Dystymi
Dystymi er en affektiv lidelse, der minder om depression og derfor sommetider betegnes ”depressionsfølelse”. Tilstanden er karakteriseret ved et kontinuerligt forsænket stemningsleje, hvor nedtryktheden og øvrige symptomer dog ikke er svære nok til at kunne tilfredsstille de diagnostiske kriterier for depression. Personer med denne lidelse oplever typisk at være mere glædesløse og pessimistiske end de fleste andre mennesker og har haft det sådan i årevis eller til og med hele livet. Tilstanden forekommer hos omkring 1%-5% af befolkningen og kan være svært hæmmende for individets livsudfoldelse. Kognitiv terapi har vist sig at være en effektiv behandlingsform, og hos psykologerne Johansen & Kristoffersen på Frederiksberg i København og i Aarhus tilbyder vi forløb hos kompetente psykologer, der specialiserer sig i netop denne behandlingsform, med kort ventetid.
Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om dystymi?
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.
Hvad er dystymi?
Dystymi er en såkaldt affektiv lidelse, hvilket henviser til, at tilstanden indebærer en forandring i stemningsleje – det vil sige humør. Lidelsen har meget til fælles med depression, som er en seriøs og velkendt form for affektiv lidelse, hvor sindsstemningen er svært sænket over en periode. Ligesom depression er dystymi kendetegnet ved et sænket stemningsleje, dog er det karakteristisk for tilstanden, at nedtryktheden er mere langsigtet og mindre udtalt. Således oplever personer med denne lidelse konstant et let forsænket stemningsleje sammenlignet med gennemsnitsbefolkningen.
Mens depression optræder som en episodisk og meget udtalt humørforandring, som kan have betydelige konsekvenser for individets adfærd og livsførelse i afgrænsede perioder, er dystymi altså nærmere en langvarig, mild nedtrykthed og tristhed. Det er et diagnostisk kriterie, at symptomerne skal have varet ved i mindst to år, og mange rapporterer om en oplevelse af at have været mindre tilbøjelige til glæde end de fleste i mange flere år eller endda lige siden barndommen. Af denne årsag er det også en lidelse, som i mange tilfælde går uopdaget hen, og man kan måske have en opfattelse af, at det at være pessimistisk, indadvendt eller ”sortseer” blot er en del af ens personlighed.
Dystymi er karakteriseret ved mange af de samme symptomer, som kendes fra depression, hvor man skal have mindst to, for at diagnosen kan stilles. Symptomer omfatter nedsat lyst eller interesse, energimangel eller træthed, glædesløshed eller håbløshed, nedsat selvfølelse eller selvtillid, koncentrationsbesvær, søvnproblemer og appetitforandringer.
Dog er symptomerne mildere og stemmer således ikke overens med diagnosen let, moderat eller svær depressiv lidelse. I nogle tilfælde kan der forekomme variationer afhængigt af tidspunktet på døgnet. Nogle oplever eksempelvis såkaldt ”aftenlysning”, hvor humøret stiger hen på eftermiddagen og aften. Det er også almindeligt med variationer fra dag til dag, hvor man nogle dage kan være helt fri for symptomer. Dette står igen i modsætning til depression, hvor den svært nedtrykte sindsstemning forekommer hver eneste dag og sjældent formildes i perioder.
Forskningen indikerer, at personer med dystymi har forøget risiko for at udvikle en depressiv episode. I tilfælde hvor en person med kronisk forsænket stemningsleje oplever en yderligere forværring af symptomerne, således at disse er forenelige med en klinisk depression, taler man om en såkaldt dobbelt-depression.
Et vedvarende sænket stemningsleje kan hindre individets livsudfoldelse på mange måder, og undersøgelser viser, at personer med dystymi er særdeles påvirkede af deres lidelse. Eksempelvis kan det være svært at finde motivation til at få ting gjort og nå sine mål, at opretholde sunde relationer og parforhold eller at fungere optimalt i skole- eller arbejdssammenhæng. Selvom lidelsen således ofte overses og tilskrives almindelige variationer i personlighed, står den altså i høj grad i vejen for individets livsudfoldelse og kan med fordel behandles.
Årsager til depressionsfølelse
Årsagen til, at nogle mennesker udvikler langvarig nedtrykthed, kan beskrives som en kombination af arvelige, personlighedsmæssige og miljømæssige forhold.
Det er herunder muligt at arve en genetisk prædisposition for at udvikle en affektiv lidelse, hvilket vil sige, at man genetisk er mere tilbøjelig til at udvikle en sådan lidelse. En prædisposition kan dog ikke stå alene som årsag, og arveligt prædisponerede personer udvikler ikke nødvendigvis lidelsen – de har blot højere risiko herfor end den gennemsnitlige befolkning. Den arvelige komponent er også en del af årsagen til, at der ofte ses affektive lidelser hos flere individer i samme familie, eksempelvis depression, bipolar lidelse, cyklotymi eller lignende.
Miljømæssige forhold henviser til ydre faktorer såsom oplevelser og erfaringer. Eksempelvis tyder det på, at længerevarende perioder med stress ofte går forud for udviklingen af dystymi. Ligeledes har traumatiske oplevelser vist sig at forøge risikoen for udvikling af en affektiv lidelse.
Forekomst af permanent forsænket stemningsleje
Undersøgelser peger på, at dystymi forekommer hos omkring 1%-5% af befolkningen til hver en tid, og at tilstanden er cirka dobbelt så hyppig hos kvinder som hos mænd. Dog er der som nævnt mange, der aldrig opdager, at deres nedtrykthed kunne være en indikation for en sådan lidelse, hvorfor de aldrig søger behandling. Den egentlige forekomst er således muligvis højere end antaget. Det er yderligere alment kendt, at kvinder i højere grad end mænd søger lægehjælp, hvilket kan være en del af årsagen til, at lidelsen angiveligt ses oftere hos kvinder.
Mange mennesker, der kommer i behandling for dystymi, søger i udgangspunktet ikke læge eller psykolog på baggrund af deres nedtrykthed, men henvender sig i stedet med eksempelvis smerter, søvnproblemer eller stress.
Behandling af dystymi
Undersøgelser tyder på, at antidepressiv medicin i form af SSRI-præparater kan have en effekt på dystymi i samme grad, som det har ved moderat depression. Andre undersøgelser viser dog, at tilstanden i nogle tilfælde ikke reagerer på medicinsk behandling. Derudover er medikamentel behandling i en del tilfælde forbundet med ubehagelige bivirkninger, som kan opveje den evt. gavnlige effekt af medicinen. Behandling med lægemidler alene frarådes derfor, og kognitiv terapi har vist sig at være en effektiv behandlingsform med eller uden supplerende medicin.
I den kognitive terapi ligger fokus på at undersøge og omstrukturere uhensigtsmæssige tanke- og handlemåder, som påvirker personens liv og hverdag i en negativ retning. Ved at lære at registrere og korrigere negative automatiske tanker samt ved at undersøge negative antagelser om én selv og verden, kan en mere positiv selvforståelse og tilgang til hverdagen fremdyrkes. Samtidig er det essentielt at afdække og forandre handlemønstre, der fremmer eller vedligeholder en sænket sindsstemning. Eksempelvis kan man få til hjemmeopgave at deltage i en glædesfyldt aktivitet. Idéen med denne fremgangsmåde er, at man ved på den ene side at fremme en mere realistisk (og dermed mindre negativ) tankegang og på den anden side fremme deltagelse i glædesfulde aktiviteter, kan man bryde den onde cirkel af negativitet og fostre mere positive følelser i hverdagen.