Præstationsangst

Præstationsangst er en bred betegnelse for angst for ikke at præstere. Betegnelsen præstationsangst dækker således over alt fra normal nervøsitet før vigtige præstationssituationer til svær frygt for ikke at gøre det godt nok. Angsten medfører en høj grad af ubehag i lang tid både før og efter den faktiske situation og er meget forstyrrende i selve situationen. Typisk er præstationsangsten knyttet til bestemte situationer, hvor der eksempelvis kan nævnes eksamener, taler eller oplæg, sport og seksuelt samvær. Klinisk forskning over mange år har vist, at kognitiv adfærdsterapi er effektiv behandlingsmetode for præstationsangst. I behandlingen arbejdes der på at ændre de tanke- og handlemønstre, der opretholder præstationsangsten, via blandt andet omstrukturering og eksponering. Gennem anvendelsen af disse metoder opnås korrigerende erfaringer og beherskelse af konkrete værktøjer, der gør en i stand til at kunne møde præstationssituationer med en ny tilgang – fri for forstyrrende angst.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om præstationsangst?
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad er præstationsangst?

Præstationsangst vil sige, at man oplever angst i forbindelse med at skulle præstere i en eller flere situationer. I eksamenssituationen eller klasselokalet kan det handle om, at man er bange for, at “klappen går ned”, at man ikke kan huske noget eller formulere sig, eller at man er “helt blank”. På jobbet kan man være bange for at fremlægge for kolleger og/eller kunder (angst for at holde taler kaldes også glossofobi). I seksuelle sammenhænge kan man være så optaget af, hvorvidt man kan præstere, at man ikke er i stand til at opnå erektion eller orgasme. Ved konkurrencesport kan forventningspresset medføre stærk angst, der hæmmer ens præstationen. Eller i nye, sociale sammenhænge kan man være bange for at skulle præsentere sig selv.

Præstationsangst har meget til fælles med social angst, eller socialfobi, idet angsten ofte fremkaldes af frygt for ikke at kunne møde andres forventninger til én. Dog adskiller den sig ved typisk at være afgrænset til en specifik type situation. Derudover oplever mange med præstationsangst også angst i forbindelse med situationer, hvor andre mennesker ikke umiddelbart er involveret. Selv hvor ingen bevidner ens præstation, kan en fejltagelse eller mangelfuld præstation nemmelig fortolkes som det frygtede bevis for, at man faktisk ikke er god nok.

Det er dog vigtig at fastslå, at man ved præstationangst ikke kun oplever angst i selve situationen, men også angst op til situationen. Det er det, man kalder forventningsangst. Her er tale om den nervøsitet, man mærker i dagene op til præstationssituationen. Forventningsangsten fylder for mange mere end selve angsten i præstationssituationen og kan være mere begrænsende for personens livsudfoldelse. Angsten, man oplever i situationen, er trods alt begrænset, mens angsten forinden ofte fylder i flere dage eller timer før. Forestillingerne tager overhånd, hvilket i sig selv sætter dagsordenen for præstationen.

Præstationsangst er forbundet med stor ubehag – kropsligt såvel som mentalt. Ligesom ved andre former for angst kan man opleve hjertebanken, rysten, sveden og åndenød.

Ens tanker kan virke usammenhængende og kredser konstant om den frygtede situation med en karakter af katastrofetanker. Man er bange for, at de frygtede forestillinger går i opfyldelse – at man for eksempel ikke kan huske sit eksamenspensum, at andre kommer til at se ens rødmende kinder, eller at man ikke ved, hvad man skal sige. Den indre forestilling om angsten og dens udtryk er ude af proportion med den reelle situation eller virkelighed, og angsten i sig selv gør det svært at yde noget, fordi den tager så meget energi. Der kan således være tale om en selvopfyldende profeti, hvor angsten i sig selv forhindrer personen i at præstere. Dette bekræfter vedkommendes antagelse om, at de er ude af stand til at gennemføre opgaven, hvilket igen forstærker angsten.

Det er naturligt at føle nervøsitet i vigtige og tilspidsede situationer. Evolutionært set har det været en hjælp for os at opleve præstationsangst i en almen form. Mild præstationsangst hjælper os til at være mere på mærkerne og måske yde lidt bedre eller mere. Den hjælper os med at holde os vågne og årvågne, minde os om, at situationen er vigtig for os og kræver vores opmærksomhed. Men kun op til et vist niveau. Bliver præstationsangsten for omfattende, kan den paradoksalt nok forhindre os i at præstere, hvad vi ellers ville være i stand til. Grænsen mellem naturlig nervøsitet og invaliderende angst er således en glidende overgang. Det er en helt individuel vurdering, hvornår nervøsiteten fylder så meget og bliver så ubehagelig, at den kategoriseres som angst.

Samtidig er der en pointe i, at vi evolutionært set har udviklet præstationsangst for at kunne håndtere situationer med fysisk fare. Derfor giver denne form for angst os blandt andet evnen til bedre at kunne opfatte bevægelser i omgivelserne, reagere hurtigere samt løbe hurtigere og længere. Disse skærpede evner er dog ikke til stor hjælp i præstationssituationer i det moderne samfund, hvor truslen oftest er af en helt anden art, og hvor den hensigtsmæssige håndtering stiller krav til helt andre egenskaber.

Test dig selv for angst

Årsager til præstationsangst

Hos personer, som udvikler præstationsangst svarende til angstlidelse, har forskning vist, at der er vigtige genetiske komponenter. Det vil sige, at det er muligt at arve en genetisk sårbarhed, som forøger risikoen for udvikling af angst. Overordnet prædisponerer disse gener for angstlidelser ved, at de øger den fysiologiske aktivering i forbindelse med negative følelser, så der opleves et større og mere forstyrrende kropsligt ubehag i situationerne. Derudover påvirker disse gener, i hvilken grad man er tilbøjelig til at have negative følelsesmæssige tilstande, så man oftere vil opleve f.eks. følelsen af angst, frustation eller tristhed i forbindelse med en præstationssituationer.

Dog spiller også erfaringer og miljø en rolle. For præstationsangst kan eksempelvis tidligere erfaringer med at fejle i specifikke situationer medføre fremadrettet præstationsangst i lignende situationer. Også opvækstvilkår, hvor der er stillet høje krav til præstation, kan bevirke, at individet danner stærke og vedholdende antagelser om vigtigheden af at præstere, hvilket kan medføre præstationsangst.

Forekomst af præstationsangst

En vis grad af nervøsitet i præstationssammenhænge er normal, og det estimeres, at omkring 75 % af alle mennesker oplever angst i forbindelse med eksempelvis at skulle holde tale.

Der findes ingen tal for forekomsten af egentlig præstationsangst i den danske befolkning, men sygelig angst i forbindelse med en eller flere sociale situationer anslås at ramme omkring 6 % af den amerikanske population.

Behandling af præstationsangst

Kognitiv adfærdsterapi har vist sig yderst effektiv i behandlingen af præstationsangst, hvorfor denne terapiform danner basis for behandlingen på vores klinikker på Frederiksberg i København og i Aarhus. Ved denne behandlingsmetode, som vi specialiserer os i hos Psykologerne Johansen & Kristoffersen, tages afsæt i den enkeltes problemstilling og de situationer, hvor personen oplever præstationsangst, idet der fokuseres på den ene side på tanker og på den anden side på adfærd.

I den kognitive del af behandlingen vil fokus blandt andet være på at belyse, hvorfra de svære tanker og følelser om én selv kommer fra – udspringer de fra en bestemt, måske enkeltstående, skelsættende erfaring, eller har der været påvirkninger over tid, som gives særlig opmærksomhed i personens vurderinger af sig selv? Målet er herudover at identificere og omstrukturere negative automatiske tanker og antagelser knyttet til de angstprovokerende situationer.

De negative antagelser vil således udfordres, og der bestræbes mere hensigtsmæssige tankemønstre relateret til den frygtede situation samt egne evner.

Endvidere vil man anvende konkrete teknikker som eksempelvis en kombination af adfærdseksperimenter og eksponering, der på en mere kontrolleret og gradvis måde giver korrigerende erfaring og tilvænning til præstationssituationer. Der arbejdes løbende på, at man kan forholde sig til præstationssituationerne på en realistisk og hensigtsmæssig måde, der tillader en at få afkræftet de angstprovokerende forestillinger og at opnå tilvænning til situationen.