Aerofobi – angst for at flyve

Flyskræk, som på latin hedder aerofobi eller aviatofobi, betyder angst for at flyve. Fobien er kendetegnet ved en overdreven og ubehagelig frygt for at flyve, som er begrænsende for ens livsudfoldelse. Eksempelvis kan det forhindre personer i at tage på ferie eller at tage bestemte jobs, hvor flyvning er påkrævet. Forskning viser, at kognitiv adfærdsterapi med eksponering er den mest effektive behandlingsform ved flyskræk, og 90-95% af alle mennesker, der modtager denne behandling, oplever bedring inden for 5-10 sessioner. Du kan læse mere om aerofobi, forekomst og behandling i nedenstående eller kontakte Psykologerne Johansen & Kristoffersen, som tilbyder behandling med kort ventetid på Frederiksberg, for at høre nærmere. 

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om flyskræk?
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad er flyskræk?

Aerofobi eller aviatofobi betyder frygt eller fobi for at flyve og er bedre kendt under navnet ”flyskræk”. Flyskræk karakteriseres af overdreven frygt for, noget skal gå galt under flyveturen, og ledsages af ubehagelig angst ved tanken om at flyve med en flyvemaskine eller under flyrejser. Diagnostisk falder flyskræk under betegnelsen ”specifik fobi”, idet frygten knytter sig specifikt til flyvning. Angsten for at flyve kan udløse panikanfald samt en række følelsesmæssige og kropslige symptomer, som man også ser ved andre angstlidelser. Blandt disse kan nævnes svimmelhed, koldsved, rysten samt hjertebanken. Også fornemmelsen af at være fanget eller lammet er hyppigt forekommende i flyvesituationer. 

I mange tilfælde forsøger personer med flyskræk at håndtere deres angst ved at rejse sammen med andre, distrahere sig selv (eksempelvis ved at tage høretelefoner på og se film, spille spil el.lign.), tage beroligende medicin eller drikke alkohol forinden eller under flyvningen. Andre er intenst opmærksomme på kabinepersonalets reaktioner, på lyde og bevægelser i flyet, på andre fly i luften, på fugle, vejr, eller andet, der anses som potentielle tegn på, at en ulykke kan indtræffe. De fleste starter dog med at forsøge at berolige sig selv eller at undgå flyveturen i god tid inden, de sidder i flyet. Mange med flyskræk læser meget om flytyper, flyselskaber, hvor den største risiko er i forhold til hvor man sidder i flykroppen, de hyppigste årsager til ulykker, hvordan man kan øge chancen for overlevelse ved en flyulykke, generelle ulykkesstatistikker og undersøger alternative måder at rejse på samt udtænker undskyldninger for at aflyse flyveturen 

Desværre fører disse metoder, som kan betegnes som sikkerhedsadfærd, dog ofte til, at man opretholder eller forstærker angsten for at flyve. Både anvendelse af beroligende midlerekstrem distraktion og ekstrem overvågenhed medfører nemlig, at personen i flyvesituationen ikke opnår tilvænning til situationen. Adfærden kan komme i vejen for den tilstedeværende i situationen, der er nødvendig for at kunne gøre sig positive erfaringer med, at flyvning ikke er farligt, og at de mange angstprovokerende fornemmelser og lyde under flyvningen er harmløse. I stedet kan visse former for sikkerhedsadfærd komme til at bekræfte personen i, at det er farligt at flyve. I mere ekstreme tilfælde undgås fly fuldstændig til fordel for tog eller bil. Denne form for undgåelsesadfærd kan være meget begrænsende for individer med aerofobi, eftersom de kan føle sig nødsaget til at afslå jobs, der påkræver forretningsrejse, eller aldrig at tage på ferie, hvor flyvning er involveret.

Situationelle fobier som aerofobi har mange fælles træk med panikangst, herunder undgåelse af bestemte situationer og panikanfald. En person med specifik fobi for at flyve har dog typisk en frygt for, at der skal ske en flyulykke, hvor en person med panikangst typisk er bange for at få et panikanfald i flyet. 

Test dig selv for angst

Årsager til flyskræk

Specifikke fobier opstår typisk i et samspil mellem genetiske prædispositioner for at udvikle en angstlidelse og personlige erfaringer og oplevelser. Aerofobi opstår således typisk i forbindelse med en specifik flyrejse, hvor der for eksempel har været turbulens eller en ubehagelig landing, og hvor man har opfattet situationen som truende. Tilsvarende udvikler mange flyskræk som følge af information om andres oplevelser. Det bedste eksempel er muligvis hændelserne i forbindelse med 9/11, hvor forekomsten af flyskræk steg væsentligt i tiden derefter, fordi de stærke TV-billeder fra hændelserne havde en stor indvirkning på manges oplevelse af risikoen ved at flyve. Man kan også være blevet påvirket indirekte, hvis man har haft personer i sit nærmiljø, som har udvist en stærk frygt for at flyve, især hvis disse er nærtstående familiemedlemmer. 

Forekomst af flyskræk

Flyskræk tilhører kategorien ”specifikke fobier” og betegnes som en situationel fobi, da den knytter sig til specifikke situationer i forhold til at flyve. Undersøgelser viser, at mellem 10-20 % af befolkningen på et tidspunkt i livet rammes af en specifik fobi, men det er usikkert, hvor stor en andel af disse er specifikt relateret til at flyve. 

Forskning har vist, at flere kvinder end mænd har fobiske angstlidelser. 

Behandling af flyskræk

Kognitiv adfærdsterapi har vist sig meget effektiv i behandlingen af aerofobi, hvor 90-95% af alle personer med specifikke fobier oplever bedring inden for 5-10 sessioner. Psykoedukation er et væsentligt element tidligt behandlingen af flyskræk. Dette vil typisk indebære generel information om fly og flysikkerhed samt indsigt i kropslige reaktioner og disses sammenhæng med ens fortolkning, følelser og adfærd i forbindelse med flyvesituationer.

Den egentlige behandling tager blandt andet udgangspunkt i personens egne forestillinger om flyvesituationen, hvor man forsøger at identificere uhensigtsmæssige tanker og antagelser, som opretholder undgåelsesadfærd samt udløser angst. De uhensigtsmæssige negative automatiske tanker og antagelser omstruktureres i terapien, og man lærer at benytte mere hensigtsmæssige copingstrategier. 

For langt de fleste vil konkret eksponering være et afgørende element, hvor man ofte starter med at skulle forholde sig til flyvning og flyulykker på en angst- og fareuforenelig måde i gradvis eksponering for egne forestillinger, tekster, billeder eller videoer. Man kan dermed opnå korrigerende erfaring og fysiologisk tilvænning til situationerne og tage ét skridt ad gangen henimod de mere angstprovokerende situationer.

Det er nærmest umuligt at komme af med flyskræk uden, at man på et tidspunkt skal eksponere for selve flyvesituationen, men den gradvise tilgang gør, at man vil have sænket angsten betydeligt, inden man når hertil. Derudover vil man have en anden forståelse og en række specifikke værktøjer med på turen, der gør, at flyveturen vil opleves på en anden måde. På denne måde kan personen lære at håndtere sin angstreaktion i forbindelse med det at flyve, og angstreaktionen vil i sidste ende blive udslukket. Hvis du er interesseret i et afgrænset behandlingstilbud for specifikke fobier, kan du læse mere om fobi-pakken her.