Depression hos børn og unge

Depression er en lidelse karakteriseret ved nedtrykthed, manglende interesse og nedsat energi. Hvor man tidligere troede, at depression ikke rammer børn og unge, viser forskning inden for de seneste 30-40 år, at hele 15-20 % af unge vil opleve en depressiv episode, inden de fylder 18 år. Depression hos børn og unge kommer især til udtryk ved håbløshed, træthed, manglende lyst samt selvbebrejdelser og mangel på selvtillid. Specialiseret Kognitiv adfærdsterapi har vist sig at effektiv i behandlingen af depression med betydelig lettelse af symptomerne hos ca. 70 % inden for 4 måneder ved milde til moderate tilfælde. Denne behandling tilbyder vi ved vores praksisser i Aarhus og på Frederiksberg i København. Det er hertil vigtigt at være opmærksom på tilbagefald, da unge med depression har større risiko for at udvikle depression igen senere i livet.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om depression hos et barn eller en ung?
Kontakt os for at aftale en tid eller lad os ringe til dig.

Hvordan kommer depression til udtryk hos børn og unge?

Depression er en lidelse, som optræder i episoder, og som er karakteriseret ved betydelige ændringer i humør, tænkning og aktivitetsniveau. Ændringerne skyldes, at ens oplevelse af sig selv og omverden ændres radikalt og fremstår i et langt mere negativt lys. Depression hos børn og unge er især kendetegnet ved følelser af nedtrykthed, nedsat energi samt nedsat lyst eller interesse, og børn og unge med depression vil ofte fremstå ulykkelige og ugidelige. Yderligere er det karakteristisk for depression hos børn og unge, at der forekommer selvbebrejdelser, manglende selvtillid og skyldfølelse. Lidelsen vil lidelsen typisk føre til problemer med at fungere normalt i hverdagen som følge af koncentrations- og hukommelsesvanskeligheder, hvor barnet eller den unge vil have svært ved at leve op til krav i skolen og sociale sammenhænge. For at der er tale om depression, skal symptomerne være vedvarende og gøre sig gældende i en periode på mindst 2 uger.

Oftest udvikler depression sig gradvist, hvor der i den indledende fase som regel kan findes markører såsom at barnet eller den unge virker træt, trist eller irritabel. Derudover optræder der i vid udstrækning en manglende lyst til at foretage sig ting, som ellers tidligere har medført glæde. Også somatiske og adfærdsmæssige problemstillinger samt interpersonelle ændringer, hvor barnet eller den unge eksempelvis præsterer dårligere i skolen eller begynder at isolere sig fra sin sociale omgangskreds, kan være tegn på depression.

Tidligere var det en udbredt opfattelse inden for psykologien, at børn og unge ikke var i besiddelse af tilstrækkeligt refleksive evner til at kunne udvikle depression. Inden for de sidste 30-40 år er der dog fundet solidt videnskabeligt belæg for, at depression også forekommer hos børn og unge, og at der endog findes en del overensstemmende symptomer mellem depression hos voksne og børn og unge. Depressionens kan dog have et anderledes udtryk hos børn og unge, eftersom selv- og verdensforståelsen er anderledes afhængigt at barnets udviklingsstadie.

For yngre børn kan det eksempelvis være svært overhovedet at sætte ord på, hvorvidt de er triste eller oplever ændringer i deres humør, hvorfor der i disse tilfælde ofte rapporteres om fysiske symptomer såsom hoved- eller mavepine. Ligeledes kan depressionen manifestere sig som irritabilitet og vrede rettet mod én selv og omgivelserne.

Hos unge vil man i højere grad kunne se ligheder med symptomerne for depression hos voksne. Her ses i større udstrækning uoplagthed samt en forringelse af appetit og koncentrationsevne. Som tidligere nævnt kan depression have social isolation til følge, men hos nogle børn og unge ses en samtidig evne til at opretholde en såkaldt social facade på trods af symptomerne på depression. Disse børn og unge er ofte meget forpinte, eftersom de på én gang arbejder hårdt på at honorere de krav, der stilles til dem fagligt og socialt, mens de samtidig påvirkes af tristhed, søvnproblemer og lignende. Denne opretholdelse af en facade kan medføre en forøget grad af selvbebrejdelse og skyldfølelse hos barnet eller den unge.

Depression kan anskues som et spektrum, hvor der i den mildeste ende findes tilpasningsreaktioner, hvor der kan spores depressive symptomer som reaktion på belastende omstændigheder. Spektrets modsatte ende udgøres af den svære depression, der blandt andet kan have selvmordstanker eller -forsøg til følge. Sammensætningen og sværhedsgraden af en depression defineres afhængigt af, hvor mange symptomer der kan identificeres og disses sværhedsgrad. Der opereres generelt med 3 grader af depression; henholdsvis let, moderat og svær depression, hvilket i klinisk og diagnostisk øjemed afgrænses gennem antallet af tilstedeværende symptomer.

Overordnet set kan depression have en særdeles hæmmende effekt på flere essentielle aspekter af barnets eller den unges liv. Det gælder blandt andet dannelse og vedligeholdelse af sociale relationer samt faglige præstationer i skolen. Derudover ses en tendens til, at disse problem medfører konsekvenser, der fortsat har en effekt i voksenlivet, hvorfor behandling er afgørende.

Forekomst af depression hos børn og unge

Depression er den næstmest udbredte psykiske lidelse blandt børn og unge med en anslået forekomst på 6,2% globalt (Erskine et al. 2017). Studier peger på, at depression opstår hos 1-2% af børn i før-skolealderen, 1-3% af børn i pre-pubertetsalderen og 5-6% af unge i puberteten. Ved børn i pre-pubertetsalderen ses en ligelig fordeling i hyppigheden af depression hos drenge og piger, mens hyppigheden hos piger stiger i puberteten, hvorfor forekomsten her er højere hos piger end hos drenge. Undersøgelser har vist, at 15-20% af alle unge på et tidspunkt vil opleve en depression.

Årsager til depression hos børn og unge

Det er som oftest et komplekst netværk af årsagsforklaringer, der bliver udslagsgivende for udviklingen af en depression hos børn og unge. Årsagen til depression kan karakteriseres som værende multifaktoriel, hvilket vil sige, at årsagen findes i et samspil mellem en række forskellige faktorer, som har indvirkning på barnet eller den unge. Forskning har påvist, at der af relevante faktorer kan nævnes eksempelvis genetiske prædispositioner, det omgivende miljø, forhold omkring opvækst samt personlige forudsætninger.

I mange tilfælde kan specifikke livsbegivenheder være udløsende for en depression, og i denne forbindelse kan eksempel mobning, tab af venner, forældres skilsmisse, sygdom og lignende fremhæves. Grundet dette multifaktorielle aspekt i udviklingen af depression kan det være vanskeligt at fastslå et specifikt årsagsforhold som definerende for det enkelte tilfælde.

Behandling af depression hos børn og unge

På baggrund af forskning og eksisterende viden på området anbefales kognitiv adfærdsterapi som den mest effektive terapeutiske behandlingsform til depression hos børn og unge. Hertil kommer, at kognitiv adfærdsterapi har kunnet påvise bedre behandlingsresultater sammenlignet med andre terapiformer. Det er således med afsæt i kognitiv adfærdsterapi, at vi behandler depression hos børn og unge ved vores praksisser i Aarhus og på Frederiksberg i København.

Behandlingen af en depression skal naturligvis tilpasses til depressionens sværhedsgrad, samt hvorvidt barnet eller den unge tidligere har oplevet depressive episoder. Yderligere er det essentielt at tilpasse behandlingen til barnets eller den unges specifikke udviklingsniveau – noget en børnepsykolog er særligt dygtig til. Ved mildere former for depression anbefales udelukkende samtalebaseret behandling med kognitiv adfærdsterapi, mens der ved sværere depressioner tilrådes en kombination af psykofarmaka, altså medicinering, og kognitiv adfærdsterapi. Ifølge nyere forskning, kan også fysisk aktivitet have en god effekt og være et godt supplement til behandling af børn og unge med depression. (Recchia et al 2023)

I kognitiv adfærdsterapi vil der blandt andet arbejdes på at identificere de negative antagelser, som barnet eller den unge i relation til depressionen har skabt om sig selv og sine omgivelser. Disse negative antagelser kan anses som kognitive forvrængninger og fungerer automatisk. Gennem kognitiv omstrukturering forsøges antagelserne afdækket og ændret til en mere egnet og realistiske form, hvor barnet eller den unge kan danne nye erfaringer og tankemønstre, som virker depressionshæmmende.

Der vil yderligere arbejdes med barnets eller den unges egenskaber udi kommunikation og interpersonelle forhold. Mange børn og unge får som følge af deres depression sociale vanskeligheder, og det er derfor gavnligt at træne sociale færdigheder og problemløsning.

Referencer

Erskine  HE, Baxter  AJ, Patton  G,  et al.  The global coverage of prevalence data for mental disorders in children and adolescents.   Epidemiol Psychiatr Sci. 2017;26(4):395-402.

Recchia F, Bernal JDK, Fong DY, et al. Physical Activity Interventions to Alleviate Depressive Symptoms in Children and AdolescentsA Systematic Review and Meta-analysisJAMA Pediatr. Published online January 03, 2023.