Sygdomsangst

Sygdomsangst, også kaldet helbredsangst eller hypokondri, er en angstlidelse karakteriseret af en frygt for at blive syg eller for, at der er noget galt med ens fysiske helbred. Personer med sygdomsangst er ofte overopmærksomme på kropslige symptomer og overfortolker almindelige fornemmelser til at omhandle alvorlig sygdom. Som resultat vil en person med helbredsangst typisk have hyppige lægebesøg, og andre vil måske kalde vedkommende for hypokonder. Behandling med kognitiv adfærdsterapi kan hjælpe personer med sygdomsangst til at danne mere realistiske tankemønstre og opfattelser af kropslige fornemmelser. På vores klinik specialiserer vi os netop i denne behandlingsform.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om sygdomsangst?
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad er sygdomsangst?

Sygdomsangst kaldes også for hypokondri eller helbredsangst. Det er personer med denne lidelse, man i folkemunde ofte omtaler som hypokondere. Tilstanden er karakteriseret ved en vedvarende optagethed af og frygt for at have en eller flere fremadskridende og alvorlige fysiske sygdomme. Kropslige fornemmelser, bekymringer og tanker tolkes som tegn på sygdomme og fører til overdreven bekymring og angst. For eksempel kan stik eller jag i kroppen, hovedpine, mavepine eller andre normale, forbigående symtpomer fortolkes som tegn på blodpropper, kræft, sclerose eller andre alvorlige tilstande.

Ofte er det en eller flere bestemte lidelser, som personen frygter at lide af, og vedkommende vil gentagende gange tjekke sin krop for symptomer herpå samt eventuelt bede andre om at se eller mærke efter. Det er dog væstenligt at bemærke, at en overopmærksomhed på bestemte kropslige fornemmelser i sig selv kan medføre en overvurdering af forekomsten af sådanne fornemmelser, hvorved der tegner sig en ond cirkel. Samtidig kan også angst i sig selv føre til yderligere kropslige symptomer, eksempelvis hjertebanken og svedeture, som kan fortolkes som tegn på sygdom.

Hos personer med sygdomsangst er det dog ikke de fysiske symptomer i sig selv, der er problematiske, men derimod de tilbagevendende tanker og den overdrevne angst forbundet hermed. Frygten for at lide af en ofte sjælden eller ikke-diagnosticerbar sygdom med få eller ingen behandlingsmuligheder kan overskygge det meste af tilværelsen for personer, der er ramt af sygdomsangst. Dermed bliver sygdomsangsten den lidelse, der egentlig hæmmer personens livsudfoldelse og velbehag – ikke den eller de sygdomme, vedkommende frygter at lide af.

Personer med sygdomsangst går typisk hyppigt til lægen, fordi det kortvarigt kan bringe lettelse og forsikring om, at vedkommende ikke fejler noget alvorligt. Dette lindrer dog ikke selve angstlidelsen, og ofte vil tankerne, uroen og mistankerne melde sig igen efter kort tid.

Test dig selv for angst

Årsager til sygdomsangst

Angstlidelser er til dels arvelige, og det er muligt at have en medfødt genetisk disposition for at udvikle en angstlidelse såsom sygdomsangst. Dog spiller også miljøet en rolle og kan være medvirkende til, at angst udløses hos individer, der har en sådan medfødt sårbarhed. Sommetider har individer med sygdomsangst oplevet sygdom i den nære familie eller lignende, men der er ikke nødvendigvis en identificerbar årsag til helbredsangsten. 25 % af mennesker, som lider af panikangst, udvikler sygdomsangst, hvilket kan hænge sammen med, at de to lidelser har bekymring over kropslige symptomer til fælles.

Forekomst af sygdomsangst

Sygdomsangst spænder fra mild forbigående helbredsangst til svær kronisk hypokondri. Mindre end 1 % af befolkningen lider af direkte hypokondri, herunder flere kvinder end mænd. En generel angst for at have en eller flere alvorlige sygdomme tegner sig dog for omkring 5 % af besøgene hos landets praktiserende læger.

Behandling af sygdomsangst

Sygdomsangst kan lindres ved psykoedukation og kognitiv adfærdsterapi, hvor især forøget indsigt i, hvorledes personen selv forstærker og vedligeholder de fejlagtige vurderinger omkring helbredet via tillærte tankemønstre, kan være til gavn. I behandling med kognitiv adfærdsterapi arbejder man blandt andet med at identificere og omstrukturere uhensigtsmæssige tankemønstre for dermed at bane vejen for nye og mere hensigtsmæssige erfaringer med kropslige fornemmelser.

Desuden trænes der i at holde op med konstant at mærke efter i kroppen, da det anerkendes, at netop overopmærksomheden på kropslige fornemmelser kan bidrage til udløsning af sygsomsangst.