Misofoni

Misofoni kan oversættes til ”had for lyde” og er en lidelse, hvor personen oplever et svært fysisk og psykisk ubehag ved eksponering for bestemte lyde – eksempelvis lyden af folk der spiser. I mange tilfælde er det svært at undgå de ubehagelige lyde, og lidelsen kan derfor få stor betydning for den daglige livsudfoldelse samt skabe uhensigtsmæssig undgåelsesadfærd. Misofoni er en relativt uudforsket lidelse, hvorfor der ikke findes sikre tal på forekomsten heraf. Forskning har vist, at behandling af misofoni med særlig tilpasset kognitiv adfærdsterapi resulterer i væsentlig lettelse eller fuldstændig bedring af symptomerne hos over halvdelen af klienterne. Behandling med kognitiv adfærdsterapi indebærer blandt andet reciprok inhibition, afspændingsteknikker og forsigtig gradvis eksponering med samtidig anvendelse af responshindring og reciprokke teknikker. Ved vores praksisser på Frederiksberg i København og i Aarhus er vi eksperter i kognitiv adfærdsterapi, og vores dygtige psykologer står klar til at hjælpe dig med kort ventetid. Tag vores online test for misofoni.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om misofoni? 
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad er misofoni?

Misofoni, som direkte oversættes til ”had for lyde”, er en relativt uudforsket lidelse, hvor personen oplever en automatisk fysisk reaktion på specifikke lyde. Personer med misofoni rapporterer angst, panik, væmmelse og raseri, når de udsættes for disse udløsende lyde. Lidelsen betegnes også Selective Sound Sensitivity Syndrome, SSSS, SSS og 4S.

I mange tilfælde af misofoni relaterer ubehaget sig til lyde skabt af andre mennesker. Det kan eksempelvis forekomme, når man hører lyden af tyggen eller hosten. Andre eksempler på udløsende lyde kan være, når nogen klipper negle, børster tænder, spiser knust is, trykker på en kuglepen, slubrer, snøfter, nyser, gaber, går, tygger tyggegummi, griner, snorker eller skriver på computer.

De udløsende lyde bliver af personer uden misofoni oftest blot ignoreret, men for personer med misofoni medfører de stærke, ubehagelige følelser. Oplevelsen kan sammenlignes lidt med lyden af et søm, der bliver trukket langs en kridttavle – en lyd der for langt de fleste mennesker er associeret med en ubehagelig reaktion.

De førnævnte lyde, der findes særligt forstyrrende, kaldes også triggere eller misofoniske lyde. Grafen herunder viser forskellige misofoniske lyde og det gennemsnitligt oplevede ubehag. Det fremgår, at de mest almindelige triggere er spiselyde, som hele 96% af personer med misofoni har det svært med.

Jager et al. (2020)
  • Knitren = lyde såsom plastikposer og sideskift i papirbøger
  • Lyde i omgivelser = fx musik eller snak hos naboen, lyde af maskiner fx opvaskemaskiner, vaskemaskine, printere mm., offentlige telefonsamtaler
  • Mund/halslyde = fx rømmen, hosten eller fløjten
  • Repetitiv klikken = fx med negle, kuglepen eller som tastaturtryk
  • Repetitive bevægelser = fx kløen, rokken med benene, fingerbevægelser
  • Nasale lyde = fx lyden af åndedræt, snorken
  • Spiselyde = fx smasken, indtagelse af chips, tyggegummi eller æble

Almindeligvis forårsages de intense følelser af auditive stimuli, men undertiden kan disse blive udvidet til også at omhandle visuelle stimuli, der bliver direkte relateret til den udløsende lyd. Eksempelvis kan det at se en anden spise forårsage impulsiv aggression. Således behøver personen i nogle tilfælde ikke engang at høre lyden for at opleve et ubehag, og det kan være nok blot at se andre udføre den “larmende” handling på afstand.

Den automatiske fysiske reaktion, som personer med misofoni oplever i forbindelse med at høre, se eller fornemme en udløsende lyd, kan beskrives som en form for kamp-flugt reaktion, som også kendes fra angstlidelser. Denne reaktion, også kaldet fight-or-flight, er en naturlig refleks, hvor kroppens muskler, hormonsystem og stofskifte alle medvirker til at gøre personen kampklar og opmærksomheden skærpet, når man udsættes for en potentiel trussel eller belastning.

Det er med andre ord en biologisk reaktion, som sætter individet i stand til at reagere hurtigt og hensigtsmæssigt, ofte ved enten at kæmpe eller flygte, i tilfælde af fare.

Det intense følelsesmæssige ubehag, som personer med misofoni oplever i forbindelse med udløsende lyde, resulterer i mange tilfælde i undgåelsesadfærd og nedsat socialisering. Mange personer med misofoni trækker sig helt fra sociale sammenhænge på grund af frygt og angst for, at en udløsende stimulus kan være til stede. Misofoni medfører derfor ofte ødelagte sociale relationer samt reducerede arbejdsmuligheder. Dette hænger i høj grad sammen med, at personer med misofoni har god indsigt i deres egen lidelse og opfatter sine reaktioner som overdrevne og urimelige samt til tider moralsk uacceptable.

Misofoni findes i flere sværhedsgrader, hvor især sværhedsgraden af det følelsesmæssige ubehag og forstyrrelsen af arbejdslivet og det sociale liv synes at være afgørende symptomer. Som det ses på grafen herunder, oplever størstedelen et moderat til svært ubehag, hvor de misofoniske lyde opleves som forstyrrende, forårsagende irritation, vrede og afsky, dog i en håndterbar grad. Størstedelen oplever også en moderat forstyrrelse af deres arbejds- og sociale liv, hvor forstyrrelsen beskrives som tydelig, men håndterbar.

Test dig selv for misofoni
Rouw & Erfanian (2017)

Som det ses i nedenstående model, vil en misofoni-trigger oftest være en lyd (f.eks. smasken), men syn, bevægelse og lugt kan for nogle også fungere som en trigger. Det kan f.eks. være at se en person, der tygger, selvom man ikke kan høre lyden heraf.

En misofoni-trigger vil medføre, at personen med misofoni vil respondere med en række fysiske, følelsesmæssige og adfærdsmæssige reaktioner fx med afsky, hurtig puls og aggression. Disse reaktioner kan være af en sådan intensitet, at det påvirker personens liv og trivsel.

Misofoni model trigger

Årsager til lydoverfølsomhed

Årsagen til misofoni er relativt ukendt. Symptommønstret ved misofoni deler dog en række egenskaber med andre diagnoser, herunder herunder specifikke fobier, posttraumatisk stresssocial fobiOCD, emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse, borderline personlighedsforstyrrelse, autismespektrumforstyrrelser m.m. Til trods for, at misofoni ligner disse lidelser på visse fronter, er der ingen af de diagnostiske kriterier, der passer til hele symptommønstret ved misofoni, hvorfor denne må antages at være en selvstændig lidelse.

Nogle mener, at misofoni er en neuropsykologisk lidelse, hvor de sensoriske og/eller motoriske netværk i hjernen er påvirkede. Misofoni skyldes ikke ’super-hørelse’, tinnitus eller lignende tilstande. I forlængelse heraf peger nogle forskere på, at misofoni kan være en form for synæstesi. Synæstesi er en neurologisk lidelse, hvor der forekommer en blanding af forskellige typer af sanseindtryk.

For eksempel kan nogle personer med synæstesi høre farver, se lyde og smage berøringer. Om der reelt er en kobling mellem misofoni og synæstesi vides dog ikke med sikkerhed.

I et studie rapporterede personer med misofoni, at de havde haft lidelsen siden barndommen. De første tegn på misofoni, de kunne erindre, var følelser af dyb afsky, når de eksempelvis hørte familiemedlemmer spise. Man kan forestille sig, at denne fornemmelse har betinget individet og medført yderligere misofoniske symptomer eller undvigende adfærd fremadrettet.

En sidste mulig forklaringsmodel er, at personlighedsforstyrrelsen OCPD disponerer for misofoni. OCDP står for ”Obsessive Compulsive Personality Disorder”, men kaldes på dansk også for tvangspræget personlighedsforstyrrelse. Lidelsen er blandt andet karakteriseret ved perfektionisme, et stort kontrolbehov, rigiditet og voldsom ordenstrang.

Hvordan stilles diagnosen?

Som følge af lidelsens ukendthed er de diagnostiske kriterier for misofoni omdiskuterede. Herunder ses de kriterier som blev vedtaget i 2013:

2013 kriterier:
A. Tilstedeværelsen eller forventningen om en specifik lyd udløst af et menneske (det kan f.eks. være smaskelyde eller vejrtrækning), som fremprovokerer en impulsiv psykisk reaktion, der kommer til udtryk som irritation eller afsky og resulterer i vrede.
B. Denne vrede initierer en indtrængende tilstand af afmagt med potentielle aggressive udfald.
C. Personen anerkender, at vreden eller afskyen er overdreven, irrationel eller ude af proportioner med henblik på den udløsende stressor.
D. Vedkommende har tendens til at undgå den misofoniske situation eller udholde den med intenst ubehag, vrede eller afsky.
E. Vedkommendes vrede, afsky eller undgåelsesadfærd forårsager signifikant ubehag (dvs. det generer personen, at vedkommende oplever vrede eller afsky) eller har en signifikant indvirkning på individets livsudfoldelse. For eksempel kan vreden eller afskyen gøre det svært for vedkommende at udføre vigtige opgaver på arbejdet, møde nye venner, deltage i undervisning eller interagere med andre.
F. Personens vrede, afsky eller undgåelse kan ikke forklares bedre af en anden lidelse såsom OCD eller PTSD.

Disse kriterier er sidenhen blevet korrigeret. De nye retningslinjer anno 2020 kan du læse i næste kolonne.

2020 kriterier:
A. Optagethed af et specifikt auditivt, visuelt eller sensorisk cue, som er udløst af en anden person. Det er et krav, at orale eller nasale lyde er en trigger.
B. Cues resulterer i intense følelser af irritation, vrede og/eller afsky af hvilke vedkommende anerkender deres irrationelle og overdrevne karakter.
C. Siden emotioner udløser en impulsiv ubehagelig psykisk reaktion, oplever individet en indtrængende tilstand af afmagt med potentielle aggressive udfald.
D. Individet undgår aktivt misofoniske situationer eller udholder dem med intenst ubehag, vrede eller afsky.
E. Irritationen, vreden, afskyen eller undgåelsen forårsager signifikant ubehag eller har en signifikant indvirkning på individets livsudfoldelse. For eksempel, at det er umuligt at spise sammen, arbejde i et kontorfællesskab eller bo med andre.
F. Irritationen, vreden, afskyen eller undgåelsen kan ikke forklares bedre af en anden lidelse såsom autismespektrumforstyrrelse eller ADHD.

Selvom mange af kriterierne for misofoni går igen, er der alligevel sket en udvikling i beskrivelsen af lidelsen. For eksempel præciseres udløserens karakter yderligere i de nye retningslinjer, hvor visuelle og sensoriske indtryk kan danne grundlag for en forventning om en ubehagelig lyd forårsaget af et menneske. Desuden optræder de nævnte konsekvenser for livsudfoldelsen mere markante i 2020-udgaven, hvor personer plaget af misofoni eksempelvis kan opleve ikke at være i stand til at bo med andre mennesker. Ligeledes fremhæves autismespektrumforstyrrelser og ADHD, som de lidelser, der typisk kan forklare mange af symptomerne på misofoni, hvor det tidligere primært har været OCD og PTSD.

Misofoni har flere ligheder og overlap med andre psykiske lidelser, men også væsentlige forskelle, som anvendes i den differentialdiagnostiske vurdering.Ved diagnosticering af misofoni er det derfor vigtigt at være opmærksom på forskelle og ligheder ved de forskellige forstyrrelser. I nedenstående tabel ses en oversigt over de forstyrrelser, der oftest er involveret i differentialdiagnostik ved misofoni, hvor ligheder og forskelle fremgår.

Forstyrrelse

Ligheder med misofoni

Forskelle fra misofoni

Specifik fobi En udløsende stimulus kan fremkalde en negativ respons samt undgåelsesadfærd. Ved specifik fobi vil personen primært opleve angst og frygt, mens en person med misofoni vil opleve en høj grad af vrede og aggression.
Fonofobi Frygt for en specifik lyd. Hovedsymptomet ved misofoni er ikke angst eller frygt som ved fonofobi, men følelsen af irritation, afsky og vrede.
Socialfobi Undgåelse af sociale situationer pga. oplevet angst og stress. Ved socialfobi er årsagen til undgåelsen af sociale situationer hypersensitivitet overfor negativ social evaluering, mens årsagen til undgåelse af sociale situationer ved misofoni er at undgå lyde, der trigger personens misofoni.
Post-traumatisk stressforstyrrelse (PTSD) Ved begge tilstande ses undgåelsesadfærd og stærke negative reaktioner ved en stimulus. Ved PTSD er reaktionen forårsaget af, at personen har oplevet en traumatisk begivenhed. Ved misofoni har man ikke fundet denne sammenhæng til traumatiske oplevelser.
Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Ved begge tilstande ses en overdrevet optagethed af en specifik stimulus, såvel som oplevelsen af angst. Personer med OCD udfører ofte tvangshandlinger for at reducere deres angst. Der ses ikke aggressiv adfærd eller vrede, som man ser ved misofoni.
Intermitterende eksplosiv forstyrrelse (IED)

 

Den fælles faktor er vrede. Ved misofoni er den udløsende stimulus for vreden altid en lyd, mens det ved intermitterende eksplosiv lidelse kan være enhver stimulus. Tab af kontrol ses normalvis ikke ved misofoni.
Spiseforstyrrelser Ved begge tilstande er mad den stimulus som hyppigst udløser følelsesmæssigt ubehag. Ved misofoni er det lyden af mad, der udløser ubehaget. Ved spiseforstyrrelse er det indtagelsen af mad.
Obsessiv-kompulsiv personlighedsforstyrrelse (OCPD) De fælles faktorer er vrede og aggression. Personer med misofoni responderer på den samme auditive stimulus, mens trigger-lyde ikke er relevante for personer med OCPD.
Autismespektrumforstyrrelse (ASD) Auditiv hyper-reaktivitet ses ved begge tilstande. Personer med ASD udviser intolerance overfor uventede og høje lyde. Personer med misofoni kan reagere på alle slags lyde.
Problemer med sensorisk bearbejdning (Sensory processing disorder, SPD) Auditiv hyper-reaktivitet ses ved begge tilstande. Personer med SPD reagerer på uventede og høje lyde, og der er hyper-reaktivitet ved andre stimuli. Personer med misofoni kan reagere på alle slags lyde.
Personlighedsforstyrrelser med impulsiv aggression Impulsivitet forekommer samt problemer med at kontrollere vrede. Reaktionerne er ikke nødvendigvis relateret til en specifik lyd som ved misofoni.
Tinnitus Kan fremprovokere negative følelser; angst. Lyden opleves i det ene eller begge ører selvom der er fravær af en akustisk kilde.
Lydfølsomhed (hyperacusis) Negative reaktioner på enhver auditiv stimulus med fysiske karakteristika (lydstyrke og frekvens). Stimulussen er karakteriseret ved at være neutral eller af meget lav frekvens og intensitet og ved at være kontekst-uafhængig.

Biologien bag misofoni

Noget forskning tyder på, at folk med misofoni har almindelig hørelse, men at deres limbiske system og autonome nervesystem er i en form for øget beredskab. Ud fra sådanne fund, opstår det følelsesmæssige og kropslige ubehag altså ikke på grund af skærpet eller ekstra god hørelse, men derimod af en øget sensitivitet, som skaber ekstra kraftige emotionelle og fysiologiske reaktioner ved normale auditive input. Det bør dog understreges, at sådanne fund stadig er relativt nye, og at der stadig mangler meget forskning på området.

Systemet aktiveres, når en misofonisk trigger opfanges i periferien og herefter processeres i den auditive underbevidsthed. Her vurderes lyden som relevant, og videreføres til det auditive system i hjernen, så lyden kan tildeles opmærksomhed. I denne proces rettes bevidstheden mod den misofoniske lyd, og den opfanges som uundgåelig eller umulig at overse, idet den overtager hele opmærksomheden. Det er i øvrigt også her, at hukommelsen vækkes, således at tidligere erindringer om lyden aktiveres; f.eks. opstår irritation over, hvor meget man bare hader den lyd, eller hvor irriterende det er, at personen, der netop har taget et æble op, faktisk altid smasker. Samtidig aktiverer de auditive områder det limbiske system, som står for følelsesregisteret, så der opstår følelser såsom vrede.

Det bemærkes dog, at den auditive underbevidsthed også kan aktivere det limbiske system, inden bevidstheden og opmærksomheden aktiveres. Dette kan forklare en ’pludselig’ følelse som afsky, vrede eller panik, der måske kommer ’ud af det blå’.

Det limbiske system spiller også sammen med det autonome nervesystem, der skaber kropslige reaktioner som sveden, hjertebanken, rysten mm. De to systemer forstærker hinanden, således at reaktionen bliver endnu kraftigere. Desuden spiller systemerne også ind på adfærden ved at give anledning til konfrontation eller undgåelsesadfærd. Endeligt påvirker det limbiske system også opmærksomheden og bevidstheden – følelserne forstærker, hvor meget opmærksomhed der tildeles den ellers irrelevante stimulus – og er altså med til at forstærke f.eks. uhensigtsmæssige tanker. Med tiden vil hukommelsesspor forstærkes, så eksempelvis smaskelyde vil frembringe endnu kraftigere reaktioner, og det vil blive vanskeligere at anskue stimulussen som ligegyldig (Palumbo, Alsalman, De Ridder, Song & Vanneste, 2018).

Figuren herunder illustrerer den kognitive aktivering, som følger efter at en misofonisk lyd er blevet opfanget. Det må bemærkes, at modellen er forsimplet og altså blot tjener at forklare hjerneaktiviteten, der foregår i de millisekunder fra lyden opstår, til den finder plads i bevidstheden.

Forekomst af misofoni

Grundet manglende forskning er forekomsten af misofoni stadig relativt ukendt. Vi får dog regelmæssigt henvendelser fra individer med misofoni-lignende tilstande, hvorfor lidelsen må anses for at have en vis udbredelse i Danmark. Undersøgelser antager, at omtrent 3,2% af den globale befolkning lider af lydfølsomhed. Dette tal beskriver personer med misofoni-symptomer, som ikke skyldes andre lidelser såsom autismespektrumforstyrrelser, ADHD, PTSD og OCD. Personer plaget af misofoni rapporterer derudover, at symptomerne gennemsnitligt optræder første gang i teenageårene omkring 12-13-årsalderen. Selvom forskningen på området stadig er utilstrækkelig, tyder det desuden på, at misofoni i højere grad rammer kvinder end mænd (Schröder, Vulink, van Loon & Denys, 2017).

Som tidligere nævnt er der en del uvished omkring forekomsten af misofoni, herunder hvor mange, der oplever én eller flere kliniske lidelser udover misofonien – dette kaldes også komorbiditet. Det er estimeret at 30-50% af dem, der lider af misofoni, har mindst én komorbid lidelse. Nedenstående illustrerer nogle af de forekomster, der er opgivet i forskellige undersøgelser:

Behandling af lydoverfølsomhed

På nuværende tidspunkt findes der ingen evidensbaseret behandling for misofoni, da der endnu ikke er foretaget studier nok. Dog er det videnskabeligt bevist, at kognitiv adfærdsterapi har en positiv effekt på personer plaget af misofoni. En undersøgelse viste, at symptomerne hos næsten halvdelen af en gruppe misofoni-patienter, der modtog KAT, forsvandt eller reduceredes betydeligt. Det sås desuden, at jo mere alvorlige symptomerne er, jo mere modtagelig er man for behandling med kognitiv adfærdsterapi (Schröder, Vulink, van Loon & Denys, 2017).

Ved KAT behandles lidelsen blandt andet ved hjælp af kognitiv omstrukturering, hvor der arbejdes på at ændre på personens tanker vedrørende de udløsende stimuli samt associationerne hermed. Dette gøres blandt andet ved hjælp af reciprok inhibition, hvor man hæmmer de ubehagelige følelsesmæssige og kropslige fornemmelser der fører til det uhensigtsmæssige respons ved at man samtidig viser eller giver klienten noget behageligt der udløser et positivt respons. På den måde erstatter man så at sige det uønskede respons med et hensigtsmæssigt. Psykologen kan blandt gøre dette ved at vise klienten et positivt billede eller en video, som kan hjælpe vedkommende til at skabe gode følelser i en ubehagelig situation.

Samtidig gør psykologen brug af gradvis eksponering, hvor personen under kontrollerede omgivelser øver sig i at blive udsat for små doser af de udløsende stimuli. På den måde kan vedkommende blive bedre til at udholde ubehaget. Denne type behandling kan ligeledes benyttes sammen med reciprok inhibition for en endnu større effekt. Desuden kan psykologen gøre brug af afspændingsteknikker, der kan hjælpe kroppen og hjernen til at slappe af. Når kroppen hele tiden er i beredskab, er man mere tilbøjelig til at reagere stærkt, hvorfor afspændingsteknikker kan være behjælpelige.

Ovenstående behandlingsformer har alle det til fælles, at de styrker den kropslige tilstand ved enten at reducere forekomsten af noget ubehageligt eller ved at fremme behagelige følelser. Lidt efter lidt vil vedkommende blive bedre til at forstå og håndtere sine reaktioner i forbindelse med de udløsende lyde, og ubehaget vil reduceres betydeligt.

Figuren herunder viser den kognitive aktivering, der opstår under den neurobiologiske proces. Det er netop her, at den kognitive terapi har sit mål, idet tanker og adfærden må ændres for at opnå en bedring af tilstanden. Psykologerne Johansen og Kristoffersen har klinikker beliggende på Frederiksberg i København og i Aarhus og tilbyder effektiv behandling af misofoni.

Figur løst baseret på: https://cognitivebehaveyourself.com/2018/06/06/the-misophonia-project-session-one/

Referencer:

Jager, I., de Koning, P., Bost, T., Denys, D. & Vulink, N. (2020). Misophonia: Phenomenology, comorbidity and demographics in a large sample. PLoS ONE, 15(4), 1-16.

Palumbo, D. B., Alsalman, O., De Ridder, D., Song, J-J. & Vanneste, S. (2018). Misophonia and Potential Underlying Mechanisms: A Perspective. Frontiers in Psychology, 9(953), 1-8.

Rouw, R. & Erfanian, M. (2017). A Large-Scale Study of Misophonia. Journal of Clinical Psychology, Vol. 0(0), 1–27.

Schröder, A., Vulink, N., van Loon, A. & Denys, D. (2017). Chapter 5: Cognitive behavioral therapy is effective in misophonia: an open trial. Journal of Affective Disorders, (217), 289-294.

Singer, D. A. (2018). CBT Treatment of Misophonia Case. The Graduate School of Applied and Professional Psychology: New Jersey.