Præstationsangst

Præstationsangst vil sige angst for at præstere og er en lidelse, der har utallige former og udtryk. Typisk er præstationsangsten knyttet til bestemte situationer, hvor nogle normale eksempler er eksamensangst, frygt for at holde tale eller oplæg og præstationsangst i forbindelse med seksuelt samvær. Udover angsten ved selve den frygtede situation omfatter tilstanden ligeledes en forudgående angst for angsten, som kan fylde utroligt meget i personens hverdag. Korrekt behandling hos en psykolog kan derfor være afgørende for positiv livsførelse.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om præstationsangst?
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad er præstationsangst?

Præstationsangst betyder, at man oplever frygt i forbindelse med at skulle præstere i en eller flere situationer. Karakteristisk for præstationsangst er mindreværd, skam og følelsen af ikke at slå til. Præstationsangst er forbundet med stor ubehag – kropsligt såvel som mentalt.

I eksamenssituationen kan det handle om, at man er bange for, at “klappen går ned”, at man ikke kan huske noget eller formulere sig, eller at man er “helt blank”. I klasselokalet kan man for eksempel være bange for at række hånden op af frygt for at blive vurderet. På jobbet kan man være bange for at fremlægge for kolleger og/eller kunder. I nye, sociale sammenhænge kan man være bange for at skulle præsentere sig selv.

Det er svært at yde noget, fordi angsten tager så meget energi. Den indre forestilling om angsten og dens udtryk er ude af proportion med den reelle situation eller virkelighed. Man er konstant bange for, at de frygtede forestillinger går i opfyldelse – at man for eksempel ikke kan huske sit eksamenspensum, at andre kommer til at se ens rødmende kinder, eller at man ikke ved, hvad man skal sige. Eller man kan være så opslugt af, hvad andre tænker om én, at man slet ikke kan få sagt noget – og hvad vil de så tænke om én?

Det er naturligt at føle nervøsitet i vigtige og tilspidsede situationer. Ofte vil vi være endnu mere på mærkerne og måske yde lidt bedre eller mere, hvis vi mærker en vis grad af nervøsitet. Grænsen mellem naturlig nervøsitet og invaliderende angst er således en glidende overgang. Det er en helt individuel vurdering, hvornår angsten fylder for meget og bliver så ubehagelig, at den kategoriseres som angst.

Det er vigtig at fastslå, at man med præstationangst ikke kun oplever angst i selve situationen, men også angst op til situationen. Det er det, man kalder “angsten for angsten”. Her er tale om den nervøsitet, man mærker i dagene op til præstationssituationen. Angsten for angsten fylder ofte mere end selve angsten og kan være mere begrænsende for personens livsudfoldelse. Angsten, man oplever i situationen, er trods alt begrænset, mens angsten for angsten ofte fylder i flere dage eller timer før. Forestillingerne tager overhånd, hvilket i sig selv sætter dagsordenen for præstationen.

Behandling af præstationsangst

I behandlingen vil fokus være på at belyse, hvorfra de svære tanker og følelser om én selv kommer fra – udspringer de fra en bestemt, måske enkeltstående, skelsættende erfaring, eller har der været påvirkninger over tid, som gives særlig opmærksomhed i personens vurderinger af sig selv?

Endvidere vil man for eksempel se nærmere på mindfulness-øvelser, der kan facilitere en mere neutral iagttagelse af tankerne fremfor optagethed og indfangethed af bestemte tankemønstre.

Naturligvis tages der fra begyndelsen stilling til den enkeltes problemstilling og de situationer, hvor personen oplever præstationsangst. Det er desuden vigtigt at behandle vedligeholdende og forstærkende faktorer.