Emetofobi – angst for at kaste op eller se opkast

Emetofobi betyder angst for opkast og kan karakteriseres som en specifik fobi. Personer med denne lidelse frygter opkast og er som regel bange for at se eller lugte bræk og/eller bange for at kaste op selv. En hollandsk undersøgelse viste, at næsten 9 % rammes af en eller anden form for emetofobi, som ellers er en relativt ukendt fobi og ofte fejldiagnosticeres. Undgåelsesadfærd hos personer med denne fobi kan i mange tilfælde være meget begrænsende for livsførelsen, da eksempelvis offentlige steder med mange mennesker eller fester undgås.Kognitiv adfærdsterapi har vist sig yderst effektiv i behandlingen af specifikke fobier, og hos Psykologerne Johansen & Kristoffersen på Frederiksberg specialiserer vi os i netop denne behandlingsform; endog med skræddersyede forløb til netop fobier. Du kan læse mere om symptomer, årsagsforklaringer og behandling ved opkastfobi herunder.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om emetofobi? 
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad er emetofobi?

Emetofobi er en fobisk, vedvarende og irrationel angst for opkast. Fobien findes i mange variationer og kan eksempelvis omfatte angst for kvalme og følelsen af at kaste op, angst for smitte fra opkast, eller angsten for at se, høre eller lugte opkast. Blot det at høre nogen nævne opkast kan for mange medføre stor angst. Det centrale ved fobien er således en stærk angstreaktion forbundet med den væmmelse og det ubehag, opkast i forskellige sammenhænge fremkalder.

Når en person med opkastfobi konfronteres med kvalme eller opkast, kan vedkommende opleve almene angstsymmptomer såsom åndenød, rysten, forhøjet puls og sveden. Konfrontationer med opkast kan være forbundet med angstprovokerende tanker om, at opkasten udgør en smittefare og er farlig, eller at man selv vil kaste op, hvis man ser, lugter eller hører andres opkast. Også tanken om pinligheden ved at komme til at kaste op i offentligheden kan fylde meget for nogle mennesker med emetofobi.

Personer med denne lidelse undgår således ofte sociale aktiviteter og sammenhænge, hvor de kan tænkes at komme i kontakt med situationer relateret til deres fobi. De kan eksempelvis være bange for at opholde sig i store menneskemængder såsom i teatret, biografen eller til sportsarrangementer. Ligeledes er der tendens til undgåelse af sociale begivenheder, hvor der er risiko for berusede mennesker, idet der her er en øget risiko for at blive eksponeret for opkast. Emetofobi er desuden ofte relateret til en angst for at blive smittet med opkast-relaterede sygdomme såsom influenza, hvilket yderligere kan medføre, at personen isolerer sig selv for dermed at undgå al smittefare. I alvorlige tilfælde fører fobien til næsten total isolation.

Andre kendetegn:

  • Mange emetofobikere undgår offentlige transportmidler, idet de er bange for at komme til at kaste op offentligt, og/eller da da de er bange for at få eller se andre blive køresyge.
  • De har ofte en meget høj køkkenhygiejne med særlige forholdsregler i forbindelse med fødevarer. Denne sikkerhedsadfærd, som har til hensigt at forebygge opkast medfører, at man kan have svært ved at spise på restaurant. På grund af varsomheden med mad bliver nogle fejldiagnosticeret som havende en spiseforstyrrelse.
  • Mange har svært ved at tage medicin, såfremt kvalme fremgår som bivirkning på indlægssedlen.
  • Mange har svært ved at gå til lægen, idet de frygter, at andre patienter kan smitte.
  • Nogle emetofobiske kvinder forsøger at undgå graviditet på grund af frygt for morgenkvalme. Da børn har tendens til opkastrelaterede sygdomme i højere grad end voksne, kan dette også afholde dem fra at få børn.
  • Nogle har svært ved at skelne mellem forskellige fornemmelser, der opstår i maven. Sensationer som sult, overmæthed, ømme muskler m.m. vil oftest blive misfortolket som symptomer på maveinfluenza og dermed forbundet med opkast.

Årsager til angst for opkast

Emetofobi er blandt de mere ukendte fobier, og der findes meget få studier om netop denne fobi. Derfor er det også svært at angive specifikke årsager til udviklingen af lidelsen. Man mener dog, at årsagen sommetider kan være en specifik traumatisk oplevelse med opkast, eksempelvis at have haft roskildesyge eller en anden ubehagelig oplevelse. Det er dog ikke altid, at personen kan huske hændelsen, som ofte optræder i barndommen. Langt de fleste emetofobikere rapporterer, at de ikke kender årsagen til, hvorfor og hvordan de har udviklet fobien. Yderligere kan man pointere, at det evolutionært har været gavnligt at være påpasselige omkring sygdomsfremkaldende situationer, hvorfor vi mennesker kan tænkes at have nedarvet en tendens til at frygte opkast.

Forekomst af opkastfobi

Grundet manglende forskning på området er der ikke meget viden om forekomsten af emetofobi. En hollandsk undersøgelse viser, at prævalensen i den hollandske stikprøve var 8,8 %. I denne undersøgelse var fire gange så mange kvinder end mænd ramt af lidelsen. I forhold til specifikke fobier generelt viser forskning, at mellem 12 og 20 % af alle personer i Danmark rammes af en specifik fobi i løbet af deres liv.

Behandling af emetofobi

Der er bred enighed om, at den bedste behandling af emetofobi er kognitiv adfærdsterapi. Forskning har vist, at 90-95 % af personer med en specifik fobi, der modtager kognitiv adfærdsterapi, får det væsentligt bedre som følge af behandlingen.

Hvis du er interesseret i et afgrænset behandlingstilbud for specifikke fobier, kan du læse mere om fobi-pakken her.