Skærmafhængighed

Afhængighed af skærme, sommetider kaldet mobilafhængighed eller skærmafhængighed, henviser til en tilstand, hvor man oplever en ukontrollerbar trang til at engagere sig i skærmtid. Det kan for eksempel tage form af overdreven brug af sociale medier, computerspil, streaming eller andre aktiviteter, som udføres på computere, smartphones eller tablets. Mens det er et område, der stadig undersøges, viser forskningen en sammenhæng mellem overdrevet brug af skærme og kognitive udfordringer, isolation, søvnforstyrrelser og depression.

Afhængighed af skærme kan have både en fysisk og en psykisk dimension. Den fysiske afhængighed kan opstå, når kroppen vænner sig til den konstante stimuli fra skærmene. Såvel computerspil som sociale medier som TikTok eller Instagram tilbyder en række stimuli, der udløser dopamin, som giver personen en kortvarig oplevelse af tilfredsstillelse. Over tid skal der større og større mængder dopamin til at give denne effekt og opnå tilfredsstillelse. Ligeledes kan personen opleve symptomer som søvnforstyrrelser, hovedpine, og øjengener, når brugen af skærme reduceres.

Den psykiske afhængighed udtrykker sig som en intens følelse af, at man ikke kan leve uden konstant at være forbundet til skærme eller mobiltelefoner. Her er særligt kulturen omkring sociale medier blandt unge problematisk, da mange unge føler, at konstant brug af sociale medier er en nødvendighed for at kunne indgå succesfuldt i venskaber og sociale netværk. Personer, der er afhængige af skærme, kan føle, at de ikke kan håndtere visse situationer uden konstant at have adgang til skærmaktiviteter. Dette kan føre til forstærkning af positive antagelser om skærmbrug, samtidig med at tilliden til ens evne til at mestre livets udfordringer uden skærmene mindskes. Ofte vurderes det som umuligt at ændre adfærd og tankemønstre. Ligeledes negligerer personer med skærmafhængighed eller mobilafhængighed ofte de negative konsekvenser og fremhæver eller opfinder positive konsekvenser, hvilket bidrager til en ond cirkel af afhængighed. Kognitiv terapi kan være et værdifuldt redskab til at identificere og bryde disse destruktive tankemønstre og arbejde hen imod en sundere balance mellem skærmbrug og mentalt velvære.

Det kan være svært at afgøre, hvornår der er tale om et egentligt problem med skærmafhængighed. Sundhedsstyrelsens anbefalinger om skærmtid henviser ikke til et maksimalt antal timer dagligt. I stedet understreges, at skærmforbruget skal holdes på et niveau, hvor det ikke kompromitterer trivsel. Her lyder anbefalingerne blandt andet, at et sundt skærmforbrug indbefatter, at man evner at prioritere fysisk aktivitet og socialt samvær samt at lægge telefonen fra sig om natten og inden sengetid.

Mens afhængighed af skærme eller mobiltelefoner ikke aktuelt karakteriseres som en egentlig psykisk lidelse, kan man som tommelfingerregel tale om et afhængighedsproblem, når tilstanden resulterer i betydelige negative konsekvenser for individets daglige liv og mentale velvære. Ligeledes kan et tvangspræget behov for at engagere sig i skærmrelaterede aktiviteter eller konstant brug af mobiltelefoner, hvor man ikke er i stand til at lægge skærmen fra sig, være en indikator for, at der er tale om et afhængighedsproblem.

Grundene til, at nogle udvikler afhængighed af mobiltelefoner eller skærme, kan tilskrives et komplekst samspil mellem faktorer, både personlige og samfundsmæssige.

Skærmafhængighed er i høj grad betinget af den digitale tidsalders allestedsnærværende skærm- og internetbaserede aktiviteter. Forskningen peger på, at særligt unge i dag er i risiko for at udvikle afhængighed af computerspil eller mobilafhængighed. Dette kan på den ene side skyldes, at ungdomskulturen omkring socialt samvær i høj grad hænger sammen med færden på sociale medier som TikTok, Instagram og Snapchat. Samtidig er børn og unge mere påvirkelige af sociale indflydelser og har været eksponeret for skærme og fritidsaktiviteter forbundet med skærmtid, herunder streaming, mobilspil og computerspil, fra en tidlig alder.

Generelt peger forskningen på, at individer, der står over for personlige udfordringer eller døjer med usikkerhed, kan have højere risiko for at udvikle en afhængighed. Kontaktvanskeligheder og en følelse af, at man ikke kan imødekomme omgivelsernes krav, kan også bidrage. I denne kontekst ser det ud til, at personlighedstræk, tidligere livserfaringer og opvækstvilkår kan spille en rolle. Det er dog vigtigt ikke at drage alt for vidtrækkende konklusioner baseret på disse faktorer alene. Afhængighed kan også manifestere sig hos personer, der tidligere har fremstået som stabile og veltilpassede, og som kommer fra velfungerende familier.

Hvis du føler, at skærmafhængighed påvirker dit daglige liv negativt, kan det være tid til at søge professionel psykologisk hjælp. Psykologer specialiseret i afhængighed og teknologibrug kan hjælpe med at identificere årsagerne bag skærmafhængighed og udvikle sunde strategier til at genoprette balance. For forældre er det også vigtigt at være opmærksom på sine børns skærmtid. Hvis du bemærker, at dit barn viser tegn på overdreven brug af mobiltelefon, computerspil eller andre skærmaktiviteter, kan det være en god idé at konsultere en psykolog. De kan hjælpe med at evaluere omfanget af skærmafhængighed og guide både forældre og barn i retning af sundere skærmvaner.

Der er evidens for, at kognitiv terapi er en særligt effektiv tilgang til behandling af afhængighed, og herunder også når det kommer til afhængighed af skærme, computerspil og mobiltelefoner.

Hos Psykologerne Johansen og Kristoffersen tilbyder vi netop denne form for skræddersyet kognitiv adfærdsterapi, ved vores centralt beliggende klinikker i Aarhus og i København på Frederiksberg. I denne terapeutiske proces fokuseres der eksplicit på afhængighed af skærme, computerspil eller smartphones, idet der identificeres underliggende årsager og udvikles målrettede strategier med udgangspunkt i en grundig analyse af den individuelle problemstilling.

Der fokuseres indledningsvist på motivationen til at bryde afhængigheden, faktorer, der bidrager til eller forstærker afhængigheden, samt kortlægning af specifikke sårbare situationer. I den kognitive del af terapien fokuseres på at arbejde med eventuelle tankemønstre og antagelser, der kan bidrage til problematikken. Dette kan indebære udarbejdelse af konkrete lister over fordele og ulemper ved skærmforbrug. Samtidig stræber terapeuten og klienten efter at nå til enighed om realistiske mål for adfærdsændringer. Samtidig arbejdes der adfærdsmæssigt med udvikling af konkrete strategier for, hvordan sådanne ændringer implementeres og opretholdes over tid. Dette kan omfatte værktøjer til etablering af sunde rutiner, øget bevidsthed om skærmbrug og opbygning af alternative aktiviteter til at erstatte overdreven skærmtid.

Du er altid velkommen til at kontakte os for at høre mere eller booke en tid!