Depression

Depression er en udbredt psykisk lidelse, som hovedsageligt er kendetegnet ved tristhed, nedsat energi og manglende lyst og interesse. Hertil er søvnproblemer, appetitændringer, dårlig selvtillid og selvmordstanker almindelige symptomer. Symptomerne skal have stået på i mindst 2 uger, for at diagnosen kan stilles. En person ramt af depression ser omverden som grå og trist, hvorfor vedkommende bliver fastholdt og bekræftet i sin depressive tilstand. Det anslås, at 25% af kvinder og 15% af mænd vil opleve en behandlingskrævende depression i løbet af deres liv, hvor den anerkendte forskningsinstitution, NICE, anbefaler kognitiv adfærdsterapi til behandling af milde til moderate tilfælde. Ved moderat til svære depressive tilstande anbefales kognitiv adfærdsterapi i kombination med psykofarmaka. Psykologerne på vores klinik i København specialiserer sig i netop KAT og tilbyder forløb uden lange ventelister. Du kan læse mere om symptomer, forekomst og behandling ved depression længere nede på denne side.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om depression? 
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad er depression?

Depression er en sindslidelse karakteriseret ved reduceret stemningsleje, nedsat lyst og interesse samt øget træthed. For at diagnosen kan stilles, skal tilstanden vare ved i mere end to uger i mere end halvdelen af tiden hver dag. Yderligere må tilstande ikke være knyttet til en naturlig sorgreaktion, som i mange tilfælde kan afstedkomme lignende problematikker. Andre symptomer ved depression kan være skyldfølelse eller dårlig samvittighed, tanker om mindreværd eller nedsat selvtillid, selvmordstanker, koncentrationsproblemer, psykomotoriske forstyrrelser (rastløshed, uro, hæmning eller langsommelighed i for eksempel gestik og tale), søvnforstyrrelser, nedsat appetit, vægttab, vægtøgning eller nedsat sexlyst.

Når man rammes af depression, ændres den måde, man helt grundlæggende tænker på, og de negative tanker får meget mere plads. Ofte har mennesker med depression derfor negative tanker om sig selv, verden og fremtiden, og at udføre hverdagsopgaver opleves som en kamp. I tilfælde af svær depression kan lidelsen føre til tanker om at tage sit eget liv og i værste fald selvmord.

Det er vigtigt at påpege, at depression er en psykisk lidelse, og tilstanden er på ingen måde relateret til dovenskab, ligegyldighed eller almindeligt sløvsind, men ligger i stedet uden for personens kontrol.

Man skelner mellem mild, moderat og svær depression baseret på antallet af symptomer og deres sværhedsgrad. Hertil forekommer en tilstand kaldet dysthymi, som kendetegnes af et mere kronisk forløb over flere år, men som oftest er af en mildere karakter end almindelige depressive episoder. En depressiv episode varer normalt omkring et halvt år. I den mildeste ende af det, som ofte kaldes det “depressive spektrum”, ses de depressive reaktioner ved særlige belastninger. Symptomerne er i disse tilfælde ikke tilstrækkeligt udtalte til, at de opfylder kriterierne for dysthymi eller en depressiv episode, men kan i nogle tilfælde have en varighed på op til 2 år ved langvarig udsættelse for belastning. Slutteligt forekommer depressive episoder ved bipolar lidelse, som dog yderligere er karakteriseret af episoder af opstemthed kaldet mani eller hypomani.

Depression

Frit efter Padesky 1986

Årsager til depression

Depressioner udløses ofte af belastende omstændigheder; eksempelvis fyring, skilsmisse eller dødsfald i den nærmeste familie.  Generelt kan man sige, at alle større negative livshændelser kan være med til at gøre mennesker sårbare over for depression. Dog kan livshændelser ikke bære hele forklaringskraften, idet mange oplever svære livskriser uden at opleve depression, mens andre igen rammes af svær depression uden nogen specifik udløsende årsag. Dette skyldes, at andre faktorer spiller ind, hvor forskning viser, at både gener, opvækst, fysiske sygdomme og andre legemlige påvirkninger er med til at disponere for depression.

Man ved også, at der findes nogle helt specifikke forhold og hændelser, der har særlig risiko for at udløse depressive episoder, hvoraf de største er mørke vintre og fødsler. Depression knyttet til netop disse forhold har derfor fået deres egne betegnelser; henholdsvis vinterdepression og fødselsdepression. Megen nyere forskning har fokuseret at undersøge, hvorvidt der er noget særligt ved disse type depressioner, både hvad gælder hvordan de arter sig og hvordan de bedst behandles. Her kan du læse mere om vinterdepression og fødselsdepression.

Forekomst af depression

Depression er en af de hyppigst forekommende psykiske lidelser. Forekomsten af depressioner er øget gennem de sidste årtier, specielt de milde og moderat alvorlige. Statistikker viser, at mindst 25 % af alle kvinder og 15 % af alle mænd oplever en behandlingskrævende depression i løbet af livet. Den del, som er kronisk deprimerede, antages at udgøre 3-5%.

Behandling af depression

Både den britiske uafhængige forskningsinstitution NICE og Sundhedsstyrelsen (link til publikation) har publiceret anbefalinger for bedste praksis ved behandling af depression på grundlag af eksisterende forskning. Ifølge retningslinjerne skal behandlingen af depression først of fremmest tilpasses depressionens sværhedsgrad og eventuel tilstedeværelse af tidligere depressive episoder.

Ved subklinisk depression og mild til moderat depression anbefaler ovenstående retningslinjer, at kognitiv adfærdsterapi alene benyttes i behandlingen, mens det ved moderat til alvorlig depression anbefales, at kognitiv adfærdsterapi kombineres med medicinsk behandling i form af psykofarmaka. Personer, som er i umiddelbare risiko for tilbagefald eller har betydelige vedvarende symptomer efter afsluttet behandling, bør ligeledes behandles med kognitiv adfærdsterapi.

Ligeledes bør personer med tilbagevendende depression tilbydes kognitiv adfærdsterapi eller interpersonel terapi. For den del de af disse, som har haft tre eller flere depressive episoder, og aktuelt ikke er inde i en depression, kan mindfulness-baseret kognitiv terapi i gruppe være med til at mindske risikoen for tilbagefald, såfremt denne kombineres med kognitiv terapi eller medicinering. Slutteligt konkluderer retningslinjerne, at personer, der får det bedre som følge af kognitiv adfærdsterapi, yderligere kan beskyttes mod tilbagefald, dersom de får 2-4 opfølgningssessioner over et år.