Pårørende

At være pårørende vil sige at stå nær en person, som går gennem en svær tid eller er udsat for sygdom i form af eksempelvis en psykisk lidelse. Som pårørende har man mulighed for at hjælpe og facilitere helingsprocessen hos den syge, såfremt man har de rette værktøjer til at håndtere sygdommen og yde hensigtsmæssig støtte. Samtidig kan man som pårørende selv opleve ekstraordinær psykisk belastning i forbindelse med udfordringen i den nære omgangskreds, og her er det vigtigt at yde den nødvendige selvomsorg og at passe på sit eget fysiske og psykiske helbred i processen.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om at være pårørende? 
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad vil det sige at være pårørende?

Mange mennesker oplever at blive pårørende til et menneske med psykiske udfordringer af kortere eller længere varighed. Faktisk er det i Danmark hver anden familie eller hver tredje person, som på et tidspunkt i deres liv udfordres ved at blive pårørende til et menneske, der har det svært psykisk.

Pårørende kan spille en helt central rolle i det andet menneskes behandling og eventuelle helbredelse. I dag ved vi, at de pårørende kan hjælpe den, der har det svært, eksempelvis ved at hjælpe med at aftabuisere sygdommen.

Det er vigtigt at forsøge at være åben og tale om sygdommen, for selvom psykisk sygdom kan være langt sværere at forholde sig til end for eksempel et brækket ben, er det ligeså uforskyldt og som oftest noget, der kan behandles. Ikke alle psykiske sygdomme kan helbredes, men man kan lære at leve med dem og leve et forholdsvist normalt liv med langt de fleste.

Som pårørende er det derfor vigtigt at holde sig informeret om karakteren af den psykiske sygdom og at lære at agere hensigtsmæssigt over for den syge.

Selvomsorg som pårørende til psykisk lidelse

Når man bliver pårørende til en person, som kæmper med en psykisk lidelse, kan man også som pårørende gennemgå en krise. Det kan være din ægtefælle, dit barn, en forælder eller andre, som er tæt på dig, der udvikler en psykisk sygdom.

Kriser opstår, når man pludseligt og uventet bliver udsat for en alvorlig belastning. Det er en normal reaktion på en unormal begivenhed, hvor de aktuelle reaktionsstrategier ikke er tilstrækkelige til, at man kan beherske situationen.

Derfor kan du som pårørende selv have brug for at tale med en psykolog, der kan hjælpe dig med udfordringer, du måtte opleve som pårørende. Der kan meget ofte være behov for et rum, hvor du ikke skal tage hensyn, og hvor du får hjælp til at skabe klarhed over, hvad du kan gøre og hvordan.

At være pårørende er et livsvilkår, der har store konsekvenser for den pårørendes eget liv. Det er vigtigt at være opmærksom på sig selv og vide, hvordan man passer på sig selv, når man ønsker at hjælpe en nærtstående, der har det svært. Mange forskellige følelser, tanker, vanskeligheder og dilemmaer kan være nødvendige at tale om og bearbejde. Følelser som utilstrækkelighed, vrede, magtesløshed, skyldfølelse, usikkerhed og sorg er ofte forbundet med at være pårørende.

Mange psykisk sårbare mennesker vil have antagelser om, at det er noget de kan og selv skal klare, og mange vil være længe om at indse, de er syge og har behov for (vedvarende) hjælp. Som pårørende kan det være svært at gennemskue, om psykisk sygdom er til stede eller hvor udviklet den er, formentlig ofte fordi en del symptomer udvikler sig langsomt og kan have svingende intensitet. Derfor kan den pårørende opleve følelser af tvivl, skyld og magtesløshed i flere dele af processen og sygdomsforløbet.

Hvordan kan du hjælpe som pårørende?

1. Orientér dig om lidelsen, behandlingen og prognosen. Stil spørgsmål, og søg information. Husk at være kritisk over for kilderne til informationerne. Jo mere man ved om situationen, jo mere kan man støtte den, der har det svært.

2. Lyt til din nære, der har det svært. Pas på med at tage beslutninger på hinandens vegne. Tal i stedet om, hvad I har brug for. Respektér hinanden, og forsøg at være åben, direkte og ærlig.

3. Følelser er naturlige – også hos dig selv. Tilgiv dig selv, hvis du mister tålmodigheden, hidser dig op eller skælder ud. Situationen er presset, og ingen er fuldkommen.

4. Se bort fra det, der ikke kan ændres, selvom det kan være svært at acceptere.

5. Forsøg at opretholde dagligdagen og at få nogle positive oplevelser i hverdagen. Lad ikke lidelsen overskygge det hele.

6. Motivér til at den ordinerede behandling følges.

7. Notér vigtige observationer i form af for eksempel tilbagefald og fremgange.

8. Motivér til at alkohol og andet misbrug undgås eller minimeres.

9. Hjælp med at løse problemer ét ad gangen, men lad være med at forvente det umenneskelige af dig selv. Vær realistisk med hensyn til, hvor meget du kan klare. Benyt dig af de muligheder, der findes for praktisk hjælp, og sig ja tak til den støtte, familie og venner måtte tilbyde.

10. Sænk forventningerne midlertidigt, både til dig selv og din nære. Pas på dig selv, så du har overskud til at give omsorg. Husk, at du er en vigtig støtte for din nære.

Det kan være berigende for såvel klienten og pårørende, at den/de pårørende inddrages i behandlingen, hvis de selv og klienten indvilger i det. For eksempel kan pårørende komme med til én eller flere samtaler hos psykologen. Psykologen kan hjælpe med at få formidlet klientens ønsker og behov, samtidig med at det kan være et forum for, at pårørende kan hjælpes med yderligere forståelse og aftaler om eventuelt fremtidige svære situationer.