Pårørende

At være pårørende vil sige at stå nær en person, som går gennem en svær tid eller er udsat for sygdom i form af eksempelvis psykisk lidelse. Som pårørende har man mulighed for at hjælpe og facilitere helingsprocessen hos den syge, såfremt man har de rette værktøjer til at håndtere sygdommen og yde hensigtsmæssig støtte. Samtidig kan man som pårørende selv opleve ekstraordinær psykisk belastning i forbindelse med udfordringen i den nære omgangskreds, og her er det vigtigt at yde den nødvendige selvomsorg og at passe på sit eget fysiske og psykiske helbred i processen. I mange tilfælde kan det være gavnligt at tale med en psykolog om de udfordringer, man oplever som pårørende. Hos Psykologerne Johansen & Kristoffersen tilbyder vi psykologhjælp til pårørende med kort ventetid. Vi tilbyder samtaler på Frederiksberg i København og i Aarhus samt online eller telefonisk.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om at være pårørende? 
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad vil det sige at være pårørende?

Rigtig mange mennesker er pårørende til et menneske med psykiske udfordringer af kortere eller længere varighed. Faktisk vil gennemsnitligt hver anden familie eller hver tredje person i Danmark på et tidspunkt i deres liv udfordres ved at blive pårørende til et menneske, der har det svært psykisk. Det kan eksempelvis være ens ægtefælle, barn, forælder eller en anden nærtstående, der udvikler en psykisk sygdom.

Som pårørende kan man spille en helt central rolle i det andet menneskes behandling og eventuelle helbredelse, og vi ved i dag, at pårørende kan være til stor hjælp for den, der har det svært, ved fx at aftabuisere sygdommen.

Noget af det bedste, man kan gøre, er at forsøge at være åben og tale om sygdommen. Selvom psykisk sygdom kan virke sværere at forholde sig til end for eksempel et brækket ben, er det ligeså uforskyldt og oftest noget, der kan behandles.

Ikke alle psykiske sygdomme kan helbredes, men man kan lære at leve med dem og leve et forholdsvist normalt liv med langt de fleste. Som pårørende er det derfor vigtigt at behandle den syge som et godt menneske, der er uheldig nok til at være ramt af sygdom.

Det kan ligeledes være gavnligt, at pårørende holder sig informeret om karakteren af den psykiske lidelse og lærer at agere hensigtsmæssigt over for den syge i henhold til netop deres udfordringer.

Det kan være berigende for såvel klienten og pårørende, at den/de pårørende inddrages i behandlingen, hvis de selv og klienten indvilger i det. For eksempel kan pårørende komme med til én eller flere samtaler hos psykologen. Psykologen kan hjælpe med at få formidlet klientens ønsker og behov, samtidig med at det kan være et forum for, at pårørende kan hjælpes med yderligere forståelse og aftaler om eventuelt fremtidige svære situationer.

Selvomsorg som pårørende til psykisk lidelse

Mens man som pårørende kan have en støttende rolle for den sygdomsramte, skal man også være opmærksom på at passe på sig selv. Når man bliver pårørende til en person, som kæmper med en psykisk lidelse, kan man også selv opleve svære udfordringer og eventuelt gennemgå en krise.

Kriser opstår, når man pludseligt og uventet bliver udsat for en alvorlig belastning. En krise er en normal reaktion på en unormal begivenhed, og udvikles som resultat af, at man ikke fra tidligere erfaringer har erhvervet sig strategier til at kunne beherske den aktuelle situation.

Mange psykisk sårbare mennesker tror, at de kan klare deres problemer på egen hånd, og mange er længe om at indse, at de er syge og har behov for (vedvarende) hjælp. Som pårørende kan det være rigtig svært at gennemskue, om psykisk sygdom er til stede eller hvor udviklet den er, formentlig fordi en del symptomer udvikler sig langsomt og kan have svingende intensitet. Derfor kan den pårørende ligeledes opleve følelser af tvivl, skyld og magtesløshed i flere dele af processen og sygdomsforløbet.

Af disse og flere grunde kan man som pårørende selv have brug for at tale med en psykolog, der kan hjælpe med de udfordringer, man måtte opleve. Rigtig mange kan føle et behov for at have et åbent rum til at tale om tingene, hvor man ikke skal tage hensyn, og hvor man selv kan få hjælp til at skabe klarhed over, hvad man kan gøre og hvordan.

At være pårørende er et livsvilkår, der har store konsekvenser for den pårørendes eget liv. Det er vigtigt at være opmærksom på sig selv og vide, hvordan man passer på sig selv, når man ønsker at hjælpe en nærtstående, der har det svært. Mange forskellige følelser, tanker, vanskeligheder og dilemmaer kan være nødvendige at tale om og bearbejde. Følelser som utilstrækkelighed, vrede, magtesløshed, skyldfølelse, usikkerhed og sorg er ofte forbundet med at være pårørende.

Hvordan kan du hjælpe som pårørende?

1. Orientér dig om lidelsen, behandlingen og prognosen. Stil spørgsmål, og søg information. Husk at være kritisk over for kilderne til informationerne. Jo mere man ved om situationen, jo mere kan man støtte den, der har det svært.

2. Lyt til din nære, der har det svært. Pas på med at tage beslutninger på hinandens vegne. Tal i stedet om, hvad I har brug for. Respektér hinanden, og forsøg at være åben, direkte og ærlig.

3. Følelser er naturlige – også hos dig selv. Tilgiv dig selv, hvis du mister tålmodigheden, hidser dig op eller skælder ud. Situationen er presset, og ingen er fuldkommen.

4. Se bort fra det, der ikke kan ændres, selvom det kan være svært at acceptere.

5. Forsøg at opretholde dagligdagen og at få nogle positive oplevelser i hverdagen. Lad ikke lidelsen overskygge det hele.

6. Motivér til, at den ordinerede behandling følges.

7. Notér vigtige observationer i form af for eksempel tilbagefald og fremgange.

8. Motivér til, at alkohol og andet misbrug undgås eller minimeres.

9. Hjælp med at løse problemer ét ad gangen, men lad være med at forvente det umenneskelige af dig selv. Vær realistisk med hensyn til, hvor meget du kan klare. Benyt dig af de muligheder, der findes for praktisk hjælp, og sig ja tak til den støtte, familie og venner måtte tilbyde.

10. Sænk forventningerne midlertidigt, både til dig selv og din nære.

11. Pas på dig selv, så du har overskud til at give omsorg. Du er en vigtig støtte for din nære, men du  kan kun være der for dem, hvis du selv har energi og overskud.