Depression

Depression er en udbredt psykisk lidelse, som hovedsageligt er kendetegnet ved at man er ked af det, har nedsat energi samt manglende lyst og interesse. Hertil er søvnproblemer, appetitændringer, dårlig selvtillid eller selvværd og selvmordstanker almindelige symptomer. Symptomerne skal have stået på i mindst 2 uger, for at diagnosen kan stilles. Det anslås, at 25% af kvinder og 15% af mænd vil opleve en behandlingskrævende depression i løbet af deres liv, og den anerkendte forskningsinstitution, NICE, anbefaler kognitiv adfærdsterapi til behandling af milde til moderate tilfælde. Ved moderate til svære depressive episoder anbefales kognitiv adfærdsterapi i kombination med psykofarmaka. Vores psykologer på Frederiksberg i København og i Aarhus tilbyder effektiv hjælp uden lange ventelister. Du kan læse meget mere om symptomer, forekomst og behandling af depression på denne side, og du kan teste dig selv med vores online test for depression hos voksne.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om depression? 
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad er depression?

Depression er en affektiv – det vil sige følelsesbetinget – lidelse og er først og fremmest kendetegnet ved, at man er mere ked af det og har sænket stemningsleje i forhold til ens almindelige humør. Her er dog tale om en kompleks lidelse, som involverer ændringer i både humør, tænkning, perception, adfærd og fysiske tilstand. Disse faktorer beskrives udfyldende enkeltvis nedenfor.

Depression optræder i episoder, kaldet depressive episoder, som i mange tilfælde indtræffer efter tab, sygdom, omvæltninger eller stressfulde livshændelser, men som også kan indtræffe uden nogen identificerbar årsag. En depressiv episode varer normalt omkring et halvt år. Har man ikke før være deprimeret, kaldes det ”enkeltdepression”, og hvis man har haft mindst én depressiv episode førhen, taler man om ”tilbagevendende depression”.

Omkring 85% af personer, som har været depressive, vil have mere end én episode.

Det er vigtigt at understrege, at depression er en psykisk lidelse, og at tilstanden på ingen måde er relateret til dovenskab, ligegyldighed eller almindeligt sløvsind. Symptomerne ligger uden for personens kontrol, og det er i mange tilfælde ikke muligt at overkomme depression uden professionel hjælp og behandling af en psykolog eller medicinsk behandling med antidepressiva.

Test dig selv for depression

Humør og følelser

Depression betyder bogstaveligt talt ”en tilstand af at være presset ned”, hvor dette især henviser til humøret, som er betydeligt sænket. Er man depressiv, kan man opleve at være ked af det hele tiden, trist uden grund, tom indeni og nedtrykt, og man græder måske mere end sædvanligt. Sænket stemningsleje kan også betyde, at man simpelthen føler mindre og befinder sig i en apatisk tilstand af følelsesfladhed.

Et andet tegn på depression kan være følelser af skyld, herunder skyld over ikke at kunne leve op til sin rolle som forælder, ven, familiemedlem mv. eller over ikke at være i stand til at møde de krav, omgivelserne stiller. Sådanne følelser af håbløshed, værdiløshed og skyld kan i svære tilfælde føre til tanker om selvmord eller selvskade.

Tænkning og perception

Ovenstående karakteristiske humørsænkning går hånd i hånd med negative antagelser om verden, sig selv og fremtiden. Man kan eksempelvis have tanker og antagelser om, at verden er indholdsløs og ond, at livet er formålsløst og smertefuldt, eller at ens fremtid er mørk. Det er også almindeligt, at man vurderer sig selv overdrevent negativt eller endog som komplet værdiløs.

Det er bevist, at deprimerede personer rent faktisk oplever en ændring af sanseperception, således at alting fremstår mere gråt og affladet end ellers. I meget svære tilfælde af depression ses sommetider såkaldte følelseskongruente hallucinationer, hvor man eksempelvis hører stemmer, der taler dårligt om en.

Dette symptom må ikke forveksles med hallucinationer og vrangforestillinger associeret med skizofreni, men kan derimod ses som et ekstremt udtryk af den negative sanseforvrængning.

I tillæg til ovenstående ses der hos deprimerede individer ofte kognitive forvrængninger, hvor der eksempelvis er en tendens til at overvurdere betydningen af negative hændelser og undervurdere betydningen af positive. Selv minder forekommer mere negative, og man kan have svært ved at genkalde sig positive begivenheder i fortiden. Yderligere ses der problemer med koncentration, opmærksomhed og beslutningstagen.

Adfærd

Der ses ofte store forandringer i adfærden hos depressive personer. De kan virke mere tilbagetrukne og afdæmpede, og der ses typisk en reduktion af mængden af aktiviteter generelt. Et centralt tegn på depression er en manglende interesse i aktiviteter, som personen før har fundet glæde ved – noget der kan relateres til den såkaldte anhedoni, det vil sige manglende evne til at føle glæde, som lidelsen forårsager. Generelt ses der en tendens til at undgå tidligere lystbetonede og tilfredsstillende aktiviteter, hvilket bidrager til fastholdelse i den depressive tilstand.

Lidelsen medfører desuden risiko for selvskadende eller suicidal adfærd. Selvskadende adfærd kan defineres som adfærd, der har til hensigt at påføre sig selv skade, dog uden fatale følger. Suicidaladfærd har derimod til hensigt at ende personens liv. Har du tanker om selvmord, eller er du bekymret for, om en pårørende er selvmordstruet, bør du søge hjælp øjeblikkeligt.

Kropslige tilstande

Et kernesymptom på depression er øget træthed eller mangel på energi. I mange tilfælde ses såkaldt psykomotorisk hæmning, hvilket betyder, at personen udfører færre aktiviteter eller bevæger sig langsommere end normalt. Vedkommendes bevægelser kan virke stive, og talen kan være langsommere. Ved svære depressive tilstande kan personen være ude af stand til overhovedet at komme ud af sengen om morgenen. I sjældne tilfælde kan man blive helt ude af stand til at bevæge sig, hvilket betegnes depressiv stupor.

Hertil ses ofte søvnforstyrrelser, eksempelvis insomni og manglende evne til at falde i søvn, hyppig eller tidlig opvågning. Mange rapporterer at blive holdt vågne af tankemylder og depressiv rumination. Appetitforstyrrelser er ligeledes hyppigt forekommende.

Den depressive tilstand kan føre til manglende appetit eller spiselyst, hvilket er medvirkende til, at lidelsen ofte er associeret med et vægttab. Dog ses der tilfælde, hvor personen omvendt sover eller spiser mere end normalt som resultat af den depressive tilstand – eksempelvis hvor vedkommende finder trøst i at spise.

Mangel på sexlyst og seksuel aktivitet er hyppigt forekommende, og ligeledes er uforklarlige eller overdrevne smerteoplevelser i form af eksempelvis hovedpine, mavepine, rygsmerter eller brystsmerter. Især hos yngre børn kan sådanne fysiske smertesymptomer være det mest fremtrædende ved depressionen, eftersom de endnu ikke er i stand til at forstå eller sætte ord på den følelsesmæssige forstyrrelse.

Diagnosticering af en depressiv episode

I det fælles europæiske diagnostiske klassifikationssystem, ICD-10, skelner man mellem mild, moderat og svær depression baseret på antallet af symptomer og deres sværhedsgrad. De tre kernesymptomer på depression er:

  • Sænket stemningsleje
  • Mangel på interesse eller glæde ved behagelige aktiviteter
  • Forringet energi eller øget trætbarhed

Hertil kommer følgende sekundære symptomer:

  • Appetit- eller vægtændring
  • Søvnforstyrrelser
  • Psykomotorisk hæmning eller agitation
  • Forringet selvtillid eller selvværd
  • Selvbebrejdelse eller skyldfølelse
  • Reduceret koncentration eller opmærksomhed
  • Tanker om eller forsøg på selvmord eller selvskade

Man skelner mellem mild, moderat og svær depression baseret på antallet af symptomer og deres sværhedsgrad. Ved mild depression ses 2 kernesymptomer og 4 symptomer i alt. For moderat ses 2 kernesymptomer og 6 symptomer i alt. Ved svære tilfælde ses alle tre nøglesymptomer samt mindst 8 symptomer i alt. Vi har udviklet en gratis online depressionstest, som er baseret på MDI, hvilket er den test, der administreres hos almenpraktiserende læger.

For at diagnosen depression kan stilles, skal tilstanden vare ved i mere end to uger i mere end halvdelen af tiden hver dag. Yderligere må tilstanden ikke være knyttet til skizofreni, en organisk lidelse eller en sorgreaktion, som i mange tilfælde kan afstedkomme lignende symptomer. Samtidig må man ikke førhen have oplevet maniske episoder, da der i så fald er tale om bipolar lidelse.

Depression

Frit efter Padesky 1986

Den kognitive diamant

Komorbiditet og andre affektive lidelser

Depressive episoder forekommer ikke kun i tilfælde af enkeltdepression eller tilbagevendende depression. Episoderne kan også være en del af bipolar lidelse, hvor man i tillæg til mindst én depressiv episode har haft flere maniske eller hypomaniske episoder (bipolar lidelse type I) eller hvor man har haft flere kliniske depressioner i tillæg til mindst én hypoman episode (bipolar lidelse type II).

Yderligere forekommer en tilstand kaldet dystymi, hvor lidelsen tegner sig som et kronisk forløb over flere år, men hvor symptomerne er af mildere karakter end ved almindelige depressive episoder. En person med dystymi er således ikke som sådan deprimeret, men oplever over længere tid, i årevis eller endog hele livet, at have delvist sænket sindsstemning og være mere ked af det end andre mennesker.

Enkelte kan også have det, som kaldes ”dobbelt depression”, hvor man har en eller flere depressive episoder i kombination med det kronisk forsænkede stemningsleje, som kendetegner dystymi.

I den mildeste ende af det, som ofte kaldes det “depressive spektrum”, ses slutteligt de depressive reaktioner ved særlige belastninger, eksempelvis ved tab og sorg. Symptomerne er i disse tilfælde ikke tilstrækkeligt udtalte til, at de opfylder kriterierne for dystymi eller en depressiv episode, men kan i nogle tilfælde have en varighed på op til 2 år ved langvarig udsættelse for belastning, hvortil der nu eksisterer en diagnose ved navn kompliceret sorg.  

I mange tilfælde af depression forekommer andre samtidige tilstande, såkaldte komorbide lidelser, hvoraf de hyppigste er angstlidelser (59% af tilfælde) og misbrug (24% af tilfælde). Også personlighedsforstyrrelser og dystymi forekommer i nogle tilfælde sammenfaldende med depression.

Hvorfor får man depression?

Depressive episoder opstår ofte i kølvandet på belastende omstændigheder – eksempelvis fyring, stress, skilsmisse eller dødsfald i den nærmeste familie. Generelt kan man sige, at alle større negative livshændelser kan være med til at gøre mennesker sårbare over for depression. Dette gør sig dog også gældende for enkelte større positive livshændelser, fordi også disse kan medføre et øget stressniveau og en øget belastning over tid. F.eks. er man mere udsat for depressive episoder efter bryllupper, flytninger og skifte af arbejde, selvom disse livshændelser for de fleste nok opleves som positive og selvvalgte. 

Livshændelser er dog sjældent alene årsag til depression, idet mange oplever svære livskriser uden at blive deprimeret, mens andre igen rammes af svær depression uden nogen specifik udløsende årsag. Dette skyldes, at andre typer faktorer spiller ind, hvor forskning viser, at både gener, opvækst, fysiske sygdomme og andre legemlige påvirkninger er med til at disponere for lidelsen. Eksempelvis har man højere risiko for at udvikle depression, hvis man er i familie med nogen, der har haft en eller flere episoder, hvilket demonstrerer en genetisk faktor. Opvækst med tab eller mistrivsel øger ligeledes risikoen for at udvikle lidelsen.

Man ved også, at der findes nogle helt specifikke forhold og hændelser, der medfører særlig risiko for at udløse depressive episoder, hvoraf de største er mørke vintre og fødsler. Depression knyttet til netop disse forhold har derfor fået deres egne betegnelser; henholdsvis  vinterdepression  og  fødselsdepression eller postpartum-depression.  Megen nyere forskning har fokuseret på at undersøge, hvorvidt der er noget særligt ved disse typer depressioner, både hvad gælder hvordan de arter sig og hvordan de bedst behandles. Her kan du læse mere om henholdsvis vinterdepression og fødselsdepression. 

Den største risikofaktor for udvikling af en depressiv episode er dog, at man før været deprimeret, hvor 85% af alle, som har oplevet én depressiv episode, vil opleve mindst én yderligere episode. Jo flere episoder, man har haft, jo større er risikoen for at udvikle endnu en depressiv episode, og jo dårligere er prognosen. Der ses ofte et mønster, hvor depressioner bliver længerevarende og sværere af karakter, jo flere episoder, man har haft.

Udviklingen af depression

Depression er en psykisk sygdom, der kan vise sig på mange måder, men som regel har lidelsen store konsekvenser for flere aspekter af personens liv, både personligt og for de nærmeste.

Ofte vil der ikke være tale om kun en enkelt årsag i udviklingen af depression, men derimod en interaktion mellem genetiske, kognitive, miljømæssige og neurokemiske aspekter. 

Model for udvikling af depression

Ovenstående kognitive udviklingsmodel for depression er udledt på baggrund af baggrundshistorierne fra patienter som har været i depressionsbehandling. Den viser, hvordan ens negative oplevelser, særligt erfaringer tidligt i livet, medvirker til at støtte op om og fastholde uhensigtsmæssige antagelser og overbevisninger, der integreres i ens kognition i form af kognitive skemaer. Skemaer er et grundbegreb i kognitiv teori og anvendes om ens grundlæggende tænkning om sig selv, andre og verden, som er opstået på baggrund af de tidligere erfaringer. For eksempel kan en grundlæggende tanke eller antagelse være, at “Jeg er ikke god nok” eller ”Gode ting sker ikke for mig”.  

Skemaerne aktiveres senere af nye hændelser, som tematisk er relevante. Skemaerne påvirker dermed i stor grad, hvordan man tænker, føler og handler under disse hændelser. Over tid kan ens oplevelse af situationerne afføde tænkning, som i så stor grad er præget af de negative grundlæggende antagelser, at de forvrænger ens oplevelse af virkeligheden. Dette kalder man grundlæggende, negative forvrængninger, eller sommetider også kaldet tankefejl.   

Depressive kognitive forvrængninger kan f.eks. være et negativt mentalt filter, der gør, at man kun opfatter de negative ting i en situation, eller diskvalificering af positive data, hvor man bortforklarer positive hændelser. Resultatet er, at man oplever situationerne værre end de faktisk er, hvilket kan bidrage til at udløse, opretholde eller forværre en depression. 

De kognitive mekanismer er naturligvis ikke de eneste årsager til depression. Nyere forskning peger på, at de fleste udvikler depression på baggrund af en genetisk sårbarhed. Herunder viser studier, at genvarianten 5-HTTLPR spiller en særlig vigtig rolle, da denne har stor indvirkning på i hvilken grad stressbelastning kan udløse stærke negative følelsesmæssige og kropslige reaktioner. Genvarianten opnår dette via at forårsage forhøjet reaktivitet i amygdala, som er ansvarlig for bearbejdning af negative følelser i det limbiske system i hjernen. Kort forklaret bidrager altså 5-HTTLPR til at gøre en mere udsat for og mere belastet af stress. 

Øget limbisk reaktivitet bevirker hos mange øget vagtsomhed overfor potentielt negative hændelser, at negative aspekter ved situationer lægger bånd på større opmærksomhedsressourcer samt fylder mere i bevidstheden. Dette kommer til udtryk i tænkningen som negative kognitive biases (forvrængninger), som i stor grad påvirker, hvordan man oplever og fortolker situationerne. Dette kan f.eks. være overdrivelser, uretfærdige sammenligninger, følelsesmæssig ræsonnering, overgeneralisering og personalisering, og deraf dannelsen af uhensigtmæssige antagelser vedrørende personligt værd, tiltrækning og accept.  

De hyppige gentagelser af disse kognitive forvrængninger påvirker indholdet af de grundlæggende kognitive skemaer i en negativ retning. Resultatet kan blive overdrevne og uhensigtsmæssige grundlæggende antagelser, som “Jeg er uelskelig”, “Jeg er ikke noget værd” eller “Jeg er utilstrækkelig”.  

Samtidig har de negative forvrængninger en indvirkning på HPA-aksen (hypothalamus-hypofyse-binyre-aksen), idet de forøger udskillelsen af “stresshormoner” såsom kortisol, der påvirker serotoninsystemet i hjernen. HPA-aksen er som regel allerede mere sensitiv på grund af beslægtede genetiske forhold, som øger amygdalas reaktivitet. Dermed får den overdrevne oplevelse af stressfulde begivenheder en endnu større effekt. 

Blandt andet som en følge af den forhøjede aktivitet i det limbiske system og i HPA-aksen, viser undersøgelser, at størstedelen af depressive personer har en nedsat præfrontal funktion. Dette er væsentlig, da de præfrontale dele af hjernen normalt er centrale i udøvelsen kognitiv kontrol (overstyring) over andre mere ”primitive” systemer i hjernen, herunder regulering af følelser. Resultatet bliver en forståelse af sig selv, andre og omgivelserne baseret på negative følelser og en forringet evne til at motivere sig selv og til at finde balancerede og hensigtsmæssige alternativer til den depressive tænkning. 

Udviklingsmodel for depression

Forekomst af depressive episoder

Depression er en af de hyppigst forekommende psykiske lidelser. Forekomsten er steget over de seneste årtier, specielt de milde og moderat alvorlige tilfælde. Statistikker viser, at omkring 25 % af alle kvinder og 15 % af alle mænd oplever en behandlingskrævende depression i løbet af livet. Lidelsen kan forekomme i alle aldersgrupper men ses i højere grad hos unge, voksne og ældre end hos børn. Personer med tilbagevendende depression vil gennemsnitligt have 5-9 episoder af en varighed på 20-30 uger i løbet af deres livstid.

Behandling af depression

Både den britiske uafhængige forskningsinstitution NICE og Sundhedsstyrelsen (link til publikation) har publiceret anbefalinger for bedste praksis ved behandling af depression på grundlag af eksisterende forskning. Ifølge retningslinjerne skal behandlingen først of fremmest tilpasses depressionens sværhedsgrad og eventuel tilstedeværelse af tidligere depressive episoder.

Ved subklinisk depression og mild til moderat depression anbefaler ovenstående retningslinjer, at kognitiv adfærdsterapi alene benyttes i behandlingen, mens det ved moderat til alvorlig depression anbefales, at kognitiv adfærdsterapi kombineres med behandling med medicin i form af psykofarmaka. Her anvendes eksempelvis en type medicin kaldet selektive serotoningenoptagshæmmere, SSRI.

Personer, som er i umiddelbare risiko for tilbagefald, eller har betydelige vedvarende symptomer efter afsluttet behandling, bør ligeledes behandles med kognitiv adfærdsterapi. Studier viser, at 50-80% af personer, som kun modtager medicinsk behandling, vil få tilbagefald, mens tallet reduceres til 20-35% af klienter, som også modtager kognitiv adfærdsterapi.

Ligeledes bør personer med tilbagevendende depressive episoder tilbydes kognitiv adfærdsterapi eller interpersonel terapi. For den del af disse, som har haft tre eller flere depressive episoder, og aktuelt ikke er inde i en depressiv episode, kan mindfulness-baseret kognitiv terapi være med til at mindske risikoen for tilbagefald, såfremt denne kombineres med kognitiv terapi eller medicinering.

Slutteligt konkluderer retningslinjerne, at personer, der får det bedre som følge af kognitiv adfærdsterapi, yderligere kan beskyttes mod tilbagefald, dersom de får 2-4 opfølgningssessioner over et år.

Ifølge ny forskning (Pearce et al, 2022), kan så lidt som 2,5 timers fysisk aktivitet per uge have en væsentlig beskyttende effekt mod depression. Der er altså betydelige mentale sundhedsmæssige fordele ved at være fysisk aktiv, og fysisk aktivitet kan derfor være et godt supplement til behandling af depression.

Behandling med kognitiv adfærdsterapi

I den kognitive adfærdsterapi, som vi specialiserer os i ved vores konsultation på Frederiksberg i København og i Aarhus, arbejdes der på den ene side med tanker og på den anden side med adfærd. Hovedtanken bag denne tilgang er, at man ikke direkte kan gå ind og påvirke følelserne eller de kropslige symptomer gennem psykoterapi, men at følelser, kropslige tilstande, tanker og adfærd er gensidigt forbundne og medierende, således at man ved at forbedre adfærds- og tankemønstre kan påvirke følelserne og de fysiologiske symptomer. Denne grundlæggende model kaldes populært ”den kognitive diamant” og danner grundlaget for kognitiv adfærdsterapi for depression.

I den kognitive del af terapien udfordres uhensigtsmæssige antagelser og tankemønstre, som er med til at opretholde den nedtrykte sindsstemning, og man arbejder hen mod mere hensigtsmæssige og realistiske forestillinger og antagelser om sig selv, omverden og fremtiden.

Dette gøres eksempelvis ved at identificere de underliggende antagelser samt øve sig i at lægge mærke til de automatiske negative tanker, disse fordrer.

På den adfærdsmæssige front søger man at fremme bedring ved at ændre på ydre forhold, som kan være med til at opretholde depression – eksempelvis social isolation og manglende aktivitet. Dette gøres blandt andet ved planlægning af glædesfyldte aktiviteter og lignende hjemmeopgaver.

Hos Psykologerne Johansen & Kristoffersen på Frederiksberg i København og i Aarhus specialiserer vi os netop i kognitiv adfærdsterapi. Vi tilpasser behandling for depression til det enkelte individs livsomstændigheder såvel som den nyeste forskning på området.


Referencer

Pearce M, Garcia L, Abbas A, et al. Association Between Physical Activity and Risk of DepressionA Systematic Review and Meta-analysisJAMA Psychiatry. 2022;79(6):550–559.