Misofoni

Misofoni kan oversættes til ”had for lyde” og er en lidelse, hvor personen oplever et svært fysisk og psykisk ubehag ved eksponering for bestemte lyde – eksempelvis lyden af folk der spiser. I mange tilfælde er det svært at undgå de ubehagelige lyde, og lidelsen kan derfor medføre stort ubehag i hverdagen samt uhensigtsmæssig undgåelsesadfærd. Misofoni er en relativt uudforsket lidelse, hvorfor der ikke findes sikre tal på forekomsten heraf. Undersøgelser har dog vist god effekt ved behandling med kognitiv adfærdsterapi, hvor man bl.a. forsøger at omstrukturere de tanker, personen gør sig i forbindelse med lydene, for derved at mindske ubehaget. Ved vores psykologpraksis på Frederiksberg har vi dygtige psykologer med erfaring inden for behandling af misofoni.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om misofoni? 
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad er misofoni?

Misofoni, som direkte oversættes til ”had for lyde”, er en relativt uudforsket lidelse, hvor personen oplever en automatisk fysisk reaktion på specifikke lyde. Personer med misofoni rapporterer om angst, panik, væmmelse og raseri, når de udsættes for disse udløsende lyde. Lidelsen betegnes også Selective Sound Sensitivity Syndrome, SSSS, SSS og 4S.

I mange tilfælde af misofoni relaterer ubehaget sig til lyde skabt af andre mennesker. Det kan eksempelvis forekomme, når man hører lyden af tyggen eller hosten. Andre eksempler på udløsende lyde kan være andre, der klipper negle, børster tænder, spiser knust is, trykker på en kuglepen, slubrer, snøfter, nyser, gaber, går, tygger tyggegummi, griner, snorker eller skriver på computer. De udløsende lyde bliver af personer uden misofoni oftest blot ignoreret, men for personer med misofoni medfører de stærke, ubehagelige følelser. Oplevelsen kan sammenlignes lidt med lyden at et søm, der bliver trukket langs en kridttavle – en lyd der for langt de fleste mennesker er associeret med en ubehagelig reaktion.

Almindeligvis forårsages de intense følelser af auditive stimuli, men undertiden kan disse blive udvidet til også at omhandle visuelle stimuli, der bliver direkte relateret til den udløsende lyd. Eksempelvis kan det at se en anden spise forårsage impulsiv aggression. Således behøver personen i nogle tilfælde ikke engang at høre lyden for at opleve et ubehag, og det kan være nok blot at se andre udføre den “larmende” handling på afstand.

Den automatiske fysiske reaktion, som personer med misofoni oplever i forbindelse med at høre, se eller fornemme en udløsende lyd, kan beskrives som en form for kamp-flugt reaktion, som også kendes fra angstlidelser. Denne reaktion, også kaldet fight-or-flight, er en naturlig refleks, hvor kroppens muskler, hormonsystem og stofskifte alle medvirker til at gøre personen kampklar og opmærksomheden skærpet, når man udsættes for en potentiel trussel eller belastning. Det er med andre ord en biologisk reaktion, som sætter individet i stand til at reagere hurtigt og hensigtsmæssigt, ofte ved enten at kæmpe eller flygte, i tilfælde af fare.

Det intense følelsesmæssige ubehag, som personer med misofoni oplever i forbindelse med udløsende lyde, resulterer i mange tilfælde i undgåelsesadfærd og nedsat socialisering. Mange personer med misofoni trækker sig helt fra sociale sammenhænge på grund af frygt og angst for, at en udløsende stimulus kan være til stede. Misofoni medfører derfor ofte ødelagte sociale relationer samt reducerede arbejdsmuligheder. Dette hænger i høj grad sammen med, at personer med misofoni har god indsigt i deres egen lidelse og opfatter sine reaktioner som overdrevne og urimelige samt til tider moralsk uacceptable.

Årsager til misofoni

Årsagen til misofoni er relativt ukendt. Symptommønstret ved misofoni deler dog en række egenskaber med andre diagnoser, herunder specifikke fobier, posttraumatisk stresssocial fobiOCD, emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse, borderline personlighedsforstyrrelse, autismespektrumforstyrrelser m.m. Til trods for, at misofoni ligner disse lidelser på visse fronter, er der ingen af de diagnostiske kriterier, der passer til hele symptommønstret ved misofoni, hvorfor denne må antages at være en selvstændig lidelse.

Nogle mener, at misofoni er en neuropsykologisk lidelse, hvor de sensoriske og/eller motoriske netværk i hjernen er påvirkede. I forlængelse heraf peger nogle forskere på, at misofoni kan være en form for synæstesi. Synæstesi er en neurologisk lidelse, hvor der forekommer en blanding af forskellige typer af sanseindtryk. For eksempel kan nogle personer med synæstesi høre farver, se lyde og smage berøringer. Om der reelt er en kobling mellem misofoni og synæstesi vides dog ikke med sikkerhed.

I et studie rapporterede personer med misofoni, at de havde haft lidelsen siden barndommen. De første tegn på misofoni, de kunne erindre, var følelser dyb afsky, når de eksempelvis hørte familiemedlemmer spise. Man kan forestille sig, at denne fornemmelse har betinget individet og medført yderligere misofoniske symptomer eller undvigende adfærd fremadrettet.

En sidste mulig forklaringsmodel er, at personlighedsforstyrrelsen OCPD disponerer for misofoni. OCDP står for ”Obsessive Compulsive Personality Disorder”, men kaldes på dansk også for tvangspræget personlighedsforstyrrelse. Lidelsen er blandt andet karakteriseret ved perfektionisme, et stort kontrolbehov, rigiditet og voldsom ordenstrang.

Forekomst af misofoni

Grundet manglende forskning er forekomsten af misofoni ukendt. Vi får dog regelmæssigt henvendelser fra individer med misofoni-lignende tilstande.

Behandling af misofoni

Undersøgelser viser, at kognitiv adfærdsterapi er en effektiv behandlingsmetode ved misofoni. Ved KAT behandles lidelsen blandt andet ved hjælp af kognitiv omstrukturering, hvor der arbejdes på at ændre på personens tanker vedrørende de udløsende stimuli samt associationerne hermed.

Samtidig øver personen sig i kontrollerede omgivelser i at blive udsat for små doser af de udløsende stimuli, idet vedkommende øver sig på at udholde ubehaget. Med tiden vil personen blive bedre til at forstå og håndtere sine reaktioner i forbindelse med de udløsende lyde, og ubehaget vil reduceres betydeligt.