Religiøse tvangstanker

Moralske tvangstanker eller religiøse tvangstanker er en variation af obsessioner, som typisk optræder i forbindelse med OCD. Tvangstanker kan beskrives som ubehagelige eller uønskede tanker, der trænger sig på og er tilbagevendende. Denne form for tvangstanker bærer præg af et særligt religiøst eller moralsk indhold, selvom både religiøse og ikke-religiøse kan opleve at have denne type tvangstanker. Det kan eksempelvis være tvangstanker om at være et dårligt menneske, om synd eller nødvendigheden af religiøse ritualer. Kognitiv adfærdsterapi med eksponering og responshindring har i forskningen vist sig at være den mest effektive behandlingsform ved tvangstanker og OCD. Her arbejdes der med at ændre uhensigtsmæssige tankemønstre samt med at optræne en modstand mod tvangshandlinger. Psykologerne på vores klinikker i Aarhus og på Frederiksberg i København er eksperter inden for denne type terapi. Læs mere om symptomer, forekomst og behandling af religiøse tvangstanker herunder.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om religiøse tvangstanker? 
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad er religiøse eller moralske tvangstanker?

Tvangstanker er et kernesymptomer ved OCD og kan beskrives som påtrængende tanker, der er svære at skubbe fra sig og vender tilbage igen og igen. Det er karakteristisk for tvangstanker, at deres indhold er meningsløst i den forstand, at tankerne ikke nødvendigvis har nogen relation til personens egentlige ønsker, overbevisninger eller oplevelser. Derimod er indholdet af tvangstankerne ofte direkte ubehageligt for personen og virker måske uforståeligt.

Omkring 10% af personer med OCD oplever religiøse tvangstanker. Disse kan karakteriseres som tvangstanker med et særligt moralsk eller religiøst indhold. Tvangstanker af denne art forekommer både hos personer, der er religiøse, og hos personer uden religiøs baggrund samt ateister.

Eksempler på religiøse eller moralske tvangstanker er:

  • Tanker om at være et ondt eller dårligt menneske
  • Frygt for at tænke dårlige eller negative tanker
  • Frygt for at udelade kære fra sin bøn
  • Bekymringer om blasfemi, herunder en frygt for at tænke blasfemiske tanker
  • Bekymringer om at begå synd
  • Bekymringer om, at man har fornærmet Gud eller ved et uheld tilbedt djævelen
  • Bekymringer om at udføre et religiøst ritual på den forkerte måde
  • Frygt for at have syndet
  • Frygt for tab af kontrol
  • Bekymringer i forhold til tallet 666, som for nogle forbindes med djævelen
  • Frygt for at noget uønskeligt vil indtræffe ved fravær af religiøse ritualer

Selvom religiøse tvangstanker i og for sig er meningsløse eller urelaterede til personens faktiske overbevisninger, medfører de ofte stor angst. De fleste personer med OCD vil forsøge at dulme denne angst eller at standse de tilbagevendende tanker ved at udføre såkaldte tvangshandlinger. Tvangshandlinger kan være fysiske handlinger, såsom at lægge panden mod jorden eller sige en bøn, eller de kan være mentale handlinger, såsom at gentage et mantra eller forme positive visualiseringer i tankerne. I mange tilfælde har tvangshandlingerne en religiøs konnotation, men handlingerne kan også være umiddelbart urelaterede til tankernes indhold – eksempelvis at tænde og slukke lyset.

Eksempler på typiske moralske eller religiøse tvangshandlinger kunne være:

  • At undersøge eller spørge om en handling er moralsk eller religiøst korrekt
  • At udføre tvangsmæssig bøn
  • At have religiøse symboler eller objekter på sig
  • At opsøge præster eller andre religiøse autoriteter
  • At opsøge kirker, moskeer eller andre gudshuse
  • At lave ”kortsets tegn” eller andre rituelle handlinger
  • At udføre mentale ritualer såsom at bede til Gud, bede om tilgivelse
  • At forsøge at tænke ”rene” og ”uskyldige” tanker
  • At monitorere ens egne tanker for moralsk forkasteligt indhold

Udover tvangshandlinger ses undgåelsesadfærd også hyppigt hos personer med religiøse tvangstanker. Undgåelsesadfærd er enhver type adfærd, der har til hensigt at minimere risikoen for at opleve ubehagelige tvangstanker. Typisk handler det altså om at undgå triggere, eksempelvis at undgå “uhellige steder”, syndige mennesker eller at undgå at sige visse ord.

Test dig selv for OCD (18+ år)Test dig selv for OCD (6-17 år)

Eksempel på moralske og religiøse tvangstanker

Mette er 34 år gammel og er meget optaget af at være en god mor for sine børn, en god partner og en god person. Hun får tit at vide, at hun er opmærksom og betænksom, og hun er vellidt af de fleste. Lige siden hun gik i folkeskolen har hun dog været plaget af bekymringer om at gøre noget forkert eller om at være et ondt eller dårligt menneske.

Siden hun fik børn er sådanne tanker taget til, og det fylder efterhånden mere og mere i hendes hverdag. Hver eneste gang hun mindes om kriminalitet, vold eller verdens ulykker, bliver hun bange for, hvorvidt hendes dårlige tanker eller handlinger kunne føre til, at hende eller hendes børn bliver straffet eller kommer galt af sted. Derfor monitorerer hun konstant sine handlinger og sine tanker og forsøger at handle korrekt og moralsk i alt, hvad hun gør. Hun forsøger ligeledes alt hvad hun kan at lade være med at tænke på noget dårligt. Men jo mere hun forsøger at tænke gode og moralske tanker samt at handle korrekt og godt, jo flere “dårlige” tanker kommer der til hende, og jo mere øges den indre tvivl og fornemmelse af, at hun er et dårligt menneske. Nogle af tankerne er sætninger, der pludselig popper op – eksempelvis “Gud skal brænde i helvede” eller “Jeg fortjener at dø”. Andre gange er det en slags indtrængende forestillingsbilleder om at gøre umoralske handlinger såsom at være sin mand utro, brænde et kors eller stjæle fra et barn.

Når tankerne opstår, føler hun en stærk trang til at neutralisere dem eller på anden måde handle imod dem, så hun kan dulme den indre angst og tvivl på, om hun i virkeligheden er et dårligt menneske. Selvom hun førhen ikke har været særlig religiøs, begynder Mette at bede til Gud og gentager i disse bønner alle hendes kæres navne mange gange. Ligeledes undgår hun at sige bandeord og stopper helt med at se film og serier af frygt for at blive mindet om syndfulde eller moralsk forkastelige handlinger. Hun prøver konstant at tænke “rene” og “uskyldige” tanker, men tvangstankerne vender altid tilbage.

Til sidst bruger Mette flere timer hver dag på at udføre tvangshandlinger for at dulme sin angst. Hun gentager positive mantraer og bønner, analyserer konstant sine egne handlinger og lukker omhyggeligt øjnene og danner sig indre “rene” billeder, hver gang hun får en dårlig tanke. Hun opsøger kirker og præster i søgen efter trøst og svar på sine uendelige bekymringer. Hun undgår også alle “uhellige steder” og mennesker, der måske kan udløse tvangstanker.

Selvom hun rent logisk synes, at tankerne er meningsløse, bliver hun så overvældet af angst, at hendes liv til sidst føles som et emotionelt kaos. De mange timer brugt på tvangshandlinger stjæler af den tid, hun ellers kunne have brugt med sine børn eller på sit arbejde, og hun føler sig endnu mere som et dårligt menneske. Til sidst beslutter hun at kontakte en psykolog for at bryde den onde cirkel.

Årsager til moralske tvangstanker

Forskning viser, at obsessiv-kompulsiv tilstand, OCD, skyldes et samspil mellem genetiske og miljømæssige faktorer, og at ætiologien minder meget om den, der ses ved andre angstlidelser. OCD udvikles således på den ene side grundet medfødte forhold, herunder bestemte neurobiologiske strukturer, og på den anden side grundet miljørelaterede forhold såsom opvækst og kultur. Især tidligt debuterende OCD lader til at have et stærkt genetisk komponent.

De miljømæssige forhold har kun i en vis udstrækning betydning for udviklingen af OCD generelt, men omgivelser og oplevelser lader i særlig grad til at have en indvirkning på den type af tvangstanker, man udvikler. Således kan der tit spores enten kulturelle og normative forhold i personens liv eller specifikke hændelser, der har været udløsende for religiøse tvangstanker. I forlængelse heraf ses religiøse tvangstanker oftere hos individer fra samfund og kulturer, hvor religion spiller en signifikant rolle.

Behandling af religiøse tvangstanker

Forskning har vist, at kognitiv adfærdsterapi specialiseret til OCD er den mest effektive behandlingsmetode til at reducere religiøse tvangstanker. I denne terapiform lægges der stor vægt på især teknikken eksponering med responshindring, hvor man i trygge omgivelser og i små skridt øver sig i at blive udsat for situationer, der trigger de religiøse tvangstanker, og derefter arbejder på ikke at reagere med tvangshandlinger som sædvanligt. Samtidig arbejdes der kognitivt med omstrukturering af uhensigtsmæssige tankemønstre, og også undgåelsesadfærd adresseres.