Misofoni

Misofoni kan oversættes til ”had for lyde” og er en lidelse, hvor personen oplever et svært fysisk og psykisk ubehag ved eksponering for bestemte lyde – eksempelvis lyden af folk der spiser. I mange tilfælde er det svært at undgå de ubehagelige lyde, og lidelsen kan derfor medføre stort ubehag i hverdagen samt uhensigtsmæssig undgåelsesadfærd. Misofoni er en relativt uudforsket lidelse, hvorfor der ikke findes sikre tal på forekomsten heraf. Undersøgelser har dog vist god effekt ved behandling med kognitiv adfærdsterapi, hvor man bl.a. vil forsøge at omstrukturere de tanker, personen gør sig i forbindelse med lydene, for derved at mindske ubehaget. Du kan læse mere om misofoni her på siden eller ringe til os for at høre mere og eventuelt bestille en konsultation hos en af vores dygtige psykologer på Frederiksberg.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om misofoni? 
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad er misofoni?

Misofoni, som direkte oversættes til ”had for lyde”, er en relativt uudforsket lidelse, hvor personen oplever en automatisk fysisk reaktion på specifikke lyde, som oftest er skabt af andre mennesker. Ubehaget kan eksempelvis forekomme, når man hører andre tygge, trykke på kuglepen eller hoste. Personer med misofoni rapporterer om angst, panik, væmmelse og raseri, når de udsættes for disse udløsende lyde. I nogle tilfælde behøver personen ikke engang at høre lyden for at opleve et ubehag, og det kan være nok blot at se andre udføre den “larmende” handling på afstand.

Andre eksempler på udløsende lyde kan være lyden af andre, der klipper negle, børster tænder, spiser knust is, tygger mad, slubrer, snøfter, nyser, gaber, går, tygger tyggegummi, griner, snorker eller skriver på computer. De udløsende lyde bliver af personer uden misofoni oftest blot ignoreret, men hos personer med misofoni medfører de stærke, ubehagelige følelser. Oplevelsen kan sammenlignes lidt med lyden at et søm, der bliver trukket langs en kridttavle – en lyd der for langt de fleste mennesker er associeret med en ubehagelig reaktion.

Den automatiske fysiske reaktion, som personer med misofoni oplever i forbindelse med at høre, se eller fornemme en udløsende lyd, kan beskrives som en form for kamp-flugt reaktion. Denne reaktion, også kaldet fight-or-flight, er en naturlig refleks, hvor kroppens muskler, hormonsystem og stofskifte alle medvirker til at gøre personen kampklar og opmærksomheden skærpet, når man udsættes for en potentiel trussel eller belastning. Det er med andre ord en biologisk reaktion, som sætter individet i stand til at reagere hurtigt og hensigtsmæssige, ofte ved enten at kæmpe eller flygte, i tilfælde af fare.

Det intense følelsesmæssige ubehag, som personer med misofoni oplever i forbindelse med udløsende lyde, resulterer i mange tilfælde i efterfølgende undgåelse og nedsat socialisering.  Mange personer med misofoni trækker sig helt fra sociale sammenhænge på grund af frygt og angst for, at en udløsende stimulus kan være til stede. Misofoni medfører derfor ofte ødelagte sociale relationer samt reducerede arbejdsmuligheder. Dette hænger i høj grad sammen med, at personer med misofoni har god indsigt  i egen lidelse og opfatter sine aggressive reaktioner som overdrevne og urimelige samt til tider moralsk uacceptable.

Almindeligvis forårsages de intense følelser af auditive stimuli, men undertiden kan disse blive udvidet til også at omhandle visuelle stimuli, der bliver direkte relateret til den udløsende lyd. Eksempelvis kan det at se en anden spise forårsage impulsiv aggression.

Misofoni har desuden flere betegnelser, herunder Selective Sound Sensitivity Syndrome, SSSS, SSS og 4S.

Årsager til misofoni

Årsagen til misofoni er også relativ ukendt. Symptommønstret ved misofoni deler dog en række egenskaber med andre diagnoser, herunder specifikke fobier, posttraumatisk stresssocial fobiOCD, emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse, borderline personlighedsforstyrrelse, autismespektrumforstyrrelser m.m. Til trods for, at misofoni ligner disse lidelser på visse fronter, er der ingen af de diagnostiske kriterier, der passer til hele symptommønstret ved misofoni, hvorfor denne må antages at være en selvstændig lidelse.

Nogle mener, at misofoni er en neuropsykologisk lidelse, hvor de sensoriske og/eller motoriske netværk i hjernen er påvirket. I forlængelse heraf peger nogle forskere på, at misofoni kan være en form for synæstesi. Synæstesi er en neurologisk lidelse, hvor der forekommer en blanding af forskellige typer af sanseindtryk. For eksempel kan nogle personer med synæstesi høre farver, se lyde og smage berøringer. Om der reelt er en kobling mellem misofoni og synæstesi vides dog ikke med sikkerhed.

I et studie rapporterer personer med misofoni, at de har haft lidelsen siden barndommen. Det første tegn på misofoni, de kan erindre, var dyb afsky, der fremkom, når de eksempelvis hørte familiemedlemmer spise. Man kan forestille sig, at denne fornemmelse har betinget individet og medført yderligere misofoniske symptomer eller undvigende adfærd.

En sidste forklaringsmodel er, at personlighedsforstyrrelsen OCPD disponerer for misofoni. OCDP står for ”Obsessive Compulsive Personality Disorder”, men kaldes på dansk også for tvangspræget personlighedsforstyrrelse. Lidelsen er blandt andet karakteriseret ved perfektionisme, et stort kontrolbehov, rigiditet og voldsom ordenstrang.

Forekomst af misofoni

Grundet manglende forskning er forekomsten af misofoni ukendt. Vi får dog regelmæssigt henvendelser fra individer med misofoni-lignende tilstande.

Behandling af misofoni

Undersøgelser viser, at kognitiv adfærdsterapi er en effektiv behandlingsmetode ved misofoni. Ved KAT foregår behandlingen blandt andet ved, at personen med misofoni får omstruktureret sine tanker således, at betydningen af de signifikante udløsende stimuli samt diverse associationer forbundet hermed reduceres. Når intensiteten af en udløsende lyd reduceres, vil den pågældende følelse, hvad enten det er angst, væmmelse eller vrede, også blive hæmmet.