Fobi

En fobi er en særlig type angst, der er begrænset til frygt for specifikke situationer eller objekter. Fobier omtales også specifikke fobier eller enkeltfobier. Eksempler på typiske fobier omfatter edderkopper (araknofobi), højder (højdeskræk), vand (vandskræk), fly (aerofobi), lukkede rum (klaustrofobi) eller sociale situationer (socialfobi). En specifik fobi er relativt nem at behandle, hvor den anbefalede behandling er kognitiv adfærdsterapi i kombination med eksponering, hvilket vi specialiserer os i hos Psykologerne Johansen & Kristoffersen på Frederiksberg i København og i Aarhus. Forskning viser, at behandling fører til signifikant bedring hos 90-95 % af dem, der modtager kognitiv adfærdsterapi for deres fobi, og at resultater opnås på 5-10 sessioner for de fleste typer fobier.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om en specifik fobi? 
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad er en specifik fobi?

En specifik fobi er en angstlidelse, som kendetegnes af en udtalt og vedvarende frygt for et helt særligt objekt eller helt særlige omstændigheder.  Personen betragter almindeligvis ikke det frygtede som objektivt farligt. Alligevel er den oplevede frygt langt stærkere, end hvad den almene befolkning oplever. Angsten er således overdrevet og urimelig i betragtning af den reelle fare.

Test om du lider af en fobi

Diagnostiske kriterier for fobier

For at man kan opfylde de diagnostiske kriterier for en specifik fobi, skal individets funktion være væsentligt forringet på grund af frygten. Livskvaliteten kan både påvirkes betydeligt af den associerede undgåelse, de angstprægede forventninger, eller de fysiske og psykiske symptomer forbundet med eksponering for det, man er bange for.

Symptomer på en specifik fobi

Når individet konfronteres med objektet for vedkommendes fobi, udløses stort set altid en umiddelbar angstreaktion, der indebærer mange af de samme kropslige symptomer som ved angst generelt.

  • De kropslige symptomer omfatter eksempelvis sveden, rysten, åndenød, hjertebanken og koncentrationsbesvær.
  • Følelsesmæssigt oplever de fleste at være bange, ængstelige, paniske og at have lyst til at flygte.
  • Ens tanker kan begynde at kredse om muligheder for at slippe væk, og man kan blive ramt at katastrofetanker om, hvad kan ske.
  • Adfærdsmæssige symptomer omfatter såkaldt undgåelse og sikkerhedsadfærd.

Undgåelsesadfærd og sikkerhedsadfærd

Undgåelsesadfærd henviser til handlinger, der er forbundet med at undgå det, man er bange for. Denne type adfærd omfatter på en ene side flugt, altså at fjerne sig eller løbe væk fra en situation, hvor angsten aktiveres. På den anden side omhandler den undgåelse, altså at undvige eller på anden måde sørge for, at man ikke kommer i nærheden af den situation, man er bange for.

Undgåelsesadfærden er i mange tilfælde det mest problematiske ved lidelsen, idet undgåelse af det frygtede kan være meget begrænsende for livsudfoldelsen. For eksempel kan personer med fulgefobi (ornithofobi) undgå storbyer og være begrænsede i, hvor de kan bo, personer med flyskræk (aerofobi) kan være ude af stand til at rejse til fjerne destinationer, og personer med tandlægeskræk (odontofobi) kan være forhindrede i at gå til tandlægen, selv når det er svært nødvendigt. I forbindelse med coronapandemien fik det eksempelvis store konsekvenser med mange for nålefobi (trypanofobi), at de var ude af stand til at modtage en vaccine. Undgåelse i forbindelse med en fobi kan i svære tilfælde føre til komplet isolation, eksempelvis ved svære tilfælde af socialfobi, hvor kontakt med andre mennesker undgås, eller agorafobi, hvor man kan være helt ude af stand til at forlade hjemmet.

Sikkerhedsadfærd er handlinger, der har til hensigt at holde angsten nede, uden at man dog fjerner sig fra situationen. Det kan eksempelvis omfatte at holde udkig efter det frygtede, at dække kroppen til eller at bede andre tjekke efter, om der er fare på færde.

Fobier hos børn

Mange børn kan udvise symptomer på fobier i forskellige udviklingsstadier. Det er eksempelvis almindeligt, at børn er bange for vand, bange for dyr, bange for mørke eller torden eller enddog bange for monstre eller andre overnaturlige fænomener. Generelt ses der en større tendens til, at selv svære fobier hos børn kan fortage sig af sig selv med tiden. Til sammenligning kan ældre børn, unge og voksne i højre grad have brug for hjælp til at overvinde frygten. Dog kan angst og fobisk frygt i nogle tilfælde stå i vejen for vigtige udviklingsopgaver, hvor barnet eksempelvis ikke er i stand til at gå i skole eller deltage i vigtige, sociale aktiviteter grundet en fobi. I sådanne tilfælde kan det være relevant at søge rettidig hjælp hos en psykolog.

Test om dit barn lider af en fobi

Typer af fobier

De fleste fobier har både en latinsk og en mere almen betegnelse. For visse fobier er det lantiske navn bedre kendt, som det eksempelvis er tilfældet ved klaustrofobi, mens den latinske betegnelse for andre anvendes sjældent sammenlignet med almenbetegnelsen. Eksempelvis benævnes flyskræk sjældent ved sit lantiske navn, aerofobi. Herunder ses en kort beskrivelse af de hyppigst forekommende fobier hos danskere. Nedenunder finder du en udtømmende liste med links vores informationssider om alle almindelige fobier. Det er dog muligt at have en fobi for hvad som helst, og det er ikke uhørt, at nogle mennesker lider af eksempelvis fobi for negle, fobi for sommerfugle, fobi for blomster eller fobi for lugte.

Hyppigst forekommende fobier blandt danskere

Araknofobi

– edderkoppefobi

Selvom der er udbredt uenighed om, hvilken fobi der er den mest udbredte, er der ikke tvivl om, at araknofobi er blandt de hyppigst forekommende, hvis ikke den hyppigste. Op mod 6,1 % af befolkningen lider af angst for edderkopper eller edderkoppefobi, og de fleste af disse er kvinder. Op mod 50 % af alle kvinder og 10 % af alle mænd er så bange for edderkopper, at deres forhold til dem er problematisk – dog uden, at angsten er af fobiske proportioner.

Læs mere om Araknofobi

Akrofobi

– højdeskræk

De fleste mennesker har højdeskræk i et eller andet omfang, hvilket også er hensigtsmæssigt, idet det forhindrer os i at udsætte os selv for fare. Alvorligheden varierer dog i stor grad, og højdeskræk er ikke længere hensigtsmæssigt, når man skræmmes ved blot at stå få meter over jorden, som på en stige eller endda en stol. Ligeledes er angsten for højder problematisk, hvis den afholder en fra at bo på en høj etage eller at opholde sig i høje bygninger.

Læs mere om Akrofobi

Socialfobi

– angst for social utilstrækkelighed eller ydmygelse

Socialfobi er en fobi for sociale interaktioner og medfører ofte social isolation. I modsætning til andre fobier her på siden kan denne fobi ikke teknisk set kaldes “specifik”, fordi den ikke er centreret om afgrænsede hændelser eller objekter. Typisk har socialfobi sit udspring i en frygt for at være utilstrækkelig, for eksempel at folk tænker negativt om en, og/eller i en frygt for at blive til grin, for eksempel at komme til at gøre noget dumt eller pinligt. Man kan beskrive socialfobi som den ekstreme variant af social angst, som kan optræde i varierende grader.

Læs mere om socialfobi

Aquafobi

– vandskræk

Vandskræk, aquafobi, er en af de hyppigst forekommende fobier og forekommer hos ca. en ud af 50. Fobien udspiller sig typisk som en angst for at være nedsænket i vand grundet frygt for at drukne og vil typisk komme til udtryk ved, at man er bange for at svømme eller bade i havet og/eller svømmebasiner. Der findes dog også tilfælde, hvor fobien generaliseres til, at man er bange for vand mere generelt – eksempelvis for vandpytter, regn eller at gå i bad. Tilstanden kan således lede til undgåelsesadfærd, sådan at man så vidt muligt forsøger at undgå situationer, der indebærer kontakt med vand.

Læs mere om vandskræk

Mysofobi

– angst for skidt eller at blive beskidt

Mysofobi eller bakteriefobi, som centrerer sig om en frygt for bakterier og smitte, findes i mange forskellige former. Nogle tilfælde grænser op til de deciderede kompulsioner og obsessioner, som kendetegner OCD. I de mest alvorlige udgaver bruger de ramte individer det meste af deres tid på at vaske sig selv og sine omgivelser om og om igen i det, som i folkemunde omtales “rengøringsvanvid”.

Læs mere om mysofobi

Klaustrofobi

– angst for små, lukkede rum

Klaustrofobi er en velkendt fobi for de fleste, og mange mennesker har en hensigtsmæssig, evolutionær modstand mod at skulle spærres inde i trange eller aflukkede rum. Det er imidlertid sjældnere, end mange tror, at denne angst bliver så slem, at den opfylder kriterierne for en fobi. Klaustrofobi optræder hyppiget i film og populærlitteratur, hvilket har gjort fobien meget berømt, selvom den egentlig ikke er så almindelig.

Læs mere om Klaustrofobi

Agorafobi

– angst for åbne områder

Agorafobi henvises oftest til som “angst for åbne pladser”, men det er nærmere tanken om ikke at kunne undslippe situationen, enten på grund af afstanden til et sikkert sted eller på grund af mennesker eller trafik, der er angstprovokerende – og altså ikke selve dét at opholde sig på åbne områder. Har man agorafobi, undgås eksempelvis indkøbscentre, lufthavne, broer og åbne pladser såsom Rådhuspladsen og parkeringspladser. I svære tilfælde kan personer med agorafobi helt undlade at forlade hjemmet. Agorafobi optræder i mange tilfælde sammenfaldende med panikangst, idet en tendens til panikanfald kan føre til angsten for at opholde sig på offentlige eller åbne steder, hvor et panikanfald ville være pinligt eller svært at overkomme.

Læs mere om Agorafobi

AilurofobiCynofobiOphidiofobi

– angst for katte, hunde og slanger

Evolutionært set har det været hensigtsmæssigt for mennesker at være forsigtige i omgang med visse dyrearter, da undgåelse heraf formentlig har øget chancen for overlevelse blandt menneskets tidligste forfædre. At det på et tidligere tidspunkt i menneskelig evolution var hensigtsmæssigt at undgå katte, hunde og slanger, betyder selvfølgelig ikke, at det er hensigtmæssigt at undgå dem i dag, og disse fobier kan være meget begrænsende for livsudfoldelsen.

Læs mere om AilurofobiLæs mere om CynofobiLæs mere om Ophidiofobi

Skotofobi

– angst for mørke

Skotofobi kaldes ofte for mørkeræd og er en meget almindelig fobi hos børn, mens lidelsen er relativt sjælden hos voksne. For de fleste er det ikke mørket i sig selv, der er skræmmende, men nærmere tanker om den indbildte fare, der skjuler sig i mørket. Børn er endnu ikke i stand til at adskille fantasi fra virkelighed eller til at forstå virkeligheden til fulde, hvorfor mørke kan fremstå for dem som en reel trussel.

Læs mere om Mørkeræd

Aerofobi

– flyskræk

I de fleste tilfælde af flyskræk kan de ramte håndtere sin angst ved at rejse sammen med nogen, benytte beroligende midler eller drikke alkohol inden og under flyvningen. I mere ekstreme tilfælde undgås flyvning fuldstændig til fordel for tog eller bil. Dette kan være meget begrænsende for livsudfoldelsen. Samtidig fører benyttelsen af beroligende midler ofte til, at man opretholder eller forstærker angsten for at flyve.

Læs mere om Flyskræk

Forekomst af enkeltfobier

Forskning har fundet, at mellem 12 og 20 % af alle personer i Danmark rammes af en specifik fobi i løbet af deres liv. Selvom estimaterne af forekomsten varierer kraftigt, er forskerne gennemgående enige om, at specifikke fobier er langt hyppigere forekommende blandt kvinder end blandt mænd, med en livstidsprævalens på omkring det dobbelte.

Årsager til udvikling af fobier

Den svenske forsker Lars Gøran Øst anerkendes af de fleste som verdens førende ekspert inden for fobier. I et studie af klienter i klinisk voksenpraksis fandt han, at 66 % af fobier var opstået som følge af betingning (altså grundet en eller flere særligt udløsende begivenheder), 15 % gennem modelindlæring (hvor forældre eller andre udviser samme angst og hermed overfører den til barnet), 6 % gennem instruktioner og information (eksempelvis når flystyrt bliver overrepræsenteret i medierne), mens 13 % ikke kunne gøre rede for årsagen til deres fobi. I tillæg hertil kommer genetiske og vedligeholdende faktorer.

Betingning

Den klart hyppigste årsag til fobier er altså betingning, hvilket betegner den indlæringsproces, hvorigennem en stimulus (en situation eller et objekt), der i udgangspunktet ikke nødvendigvis er farlig, bliver associeret med en bestemt reaktion eller respons – frygt. Et eksempel er det velkendte studie Af John B. Watson og Rosalie Rayner, som fik den 11 måneder gamle Albert til at udvikle en fobi for rotter ved gentagende gange at udsætte Albert for en høj, skræmmende lyd samtidig med, at rotten blev sat ved siden af ham. Efter flere gentagelser viste Albert den samme frygt for rotten alene, som han viste ved den høje, skræmmende lyd. Pointen med denne type indlæring er, at det er muligt at koble en angstreaktion med en særlig stimulus, hvis man tidligere har været udsat for en skræmmende eller traumatisk hændelse i forbindelse med denne stimulus. Et klassisk eksempel er udviklingen af vandskræk efter en oplevelse med næsten at drukne. Under selve hændelsen udsættes personen for en ekstrem angst og frygt for sit liv, og denne frygt associeres med vandet, som i denne situation virker meget truende. Selvom det måske nok er usandsynligt, at den samme ubehagelige hændelse vil forekomme igen, oplever denne person efterfølgende svær angst i forbindelse med at skulle bade i havet eller pools.

Pointen med betingning bliver således, at en særlig stimulus forbindes med en særlig respons fra den berørte, og det er netop denne kobling mellem de to, som vores psykologer arbejder med at udslukke gennem kognitiv adfærdsterapi.

Modelindlæring

15 % af fobier kan forklares ved modelindlæring. Dette henviser til, at børn lærer af deres forældre eller andre omsorgspersoner, hvad der er henholdsvis farligt og ufarligt, gennem såkaldt modellering. Det er en mekanisme, der generelt er meget hensigtsmæssig i barnets udvikling: Hvis forældrene for eksempel udviser en påpasselighed omkring åben ild, er der større sandsynlighed for, at barnet ligeledes vil lade være med at røre stearinlyset – også selvom det endnu aldrig har brændt sine fingre. Når barnet således ser en tiltroet voksen, eksempelvis en forælder, være bange for noget specifikt, øges risikoen altså for, at barnet udvikler en fobi for dette objekt. Dette forklarer, hvorfor den samme fobi ofte forekommer hos flere medlemmer af samme familie.

Instruktioner og information

Fobier kan i nogle tilfælde udløses af bestemte informationer eller medier, man præsenteres for. Menneskets hjerne er ikke designet til at skelne imellem det, der faktisk foregår foran øjnene på os, og noget som blot er repræsenteret på TV eller i film, men som ikke er virkeligt. Det betyder, at vi kan komme til at fejlkode særlige ting eller situationer som farlige, især hvis det er noget, vi sjældent har set i en ufarlig, virkelig kontekst. Eksempelvis repræsenteres flystyrt ofte i medier og på film, mens det er sjældent at vi mennesker står og kigger på et fly, der lander helt sikkert. Dette kan føre til en fejlagtig intuitiv beregning af risikoen ved at flyve og medføre flyskræk.

Genetiske faktorer

Derudover er der også flere uspecifikke arvelige genetiske faktorer, der er med til at øge risikoen for at udvikle fobisk angst. Herunder er det muligt at arve en genetisk prædisposition, som gør en generelt mere sårbar for angstlidelser, hvorved man vil have større risiko for at udvikle en fobi, hvis man udsættes for betingning, modellering eller andre udløsende forhold.

Vedligeholdende faktorer

Udover udløsende faktorer, som er med til at forme fobien i første omgang, er også såkaldte vedligeholdende faktorer med til at bevirke, at frygten varer ved over tid. For fobier er undgåelsesadfærd og sikkerhedsfærd nogle af de mest afgørende vedligeholdende faktorer.

Dette skyldes, at undgåelse af det frygtede på den ene side medfører, at personen aldrig får positive oplevelser med, at det fobiske objekt ikke egentlig er farligt, mens personen samtidig bekræfter sig selv i sin antagelse om faren. Hvis en person med vandskræk eksempelvis svømmer på trods af sin frygt, kan vedkommende gøre sig erfaringer som “jeg svømmede uden at drukne, så måske er vand slet ikke så farligt”. Hvis vedkommende omvendt holder sig langt fra vandet (undgåelsesadfærd), opstår i stedet tanker som “det var godt, at jeg ikke svømmede, for så var jeg nok druknet”, hvorigennem fobien opretholdes og/eller forstærkes.

På samme måde kan sikkerhedsadfærd vedligeholde frygten, eksempelvis hvis man kun svømmer med badevinger, badering og kun gik ud til navlen, og dermed blot erfarer “Jeg overlevede kun, fordi jeg havde baderingen på, ellers var jeg nok druknet”.

Behandling af en specifik fobi

Når en fobi fører til svær angst for særlige objekter eller omstændigheder og siden undgåelse heraf, kan det altså på mange forskellige måder blive ekstremt udfordrende for den fobi-ramte og dennes omgivelser og hverdag. Således er rettidig og effektiv behandling helt essentiel.

Effekt af terapi

Forskning har vist, at 90-95 % af dem, der modtager kognitiv adfærdsterapi for en specifik fobi, får det væsentligt bedre som følge af behandlingen. Kognitiv adfærdsterapi er så effektiv, at disse resultater ofte opnås på 5-10 sessioner for afgrænsede fobier. Desuden viser studier, at behandlingens effekt typisk varer ved efter endt behandling, således at tilbagefald er sjældne. Ved vores klinikker på Frederiksberg i København og i Århus er vi eksperter i fobier og tilbyder tider med kort ventetid. Desuden tilbyder vi et afgrænset, kortvarigt behandlingsforløb ved specifikke fobier kaldet fobi-pakken.

I et omfattende sammenligningsstudie foretaget af Scott et al. i 2022 blev det desuden konkluderet, at fobisk angst hos voksne sjældent forbedres af sig selv uden professionel hjælp. Derfor er der evidensmæssigt belæg for at søge hjælp hos en psykolog med ekspertise inden for denne type angst, hvis du lider af en fobi.

Elementer af kognitiv adfærdsterapi for fobier

Et fobiforløb med evidensbaseret terapi består af en række dele, der supplerer hinanden. Først og fremmest kortlægges den enkeltes specifikke angstmønster, idet der fokuseres på at afdække eventuelle prædisponerende, udløsende og vedligeholdende faktorer. Herigennem opnås en dybere forståelse for hvordan fobien hænger sammen, og hvorfor den er opstået. Desuden er såkaldt psykoedukation, hvor psykologen forklarer centrale mekanismer og forklaringsmodeller, afgørende. Derudover kan de terapeutiske interventioner overordnet opdeles i to dele: det kognitive aspekt og det adfærdsmæssige aspekt. De to supplerer hinanden, sådan at problemstillingen på bedst mulig vis kan overkommes.

Kognitive metoder

Kognitive metoder retter sig mod personens tænkning og antagelser. Her arbejdes der eksempelvis tidligt i forløbet med at undersøge og erstatte irrationelle, uhensigtsmæssige antagelser med mere faktuelle og hensigtsmæssige antagelser. Eventuelle katastrofetanker identificeres og korrigeres.

Adfærdsmæssige metoder

Ved fobier er der i mange tilfælde et stort fokus på den adfærdsterapeutiske del af behandlingen. Her lægges vægt på at danne sig faktiske oplevede erfaringer med såvel de specifikke situationer eller objekter, man er bange for, og med følelsen af angst og frygt generelt.

Gennem gradvis eksponering for det frygtede opnås desensitivering, også kaldet habituering eller tilvænning, hvor forbindelsen mellem det fobiske objekt eller den fobiske situation og angstreaktionen svækkes. Dette indebærer, at man i små trin tilnærmer sig det, man frygter, idet man hele tiden befinder sig i kontrollerede omgivelser og altid er i stand til at udholde angsten. I praksis betyder det, at man hele tiden arbejder på et udholdeligt angstniveau og ikke behøver at udsættes for ekstremt høj angst. Gennem denne trinvise eksponering lærer man at håndtere og overvinde angsten, således at ens fobi langsomt udslukkes. Over kun få sessioner svækkes den fysiologiske angstrespons, og man er i stand til at danne nye tankemønstre og antagelser, hvori det førhen fobiske objekt forstås og opleves som ufarligt.

Få terapi hos vores dygtige psykologer

Hos Psykologerne Johansen og Kristoffersen, med klinikker i Århus og på Frederiksberg i København, er vi eksperter i evidensbaseret behandling af fobier med kort ventetid. Vi tilbyder kognitiv adfærdsterapi i henhold til retningslinjerne for bedste behandlingspraksis. Kontakt os for en aftale eller ved eventuelle spørgsmål. Hvis du er interesseret i et afgrænset behandlingstilbud for specifikke fobier, kan du desuden læse mere om fobi-pakken her.