Terapi
Terapi hos en psykolog er i langt de fleste tilfælde den bedste behandling for psykiske lidelser og problematikker. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at kun nogle former for psykoterapi er evidensbaserede og dermed har dokumenteret effekt i behandlingen af forskellige psykiske problemstillinger. Find ud af, hvad du kan forvente af terapi hos en dygtig psykolog, og hvad god psykoterapi – også kaldet samtaleterapi eller bare terapi – indebærer. Hos Psykologerne Johansen og Kristoffersen på Frederiksberg i København og i Aarhus tilbydes kun effektiv og evidensbaseret terapi, så du får det bedst mulige forløb.
Ønsker du en samtale med en af vores psykologer?
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.
Hvad er terapi?
”Terapi” er et bredt begreb, som kan henvise til næsten enhver form for behandling for fysisk eller psykisk lidelse. Ligeledes henviser ordet ”terapeut” til enhver person, som yder terapi på en klient eller patient. Selvfølgelig kan der med terapi være tale om et utal af forskellige behandlingsformer, hvor terapi inden for psykologien ofte tager form af terapi gennem samtale og kaldes psykoterapi. Mens forskellige former for terapi kan udføres af forskellige former for terapeuter, udføres psykoterapi oftest af en psykolog, som er ekspert i netop denne behandlingsform.
Psykoterapi er altså en specifik form for terapi, der retter sig mod behandling af følelsesmæssige og adfærdsmæssige problematikker med dialogen som primære hjælpemiddel.
Når vi benytter begreberne terapi, psykoterapi og samtaleterapi på denne side, benytter vi dem altså i den forstand, at de refererer til interventioner for problemer, hvor psykiske faktorer spiller en afgørende rolle.
Hvilke retninger findes der inden for psykoterapi?
Der findes mere end én måde at udføre psykoterapi på, og de fleste psykologer holder sig til en bestemt metode eller retning i deres terapi. Herunder er nogle former underbyggede af videnskabelige undersøgelser og data, og kan siges at være evidensbaserede, mens andre ikke har påvist effekt. Det er således relevant at vide, hvilken type psykoterapi din psykolog specialiserer sig i.
Den mest videnskabeligt underbyggede terapiform overhovedet er kognitiv adfærdsterapi, som vi praktiserer hos Psykologerne Johansen & Kristoffersen på Frederiksberg i København og i Aarhus. Kognitiv adfærdsterapi, sommetider kaldet kognitiv terapi, CBT eller KAT, indeholder specialiserede behandlingsteknikker tilpasset de enkelte lidelser, hvilket er en del af det, der gør terapiformen så effektiv.
I tillæg til KAT, som i grove træk baserer sig på teknikker inden for kognitiv terapi og adfærdsterapi, kan nævnes psykodynamisk psykoterapi, humanistisk terapi og integrativ terapi som andre evidensbaserede terapiformer. Også andre terapiformer kan nævnes, herunder narrativ terapi, eksistentiel terapi samt variationer og grene af kognitiv terapi såsom ACT (acceptance and commitment therapy), metakognitiv terapi og MBCT (mindfulness-based cognitive therapy). De forskellige terapeutiske retninger baserer sig på hver deres metode og teoretiske overbevisninger om, hvorledes man bør forstå og behandle psykiske lidelser.
Hvad gør en terapi effektiv?
Selvom der findes mange former for terapi, er der et sæt fællestræk, som i forskningen har vist sig at skulle være til stede, for at man kan tale om evidensbaseret praksis og dermed virksom terapi. Disse er:
- Brugen af evidensbaserede metoder: Det vil sige anvendelsen af metoder, som i forskningen har bevist sin effektivitet i behandlingen af den aktuelle problemstilling. Kognitiv adfærdsterapi er et eksempel på en evidensbaseret metode for rigtig mange psykiske problemstillinger.
- Ekspertise hos psykologen: Heri ligger, at psykologen er dygtig og kompetent nok til at træffe de rette beslutninger i forhold til videnskabelige metoder og behandling samt holder sig til én evidensbaseret metode.
- Øje for individuelle forhold: Det er afgørende, at der i den evidensbaserede terapi tages højde for den individuelle persons problemer, personlighed, funktionsniveau og sociokulturelle baggrund.
- Feedback: At klienten har mulighed for at give feedback til psykologen og dermed sætte denne i stand til at forbedre og tilpasse behandlingen.
- Struktur: Slutteligt er det vist, at terapiformer, hvor behandlingsforløbet og sessionerne er tilrettelagt efter en bestemt struktur, er mere effektive.
Hvad vil det sige, at en terapi er evidensbaseret?
Når man snakker evidensbaserede metoder og terapi, henviser man til terapiformer, der har vist sig effektive i gentagne kliniske studier. For de forskellige terapiformer forskes der således i effektivitet, hvor behandlingseffekten måles på patientgrupper og sammenlignes med kontrolgrupper. Hvis en terapis effektivitet er understøttet med tilstrækkelig evidens, og hvis den lever op til diverse krav om konsistens, generaliserbarhed mv., kan den kaldes evidensbaseret.
Evidensbaseret forskning har ikke altid været central i psykologien, og der findes en række forældede og alternative terapiformer, som måske nok er udbredte og reklamerer med god effekt, men som faktisk ikke har dokumenteret positiv virkning på psykiske lidelser. Af denne årsag er det vigtigt at være opmærksom på, at du vælger en terapeut eller psykolog, der yder en evidensbaseret form for terapi – eksempelvis kognitiv adfærdsterapi.
Samtidig har mange terapiformer dokumenteret effekt for visse lidelser, men ikke for andre. For eksempel er ACT evidensbaseret for kroniske smerter, men ikke for andre psykiske problemstillinger, mens mentaliseringsbaseret terapi kun har dokumenteret evidens i forhold til borderline personlighedsforstyrrelse.
Når den terapi eller psykoterapi, vi udøver hos os, kan siges at være evidensbaseret, betyder det således, at den nøjagtige behandling og metode har vist effekt for den enkelte problemstilling. Herunder følger en række eksempler:
- Socialfobi: Ved socialfobi eller social angst spiller indholdet i ens tanker en stor rolle, hvorfor såkaldt omstrukturering og sokratisk dialog er evidensbaserede og vigtige elementer i behandling for denne lidelse.
- OCD: I evidensbaseret terapi/psykoterapi for OCD er indholdet i tankerne derimod ikke vigtigt for behandlingen. Tværtimod vil fokus på indholdet i tvangstanker oftest forværre OCD’en. Derfor fokuserer man i disse forløb på personens metatanker; vedkommendes forståelse af tvangstankerne.
- Fobier: I forbindelse med enkeltfobier eller specifikke fobier viser forskningen, at man meget hurtigt og effektivt kan behandle fobien, også uden nødvendigvis at anvende selve samtalen som middel til behandling. Herunder viser forskning, at man kan lave en såkaldt kognitiv analyse, hvor man undersøger, hvilke antagelser og tanker klienten har vedrørende specifikke situationer, der involverer det frygtede objekt. Derefter benyttes gradvis eksponering til at korrigere de angstprovokerende tanker og til at udslukke angstresponsen.
- Insomni: I kognitiv adfærdsterapi for insomni er det kognitive element blot et supplement til den primært adfærdsterapeutiske behandling, som involverer stimulus kontrol, søvnrestriktion og søvnhygiejne. Den specifikke metode til søvnproblematikker kaldes KAT-I.