Test for OCD hos børn og unge

Scroll til bunden af siden for at tage testen

På denne side kan børn og unge i alderen 6-17 teste sig selv for OCD. Testen findes også i en version til voksne og unge over 18. OCD testen har til formål at måle, hvorvidt der er symptomer på OCD til stede og i hvor høj grad. Dette gøres ved at stille en række spørgsmål vedrørende henholdsvis tvangstanker og tvangshandlinger. For helt unge børn kan det være en god idé at læse informationspjecen om OCD for børn.

Når en psykolog undersøger for OCD, anvendes der typisk et spørgeskema som dette i kombination med et interview, der omhandler typen af OCD og typen af tvangstanker og tvangshandlinger. Testen her kan således ikke alene give diagnosen OCD, og er primært beregnet til at bedømme sværhedsgraden af OCD frem for typen. Alligevel er den meget nyttig til at vurdere, om der er symptomer på obsessiv kompulsiv lidelse, og i så fald af hvilken sværhedsgrad.

Introduktion (læs inden besvarelse):
Den første del af denne OCDtest stiller spørgsmål til tvangstanker, mens den anden del spørger til tvangshandlinger. Det er derfor vigtigt, at du inden besvarelse forstår, hvad disse ord præcist betyder, og hvilke typer tanker og handlinger, der er tvangsmæssige. Her følger en kort forklaring af såkaldte obsessioner og kompulsioner, og ellers kan du læse mere på vores informationsside om OCD hos børn og unge, informationsside om tvangstanker og informationsside om tvangshandlinger.

Tvangstanker er tanker, idéer eller forestillinger, som trænger sig på imod dine ønsker. Det kan for eksempel være en påtrængende idé om, at bakterier spreder sig ved berøring og kan være farlige, eller gentagende ubehagelige tanker om at komme til at gøre skade på sig selv eller andre. Tankerne popper op igen og igen. De føles som ens egne tanker, men opleves som uvelkomne og står oftest i kontrast til ens egentlige ønsker og værdier. De mest almindelige ting, som tankerne handler om, er bakterier eller sygdom, vold eller ulykker, magi eller overtro, sex, religion eller tal.

Tvangshandlinger er handlinger, man føler, at man er nødt til at udføre, selvom det ikke er specielt rart, og selvom det i nogle tilfælde tilsyneladende ikke har noget formål. Tit kan det at udføre disse handlinger føles som en lettelse og dæmpe en indre uro. Hvis man prøver at modstå handlingerne, kan man blive rigtig ubehageligt tilpas, og nogle gange virker det næsten umuligt. Eksempel på tvangshandlinger er at vaske hænder igen og igen, selvom de egentlig ikke er beskidte, at lade være med at træde på striberne, eller at gøre ting, for eksempel tænde og slukke lyset, et bestemt antal gange. Det kan også dreje sig om tjekking af låse eller af kropslige fornemmelser, at sige bestemte ting højt eller at bede andre om bekræftelse. Tvangshandlinger kan dog også være “usynlige” ritualer i tankerne – eksempelvis at sige en bestemt sætning i hovedet eller at tælle ting omkring sig.

Instruktion og indhold:
Testen indeholder 10 spørgsmål, hvoraf de første fem er om tvangstanker og de sidste fem om tvangshandlinger. Besvar hvert spørgsmål ud fra, hvordan du har haft det den sidste uge. Når du har besvaret alle 10 spørgsmål, vises du en resultatside, hvor du kan se din score og læse vores anbefalinger. Hvis du har lyst, kan du printe eller gemme din besvarelse, så du eventuelt kan tage den med til din læge eller psykolog. Du skal ikke afgive nogle personlige informationer for at tage testen, og din besvarelse er komplet fortrolig.

Behandling hos PJKP
Det er aldrig muligt at stille en diagnose baseret på online spørgeskemaer alene. Derimod kan denne OCDtest give indikation for om du/dit barn oplever ting, der rapporteres af andre mennesker med OCD. Hos Psykologerne Johansen og Kristoffersen tilbyder vi effektiv behandling af OCD ved vores praksisser på Frederiksberg i København og i Aarhus – så tøv ikke med at kontakte os, hvis du går med tanker omkring tvangstanker, tvangshandlinger og de konflikter, dette kan medføre.

Læs mere om OCD hos børn og ungeInformation til børn og unge med OCD

OCD-test for børn og unge

Klik på dit svar for at fortsætte til næste spørgsmål.