Blodfobi og/eller injektionsfobi (hæmofobi / trypanofobi)

Blod- og injektionsfobi er en samlebetegnelse for fobier omhandlende blod og/eller injektioner. Fobien findes i mange afskygninger, hvoraf de mest almindelige er at være bange for blod (hæmofobi) og bange for sprøjter (trypanofobi). Lidelsen, som kan karakteriseres som en specifik fobi, kan være farlig, hvis den forhindrer personen i at tage nødvendige forholdsregler i tilfælde af ulykke eller sygdom. Heldigvis har kognitiv adfærdsterapi i kombination med eksponeringsterapi vist sig yderst effektiv i behandling af lidelsen, og langt de fleste kan overkomme fobien med et relativt kort psykologforløb på 5-10 samtaler. Hos Psykologerne Johansen & Kristoffersen på Frederiksberg tilbyder vi sådanne skræddersyede kombinationsforløb tilrettelagt efter nyeste forskning og bedste behandlingspraksis. Du kan læse mere om blod- og injektionsfobi herunder.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om blod- og injektionsfobi? 
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad er blodfobi og injektionsfobi?

Blod- og injektionsfobi er den officielle samlebetegnelse for fobier forbundet med blødninger, injektioner, sprøjter, nåle og det at se blod. I langt de fleste tilfælde af blod- og injektionsfobi er der tale om personer, som er bange for nåle, herunder at blive stukket med en sprøjte, eller er bange for blod, herunder synet af sit eget eller andres. Fobien, som i psykologiske vendinger kan deles op i hæmofobi (blod), trypanofobi (nåle) og traumatofobi (kvæstelser), kan have alvorlige konsekvenser, idet angsten kan forhindre personen i at opsøge læge eller hospital ved akut behov.

En specifik fobi er en angstlidelse, hvor svær angst aktiveres af noget bestemt. Følelsen af angst i fobiske situationer relaterer sig til tre forhold: Kropslige reaktioner, handlinger og tanker. Når en person med blod- og injektionsfobi bliver sat i en situation, hvor denne for eksempel skal udsættes for en injektion eller kan se eller lugte blod, kan der først og fremmest opstå fysisk ubehag. Dette kan komme til udtryk ved hjertebanken, bleghed, skælven, sved, hedeture og i værste fald besvimelse.

Adfærdsmæssigt vil personen ofte forsøge at flygte fra eller undgå situationer, der aktiverer fobien. Det klassiske eksempel ved blod- og injektionsfobi er de elever, som er nødt til at forlade biologilokalet i folkeskolen, når der skal bestemmes blodtyper. Denne type adfærd kaldes undgåelsesadfærd og er almindelig for alle typer fobier.

Også selve tankerne omkring situationen er skævvredet hos personer med en fobi. Fobisk angst er irrationel, og personen kan for eksempel frygte at blive dødeligt syg eller smittet. Tankerne kan således kredse om katastrofiske konsekvenser, som ofte er meget urealistiske.

Alle disse forhold bidrager til den følelse af angst, der ved en fobi opleves som intens, dramatisk og umiddelbart ukontrollerbar – også selvom der ikke opstår deciderede panikanfald. Reaktionen kan ofte være selvforstærkende, idet de forskellige forhold forstærker hinanden, og idet selve oplevelsen af den fysiske og psykiske reaktion kan afstedkomme yderligere angst.

Årsager til blod- og injektionsfobi

Blod- og injektionsfobi kan opstå som følge af en voldsom eller ubehagelig oplevelse relateret til blod eller injektioner, eller den kan være et resultat af en ubehagelig hændelse, som skete umiddelbart efter en injektion, hvorved de to hændelser er blevet forbundet hos barnet. Fobien kan også forekomme med udgangspunkt i et barns tidlige observation af forældres eller andre tillidspersoners ubehag ved blod, injektioner og des lige.

I tillæg til sådanne miljømæssige forhold er en del af årsagsforklaringen sommetider at finde i en nedarvet genetisk prædisposition for angstlidelser, som gør vedkommende mere sårbar over for at udvikle en fobi, såfremt vilkårene er til det.

Forekomst af hæmofobi, trypanofobi og traumatofobi

Blod- og injektionsfobi er en grupper af specifikke fobier, som kan underopdeles i hæmofobi, trypanofobi og traumatofobi. Europæiske undersøgelser viser, at 12-20 % af befolkningen oplever en specifik fobi på et tidspunkt i løbet af livet.

Visse fobier indtræder karaktistisk på særlige udviklingsstadier, og blodfobi eller injektionsfobi er blandt de tidligt indtræffende fobier. Lidelsen viser sig typisk første gang allerede i barndommen.

Behandling af blodfobi og nålefobi

Man har forsket meget i specifikke fobier, og der findes derfor effektiv og veldokumenteret behandling for lidelser af denne type. Kognitiv adfærdsterapi, herunder med anvendelse af eksponering, støttes som en af de ultimativt bedste behandlingsformer.

Eksponering vil sige, at man gradvist udsætter sig selv for de frygtede situationer. I forhold til blod- og injektionsfobi kan dette indebære, at man først konfronterer sin frygt ved at kigge på billeder af sprøjter og blod, og siden, afhængigt af fobiens karakter og styrke, giver sig selv eller andre plaster på ved småskader. Som et sidste trin kan man for eksempel besøge en læge eller et hospital under trygge omstændigheder. Ved at tilvænne sig de frygtede stimuli i tilpas små doser og kun langsomt og kontrolleret gøre eksponeringsopgaverne sværere, optrænes en slags mental muskel til at forhindre fobiske reaktionsmåder.

Sideløbende med eksponeringstræningen undervises der i selve lidelsen og i, hvordan bestemte tankemønstre kan brydes, så angsten mindskes og til sidst forsvinder.

Det er vigtigt at være motiveret for forandring, når man påbegynder et behandlingsforløb, da behandlingen er mest effektiv, når den foregår systematisk. Endvidere er eksponeringen forbundet med individuelt oplevet ubehag, som man skal være indstillet på at undersøge og arbejde med dette. Vi tilbyder skræddersyede forløb til netop fobier af denne karakter: Læs mere om fobi-pakken her.