Religiøse tvangstanker

Tvangstanker, som typisk optræder i forbindelse med OCD, kan beskrives som ubehagelige eller uforståelige tanker, der trænger sig på og er tilbagevendende. Herunder har religiøse tvangstanker et særligt religiøst eller moralsk indhold, selvom både religiøse og ikke-religiøse kan opleve at have denne type tvangstanker. Det kan eksempelvis være tvangstanker om synd eller nødvendigheden af religiøse ritualer. Kognitiv adfærdsterapi med eksponering og responshindring har i forskningen vist sig at være den mest effektive behandlingsform ved tvangstanker. Her arbejdes der med at ændre uhensigtsmæssige tankemønstre samt med at optræne en modstand mod tvangshandlinger. Psykologerne på vores klinik på Frederiksberg er eksperter inden for denne type terapi. Læs mere om symptomer, forekomst og behandling af religiøse tvangstanker herunder.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om religiøse tvangstanker? 
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad er religiøse tvangstanker?

Tvangstanker er et kernesymptomer ved OCD og kan beskrives som påtrængende tanker, der er svære at skubbe fra sig og vender tilbage igen og igen. Det er karakteristisk for tvangstanker, at deres indhold er meningsløst i den forstand, at tankerne ikke nødvendigvis har nogen relation til personens egentlige ønsker, overbevisninger eller oplevelser. Derimod er indholdet af tvangstankerne ofte direkte ubehageligt for personen og virker måske uforståeligt.

Omkring 10% af personer med OCD oplever religiøse tvangstanker. Disse kan karakteriseres som tvangstanker med et særligt moralsk eller religiøst indhold. Tvangstanker af denne art forekommer både hos personer, der er religiøse, og hos personer uden religiøs baggrund samt ateister.

Eksempler på religiøse tvangstanker er:

  • Frygt for at udelade kære fra sin bøn
  • Bekymringer om blasfemi, herunder en frygt for at tænke blasfemiske tanker
  • Bekymringer om at begå synd
  • Bekymringer om, at man har fornærmet Gud eller ved et uheld tilbedt djævelen
  • Bekymringer om at udføre et religiøst ritual på den forkerte måde
  • Frygt for at have syndet
  • Frygt for tab af kontrol
  • Bekymringer i forhold til tallet 666, som for nogle forbindes med djævelen
  • Tanker om at være et ondt menneske
  • Frygt for at noget uønskeligt vil indtræffe ved fravær af religiøse ritualer

Selvom religiøse tvangstanker i og for sig er meningsløse eller urelaterede til personens faktiske overbevisninger, medfører de ofte stor angst. De fleste personer med OCD vil forsøge at dulme denne angst eller at standse de tilbagevendende tanker ved at udføre såkaldte tvangshandlinger. Tvangshandlinger kan både være fysiske handlinger, såsom at lægge panden mod jorden, eller mentale handlinger, såsom at gentage et mantra. I mange tilfælde har tvangshandlingerne en religiøs konnotation, men handlingerne kan også være umiddelbart urelaterede til tankernes indhold – eksempelvis at tænde og slukke lyset.

Eksempler på typiske religiøse tvangshandlinger kunne være:

  • At udføre tvangsmæssig bøn
  • At undersøge eller spørge om en handling er moralsk eller religiøst korrekt
  • At have religiøse symboler eller objekter på sig
  • At opsøge præster eller andre religiøse autoriteter
  • At opsøge kirker, moskeer eller andre gudshuse
  • At lave ”kortsets tegn” eller andre rituelle handlinger
  • At udføre mentale ritualer såsom at bede til Gud, bede om tilgivelse eller tænke ”rene” og ”uskyldige” tanker

Udover tvangshandlinger ses undgåelsesadfærd også hyppigt hos personer med religiøse tvangstanker. Undgåelsesadfærd er enhver type adfærd, der har til hensigt at minimere risikoen for at opleve ubehagelige tvangstanker. Typisk handler det altså om at undgå triggere, eksempelvis at undgå “uhellige steder”, syndige mennesker eller at undgå at sige visse ord.

Test dig selv for OCD (18+ år)Test dig selv for OCD (6-17 år)

Årsager til religiøse tvangstanker

Forskning viser, at obsessiv-kompulsiv tilstand, OCD, skyldes et samspil mellem genetiske og miljømæssige faktorer, og at ætiologien minder meget om den, der ses ved andre angstlidelser. OCD udvikles således på den ene side grundet medfødte forhold, herunder bestemte neurobiologiske strukturer, og på den anden side grundet miljørelaterede forhold såsom opvækst og kultur. Især tidligt debuterende OCD lader til at have et stærkt genetisk komponent.

De miljømæssige forhold har kun i en vis udstrækning betydning for udviklingen af OCD generelt, men omgivelser og oplevelser lader i særlig grad til at have en indvirkning på den type af tvangstanker, man udvikler. Således kan der tit spores enten kulturelle og normative forhold i personens liv eller specifikke hændelser, der har været udløsende for religiøse tvangstanker. I forlængelse heraf ses religiøse tvangstanker oftere hos individer fra samfund og kulturer, hvor religion spiller en signifikant rolle.

Behandling af religiøse tvangstanker

Forskning har vist, at kognitiv adfærdsterapi specialiseret til OCD er den mest effektive behandlingsmetode til at reducere religiøse tvangstanker. I denne terapiform lægges der stor vægt på især teknikken eksponering med responshindring, hvor man i trygge omgivelser og i små skridt øver sig i at blive udsat for situationer, der trigger de religiøse tvangstanker, og derefter arbejder på ikke at reagere med tvangshandlinger som sædvanligt. Samtidig arbejdes der kognitivt med omstrukturering af uhensigtsmæssige tankemønstre, og også undgåelsesadfærd adresseres.