Sygdomsangst

Sygdomsangst, også kaldet helbredsangst eller hypokondri, er en angstlidelse karakteriseret af en frygt for at blive syg eller for, at der er noget galt med ens fysiske helbred. Personer med helbredsangst er ofte overopmærksomme på kropslige symptomer og overfortolker almindelige fornemmelser til at omhandle alvorlig sygdom. Som resultat vil en person med lidelsen typisk hyppige lægebesøg, og andre vil måske kalde vedkommende for hypokonder. Kognitiv adfærdsterapi hjælper med at danne mere hensigtsmæssige oplevelser af kropslige fornemmelser og til at ændre ens måde at forholde sig til risikoen for sygdom. Ved vores psykologklinik på Frederiksberg specialiserer vi os netop i denne behandlingsform, som i forskning har vist god effekt i behandling af lidelsen.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om helbredsangst?
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad er sygdomsangst?

Sygdomsangst kaldes også for hypokondri eller helbredsangst, og i daglig tale kaldes en person med denne lidelse ofte for hypokonder. Betegnelsen hypokonder, som historisk belv anvendt før psykologien forstod lidelsen, kan dog virke nedgørende og få personer med helbredsangst til at skjule sin angst og bekymring. Det er derfor vigtigt at pointere, at der ved svær angst i forbindelse med helbred kan være tale om en reel angstlidelse, som bør behandles og afhjælpes.

Lidelsen er karakteriseret ved en vedvarende optagethed af og frygt for at have en eller flere alvorlige fysiske sygdomme. Tankerne kredser om helbredet, og kropslige fornemmelser tolkes ofte som tegn på sygdom og fører til overdreven bekymring og angst. For eksempel kan stik eller jag i kroppen, hovedpine, mavepine eller andre normale, forbigående symtpomer fortolkes som tegn på blodpropper, kræft, sclerose eller andre alvorlige tilstande. Ofte er det en eller flere bestemte lidelser, som personen frygter at lide af.

Tankemæssigt oplever personer med denne angstform altså en overdreven opmærksomhed på de mindste symptomer, idet vedkommende overvurdere sandsynligheden af, at symptomerne er tegn på en livstruende lidelse. En overopmærksomhed på bestemte kropslige fornemmelser kan dog i sig selv medføre en overvurdering af forekomsten af sådanne fornemmelser. Samtidig kan også angst i sig selv føre til adskillige kropslige symptomer, eksempelvis hjertebanken og svedeture, som kan fortolkes som tegn på sygdom. Således tegner sig altså en ond cirkel. Denne onde cirkel er medvirkende til at opretholde angsten, og kan i nogle tilfælde føre til egentlige angstanfald eller panikanfald.

Personer med sygdomsangst udviser ofte adfærd som tjekking og bekræftelsessøgning, hvor vedkommende igen og igen tjekker sin krop for symptomer samt eventuelt beder andre om at se eller mærke efter. Også undgåelsesadfærd, hvor personen undgår særlige typer mad med risiko for madforgiftning eller aktiviteter med risiko for tilskadekomst, forekommer hos mange med helbredsangst. Karakteristisk er desuden hyppige lægebesøg, idet en lægelig undersøgelse kortvarigt kan bringe lettelse og forsikring om, at vedkommende ikke fejler noget alvorligt. Dette lindrer dog ikke selve angstlidelsen, og ofte vil tankerne, uroen og mistankerne blot melde sig igen efter kort tid.

Hos personer med sygdomsangst er det dog ikke de fysiske symptomer i sig selv, der er problematiske, men derimod de tilbagevendende tanker og den overdrevne angst forbundet hermed. Frygten for at lide af en ofte sjælden eller ikke-diagnosticerbar sygdom med få eller ingen behandlingsmuligheder kan overskygge det meste af tilværelsen. Dermed bliver angsten den lidelse, der egentlig hæmmer personens livsudfoldelse og velbehag – ikke den eller de sygdomme, vedkommende frygter at lide af.

Test dig selv for angst

Årsager til hypokondri

Angstlidelser er til dels arvelige, og det er derfor muligt at have en medfødt genetisk disposition for at udvikle en angstlidelse såsom sygdomsangst. Det genetiske komponent er dog ikke specifikt rettet mod en særlig angstlidelse, og det er således almindeligt at se familier, hvor flere individer lider af forskellige angstlidelser. Dette skyldes til dels, at angsten også har et miljømæssigt komponent, hvor især oplevelser og erfaringer har indflydelse på, hvorvidt og hvorledes en sårbarhed over for angst kommer til udtryk. For helbredsangst kan der eksempelvis være tale om, at man selv eller ens nære har været udsat for sygdom.

25 % af mennesker, som lider af panikangst, udvikler desuden helbredsangst, hvilket kan hænge sammen med, at de to lidelser har bekymring over kropslige symptomer til fælles, hvilket du kan læse mere om her.

Forekomst af helbredsangst

Sygdomsangst spænder fra mild forbigående angst i forbindelse med særlige symptomer til svær kronisk hypokondri. Således kan man godt opleve symptomer på lidelsen i en begrænset periode efter eksempelvis en operation eller et udfordrende sygdomsforløb. Mindre end 1 % af befolkningen lider af direkte kronisk hypokondri, og herunder er flere kvinder end mænd. En generel angst for at have en eller flere alvorlige sygdomme tegner sig dog for omkring 5 % af besøgene hos landets praktiserende læger.

Samtidig har medier og nyheder også indflydelse på forekomsten. Eksempelvis rettedes megen angst sig i en periode mod fugleinfluenza, da denne blev understreget som farlig i mediebilledet. I tråd hermed er især kræft i vores tid frygtet af mange mennesker med angst for sygdom.

Behandling af sygdomsangst

Som nævnt ovenfor opretholdes angsten af på den ene side uhensigtsmæssige antagelser omkring helbredsmæssige risici og sandsynligheden for svær sygdom og på den anden side af adfærdsmønstre, som opretholder lidelsen. Kognitiv adfærdsterapi retter sig specifikt mod netop disse områder og har vist sig overordentligt effektiv i behandlingen af denne angstlidelse.

I terapiens indledende faser anvendes psykoedukation, hvor individet først og fremmest opnår indsigt i lidelsen, og hvorledes denne kan føre til særlige uhensigtsmæssige tanke- og adfærdsmønstre. I den kognitive del af terapien tages fat på de antagelser, der ligger til grund for sygdomsangsten.

Det undersøges, hvilke erfaringer og antagelser, den enkelte har tilegnet sig i relation til sundhed og sygdom, og disse antagelser undersøges og afprøves i tankeeksperimenter. I behandlingen med kognitiv adfærdsterapi arbejder man således blandt andet med at identificere og omstrukturere uhensigtsmæssige tankemønstre for dermed at bane vejen for nye og mere hensigtsmæssige erfaringer med kropslige fornemmelser.

Yderligere trænes der i at holde op med konstant at mærke efter i kroppen, da det anerkendes, at netop overopmærksomheden på kropslige fornemmelser kan bidrage til udløsning af sygsomsangst. Samtidig søges undgåelsesadfærd, sikkerhedsadfærd og tjekkingadfærd reduceret, idet personen herigennem kan gøre sig erfaringer for, at sygdom alligevel ikke vil indtræffe.