Ballonfobi – Globofobi

Ballonfobi er betegnelsen for en specifik fobi for balloner og kaldes også globofobi eller ballonskræk. Fobi for balloner, som er en angstlidelse, kan skyldes en kombination af biologiske og miljømæssige forhold, hvor især den evolutionære tendens til at reagere på pludselige og potentielt farlige lyde kan bidrage til forklaringen. Antallet af personer, der rammes af ballonfobi, er ukendt, men man regner med, at cirka 12-20% af befolkningen rammes af en specifik fobi. Kognitiv adfærdsterapi med eksponering har vist sig effektiv i behandlingen af specifikke fobier som ballonfobi, hvor 95% vil opleve bedring inden for 5-10 sessioner. Det er netop denne behandlingsform, vi er eksperter i hos Psykologerne Johansen & Kristoffersen på Frederiksberg. Du kan læse mere om globofobi, årsagsforklaringer og behandling herunder.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om ballonskræk?
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad er ballonfobi?

Ballonfobi eller globofobi er en specifik fobi karakteriseret ved en vedvarende og ubehagelig frygt for balloner. Personer med denne fobi kan opleve en stærk angst ved at se, røre ved, dufte eller blot tænke på balloner. De fleste er dog mest bange for lyden af balloner, der springer. Hvis frygten for denne lyd ikke er begrænset til balloner, men også omhandler andre pludselige lyde, kan der i stedet være tale om acousticofobi – angst for høje lyde. 

Globofobi ses oftest hos små børn og forsvinder for de fleste gradvist med alderen. I nogle tilfælde kan fobien dog fortsætte ind i voksenalderen. Fobien kan komme til udtryk på forskellige måder, ligesom tilfældet er med andre specifikke fobier. Nogle personer kan godt tackle det at være i nærheden af balloner, når ballonerne er flade, men bliver bange, så snart nogen begynder at puste ballonerne op. Andre er bange for heliumballoner, men kan godt udholde mindre balloner eller vandballoner.  

Mange mennesker finder balloner angstprovokerende og finder det ubehageligt, når de springer, men hvis der direkte forekommer stærke og funktionsnedsættende reaktioner i situationer, hvor der er eller kan være risiko for konfrontation med balloner, eller man helt undgår situationer, hvor der er balloner, kan der være tale om en decideret ballonfobi.  

De typiske reaktionsmønstre omfatter hjertebanken, sved, åndedrætsbesvær, rysten, trang til at løbe væk, følelsen af frygt og katastrofetanker knyttet til at forblive i situationen. Især følelsen af frygt kan lede til adfærdsmæssige kendetegn på ballonfobi, herunder undgåelse af situationer med ballonersåsom børnefødselsdage, samt diverse forholdsregler eller sikkerhedsadfærd, personen tager i brug i nærheden af balloner. Dette kan for eksempel være at afsøge området for flugtveje, altid at være på vagt eller lignende. Denne undgåelsesadfærd og sikkerhedsadfærd bidrager typisk til at vedligeholde tanken om, at der rent faktisk er noget at frygte ved balloner, og kan dermed være med til at opretholde globofobien. 

Ballonskræk – årsager

Som ved mange andre fobier har ballonskræk som oftest debut i barndommen. I mange tilfælde er frygten igangsat af en særlig hændelse, hvor man har oplevet at blive skræmt af en ballon, der er sprunget. Derudover bliver mange ”smittet” af frygten for balloner ved at observere andre udvise en stærk frygt overfor dem, for eksempel til børnefødselsdage.  

Ætiologien specifikt ved ballonfobi er aldrig blevet direkte undersøgt, men på baggrund af almen forskning i angst- og fobi-lidelser, kan man pege på en generel prædisponerende genetisk faktor for at udvikle angst eller en specifik fobi. Det betyder, at visse angstdisponerende gener øger sandsynligheden for, at man vil reagere med følelsesmæssigt og fysiologisk ubehag i forbindelse med, at man udsættes for balloner, og dermed har en større risiko for i sidste ende at udvikle en fobi for balloner. 

Derudover har vi en evolutionært forankret, naturlig frygt over for pludselige lyde. Evolutionært kan undgåelsen af uforudsigelige og potentielt farlige lyde have været medvirkende til at øge sandsynligheden for overlevelse, hvorfor gener, der disponerer os for denne adfærd, er nedarvet til os i dag. 

Det er grundlæggende for globofobi, som med andre angstlidelser, at der kun i nogle tilfælde kan defineres én enkelt årsagsforklaring, men at der nærmere er tale om, at fobien er opstået som resultat af samspillet mellem flere forskellige biologiske og miljømæssige forhold. 

Ballonfobi – forekomst 

Der findes ikke konkrete tal på, hvor mange mennesker, der udvikler fobi for balloner, men forskning peger på, at mellem 12-20% af befolkningen rammes af specifikke fobier på et tidspunkt i livet.  

Fobi for balloner – behandling

Behandling af specifikke fobier som ballonfobi med kognitiv adfærdsterapi har vist sig at være meget effektiv – især når eksponering inddrages som en del af terapienHele 95% af specifikke fobier har vist sig at kunne bedres eller helt afhjælpes på blot 5-10 sessioner med denne behandlingsform.  

Behandlingen vil starte med at afdække, hvilke situationer der problematiseres af fobien, samt hvilke tanker og handlinger, man oftest har i disse situationer. Denne information benyttes til at danne en plan for, hvordan specifikke antagelser omkring balloners farlighed samt ens egen evne til at håndtere situationer med balloner skal afprøves i praksis.

Denne konkrete efterprøvning af de angstprovokerende tanker kan lede til ny viden og en afkræftelse af de angstprovokerende antagelser. Derudover er et vigtigt element i behandlingen af ballonskræk gradvist at udsætte sig selv for sværere og sværere ballonrelaterede situationer, som medfører angst og katastrofetanker. Dette behandlingselement kaldes eksponering og indebærer, at man på en frivillig, kontrolleret og forudsigelig måde indgår i frygtede situationer for på denne måde at opnå en tilvænning til situationerne. 

Vi tilbyder et evidensbaseret fobipakkeforløb til behandling af specifikke fobier som ballonfobi.