Mysofobi (Snavs- og bakterieforbi)

Mysofobi er en specifik fobi over for snavs og/eller bakterier, hvor frygten typisk retter sig mod det at være beskidt eller at befinde sig i beskidte omgivelser. For de fleste er den ultimative frygt, at bakterierne eller snavset vil gøre dem syge, men det kan også handle om en frygt for at være beskidt i sig selv. Personer med lidelsen vil ofte udvise en adfærd, der kan karakteriseres som vaskemani eller rengøringsvanvid, og vil forsøge at undgå alt, de betragter som urent. Mysofobi er ikke det samme som OCD, hvilket du kan læse mere om herunder. Bakteriefobi eller germofobi, som det også kaldes, kan i 95% af tilfældene behandles effektivt med kognitiv adfærdsterapi, som udbydes i specialiserede fobi-pakker hos Psykologerne Johansen & Kristoffersen. Vi har praksis beliggende på Frederiksberg og i Helsingør.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om mysofobi? 
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad er mysofobi?

Lidelsen, der også er kendt under navnet germofobi eller bakteriefobi, er en meget udbredt specifik fobi over for snavs, bakterier, urenhed og lignende. Det er en lidelse, som kan tage mange forskellige former, men hvor det fælles tema er en ekstrem angst over for smitsomme urenheder som bakterier eller blot skidt og snavs generelt. Ligeledes optræder frygten for snavs og bakterier i mange forskellige sværhedsgrader. Ved angst, der kan karakteriseres som så vedvarende og ekstrem, at der er tale om faktisk mysofobi, optræder typisk sikkerhedsadfærd i form af overdreven rengøring eller vask, hvilket er årsagen til, at lidelsen i folkemunde ofte kaldes vaskemani eller rengøringsvanvid.

Overordnet kan denne type angst optræde som rettet mod ens egen personlige hygiejne eller mod renhed i omgivelserne. Førstnævnte udspiller sig som en angst for selv at blive beskidt og vil ofte komme til udtryk i overdreven håndvask, lange bade eller en aversion mod at røre ved ting, der betragtes som urene. Angst for urenheder rettet mod omgivelserne fører i stedet til overdreven rengøring af de steder, man befinder sig – herunder hjemmet og tingene heri.

Der kan også være tale om en angst for områder af eller udskillelser fra ens egen krop, der betragtes som urene. De forskellige træk og symptomer optræder ofte sammen. Ofte vil personer med mysofobi godt kunne anerkende, at deres angst er i hvert fald en smule urimelig i forhold til virkeligheden, men de føler sig alligevel ikke i stand til at overkomme den.

Ved mange fobier er det ofte ikke selve angsten selv, men derimod de længder, man går til for at undgå den, som skaber flest problemer for individets livsudfoldelse. I dette henseende er germofobi en meget pinefuld lidelse, da undgåelsesadfærden kan medføre, at man eksempelvis ikke kan røre ting eller andre mennesker, at man dagligt bruger timevis på rengøring, eller at man i værste fald ikke er i stand til at forlade hjemmet af frygt for snavs og bakterier i verdenen udenfor. Dog fylder også det følelsesmæssige aspekt meget ved mysofobi, hvor personer med denne lidelse kan opleve at blive meget distraherede og optagede af tanker om snavs og smitte, hvilket kan forstyrre deres hverdag.

Hvad er forskellen på mysofobi og OCD?

Mange tænker instinktivt på OCD, når de hører tale om overdreven håndvask og rengøring. Og det gør de også med en vis berettigelse, idet ”OCD for bakterie og smitte” er den mest almindelige form for OCD. Det er også en type OCD, der ofte portrætteres i film, TV og bøger. Men selvom germofobi deler visse karaktertræk med OCD præget af tvangstanker om renhed, er der afgørende forskelle.

Ved germofobi optræder en angst for bakterier eller snavs med grundlag i en overbevisning om, at disse kan medføre sygdom. Denne angst afføder sikkerheds- og undgåelsesadfærd – man gør altså rent, fordi man oplever en reel frygt for, at skidt vil gøre en syg, og man undgår at give hånd, fordi man bliver angst ved tanken om de bakterier, der kan være på fremmedes håndflader.

Ved OCD oplever personen i stedet ubehagelige tvangstanker, som vedkommende derefter forsøger at reducere ved at udføre ritualpræget adfærd kaldet tvangshandlinger. Tvangstanker kan være urimelige og ulogiske, men alligevel vender de tilbage igen og igen, således at personen, trods sin sunde logik, føler sig nødsaget til at udføre den påkrævede tvangshandling for at få ro. Tvangshandlingerne føles altså nærmest påtvungne, og adfærden er mere ritualpræget og regelbunden end ved mysofobi. Tvangshandlinger gentages for eksempel ofte igen og igen – ikke fordi personen faktisk tror, at hænderne stadig er beskidte, men fordi vedkommende er nødt til at gentage vaskehandlingen, indtil tvangstankerne lægger sig. Den frygt, personer med OCD oplever, er altså afhængig af tilstedeværelse af tvangstanker og ikke tilstedeværelse af fobiske stimulus. For eksempel kunne en person med OCD for bakterier og smitte sommetider have det fint med snavs, så længe tvangstankerne var i ro.

Forekomst af bakteriefobi

I takt med, at der er kommet større fokus på renhed og sanitet i vores moderne samfund, er forekomsten af mysofobi også steget. For specifikke fobier generelt viser europæiske undersøgelser, at 12-20% af alle mennesker kommer til at lide af en specifik fobi på et tidspunkt i livet. Der findes ikke nogen officiel statistik for antallet af voksne og børn, der årligt får konstateret mysofobi i Danmark, men tallet er formentlig højere, end man umiddelbart tror. Dette skyldes dels, at mange aldrig opsøger professionel hjælp, dels at lidelsen ofte forveksles med OCD.

Årsager til frygt for snavs og bakterier

Årsagen til lidelsen skal, ligesom for de fleste andre psykiske lidelser, findes i et samspil mellem arv og miljø. På den ene side spiller generne en rolle, hvor man eksempelvis mener, at forekomsten af bakteriefobi er højere i familier med angst og depression. Dette kan være udtryk for, at man kan have en medfødt genetisk sårbarhed for at udvikle en form for psykisk lidelse. På den anden side kan miljøet, det vil sige alle de oplevelser, vi har gennem livet, både gennem barndommen og i voksenlivet, siges at udløse og til dels forme, hvorvidt en psykisk lidelse som mysofobi faktisk manifesterer sig.

Her spiller kulturen i hjemmet ofte en væsentlig rolle, idet forældrepraksisser, såsom overdreven opmærksomhed på renlighed og bakterier, kan manifestere sig i barnet gennem indlæring. Flere teorier mener altså, at forældrene både spiller en genetisk og en opdragelsesmæssig rolle, der antages at have stor betydning for, hvorvidt en person med tiden vil udvikle angst for bakterier og snavs. Herudover kan eksempelvis den udbredte kultur for renhed nu til dags, eller de mange advarsler om diverse sygdomme i nyheder og medier, være en del af den miljøpåvirkning, der medfører angst for bakterier og bakteriebårne sygdomme.

Behandling af bakteriefobi

Uden behandling kan germofobi udvikle sig til en invaliderende sygdom, hvor næsten enhver kontakt med omverdenen virker uoverskuelig og derfor undgås. Heldigvis er det i 95% af alle tilfælde muligt at behandle specifikke fobier effektivt ved hjælp af evidensbaseret kognitiv adfærdsterapi med eksponeringsterapi, og her vil man ofte kunne opnå mærkbar forandring efter blot 3-8 sessioner.

I kognitiv adfærdsterapi arbejdes der ud fra en antagelse om, at tanker, følelser, krop og adfærd hænger sammen. Mens følelser og kropslige reaktioner ikke er direkte manipulerbare, er det derimod muligt at arbejde med både tanker og adfærd, hvorfor dette er centrum for det terapeutiske arbejde. I terapien vil man blive udsat for frygtede situationer – eksempelvis at kigge på et billede af snavs, at have snavsede hænder eller røre noget beskidt – alt imens man sidder i klinikkens trygge omgivelser sammen med psykologen. I terapien arbejder man ud fra en såkaldt hierarkisk trappe, der er udarbejdet i samarbejde mellem dig og din psykolog. I første session tages afsæt i det, du mindst frygter af de listede udfordringer, og først når du kan udholde denne tages skridtet videre til næste trappetrin. Formålet er, at man lærer at udholde det frygtede; dels så man erfarer, at angsten faktisk kan gå over, uden at man trækker sig fra situationen, dels så man bliver tilvænnet, idet fobien hermed udslukkes. Eksponeringen foregår naturligvis i små skridt, og man vil aldrig udsættes for noget, man ikke kan holde ud.

Samtidig udforskes uhensigtsmæssige tankemønstre eller overbevisninger, som muligvis bidrager til at opretholde lidelsen, og der arbejdes aktivt med at korrigere disse. Tanker såsom: ”Hvis jeg får bakterier på hænderne, bliver jeg nok syg” eller ”Hvis jeg lader vær med at give hånd, så kan sygdommen ikke smitte” adresseres og udfordres. Beviser for og imod tankerne vurderes, og klienten får en enestående mulighed for at udforske sine tankers sandhedsværdi i fællesskab med psykologen. Også denne del af terapien vil have afsæt i den unikke situation, idet ikke to tilfælde eller tankemønstre er ens. Således rettes behandlingen mod at kunne forandre både uhensigtsmæssig adfærd og tanker, idet dette vil have direkte effekt på angstfølelsen og de ubehagelige kropslige sensationer.

Har du brug for at vide mere om det konkrete forløb og de enkelte elementer? Læs mere om et skræddersyet forløb til netop denne type fobi under fobi-pakken, eller kontakt os for at booke tid hos en af vores dygtige psykologer. Behandlingen kan foregå i vores praksis på Frederiksberg eller i Helsingør, efter hvad du foretrækker, og vi tilbyder aftaler med kort venteliste.