Sygdomsangst

Sygdomsangst, også kaldet helbredsangst eller hypokondri, er en angstlidelse karakteriseret af frygt for at blive syg eller for, at der er noget galt med ens fysiske helbred. Personer med lidelsen er ofte overopmærksomme på kropslige symptomer og overfortolker almindelige fornemmelser til at omhandle alvorlig sygdom. Som resultat vil personen typisk hyppigt opsøge læge og bruge meget tid på at sætte sig ind i information om den mistænkte sygdom. Faktisk omhandler 25-50 % af alle besøg hos praktiserende læger somatiske plager, som der ikke kan findes nogen organisk forklaring på. Adfærden er oftest drevet af et ønske om at afkræfte bekymringen omkring sygdom, hvilket sjældent eller aldrig opnås, men derimod kan forstærke angsten. Her på siden kan du læse meget mere om sygdomsangst, årsager hertil og teknikker til at overkomme hypokondri. Tag vores gratis online test for sygdomsangst her.

Kognitiv adfærdsterapi er den mest effektive behandling for sygdomsangst. Ved vores psykologklinikker på Frederiksberg i København og i Aarhus specialiserer vi os i en særlig udgave af kognitiv adfærdsterapi, som er målrettet de vedligeholdende faktorer i lidelsen og tilpasses den enkeltes ønsker, behov og særlige omstændigheder.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om helbredsangst?
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad er sygdomsangst?

Sygdomsangst kaldes også for hypokondri eller helbredsangst, og i daglig tale kaldes en person med denne lidelse ofte for hypokonder. Betegnelsen hypokonder, som historisk blev anvendt før psykologien forstod lidelsen, kan dog virke nedgørende og få personer med helbredsangst til at skjule sin angst og bekymring. Det er derfor vigtigt at pointere, at der ved svær angst i forbindelse med helbred kan være tale om en reel angstlidelse, som bør behandles og afhjælpes. Det er også vigtigt at forstå, at de kropslige symptomer ikke er indbildte, heller ikke når der er tale om angst. For mange udløser lidelsen nemlig somatiske symptomer som er tilsvarende som eller endda mere plagsomme end den sygdom, som de er bange for at have.

Lidelsen er karakteriseret ved en vedvarende optagethed af og frygt for at have en eller flere alvorlige fysiske eller psykiske sygdomme. Tankerne kredser om helbredet, og kropslige fornemmelser tolkes ofte som tegn på sygdom og fører til overdreven bekymring og angst.

For eksempel kan stik eller jag i kroppen, hovedpine, mavepine eller andre normale, forbigående symptomer fortolkes som tegn på blodpropper, kræft, sklerose eller andre alvorlige tilstande. Ofte er det en eller flere bestemte lidelser, som personen frygter at lide af. Nogle vil også opleve, at deres angst begynder at omfatte pårørende, familie eller børn.

Tankemæssigt oplever personer med denne angstform altså en overdreven opmærksomhed på de mindste symptomer, idet vedkommende overvurderer sandsynligheden for, at symptomerne er tegn på en livstruende lidelse. En overopmærksomhed på bestemte kropslige fornemmelser kan dog i sig selv medføre en overvurdering af forekomsten af sådanne fornemmelser. Samtidig kan også angst i sig selv føre til adskillige kropslige symptomer f.eks. hjertebanken og svedeture, som kan fortolkes som tegn på sygdom. Således tegner der sig altså en ond cirkel, som illustreret nedenfor (model efter Abramowitz, 2008). Denne onde cirkel er medvirkende til at opretholde angsten, og kan i nogle tilfælde føre til egentlige angstanfald eller panikanfald.

Mange mennesker kan blive bekymret for ubehagelige kropslige symptomer, og 25-50 % af alle besøg hos praktiserende læger er netop for somatiske plager, som der ikke kan findes nogen organisk forklaring på. Når lægen efter undersøgelse ikke finder noget organisk problem, er det for de fleste tilstrækkelig bekræftelse på, at de ikke er syge. Personer med sygdomsangst vil ofte søge forsikring og afkræftelse af alvorlig sygdom hos deres læge og også oftest opleve en kortvarig lettelse som følge af negative fund ved undersøgelser. Lettelsen aftager dog som regel hurtigt i takt med ny usikkerhed omkring udførelsen af undersøgelsen, andre undersøgelsers relevans, lægens troværdighed og så videre. Optagetheden af symptomerne, bekymringen, og sygdomsangsten fortsætter derfor så godt som altid på trods af lægelig evaluering.

Hos personer med sygdomsangst er det derfor ikke de fysiske symptomer i sig selv, der er problematiske, men derimod de tilbagevendende tanker og den overdrevne angst og bekymringer forbundet hermed. Frygten for at lide af en alvorlig sygdom kan overskygge det meste af tilværelsen.

Dermed bliver angsten den lidelse, der egentlig hæmmer personens livsudfoldelse og velbehag – ikke den eller de sygdomme, vedkommende frygter at lide af. Mange personer med sygdomsangst vil som følge heraf isolere sig og kan føle sig begrænsede i almindelige hverdagsaktiviteter såsom at ses med familien, købe ind, gøre rent mm. Andre vil også opleve, at dårligt humør, mindre energi og mangel på lyst forhindrer dem i at leve det liv, de godt kunne tænke sig. Derfor vil mange klienter være motiverede for at starte i kognitiv adfærdsterapi for at få mere glæde og overskud i deres liv.

Hypokonder tilstand er i den amerikanske diagnostiske klassifikationsmanual DSM-5 flyttet til afsnittet ”Somatic Symptom Disorder” og har fået det nye navn ”Illness anxiety Disorder”. Hvilket nyt navn tilstanden evt. får i den kommende Europæiske ICD-11 er ikke helt klart, men det er foreslået, at navnet skal være sygdomsangst, og at den skal grupperes iblandt ”Obsessive-compulsive og relaterede lidelser (OCRD)”, som er en gruppe lidelser tæt beslægtet med OCD.

Test dig selv for sygdomsangst

Forekomst af hypokondri og komorbiditet

Sygdomsangst spænder fra mild forbigående angst i forbindelse med særlige symptomer til svær kronisk hypokondri. Således kan man godt opleve symptomer på lidelsen i en begrænset periode efter eksempelvis en operation eller et udfordrende sygdomsforløb. Mindre end 1 % af befolkningen lider af direkte kronisk hypokondri, og herunder er flere kvinder end mænd. En generel angst for at have en eller flere alvorlige sygdomme tegner sig dog for omkring 5 % af besøgene hos landets praktiserende læger. 

Samtidig har medier og nyheder også indflydelse på forekomsten og fokusset. Eksempelvis er forekomsten af denne angstform steget betydeligt med udbruddet af COVID-19 og corona-pandemien. Ligeledes er især kræft, som er vor tids helt store dræber, aktuelt frygtet af mange mennesker med angst for sygdom. 

Der ses stor komorbiditet ved helbredsangst og andre typer af angstlidelser. Det anslås, at mellem 25 og 51 % af mennesker, som lider af panikangst, udvikler helbredsangst, hvilket kan hænge sammen med, at de to lidelser har bekymring over kropslige symptomer til fælles, hvilket du kan læse mere om her. Det ses også i mange tilfælde, at OCD overlapper med hypokondri, særligt tvangstanker om snavs og smitte. Slutteligt har mange med sygdomsangst ligeledes en specifik fobi for bakterier og smitte, kaldet mysofobi

Årsager til hypokondri

Prædisponerende og udløsende årsager

Angstlidelser er til dels arvelige, og mange vil derfor have en medfødt genetisk disposition for at udvikle en angstlidelse såsom sygdomsangst. Den genetiske komponent er dog ikke specifikt rettet mod en særlig angstlidelse, og det er således almindeligt at se familier, hvor flere individer lider af forskellige angstlidelser. Dette skyldes til dels, at angsten også har en miljømæssig komponent, hvor især oplevelser og erfaringer har indflydelse på, hvorvidt og hvorledes en sårbarhed over for angst kommer til udtryk. Mange med sygdomsangst er vokset op i familier, hvor andre familiemedlemmer har haft sygdomsangst eller har været særlig optaget af helbred og sundhed. Risikoen for sygdomsangst øges blandt andet også som følge af traumatiske begivenheder, hvor man enten selv har haft oplevelser med alvorlig sygdom eller har været tæt på nogen, som var alvorligt syg eller døde.

Sådanne oplevelser kan både være prædisponerende, men også udløsende for lidelsen. Det er således ikke usædvanligt, at helbredsangst udløses af alvorlige sygdomsforløb med kræft, blodprop, eller andre hjerte-, karsygdomme, og hvor bekymringer retter sig mod, at den samme sygdom skal vende tilbage. Forskning tyder ydermere på, at personlighedstræk kan indvirke på udvikling af sygdomsangst, særligt personlighedstrækket neuroticisme, som du kan læse mere om her. 

Tag en online personlighedstest

Vedligeholdende årsager

Når man er bange for at lide af en alvorlig sygdom, vil man føle angst, stress eller ubehag. Disse følelser har en kropslig komponent og kan medføre forhøjet aktivering i det sympatiske nervesystem, hvilket kommer til udtryk som f.eks. hurtig puls, hjertebanken, udvidelse af pupillerne, problemer med maven, svedige håndflader, kvalme m.m. Disse kropslige symptomer er helt almindelige og som sådan et tegn på, at ens autonome nervesystem fungerer normalt. I de fleste tilfælde er ændringerne, som underligger disse kropslige oplevelser, hensigtsmæssige og hjælper os med at være årvågne, reagere hurtigt, og at fokusere vores opmærksomhed på signaler på potentiel fare i vores omgivelser.  

Ved helbredsangst fejlfortolkes angstsymptomerne dog ofte som tegn på sygdom og kan dermed bekræfte antagelsen om, at personen fejler noget alvorligt. Samtidig kan der ved længerevarende helbredsangst ske en såkaldt sensibilisering, hvor hjernen bliver overfølsom over for kropslige fornemmelser og forstærker dem, især dem forbundet med den mest frygtede sygdom.

I et vist omfang er vores hjerne også i stand til at producere disse kropslige fornemmelser selv, hvilket generelt betegnes pseudoperception. Det bliver dermed svært at skelne mellem reelle symptomer på sygdom og kropslige reaktioner, som skyldes sygdomsangst. De symptomer, der tolkes som tegn på alvorlig sygdom, kan dermed blive selvforstærkende og ende med at blive kroniske, selvom det ikke er udtryk for reel sygdom.  

Frygten for at fejle noget alvorligt vedligeholdes desuden af personens uhensigtsmæssige sygdomsadfærd og antagelser om, at godt helbred er lig med ikke at mærke tegn fra kroppen.  Mekanismerne for vedligeholdelsen af sygdomsangst ses i nedenstående tabel og uddybes yderligere i afsnittet om den kognitive teori om sygdomsangst. 

Tabel over faktorer som bidrager til vedligeholdelse af sygdomsangst

Domæne og faktor:

Beskrivelse:

Fysiologiske
Normal aktiveringsrespons på stress  Flygt-eller-kæmp responsen er en medfødt respons på oplevet fare. Denne forårsager harmløse kropslige reaktioner, som kan ligne faktiske sygdomme. Dette bekræfter fejlagtige overbevisninger om sygdomme. 
Kognitive
Selektiv opmærksomhed mod tegn på fare Årvågenhed og øget sensitivitet overfor indre stimuli gør opdagelse af ufarlige kropslige reaktioner, som kan være forenelige med frygtet sygdom, mere sandsynlig og kan tilsyneladende bekræfte, at den frygtede sygdom er til stede. 
Bekræftelsesbias Tendens til at aktivt søge beviser, som vil bekræfte ens frygt, og til ikke at stole på eller se bort fra beviser, som kunne afkræfte frygten. 
Overvurdering af risiko Tendens til at huske forkerte og overdrevne estimater for sandsynligheden for sygdom, overestimering af egen risiko for sygdom ift. andre.
Overvurdering af forfærdelighed Overbevisning om, at en selv vil få mere et alvorligt sygdomsforløb og mere sandsynlig død end, hvad der er realistisk.
Intolerence for usikkerhed Uvillighed til at acceptere ikke-perfekte løsninger på risiko for sygdom; at søge 100 % afkræftelse for nuværende og/eller fremtidig sygdom.
Adfærdsmæssige
Tjekkeadfærd og forsikringssøgen Overdrevne forsøg på at opnå absolut sikkerhed omkring eget helbred, som ofte i stedet fører til information, som udløser yderligere bekymring omkring eget helbred. Enkelte forme for tjekkeadfærd kan også skabe kropslige reaktioner, som bevirker symptomer, som til forveksling minder om den frygtede sygdom. 
Sikkerhedssøgende adfærd og sikkerhedssignaler  Adfærd, stimuli og situationer, som er forbundet med sikkerhed for sygdom og reducerer angst og ubehag på kort sigt. Samtidig forhindrer de afkræftelsen af fejlagtige antagelser om helbred og sygdom og medfører nogle gange øget optagethed og bekymring omkring den frygtede sygdom. 
Undgåelse
Adfærd rettet mod undgåelsen af situationer, stimuli og indre oplevelser associeret med den frygtede sygdom. Adfærden forhindrer afkræftelse af uhensigtsmæssige antagelser om helbred og sygdom og øger bekymring og optagethed af sygdommen. 

Den kognitive teori om sygdomsangst

Den kognitive model for sygdomsangst, udviklet af Salkovskis et al. (2003), er vigtig for at forstå, hvilke mekanismer der er med til at vedligeholde tilstedeværelsen af sygdomsangst. Forståelsen af mekanismerne bag sygdomsangst kan hjælpe personen med sygdomsangst til danne en alternativ forklaring på deres problemer, som ikke omhandler, at de lider af en alvorlig sygdom.  

Studier af befolkningen viser, at langt de fleste personer oplever fysiske symptomer til daglig. Det er helt normalt, at vores kroppe ”støjer” i løbet af en dag, uden at det er tegn på alvorlig sygdom. 

Modellen fokuserer overordnet på, hvordan negativ mistolkning af helbredsrelateret information (særligt kropslige og fysiske fornemmelser samt information om sygdom og medicin) fører til et mønster af reaktioner, der inkluderer angst og depression, forstyrret og selektiv opmærksomhed, sikkerhedsadfærd og undgåelse samt fysiologisk årvågenhed. Det er disse mekanismer, der danner grundlag for behandling af sygdomsangst med kognitiv adfærdsterapi, hvilket der står mere om længere nede på siden. 

I ovenstående model for sygdomsangst fremgår det, at der vil være en hændelse, som udløser følelsen af angst. Det kan både være en indre eller en ydre udløser. Den indre udløser vil typiske være en kropslig fornemmelse f.eks. ondt i maven, opmærksomhed på et modermærke eller tilfældige smerter i kroppen. Den ydre udløser vil typisk være, at man læser information om sygdom f.eks. en artikel om patienter med kræft, eller at man hører om, at en kollega er syg. Fælles for den ydre og indre udløser er, at der sker en mistolkning af begivenheden, hvor tolkningen vil være det værst tænkelige katastrofescenarie.

Hernæst sker der en mistolkning, som Salkovskis udtrykker som resultat af ligningen midt i modellen. Personen vil overvurdere, hvor forfærdeligt og farligt det kropslige symptom er. Samtidig overvurderes sandsynligheden for, at f.eks. den kropslige sensation betyder, at man fejler noget alvorligt. Den negative mistolkning medfører forandring i fysiske symptomer, følelser og humør. Ofte vil tilstedeværelsen af angst og angstens kropslige komponenter (hjertebanken, ondt i maven, svedige håndflader) fungere som bevis på, at det som mærkes, faktisk er farligt. Vores følelser afhænger af vores tanker, og hvis vi tolker noget som farligt, vil vores krop reagere med angst.

Problemet er bare, at vores tanker ikke altid er helt hensigtsmæssige, og særligt ved sygdomsangst sker der som tidligere nævnt en mistolkning af kropslige symptomer, hvor normal ”støj” fra kroppen tolkes som en farlig sygdom. Man kan derfor ikke stole på, at ens følelser kan fortælle én om noget er farligt eller ej.

Sygdomsangst vedligeholdes foruden af sikkerhedsadfærd og undgåelse. Sikkerhedsadfærd har den funktion, at angsten letter på kort sigt, men på lang sigt er denne adfærd desværre med til at vedligeholde lidelsen. Sikkerhedsadfærd kan f.eks. være, at man tjekker sin krop ofte, at man beder andre mærke efter, at man søger forsikring hos sin læge, at man googler symptomer m.m. Mange vil i begyndelsen af behandlingen blive overraskede over, hvor meget tid de bruger på sikkerhedsadfærd. Undgåelse er også med til at vedligeholde lidelsen, fordi man ikke får afkræftet sine værste katastrofetanker. Nogle vil måske undgå særlige typer mad for at undgå madforgiftning, andre vil undgå aktiviteter med risiko for tilskadekomst, mens mange med angst for at få hjertestop vil undgå anstrengende eller fysiske aktiviteter. Hverken sikkerhedsadfærd eller undgåelse lindrer dog ikke selve angstlidelsen. Tankerne, uroen og mistanken vil melde sig efter kort tid, og behandling af helbredsangst er derfor helt essentiel.

Tips til at håndtere angsten

  • Lad være med at læse på netdoktor eller andre andre kilder til medicinsk information, når du føler dig ængstelig for sygdom. Mere information om sygdommen fører sjældent til sikkerhed omkring at være rask, men gør derimod en opmærksom på flere mulige tegn på sygdom og potentielle sygdomme.
  • Lad være med at søge information om sygdom og helbred via Google, Youtube, eller sociale medier. Information på disse kanaler er ofte ikke repræsentativ for den bedste tilgængelige forskning, og beskrivelser af sygdomsforløb og konsekvenser på sådanne medier er ofte atypiske og særligt alvorlige.
  • Lav en aftale med din egen læge om faste konsultationer, f.eks. hver 3. måned, så du ikke foretager lægebesøg spontant, når du oplever helbredsangst. Det vil opøve din tolerance for usikkerhed.
  • Lav en aftale med din egen læge om at behandle dig præcis ligesom alle andre patienter. At tillade flere tests og undersøgelser end for andre patienter er dårlig behandling og øger risiko for falske positive test og evt. unødvendig behandling. Derudover sænker det din tolerance for usikkerhed og giver i bedste fald meget kortvarig betrygning. Selvfølgeilg kan også patienter med sygdomsangst blive syge, så man har brug for, at ens egen læge undersøger og vurderer ens symptomer og plager på samme måde som hos alle andre.
  • Forsøg at stole på din læges vurdering. Din læge er professionel og den bedste til at vurdere dine faktiske symptomer. Selv lægelige vurderinger er selvfølgelig aldrig 100 % sikre, men det er en usikkerhed, vi må tolerere. Det er ikke hensigtsmæssigt at forvente en fuldstændig sikker udelukkelse af alle muligheder.
  • Giv det tid. Tilvænning hjælper med at øge tolerance for usikkerhed og hjælper med at udelukke oversensitivitet og egen tjekke- eller berøringsadfærd som årsag til symptomerne.
  • Forsøg at begrænse kropsscanninger og selvundersøgelse. Fokus på kropslige ændringer og ubehag øger i sig selv intensiteten af oplevelsen af disse. Over tid kan det gøre, at man bliver hypersensitiv og bliver meget mere bevidst om og mere påvirket af de kropslige reaktioner. Hyppig berøring af områder på kroppen kan derudover medføre irritationer, som medfører hævelser eller smerter, som igen kan minde om sygdom.

Behandling af helbredsangst

Som nævnt ovenfor opretholdes lidelsen af uhensigtsmæssige antagelser omkring helbredsmæssige risici og sandsynligheden for svær sygdom og af forskellige uhensigtsmæssige adfærdsmønstre. Kognitiv adfærdsterapi retter sig specifikt mod netop disse områder og har vist sig ekstremt effektiv i behandlingen af denne lidelse.  

Behandling – tænkning og kognition

I den kognitive del af terapien arbejder man først med at identificere og registrere situationer med helbredsangst. Klienten bliver bedt om at registrere tanker, følelser, kropslige fornemmelser og adfærd i disse situationer. Ligesom andre negative automatiske tanker kan tanker om sygdom være vanskelige at tilgå i begyndelsen. Klienten opfordres til at spørge sig selv ”hvad gik gennem hovedet på mig lige i dette øjeblik” i de situationer, hvor der er følelser af angst. Denne selvmonitorering vil give både psykolog og klient vigtig viden om sikkerhedsadfærd og uhensigtsmæssige antagelser om sygdom, som behandlingen kan tage udgangspunkt i. De vedligeholdende mekanismer vil blive visualiseret i en individuelt udarbejdet model for, hvordan klientens sygdomsangst vedligeholdes. Klient og psykolog vil udforske og finde beviser for, at denne formulering er en mere realistisk og hensigtsmæssig forklaring, end at klienten er alvorlig syg.  

Klient og psykolog samarbejder i terapien om at løsne op for de sygdomsbaserede tolkninger og sammen finde en alternativ og mere realistisk forklaring på det, klienten mærker. En måde at finde mere ufarlige forklaringer er ved at diskutere sandsynligheder f.eks. ved at sammenligne hvor mange mennesker, der oplever ondt i maven versus hvor mange mennesker der bliver indlagt for mavekræft. Klienten hjælpes også til at identificere fejlbehæftet tænkning som f.eks. at drage forhastede konklusioner. Klienten hjælpes til at generere mindre farlige konklusioner på baggrund af symptomer og spørge sig selv ”Hvad har jeg af beviser for denne antagelse er rigtig”, ”Hvilke alternative forklaringer kunne der være”, ”Hvad er fordelene og ulemperne ved at tænke sådan”.

De alternative tanker, der genereres i denne proces, kan testes i adfærdseksperimenter. Man kan f.eks. teste om forudsigelser af specifikke kropslige symptomer indikerer en forestående katastrofe. Klienten kan spænde musklerne for at fremprovokere smerte eller løbe op og ned ad trapperne for at frembringe åndenød og brystsmerter. Hvis man frembringer klientens præcise frygtede symptomer, kan det bidrage til at afkræfte den negative mistolkning og i stedet underbygge en alternativ mindre frygtet forklaring på symptomet f.eks. at man har ondt, fordi man lige har løbet op og ned ad trapperne. Andre adfærdseksperimenter handler om lige så stille at droppe sikkerhedsadfærd og undgåelse for at teste, om det har de frygtede konsekvenser, som klienten umiddelbart forudsiger.  

Samtidig tages fat på dysfunktionelle antagelser, der bliver aktiveret, når en person med helbredsangst mærker forskellige kropslige symptomer. Det undersøges, hvilke erfaringer og antagelser, den enkelte har tilegnet sig i relation til sundhed og sygdom, men også til tanker mere generelt. Hvis man f.eks. har antagelsen ”Et fysisk symptom er altid lig med fysisk lidelse”, kan psykologen bede klienten om at skrive eksempler ned med alle de symptomer, som klienten har haft, hvor dette ikke var tilfældet. Denne liste vil typisk være meget lang og kan understøtte arbejdet med at tolke fysiske symptomer som noget, der ikke nødvendigvis er lig med alvorlig sygdom. Andre vil måske have antagelserne ”Godt helbred er lig med ikke at mærke noget kropsligt” eller ”Jeg skal være 100% sikker på, at symptomer ikke er farlige, før jeg tror på det”. I kognitiv adfærdsterapi undersøges det, hvorvidt disse antagelser er realistiske og hensigtsmæssige, og der arbejdes med at formulere nye, mere hensigtsmæssige antagelser.

Behandling – rumination og bekymring

Personer med helbredsangst bruger lang tid på at gruble og bekymre sig om de mulige forfærdelige konsekvenser af kropslige symptomer. Mange vil opleve, at jo mere man bekymrer sig, jo mere sandsynligt virker det, at det er en alvorlig sygdom. Man kan opleve, at tankerne ”løber afsted med én”, uden at man har noget valg. Tankerne om at fejle noget alvorligt vil typisk være tilbagevendende og ubehagelige, og man kan føle sig magtesløs over for dem. Mange vil også opleve, at de diskuterer med sig selv om, hvorvidt man fejler noget eller ej, hvilket opleves som utrolig plagsomt, fordi man ikke kan komme ud af denne diskussion med sig selv. Når man skal lære at håndtere bekymringer, skelner man derfor mellem produktive og uproduktive bekymringer. Uproduktive bekymringer er karakteriseret ved bl.a. at fokusere på fjerne, indbildte ”hvad nu hvis” katastrofescenarier, som vi har ringe evne eller kontrol til at påvirke. Ved uproduktiv bekymring ses ligeledes en ubønhørlig søgen efter følelse af tryghed og sikkerhed omkring det, man forestiller sig, kommer til at ske, og der vil ofte være høje niveauer af angst, ubehag og stress.

Ved produktive bekymringer derimod er der et fokus på umiddelbare, realistiske problemer samt problemløsning. Desuden vil der ses en accept af at vurdere og afprøve løsninger, som umiddelbart ikke er perfekte, og man er villig til at tolerere rimelig risiko og usikkerhed. Samtidig vil der også være en større grad af selvsikkerhed med hensyn til ens egen evne til at håndtere situationen, man bekymrer sig for. Sammen med psykologen vil man diskutere, hvilke fordele og ulemper der er ved at bekymre sig. Overdreven bekymring kan føles som om, at man håndterer sine problemer, mens det i virkeligheden vil gøre, at tankerne og angsten vender tilbage med større styrke.

Et redskab, man arbejder med inden for kognitiv adfærdsterapi, kaldes bekymringstid. Her handler det om at udskyde sine bekymringer til et særligt tidspunkt på dagen, hvor man kan tage stilling til sine bekymringer. Hvis du bekymrer dig meget over dit helbred, så prøv først at vurdere om dine bekymringer er produktive eller uproduktive jf. ovenstående beskrivelse. Hvis du finder ud af, at mange af dine bekymringer er uproduktive, vil du meget muligt have gavn af at begrænse dine bekymringer til et konkret tidsrum.

Fremgangsmåden er følgende:

Fremgangsmåden er følgende: 

  1. Find et fast tidspunkt på dagen, som skal være dit bekymringstidsrum. Tidspunktet skal gerne passe til resten af din dag, så det er realistisk, at du får lavet øvelsen. Det kan f.eks. være fra 17.00-17.15. 
  2. Hver gang der kommer en bekymring i løbet af dagen, noterer du bekymringen ned på f.eks. en post-it og udskyder at forholde dig til den til dit bekymringstidsrum. Du kan tænke: ”Der kom igen en tanke om alvorlig sygdom. Nu tænker jeg, at jeg hellere må tage til lægen og blive tjekket. Jeg noterer mig lige tanken, og så tænker jeg over det i næste bekymringstid”  
  3. Supplér ovenstående med en række rationelle svar til bekymringerne, dvs. svar der fortæller, hvorfor bekymringerne ikke hører til lige nu og derfor bør udsættes. F.eks. ”Den tanke gør ikke noget godt for mig lige nu”, ”Den tanke fjerner min koncentration fra det, jeg er i gang med”, ”Den tanke har intet at gøre med det, jeg er i gang med”, ”Hvis min veninde ringede lige nu og begyndte at snakke om noget helt irrelevant, ville jeg også bede hende ringe senere”, ”Det dræner mig for energi at tænke den tanke. Jo mere energi jeg bruger på den, jo mindre har jeg til rent faktisk at forholde mig til den senere”, ”Jeg kan alligevel ikke handle på min tanke lige nu”. 
  4. Når bekymringstiden kommer, må du ærgre dig/bekymre dig/blive ked af det/vred lige så meget du vil over de bekymringer, du har skrevet ned.
  5. Så snart bekymringstiden er slut, skal du igen skrive din bekymring ned og udskyde den til næste dags bekymringstid.  

Kunne du tænke dig et forløb?

Hos Psykologerne Johansen & Kristoffersen på Frederiksberg i København og i Aarhus er det den kognitive adfærdsterapi, som blandt andet omfatter ovenstående terapeutiske greb, der anvendes i behandlingen af sygdomsangst. Vi specialiserer os i denne evidensbaserede form for angstbehandling, som har vist sig enormt gavnlig til at afhjælpe hypokondri og sygdomsangst i et afgrænset samtaleforløb. Kontakt os gerne, hvis du kunne tænke dig at høre mere.