Insomni / søvnbesvær

Insomni er en tilstand af søvnløshed eller søvnbesvær karakteriseret ved eksempelvis besvær med at falde i søvn, opvågninger i løbet af natten eller for tidlig opvågning om morgenen. Man skelner mellem forskellige typer insomni baseret på varighed og årsagsforhold. Kognitiv adfærdsterapi har vist sig lige så effektiv på kort sigt og meget mere effektivt på langt sigt end medicinsk behandling i form af eksempelvis sovepiller. Denne behandlingsform, som praktiseres på vores klinik på Frederiksberg, omfatter en adfærdsmæssig og en kognitiv del, hvilket du kan læse mere om herunder. Du kan ligeledes læse mere om de specifikke kriterier for insomni samt årsagsforklaringer og forekomst.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om insomni? 
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad er insomni?

Insomni eller søvnbesvær er en tilstand, hvor en eller flere aspekter ved ens søvn er dårlig. Man kan eksempelvis have svært ved at falde i søvn, være plaget af mange opvågninger i løbet af natten, have svært ved at falde i søvn efter opvågning, vågne for tidligt om morgenen eller have generelt dårlig søvnkvalitet.

De oftest anvendte kriterier for insomni er, at man enten bruger mere end 30 minutter på at falde i søvn, eller at man har opvågninger på mere end 30 minutter i løbet af natten samt en oplevelse af dårlig søvnkvalitet kombineret med træthed i løbet af dagen.

Der findes forskellige former for insomni, hvor de enkelte typer skelnes fra hinanden hvad angår varighed og årsagsforhold. Inden for varighed skelner man mellem akut insomni, hvor problemet er opstået inden for de sidste 3 uger, og langvarig insomni, hvor problemet har stået på i mere end 3-4 uger. Inden for årsagsforhold skelnes mellem primær insomni, hvor søvnforstyrrelsen ikke er en direkte følgevirkning af en psykisk eller fysisk lidelse, og sekundær insomni, hvor søvnforstyrrelsen er opstået som følge af en anden primær psykisk eller fysisk lidelse.

Årsager og komorbiditet ved insomni

Insomni kan skyldes mange forskellige forhold. Primær insomni kan skyldes dårlig søvnhygiejne, dårlige søvnvaner, svækket stimuluskontrol, og uhensigtsmæssige strategier for at kompensere for manglende søvn. Den akutte insomni kan skyldes følelser som bekymring, sorg, angst eller stress. I nogle tilfælde kan insomni også skyldes indtag af forskellige substanser, f.eks. medicin, alkohol, urter og koffein.

I sekundær form udvikles insomni ofte som følge af f.eks. bipolar lidelse, depression, generaliseret angst, PTSD, skizofreni, OCD, hukommelsesproblemer og ADHD. Det er imidlertid svært at vide, om disse tilstande i sig selv forsager insomni, eller om insomnien har medvirket til at udløse disse lidelser. Man mener dog, at hukommelsesproblemer og depression kan skyldes insomni, ligesom tilstanden kan medføre irritabilitet og forøget risiko for hjertesygdomme og trafikulykker.

Forekomst af insomni

Insomni er en meget almindelig lidelse, som rammer de fleste mennesker på et eller andet tidspunkt i livet. Mere end én ud af tre lider af tilbagevendende insomni, mens 10-15 % lider af kroniske, svære søvnproblemer. Insomni kan opstå i alle aldre, men opstår oftest hos ældre mennesker. Dette opsving i forekomsten skyldes hovedsageligt, at andre lidelser, som ofte sekundært forårsager insomni, er langt hyppigere blandt ældre. Insomni ved fravær af eller uafhængigt af andre samtidige problemer forekommer til gengæld oftere hos yngre mennesker og rammer 1-2 % af befolkningen på et eller andet tidspunkt i livet.

Behandling af insomni

Nogle mennesker med insomni tyr til sovepiller, hvilke kan hjælpe, hvis midlet kun bruges indimellem. Såfremt sovemedicin tages jævnligt over en længere periode, kan det dog føre til afhængighed og misbrug. Kognitiv adfærdsterapi er fundet lige så effektiv som medicin på kort sigt i behandlingen af kronisk insomni (link). Derudover er det fundet, at effekten af kognitiv adfærdsterapi, i modsætning til effekten af medicinsk behandling, har en længerevarende effekt, som vedvarer længe efter, den aktive behandling er afsluttet (link her og her). Behandlingen tilpasses årsagsforhold og varighed af insomnien.

Behandlingen af insomni hedder KAT-I og fokuserer primært på adfærdsændring ved, at man lærer strategier til at genvinde stimuluskontrol, øge søvnhygiejnen, reducere uhensigtsmæssig kompensatorisk adfærd og benytte søvnrestriktion.

Den supplerende kognitive del af behandlingen omfatter omstrukturering af uhensigtsmæssige tanker og antagelser omkring søvnen samt håndtering af situationer, hvor disse tanker og antagelser forstyrrer efterlevelsen af de adfærdsændringer, som behandlingen indebærer. Sådanne antagelser kan inkludere urealistiske forventninger (”Jeg skal have mindst 8 timers søvn hver nat”), fejlopfattelser omkring årsagen til insomnien (”Jeg har en kemisk ubalance, som gør, at jeg har svært ved at sove”), forstærkning af konsekvenser ved insomnien (”Jeg kan ikke foretage mig noget efter en dårlig nats søvn”) og præstationsangst efter i lang tid at have forsøgt at kontrollere ens søvnprocesser for at få en god nats søvn.

Kognitiv terapi anvendes derudover i nogle tilfælde til at afhjælpe stress, angst, tristhed, eller andre generelle forhold, der kan påvirke søvnen. Endelig anvendes ofte også adfærdseksperimenter af forskellig art til direkte at modvise søvnforstyrrende antagelsers gyldighed.