende psykiske, somatiske, fysiologiske, og kognitive faktorer og mekanisme for at kunne afgøre, hvorvidt der er tale om en primær eller sekundær insomni. Behandlingens effekt på søvnløsheden vil i stor grad afhænge af, at man undersøger alle de relevante områder, og at der foretages en korrekt vurdering af årsagssammenhængene.

Årsager og komorbiditet ved insomni

Insomni kan skyldes mange forskellige forhold. Den akutte insomni kan skyldes følelser som bekymring, sorg, angst eller stress. I nogle tilfælde kan insomni også skyldes indtag af forskellige substanser, f.eks. medicin, alkohol, urter og koffein. Man ved også, at tilstanden ofte optræder sammen med nogle mentale tilstande, f.eks. bipolar lidelse, depression, generaliseret angst, PTSD, skizofreni, OCD, hukommelsesproblemer og ADHD. Det er imidlertid svært at vide, om disse tilstande er forskellige årsager til insomni, eller om insomnien har medført dem. Man mener dog, at hukommelsesproblemer og depression kan skyldes insomnien, ligesom tilstanden kan medføre irritabilitet og øget risiko for hjertesygdomme og trafikulykker. Nogle forskere har argumenteret for, at ADHD/ADD og depression primært er forårsaget af søvnforstyrrelser, selvom der ikke er endegyldigt belæg for denne påstand. Overordnet viser forskning dog, at søvn spiller en vigtig rolle for mange psykiske lidelser.

Forekomst af insomni

Insomni er et meget almindeligt problem, som rammer de fleste mennesker på et eller andet tidspunkt i livet. Mere end én ud af tre lider af tilbagevendende insomni, mens 10-15 % lider af kroniske, svære søvnproblemer. Insomni kan opstå i alle aldre, men ses oftest hos ældre mennesker. Dette opsving i forekomsten skyldes hovedsageligt, at andre lidelser, som ofte sekundært forårsager insomni, er langt hyppigere blandt ældre. Insomni i fravær af eller uafhængigt af andre samtidige problemer forekommer til gengæld oftere hos yngre mennesker, og rammer 1-2 % af befolkningen på et eller andet tidspunkt i deres liv.
Primær insomni, også kaldet psykogen insomni, er den hyppigst forekommende form for søvnløshed.

Behandling af insomni

Nogle mennesker med insomni tyer til sovepiller, hvilke kan hjælpe, hvis de tages indimellem, men hvis de tages jævnligt i en længere periode, kan det føre til afhængighed, misbrug og bivirkninger i form af for eksempel dårlig søvnkvalitet, tidlige opvågninger, sløvhed og ængstelse. Kognitiv adfærdsterapi for insomni (KAT-I) er fundet lige så effektiv som medicin på kort sigt i behandlingen af kronisk insomni (link). Derudover er det fundet, at effekten af kognitiv adfærdsterapi, i modsætning til effekten af medicinsk behandling, opretholdes også efter, at behandlingen er afsluttet. Ved medicinsk behandling af længerevarende søvnløshed vil man oftest opleve, at søvnløsheden er på samme niveau som tidligere, eller værre, når den medicinske behandling afsluttes (link her og her).

Som nævnt ovenfor er det vigtigt at udrede for, hvorvidt der er tale om primær eller sekundær insomni, inden kognitiv adfærdsterapi for insomni (KAT-I) indledes, idet primær og sekundær insomni behandles forskelligt. Ved sekundær insomni behandler man typisk den udløsende årsag først, hvor man ved primær insomni arbejder direkte med søvnbesværet. Flere studier over de senere år har dog fundet, at KAT-I også kan være effektiv, når der er tale om sekundær insomni. Derudover er der grundlag for at antage, at KAT-I vil kunne bevirke en selvstændig lettelse af den psykiske lidelse i tilfælde af psykisk lidelse med samtidig søvnløshed.

I kognitiv adfærdsterapi ved primær insomni fokuseres på at ændre forskellige psykologiske og adfærdsmæssige forhold, som medvirker til at vedligeholde eller forværre søvnproblemerne. Behandlingen består i, i samarbejde med klienten, at klarlægge den enkeltes optimale søvnvaner med hensyn til både tidspunkt og varighed med udgangspunkt specifikke procedurer og empiriske undersøgelser. På denne måde vil man kunne fastslå det bedste tidspunkt at gå i seng, det optimale antal timer at sove og medvirkende faktorer til at kunne sove effektivt og være udhvilet næste dag. Derudover undersøger man sammen med klienten en række forhold omkring selve sovesituationen, med henblik på at sikrer optimal søvnhygiejne, og forsøger at eliminere forskellige kompensatoriske strategier, som medvirker til at vedligeholde søvnproblemet. Personer med insomni tilbringer for eksempel ofte meget tid i sengen i forsøg på at sove, hvilket giver stigende frustration over søvnbesværet og øget fejlopfattelse af søvnen.

Derfor anvendes ofte en procedure, der kaldes søvnrestriktion, hvor man ud fra en nøjagtig beregning af klientens nuværende søvnpotentiale reducerer tiden i sengen og lægger søvnen i faste rammer. Dette indebærer faste senge- og opvågningstider, hvorigennem søvnrestriktionen bevirker et større søvntryk, og dermed en større søvneffektivitet samt en mere sammenhængende søvn.

Ud over søvnhygiejne og søvnrestriktion anvendes også en teknik, der hedder stimulus-kontrol. Stimulus-kontrol indebærer blandt andet, at man går i seng og står op samme tid hver dag, at sengen kun anvendes til søvn og sex, at man ikke sover andre steder end i sengen, at man forlader sengen, hvis man ikke kan sove efter et bestemt antal minutter, og at man umiddelbart forlader sengen, hvis man bekymrer sig eller oplever angstsymptomer, der forstyrrer evnen til at falde i søvn. Gennem stimulus-kontrol genlærer hjernen således at forbinde sengen, soveværelset, oplevelsen af at ligge ned og alle andre stimuli, der er tilstede i sovesituationen, med oplevelsen af søvnighed og hurtigt at falde i søvn. At falde i søvn er nemlig noget, der sker automatisk og dermed en proces, der ikke i sig selv er svær at igangsætte, men som man kan stå i vejen for. Alle gode sovere vil sige, at søvnen er noget, der bare indtræffer automatisk – et mønster, som KAT-I kan hjælpe med at genetablere.

I en del tilfælde vil der også være en kognitiv tillægskomponent, hvor klienten lærer at omstrukturere uhensigtsmæssige tanker og antagelser omkring søvnen. Sådanne antagelser kan inkludere urealistiske forventninger (”Jeg skal have mindst 8 timers søvn hver nat”), fejlopfattelser omkring årsagen til insomnien (”Jeg har en kemisk ubalance, som gør, at jeg har svært ved at sove”), forstærkning af konsekvenser ved insomnien (”Jeg kan ikke foretage mig noget efter en dårlig nats søvn”) og præstationsangst efter i lang tid at have forsøgt at kontrollere ens søvnprocesser for at få en god nats søvn.

KAT-I er anbefalet førstevalgsbehandling for primær insomni i alle de store guidelines og referenceprogrammer i Danmark, såvel som internationalt. Den gennemsnitlige forløbslængde for behandling af insomni er 5 sessioner, hvorved der er tale om en kortvarig og effektiv behandling.