Fobier

En fobi er en særlig type angst, der er begrænset til frygt for specifikke situationer eller objekter. Fobier omtales også specifikke fobier eller enkeltfobier. Eksempelvis knytter denne fobi sig til edderkopper (akarnofobi), højder (højdeskræk), vand (vandskræk), fly (aerofobi), lukkede rum (klaustrofobi) eller sociale situationer (socialfobi). Fælles for alle fobier er, at det frygtede almindeligvis ikke betragtes som objektivt farligt, eller at den oplevede frygt er langt stærkere, end hvad den almene befolkning oplever. En specifik fobi er relativt nem at behandle, hvor den anbefalede behandling er kognitiv adfærdsterapi i kombination med eksponering, hvilket vi specialiserer os i hos Psykologerne Johansen & Kristoffersen på Frederiksberg. Forskning viser, at behandling fører til signifikant bedring hos 90-95 % af dem, der modtager kognitiv adfærdsterapi for deres fobi, og at resultater opnås på 5-10 sessioner for de fleste typer fobier.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om en specifik fobi? 
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad er en specifik fobi?

En specifik fobi er en angstlidelse, som kendetegnes af en udtalt og vedvarende frygt for et helt særligt objekt eller en helt særlige omstændigheder. Angsten er overdrevet og urimelig i betragtning af den reelle fare, som det frygtede indebærer. For at man kan opfylde de diagnostiske kriterier for en specifik fobi, skal undvigelsen, de angstprægede forventninger, eller plagerne forbundet med eksponering for det frygtede forstyrre individets funktion i væsentlig grad.

Når individet konfronteres med objektet for vedkommendes fobi, udløses stort set altid en umiddelbar angstreaktion, der indebærer mange af de samme kropslige symptomer som ved angst generelt. Symptomer omfatter sveden, rysten, åndenød, hjertebanken, følelser af panik og en trang til at flygte. Som følge af denne ubehagelige angstreaktion vil personer, der lider af fobier, i vid udstrækning forsøge at undgå bestemte situationer af frygt for at skulle støde på objektet for deres fobi.

Denne såkaldte undgåelsesadfærd er i mange tilfælde af specifk fobi det mest problematiske ved lidelsen, idet undgåelse af det frygtede kan være meget begrænsende for livsudfoldelsen. For eksempel kan personer med fulgefobi (ornithofobi) undgå storbyer og være begrænsede i, hvor de kan bo, personer med flyskræk (aerofobi) kan være ude af stand til at rejse til fjerne destinationer, og personer med tandlægeskræk (odontofobi) kan være forhindrede i at gå til tandlægen, selv når det er svært nødvendigt.

Undgåelse i forbindelse med en fobi kan i svære tilfælde føre til komplet isolation, eksempelvis ved svære tilfælde af socialfobi, hvor kontakt med andre mennesker undgås, eller agorafobi, hvor man kan være helt ude af stand til at forlade hjemmet.

Når en fobi altså fører til svær angst for særlige objekter eller omstændigheder og siden undgåelse heraf, kan det altså på mange forskellige måder blive ekstremt udfordrende for den fobi-ramte og dennes omgivelser og hverdag. Hos børn og unge kan en fobi ydermere stå i vejen for vigtige udviklingsopgaver, hvor barnet eksempelvis ikke er i stand til at gå i skole eller deltage i vigtige, sociale aktiviteter grundet en fobi.

Således er rettidig og effektiv behandling essentiel. Især i betragtning af, at en specifik fobi i 95 % af tilfælde kan behandles effektivt på 5 – 10 sessioner med kognitiv adfærdsterapi, er det for de fleste med denne lidelse gavnligt at søge denne behandling. Ved vores klinik på Frederiksberg er vi eksperter i fobier og tilbyder tider med korte ventelister. Desuden tilbyder vi et afgrænset, kortvarigt behandlingsforløb ved specifikke fobier kaldet fobi-pakken.

Læs mere om fobi-pakken

Eksempler på nogle af de hyppigst forekommende fobier

Selvom der er udbredt uenighed omkring, hvilken fobi der er den mest udbredte, er der ikke tvivl om, at araknofobi er blandt de hyppigst forekommende, hvis ikke den hyppigste. Op mod 6,1 % af befolkningen lider af angst for edderkopper eller edderkoppefobi, og de fleste af disse er kvinder. Op mod 50 % af alle kvinder og 10 % af alle mænd er så bange for edderkopper, at deres forhold til dem er problematisk – dog uden at angsten er af fobiske proportioner.

Læs mere om Araknofobi

Akrofobi

– højdeskræk

De fleste mennesker har højdeskræk i et eller andet omfang, hvilket også er hensigtsmæssigt, idet det forhindrer os i at udsætte os selv for fare. Alvorligheden varierer dog i stor grad, og højdeskræk er ikke længere hensigtsmæssigt, når man skræmmes ved blot at stå få meter over jorden, som på en stige eller endda en stol. Ligeledes er angsten for højder problematisk, hvis den afholder en fra at bo på en høj etage eller at opholde sig i høje bygninger.

Læs mere om Akrofobi

Emetofobi

– angst for opkast

Emetofobi er blandt de mere ukendte fobier, men regnes alligevel af mange blandt de mest almindelige. Personer med emetofobi har meget svært ved at udholde lugten, synet eller fornemmelsen af opkast og kan som resultat heraf undgå særlige typer mad, som medfører forhøjet risiko for madforgiftning, eller situationer, hvor de kan udsætet for andres opkast – eksempelvis fester eller busser.

Læs mere om Emetofobi

Brontofobi

– angst for tordenvejr

Tordenfobi, kaldet brontofobi, er især en meget udbredt frygt blandt børn, som kan blive panisk angste i forbindelse med lyn eller tordenvejr. Hos langt de fleste børn forsvinder frygten dog med alderen, i takt med at barnets forståelse af sådanne skræmmende vejrfænomener forøges.

Læs mere om Brontofobi

Mysofobi

– angst for skidt eller at blive beskidt

Mysofobi eller bakteriefobi, som centrerer sig om en frygt for bakterier og smitte, findes i mange forskellige former. Nogle tilfælde grænser op til de deciderede kompulsioner og obsessioner, som kendetegner OCD. I de mest alvorlige udgaver bruger de ramte individer det meste af deres tid på at vaske sig selv og sine omgivelser om og om igen i det, som i folkemunde omtales “rengøringsvanvid”.

Læs mere om mysofobi

Klaustrofobi

– angst for små, lukkede rum

Klaustrofobi er velkendt fobi for de fleste, og de fleste mennesker har en hensigtsmæssig, evolutionær modstand mod at skulle spærres inde i trange eller aflukkede rum. Det er imidlertid sjældnere, end mange tror, at denne angst bliver så slem, at den opfylder kriterierne for en fobi. Klaustrofobi optræder hyppiget i film og populærlitteratur, hvilket har gjort fobien meget berømt, selvom den egentlig ikke er så almindelig.

Læs mere om Klaustrofobi

Agorafobi

– angst for åbne områder

Agorafobi henvises oftes til som “angst for åbne pladser”, men det er nærmere tanken om ikke at kunne komme væk fra situationen, enten på grund af afstanden til et sikkert sted eller på grund af mennesker eller trafik, der er angstprovokerende – ikke selve det at opholde sig på åbne områder. Har man agorafobi, undgås eksempelvis indkøbscentre, lufthavne, broer og åbne pladser såsom Rådhuspladsen og parkeringspladser. I svære tilfælde undgår personer med agorafobi helt at forlade hjemmet.

Læs mere om Agorafobi

AilurofobiCynofobiOphidiofobi

– angst for katte, hunde og slanger

Evolutionært set har det været hensigtsmæssigt for mennesker at være forsigtige i omgang med visse dyrearter, da undgåelse heraf formentlig har øget chancen for overlevelse blandt menneskets tidligste forfædre. At det på et tidligere tidspunkt i menneskelig evolution var hensigtsmæssigt at undgå katte, hunde og slanger, betyder selvfølgelig ikke, at det er hensigtmæssigt at undgå dem i dag, og disse fobier kan være meget begrænsende for livsudfoldelsen.

Læs mere om AilurofobiLæs mere om CynofobiLæs mere om Ophidiofobi

Skotofobi

– angst for mørke

Skotofobi kaldes ofte for mørkeræd og er en meget almindelig fobi hos børn, mens lidelsen er relativt sjælden hos voksne. For de fleste er det ikke mørket i sig selv, der er skræmmende, men nærmere tanker om den indbildte fare, der skjuler sig i mørket. Børn er endnu ikke i stand til at adskille fantasi fra virkeligked eller til at forstå virkeligheden til fulde, hvorfor mørke kan fremstå for dem som en reel trussel.

Læs mere om Mørkeræd

Aerofobi

– flyskræk

I de fleste tilfælde af flyskræk kan de ramte håndtere sin angst ved at rejse sammen med nogen, benytte beroligende midler eller drikke alkohol inden og under flyvningen. I mere ekstreme tilfælde undgås fly fuldstændig til fordel for tog eller bil. Dette kan være meget begrænsende for livsudfoldelsen. Samtidig fører benyttelsen af beroligende midler ofte til, at man opretholder eller forstærker angsten for at flyve.

Læs mere om Flyskræk

Forekomst af specifikke fobier

Forskning har fundet, at mellem 12 og 20 % af alle personer i Danmark rammes af en specifik fobi i løbet af deres liv. Selvom estimaterne af forekomsten varierer kraftigt, er forskerne gennemgående enige om, at specifikke fobier er langt hyppigere forekommende blandt kvinder end blandt mænd, med en livstidsprævalens på omkring det dobbelte.

Årsager til udvikling af en specifik fobi

Den svenske forsker anerkendes Lars Gøran Øst af de fleste som verdens førende ekspert inden for fobier. I et studie af klienter i klinisk voksenpraksis fandt han, at 66 % af fobier var opstået som en følge af betingning, 15 % gennem modelindlæring, 6 % gennem instruktioner og information, mens 13 % ikke kunne gøre rede for årsagen til deres fobi.

Den klart hyppigste årsag til fobier er altså betingning, hvilket betegner den indlæringsproces, hvorigennem en stimulus (en situation eller et objekt), der i udgangspunktet ikke nødvendigvis er farlig, bliver associeret med en bestemt reaktion eller respons – frygt. Et eksempel er det velkendte studie Af John B. Watson og Rosalie Rayner, som fik den 11 måneder gamle Albert til at udvikle en fobi for rotter ved gentagende gange at udsætte Albert for en høj, skræmmende lyd samtidig med, at rotten blev sat ved siden af ham. Efter flere gentagelser viste Albert den samme frygt for rotten alene, som han viste ved den høje, skræmmende lyd.

Når 15 % af fobier kan forklares ved modelindlæring, har det at gøre med, at børn lærer af deres forældrer, hvad der er henholdsvis farligt og ufarligt, gennem såkaldt modellering. Når barnet ser en tiltroet voksen, eksempelvis en forælder, være bange for noget specifikt, øges altså risikoen for, at barnet udvikler en fobi for dette objekt. Dette forklarer, hvorfor den samme fobi ofte forekommer hos flere medlemmer af den samme familie.

Derudover er der også flere uspecifikke arvelige genetiske faktorer, der er med til at øge risikoen for at udvikle fobisk angst. Herunder er det muligt at arve en genetisk prædisposition, som gør en generelt mere sårbar for angstlidelser, hvorved man vil have større risiko for at udvikle en fobi, hvis man udsættes for betingning, modellering eller andre udløsende forhold.

Behandling af en specifik fobi

Fobier kan heldigvis behandles meget effektivt med kognitiv adfærdsterapi, og behandlingens effekt vedvarer typisk i lang tid efter endt behandling, således at tilbagefald er sjældne. Forskning har vist, at 90-95 % af dem, der modtager kognitiv adfærdsterapi for en specifik fobi, får det væsentligt bedre som følge af behandlingen. Kognitiv adfærdsterapi er så effektiv, at disse resultater ofte opnås på 5-10 sessioner for afgrænsede fobier.

I forhold til hvordan kognitiv adfærdsterapi normalt praktiseres ved andre angstlidelser, er der ved fobier et større fokus på det adfærdsterapeutiske aspekt af behandlingen. Kognitiv omstrukturering af tankemønstrer benyttes ofte mest tidligt i forløbet til at erstatte irrationelle, uhensigtsmæssige antagelser med mere faktuelle og hensigtsmæssige antagelser.

Derefter lægges der primært vægt på desensitivering, hvor man ved eksponering for det frygtede benytter habituering til at svække forbindelsen mellem det fobiske objekt eller den fobiske situation og angstreaktionen. Dette betyder, at man i små doser udsættes for det, man frygter, idet man hele tiden befinder sig i kontrollerede omgivelser og altid er i stand til at udholde angsten. Gennem denne eksponering lærer man at håndtere og overvinde angsten, således at ens fobi langsomt udslukkes. Over kun få sessioner svækkes den fysiologiske angstrespons, og man er i stand til at danne nye tankemønstrer og antagelser, hvori det førhen fobiske objekt forstås og opleves som ufarligt.

Vi tilbyder kognitiv adfærdsterapi i henhold til retningslinjerne for bedste behandlingspraksis ved fobier ved vores praksis på FrederiksbergKontakt os for en aftale eller ved eventuelle spørgsmål. Hvis du er interesseret i et afgrænset behandlingstilbud for specifikke fobier, kan du desuden læse mere om fobi-pakken her.