Sommerdepression

Sommerdepression er en type depression, hvor de depressive perioder har en direkte sammenhæng med sommermånederne. Dette kommer til udtryk ved, at de depressive symptomer opstår i forbindelse med sommeren og fortager sig igen, når sommeren er overstået. Det formodes, at sommerdepression er stærkt relateret til den forhøjede mængde sollys i forårs- og sommermånederne, som reducerer mængden af hormonet melatonin. For visse mennesker kan dette føre til så nedtrykt en sindsstemning, at der er tale om en egentlig depression. Selve symptomerne er de samme som ved almindelige depression, selvom årsagsmekanismerne ved sommerdepression antages at være noget anderledes. Du kan læse mere om sommerdepression her på siden, eller du kan teste dig selv for depression med vores depressionstest for voksne. 

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om sommerdepression? 
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad er sommerdepression?

Sommerdepression en form for sæsonafhængig affektiv lidelse (Seasonal Affective Disorder, forkortet SAD), som igen er en undertype af depression. Almindeligvis forbindes SAD med vinterdepression, som er langt den hyppigste version af lidelsen, men der findes altså også den mindre velkendte og sjældnere type kaldet sommerdepression. Som navnet indikerer, forekommer sommerdepression specielt om sommeren. For at kunne leve op til diagnosen skal man have haft depressive episoder flere somre i træk, og man skal ikke have haft depressive episoder under andre årstider end sommeren. Derudover skal de depressive symptomer fortage sig, når man bevæger sig ind i efteråret.

Sæsonafhængig affektiv lidelse formodes at have en stærk sammenhæng med sollysets indvirkning på produktionen af hormonet melatonin. Melatonin har en regulerende effekt på døgnrytmen og spiller blandt andet en rolle for at gøre os søvnige ved nattetide. Melatonin produceres i et lille område i hjernen ved navn nucleus suprachiasmaticus. Lysmængden påvirker denne kerne via en direkte forbindelse fra øjets nethinde. Lave mængder lys fremmer produktionen af melatonin, mens produktionen af melatonin bliver hæmmet, når vi får lys ind gennem øjnene. Lys er således den vigtigste regulator af vores døgnrytme, og lyspåvirkningen er den primære faktor, som gør det muligt for os at omstille os til en ny døgnrytme, eksempelvis efter lange flyrejser mellem flere tidszoner.

I Skandinavien er befolkningen typisk mere disponeret for vinterdepression end sommerdepression grundet de lange og mørke vinterdage, som fører til overdreven produktion af melatonin. Dog findes der også mennesker, der bliver påvirkede af den forhøjede mængde sollys i forårs- og sommermånederneFor meget sollys slukker for produktionen af melatonin og forstyrrer vores søvncyklus. Selv det at tænde for lyset om natten for at gå på toilettet kan være nok til at sætte produktionen af melatonin på pause og gøre det svært at falde i søvn igen. Det er således forståeligt, at den overordnede produktion af melatonin falder betydeligt om sommeren, hvor vi i Danmark har meget lyse nætter og lange dage. For nogle mennesker kan denne forstyrrelse føre til sommerdepression.

Sommerdepression fremtræder som en almindelig depression og er kendetegnet ved tristhed, nedsat energiniveau og tab af lyst og interesse. Tilstanden er ofte ledsages af søvnighed, forstyrret søvn, øget eller sænket appetit og nedsat sexlyst. Det er forskelligt fra person til person, hvor “ramt” man bliver af sommerdepression. Nogle påvirkes i en mild grad, som ikke influerer videre på hverdagen. Andre rammes af svær depression, som i nogle tilfælde kræver terapeutisk og endda medicinsk behandling. Betegnelsen sub-klinisk SAD, eller sub-SAD, beskriver en sæsonafhængig affektiv lidelse, hvor symptomerne fremstår mindre alvorlige end ved SAD og dermed ikke påvirker hverdagen i alvorlig grad.

Hvad er symptomerne ved sommerdepression?

Typiske symptomer på sommerdepression er:

  • Nedtrykthed eller tristhed
  • Mangel på energi eller øget trætbarhed
  • Nedsat lyst og interesse for normale aktiviteter og andre mennesker
  • Nedsat initiativ og aktivitetsniveau
  • Søvnighed og et øget søvnbehov (man sover længe uden oplevelsen af at være udhvilet)
  • Problemer med at falde i søvn eller opvågninger i løbet af natten
  • Øget eller sænket appetit
  • Nedsat selvtillid og pessimisme
  • Koncentrations- og/eller hukommelsesvanskeligheder

Symptomerne melder sig for de flestes vedkommende, når mængden af dagslys forøges i løbet foråret eller den tidlige sommer, og forsvinder derefter af sig selv mod efteråret i september/oktober. Samtidig udviser nogle mennesker et rent træthedssyndrom uden andre depressive symptomer. 

For at få diagnosen SAD skal symptomerne være så svære, at livsførelsen ændres. Det vil sige, at både privat- og arbejdsliv er påvirket. For enkelte bliver symptomerne så dominerende, at livet anses for uudholdeligt og meningsløst, hvilket også er karakteristisk for en typisk svær depression.

Årsager til sommerdepression

Ligesom med andre affektive lidelser, ser der ud til at være en stærk arveligt betinget komponent. Det betyder, at der ofte er flere personer i samme familie, som har tendens til at udvikle vinterdepression, sommerdepression eller subklinisk SAD. Dog er sommerdepression som nævnt formentlig stærkt relateret til lysmængden i omgivelserne, som altså er en fremtrædende miljøfaktor. Som allerede nævnt er en af de primære årsagsfaktorer i udviklingen af sommerdepression en underproduktion af melatonin, hvilket kan forekomme ved længerevarende eksponering for dagslys. Mere specifikt kan denne underproduktion forekomme, når en person får lys ind gennem øjnene i for mange af døgnets timer, og dermed ikke har nok timer med mørke til at producere en tilstrækkelig mængde melatonin. 

Der forefindes også indikationer for, at hormonet serotonin spiller en rolle i udviklingen af sommerdepression, og undersøgelser tyder på, at lys ligetil påvirker niveauet af serotonin i hjernen. Antidepressive medikamenter påvirker ligeledes funktionen i hjernens serotonerge system. 

Test dig selv for depression

Forekomst af sommerdepression

SAD, det vil sige alle former for sæsonafhængig depression, viser større forekomst jo længere væk fra Ækvator, man bor. For eksempel viser undersøgelser, at symptomer på SAD forekommer hos 1% af amerikanere i Florida, og hos 9% af amerikanere i Alaska. I England lever omkring 2 % af befolkningen op til den kliniske diagnose SAD, hvilket kan forventes at være tæt på forekomsten i Danmark. Det skal dog understreges, at langt de fleste tilfælde af SAD i Danmark tager form af vinterdepression. Andelen af mennesker, der rammes af sommerdepression, er formentlig en brøkdel heraf, men den præcise forekomst er ukendt.

Enkelte undersøgelser viser desuden, at 80 % af dem, der udviser symptomer på sommerdepression, er kvinder. Dette resultat kan dog skyldes, at mænd ikke kontakter deres læge omkring sådanne problemer i samme grad, som kvinder gør. Omvendt er det almindeligt, at mænd oplever sværere symptomer end kvinder. Slutteligt kan personer med bipolar lidelse have forøget risiko for at udvikle symptomer på SAD, når årstiderne skifter.

Behandling af sommerdepression

Sommerdepression er heldigvis noget, det er muligt at få bugt med. Den uafhængige britiske forskningsinstitution NICE (link) og Sundhedsstyrelsen (link til publikation) anbefaler, at kognitiv adfærdsterapi benyttes i behandlingen af subklinisk depression og mild til moderat depression. Ved moderat til alvorlig depression anbefaler de, at kognitiv adfærdsterapi kombineres med medicinsk behandling. Yderligere anbefales det, at personer i umiddelbar risiko for tilbagefald af depression, eller som har betydelige og vedvarende symptomer efter afsluttet behandling, også behandles med kognitiv adfærdsterapi. Mens disse anbefalinger gælder for almindelig depression, viser den bedst tilgængelige forskning, at kognitiv adfærdsterapi ligeledes bør anvendes som primær behandling for SAD, herunder sommerdepression.

I terapien arbejdes der på den ene side med tankerne, den kognitive del, og på den anden side med adfærden og de konkrete ydre omstændigheder. Herunder undersøges de antagelser og overbevisninger, som opretholder den nedtrykte sindsstemning, og der sigtes mod at omstrukturere disse til mere hensigtsmæssige tankemønstre. Adfærdsmæssigt anvendes konkrete værktøjer, øvelser og greb, hvor personen eksempelvis bliver udstyret med teknikker, de kan implementere i hverdagen med henblik på at afhjælpe sommerdepression. For sommerdepression kan lysregulering spille en afgørende rolle i behandlingen, hvor man for eksempelvis kan planlægge et bestemt antal timer dagligt, hvor personen skal opholde sig i omgivelser med lav lysmængde. Ved vores praksis på Frederiksberg tilbyder vi kognitiv adfærdsterapi i henhold til retningslinjer for bedste behandlingspraksis ved sommerdepression. Kontakt os for en aftale eller for at få svar på eventuelle spørgsmål.