Spiseforstyrrelser hos børn og unge

Spiseforstyrrelser debuterer typisk i ungdomsårene og kendetegnes ved en overdreven optagethed af eget udseende, vægt og kalorieindtag. Tanker herom fører til et uhensigtsmæssigt forhold til mad og spisning, hvor barnet eller den unge eksempelvis spiser for lidt, overspiser eller kaster op i et forsøg på at tabe sig. De mest velkendte spiseforstyrrelser omfatter anoreksi, bulimi og tvangsoverspisning (BED), hvilket alle er alvorlige lidelser med fysiske som psykiske konsekvenser. Heldigvis kan spiseforstyrrelser behandles effektivt, hvor forskning peger på kognitiv adfærdsterapi rettet mod spiseforstyrrelser som den mest anvendelige. Denne terapi er psykologerne hos PJKP specialiserede i, og vi tilbyder behandling med kort ventetid ved vores praksisser i Aarhus og på Frederiksberg i København.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om spiseforstyrrelser?
Kontakt os for at aftale en tid eller lad os ringe til dig.

Hvad er spiseforstyrrelser hos børn og unge?

De fleste mennesker dømmer sig selv på baggrund af opnåede præstationer i forskellige henseender – eksempelvis venskaber, familierelationer, skolepræstationer, jobs eller fritidsinteresser. Børn og unge med spiseforstyrrelser dømmer i stedet sig selv primært, eller udelukkende, på baggrund af figur og vægt samt sin evne til at kontrollere disse forhold. Denne forvrængede selvopfattelse resulterer i en jagt på vægttab og en intens frygt for vægtøgning. Mens det er optagetheden af vægt og form, som driver en spiseforstyrrelse, er der dog ingen vægt, der kan tilfredsstille den spiseforstyrrede, og jagten på den perfekte krop vil ingen ende tage.

Afhængigt af den adfærd, den spiseforstyrrede udviser, klassificeres spiseforstyrrelser under en række lidelser, hvor anoreksi, bulimi og tvangsoverspisning er de mest velkendte. Du kan læse mere om disse lidelser på deres respektive behandlingssider.

Fælles for alle spiseforstyrrelser er, at lidelserne er alvorlige og kan være ekstremt invaliderende for barnet/den unge selv og dets omgivelser.

Der ses tilmed en væsentlig forhøjet dødelighed som følge af under- og fejlernæring eller selvmord.

Mange spiseforstyrrede overfokuserer på deres kroppe og analyserer dele af dem, som de ikke er tilfredse med. Samtidig kan de have tendens til at overestimere deres faktiske størrelse, hvilket yderligere bidrager til det forvrængede selvbillede. Den spiseforstyrrede vurderer i mange tilfælde sig selv som overvægtig og uattraktiv og vejer sig selv hyppigt. Håndteringsstrategier som disse kan være vedligeholdende og forstærkende for spiseforstyrrelsen.

Læs mere om AnoreksiLæs mere om bulimiLæs mere om tvangsoverspisning

Forekomst af spiseforstyrrelser hos børn og unge

Piger udgør langt størstedelen af børn og unge, som udvikler en spiseforstyrrelse. Undersøgelser viser, at forekomsten af anoreksi varierer fra 0,2-1% hos unge piger/kvinder, mens kun én ud af ti personer med anoreksi er en mand. Oftest udvikler lidelsen sig omkring puberteten, og den gennemsnitlige alder for debut af anoreksi er 14 år.

Tal vedrørende prævalensen af bulimi varierer meget fra studie til studie, men overordnet er der enighed om, at lidelsen rammer et sted mellem 2 og 4 % af unge piger/kvinder. Den gennemsnitlige alder for debut er 16 år. Kun én ud af 33 personer med bulimi er en mand.

Forekomsten af tvangsoverspisning, også betegnet BED, er ca. 2-3 % i den voksne befolkning, hvor fordelingen er 1:3 mellem mænd og kvinder. Den gennemsnitlige debutalder er 23 år.

Risikoadfærd i form af ekstrem optagethed af vægt og figur, slankekure trods normalvægt eller overmotionering ses hos ca. 20 % af unge piger. Til trods for at dette i de fleste tilfælde ikke fører til en egentlig spiseforstyrrelse, er det vigtigt at være opmærksom på disse tegn, før adfærden kan tage magten fra barnet/den unge og udvikle sig til en spiseforstyrrelse.

Hvad skal man som forælder være opmærksom på?

Som forældre skal man være opmærksom på sære madvaner – eksempelvis at barnet kun ønsker at spise én bestemt slags mad eller kan reagere med irritabilitet og vrede, hvis der sker ændringer i spisesituationen. Det kan også være godt at være opmærksom på barnets adfærd efter måltidet, hvor spiseforstyrrede børn og unge eksempelvis kan forsøge at gemme mad på værelset eller gå på toilettet for at kaste op.

Samtidig ses der ofte påvirkninger af humøret, hvor barnet eller den unge kan virke mere end normalt trist, irritabel, konfliktsøgende eller stædig. Også skolegangen bliver ofte påvirket negativt, da der kan opstå koncentrationsbesvær og social isolation. Barnet eller den unge klager desuden ofte over fysiske symptomer som kvalme og mavesmerter. I nogle tilfælde ses tillige selvdestruktiv adfærd.

Komorbiditet ved spiseforstyrrelser hos børn og unge

Symptomer på depression, angst og OCD er hyppigt forekommende hos spiseforstyrrede. Eksempelvis kan personer med en spiseforstyrrelse være nedtrykte og irritable, angste i bestemte situationer og ritualistiske omkring deres spisning. Ofte bliver symptomerne forværret i takt med vægttabet, men forbedres i høj grad ved stabilisering af normalvægt. Det betyder, at individer med spiseforstyrrelser ved lav vægt kan leve op til kriterierne for en eller flere af ovennævnte psykiske lidelser, men at symptomerne ofte forsvinder ved behandling af spiseforstyrrelsen. Udover førnævnte lidelser ses også et overlap med BDD i forbindelse med spiseforstyrrelser, og hertil har personer, som har været diagnosticeret med én spiseforstyrrelse, forøget risiko for at udvikle en anden spiseforstyrrelse .

Årsager til spiseforstyrrelser hos børn og unge

Årsagen til udvikling af spiseforstyrrelser hos børn og unge er flersidet, og der findes både fysiske og genetiske sårbarhedsfaktorer samt prædisponerende sociale-, psykologiske- og miljømæssige faktorer.

Slankekure er især en risikofaktor hos teenagepiger, og jo yngre barnet er, jo større risiko. Årsagen hertil skal findes i, at den biologiske omstillingsproces finder sted i disse år. Ved slankekure vil de biologiske systemer, såsom regulering af sult- og mæthedsfølelse, blive påvirket.

Også i miljøer med stort fokus på kropsform og fysisk præstation ses en forøget forekomst af spiseforstyrrelser. Her er eksempelvis tale om dansemiljøer, modelarbejde og eliteidræt.

Behandling af spiseforstyrrelser hos børn og unge

Ubehandlede spiseforstyrrelser kan resultere i et kronisk forløb, hvorfor tidlig behandling er afgørende. Forskellige specialiserede typer kognitiv adfærdsterapi målrettet de enkelte spiseforstyrrelser er de anbefalede terapiformer inden for behandlingen af spiseforstyrrelser.

Behandlingen starter med en klinisk vurdering, hvor blandt andet spiseforstyrrelsens sværhedsgrad og type vurderes. Ud fra denne vurderingen bliver der i samarbejde med behandleren tilrettelagt en individuel behandlingsplan for det optimale forløb. Mange spiseforstyrrede er ikke motiverede for behandling, hvorfor behandlingen i begyndelsen af forløbet ofte vil fokusere på motivation og ambivalens.

Endvidere vil der i starten af forløbet blive arbejdet med etablering af regelmæssig spisning, herunder eventuelt vægtøgning, samt ophør af vægtregulerende og kompensatorisk adfærd. Efterfølgende vil behandlingen centrere sig om at ændre uhensigtsmæssige tanker og antagelser, der omhandler figur og normalvægt, for derigennem at forebygge tilbagefald. Ved behandling af spiseforstyrrelser hos børn og unge inddrages familien desuden aktivt i forløbet.

Kontakt os for en samtale omkring behandling af spiseforstyrrelse hos dig eller dit barn – vi tilbyder evidensbaseret, effektiv behandling med kort venteliste ved vores klinikker i Aarhus og på Frederiksberg i København.