Vandskræk - aquafobi

Vandskræk, også kaldet hydrofobi eller aquafobi, er en af de mest udbredte specifikke fobier og forekommer hos op til én ud af 50 mennesker. Fobien relaterer sig oftest til en frygt for at drukne og omhandler især det at bade, men kan også omhandle vand og interaktion med vand mere generelt. Aquafobi kan være meget begrænsende for livsudfoldelsen og føre til megen angst og ubehag. Heldigvis kan lidelsen i langt de fleste tilfælde behandles på kun 5-10 sessioner med kognitiv adfærdsterapi, som vi tilbyder ved vores psykologpraksisser i Aarhus og på Frederiksberg i København. Læs mere om vandskræk, herunder forekomst, årsagsforklaringer og behandling, her på siden.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om vandskræk?
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad er vandskræk?

Vandskræk, aquafobi eller hydrofobi er alle termer, der dækker over en meget udbredt specifik fobi for vand. Mere præcist relaterer fobien sig som oftest til en angst for at drukne, hvor personen frygter at være nedsænket i vand, fordi de er bange for, at de vil få krampe, blive holdt fast ved bunden, vil blive ført med strømmen eller på anden måde vil være i risiko for at drukne. Hos børn kan fobien også optræde i mere diffuse former, hvor barnet eksempelvis frygter rindende vand, regn eller vandpytter. Dette kan skyldes, at barnet endnu ikke har en fuldt udviklet verdensforståelse og derfor oplever druknefare for dem selv eller andre ved det blotte syn af vand. Dog findes der også tilfælde af svær aquafobi hos voksne, hvor vand i alle former fremkalder frygt, og hvor vandskrækken eksempelvis fører til forringet væskeindtag eller begrænsning af vask og håndvask. 

For personer med denne lidelse er de frygtede situationer typisk relateret til at bade, herunder i søer, pools eller havet. Personer med svær frygt for vand vil desuden rapportere stærk angst i situationer, hvor der er en risiko for at kunne blive udsat for vand, eksempelvis under færge- eller bådtransport, ved at køre over broer, eller ved besøg i akvarier.

Når de konfronteres med sådanne situationer, kan de opleve angstsymptomer som forøget puls, besværet vejrtrækning, sveden eller rysten såvel som følelser af frygt og panik. Disse symptomer kan også indtræde allerede inden den potentielle badesituation, for eksempel ved den blotte tanke om at skulle i svømmehallen eller på badeferie. 

Grundet det stærke ubehag vil personer med aquafobi eller hydrofobi i mange tilfælde forsøge at undgå situationer, der kan udløse deres angst. Denne undgåelsesadfærd er i mange tilfælde det mest problematiske ved lidelsen og den primære motivator for at søge hjælp. Det, at man aldrig svømmer, er trods alt ikke i sig selv det store problem, men fobien kan begrænse livsudfoldelsen betydeligt ved eksempelvis at sætte én ud af stand til at deltage i aktiviteter som svømmehalsfødselsdage, ture på stranden eller ferier under varme himmelstrøg. 

Heldigvis kan specifikke fobier som vandskræk i 95 % af tilfælde behandles på kun 5 – 10 sessioner med kognitiv adfærdsterapi, som vi tilbyder ved vores praksis på Frederiksberg i København. Du kan læse mere om behandlingen nederst på denne side.

Årsager til frygt for vand

Generelt har man fundet, at der er både en arvelig og en miljømæssig komponent ved udviklingen af angstlidelser såsom specifikke fobier. Det betyder på den ene side, at det er muligt at nedarve en genetisk prædisposition for at udvikle en fobi. På den anden side spiller den enkeltes livserfaringer og oplevelser en rolle for, om angst udvikles, og hvorledes den arter sig. 

Aquafobi hos forældre kan føre til forøget forekomst af vandskræk hos børn gennem en mekanisme kaldet modellering, hvor børnene lærer via forældrenes adfærd, at vand er farligt. Der kan også sommetider identificeres en specifik hændelse, som har været medvirkende til at udløse fobien – eksempelvis at man har været tæt på at drukne, har set andre være tæt på at drukne, eller har set mennesker drukne på film. I mange tilfælde kan der dog ikke identificeres nogen direkte udløsende årsag til fobien, som i stedet har udviklet sig over en årrække.  

Forekomst af aquafobi

Det estimeres, at 10–20 % af alle mennesker på et tidspunkt i livet vil lide af en specifik fobi. Blandt disse er vandskræk en af de hyppigst forekommende fobier, og undersøgelser i Island viser eksempelvis, at hele 1,8% af den islandske befolkning lider af aquafobi. Det svarer altså til, at omkring én ud af halvtreds mennesker lider af svær fobi for vand.

Vandskræk er en fobi, som kan forekomme i alle aldersgrupper. Forskningen viser desuden, at flere kvinder end mænd rammes af fobiske angstlidelser.

Behandling af vandskræk

Kognitiv adfærdsterapi med eksponering er en af de absolut mest effektive behandlingsformer, når det kommer til specifikke fobier som aquafobi. Med denne metode kan langt de fleste tilfælde af lidelsen behandles på mellem 5 og 10 sessioner. 

Den kognitive adfærdsterapi har både en tankemæssig og en adfærdsmæssig komponent. Den kognitive del af terapien fokuserer på de tanker og antagelser, som ligger bag den irrationelle frygt for vand, og i terapien undersøges sådanne kognitioner, idet man forsøger at fremme mere realistiske og hensigtsmæssige tankemønstre vedrørende vand og druknefare. 

Den adfærdsmæssige del af terapien er helt central og tager primært form af eksponering, hvor personen i kontrollerede, forudsigelige omgivelser får anledning til at afkræfte sine katastrofetanker og at udslukke den ubehagelige kropslige og følelsesmæssige reaktion via tilvænningMere specifikt er der tale om forlænget, gradvis eksponering, hvilket betyder, at man udsættes for små doser af de frygtede situationer trin for trin, idet man starter med let ubehagelige situationer og derefter arbejder sig gradvist opad, når man er klar til at tage det næste trin. 

I tilfælde af vandskræk kan man for eksempel starte med at holde en mundfuld vand i munden og dernæst sænke ansigtet ned i vand i håndvasken i længere og længere tid. Siden kan man arbejde sig hen imod at bade i en svømmehal og til sidst i havet. Under eksponeringsterapien vil man aldrig blive tvunget helt ud, hvor man ikke kan bunde (altså metaforisk – for netop aquafobi er det meget muligt, at svømning, hvor man ikke kan bunde, vil være en relevant del af eksponeringen) forstået på den måde, at tempoet er ens eget, og at man kun udsættes for situationer, man føler, at man kan håndtere. 

Hos psykologerne Johansen & Kristoffersen på Frederiksberg i København, i Aarhus tilbyder vi kognitiv adfærdsterapi for vandskræk i henhold til bedste behandlingspraksis og nyeste forskning på området. Kontakt os for at bestille tid til en indledende konsultation, eller hvis du har eventuelle spørgsmål. Lider du af aquafobi, kan du også vælge et afgrænset behandlingstilbud for specifikke fobier kaldetfobi-pakken.