Parterapi

Parterapi er terapi til par, hvor fokus ligger på relationen mellem de to parter. Ofte tjener parterapien at hjælpe parret med at håndtere problematikker, som kan lægge i relationen mellem de to parter, eller som kan skyldes udfordringer hos den ene part – herunder psykiske lidelser. I parterapi med kognitiv adfærdsterapi udformes en fælles problemformulering, og der arbejdes med såvel de kognitive aspekter – herunder tankemønstre og antagelser om hinanden og relationen – som de adfærdsmæssige aspekter – herunder parrets reelle adfærd og tilgang til hinanden og problemer i hverdagen. Parterapi tilrettelægges altid med udgangspunkt i det enkelte pars ønsker og mål.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om parterapi? 
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad er parterapi?

Grundene til at par søger hjælp, kan naturligvis variere meget. Det kan for eksempel skyldes fælles udfordringer, som er svære at adressere, eller det kan dreje sig om en problemstilling hos den ene, som påvirker forholdet meget. En anden årsag til henvendelse kan være tilknyttet en eventuel skilsmisseproces, hvor begge parter ønsker hjælp til at håndtere bruddet og eventuelt kommunikation med og håndtering af børn. Fælles problemer, der ofte ses, tæller blandt andet hyppige skænderier, manglende tilfredshed i parforholdet og uenighed om børneopdragelse, mens individuelle problematikker kan være angstlidelser, jalousi, depression, stress, kroniske lidelser, eller ADHD.

Kognitiv adfærdsterapeutisk parterapi tager udgangspunkt i udarbejdelsen af en fælles problemformulering. Mange par har svært ved at definere, hvad problemet i samlivet egentlig handler om samt at komme frem til en forståelse, som begge parter kan blive enige om.

Ofte tillægger begge parter den anden for meget af skylden, selvom væsentlige dele af problemet i virkeligheden bliver til i samspillet mellem de to. Det er derfor vigtigt, at parret i terapien hjælpes til at komme frem til en fælles problemformulering, som kan danne grundlag for undersøgelse af, hvorfor problemet er vigtigt for parterne samt udforskning af forskellige alternativer til løsning af problemet.

I arbejdet henimod disse løsninger arbejdes der sideløbende på at øge forståelsen for hinandens oplevelser af de specifikke problemsituationer, skabe mere effektive og hensigtsmæssige måder at kommunikere på samt at lære teknikker til at nedtrappe konflikter.

Hvordan foregår et parterapi-forløb?

I starten arbejder man hovedsageligt ud fra et individuelt perspektiv, hvor de to parters sårbarheder og disses betydning for samspillet undersøges. Dette sker bl.a. gennem en kortlægning af værdier, grundlæggende antagelser og leveregler, der bevirker, at parterne oplever sårbarhed i relationen, eller fører til, at de handler for at beskytte sig selv. Dette kan for eksempel komme til udtryk som negative antagelser om relationen eller den andens adfærd, som igen kan føre til, at man oplever et behov for at beskytte sig selv mod den antagne fare ved undgåelse eller udadreagerende adfærd. De beskyttende antagelser, som ellers skulle medføre sikkerhed og tryghed for individet, kan altså få utilsigtede konsekvenser. De individuelle copingstrategier kan blive til problemer i relationen til den anden, og det er denne årsagskæde, man i terapien ønsker at synliggøre. Undervejs bredes terapien ud til at omfatte storfamilie, kontekst, og sociale og materielle rammevilkår.

I forlængelse af ovenstående, arbejdes der med afdækning og ændring af både specifikke kognitive og adfærdsmæssige mønstre af betydning for parforholdet.

Den kognitive del drejer sig for eksempel om, hvordan forskellige situationer opfattes og fortolkes. Alle mennesker har tendens til at fokusere på visse aspekter ved andre samt tillægge andres handlinger visse betydninger. Dette medfører, at vi bliver selektive i vores perception. Det vil sige, at vi ofte følger vores vanedannede, forudindtagede antagelser om andres intentioner, når vi fortolker deres handlinger.

Parterapi kan være behjælpelig ved at undersøge og udfordre grundlaget for disse fortolkninger og derigennem åbne op for et alternativt fokus. Hermed kan andre ting bliver synlige i situationen, og dette kan føre til nye, mere balancerede og hensigtsmæssige fortolkninger.

Adfærdsmæssige mønstre dækker blandt andet over kommunikation og problemløsning: Hvordan tiltaler I hinanden? Med hvilken indstilling går I ind i konflikter? Hvordan handler I omkring hinanden? Hvordan støtter og trøster I hinanden? Hvordan giver I hinanden plads og viser forståelse for hinandens behov? Hvordan påtales problemer, og hvem tager initiativ til at løse dem? Hvordan løser I problemer og kommer frem til aftaler for, hvordan I forholder jer til problemer?

I lighed med den individuelle kognitive adfærdsterapi er parterapien målrettet, struktureret og knytter sig direkte til de afdækkede problematikker i parforholdet. På grundlag af parrets egne ønsker, forskningen på området og psykologens erfaring vælges løbende de kognitive og adfærdsmæssige værktøjer, som kan forventes at have den bedste effekt. Mange af værktøjerne vil gennemgås og trænes i terapien og derefter gives som hjemmearbejde, således at det, der sker i terapien, knyttes sammen med en aktiv ændring i forhold til det, der faktisk foregår derhjemme mellem sessionerne.

Forløbets elementer

Alle forløb er forskellige, og parterapiens forløb vil altid afhænge af de afdækkede problemers art og omfang samt parrets tanker om, hvordan de bedst kan hjælpes, den forskningsbaserede viden og psykologens erfaring med hvad, der hjælper med hensyn til den pågældende problemstilling. Generelt kan man alligevel sige, at terapien forløber som nogle genkendelige faser, selvom disse ofte gås igennem i varierende rækkefølge og tempi, og selvom man ofte vil bevæge sig frem og tilbage mellem de forskellige faser.

1. Afdækning af individuelle tanke- og adfærdsmønstre 

2. Søgen efter oprindelsen til de individuelle tanke- og adfærdsmønstre 

3. Definering af mål for forandring i forholdet 

4. Værdsætning af anstrengelser for forandring og tro på parrets mulighed for forandring 

5. Vurdering og tilrettelæggelse af familiens evne til forandring 

6. Gennemførsel af forandring 

7. Evaluering af ny tænkning og adfærd 

8. Konsolidering af nye adfærds- og tankemønstre samt problemløsning

Almindelige udfordringer

Der kan opstå udfordringer knyttet til terapien, hvis man ikke på forhånd har afstemt sine forventninger til forløbet. Derfor er det vigtigt at tale om, hvad den enkelte part ønsker at få ud af terapien. Ligeledes skal man være opmærksom på, at der kan være ulige motivation for at gå i parterapi. Det er f.eks. oftere kvinder end mænd, der tager initiativ til parterapi. Dette behøver ikke betyde, at den ene har et større ønske om at forbedre forholdet end den anden, men det kan måske betyde, at der er forskel på tilliden til terapi som værktøj.

Når man går i terapi, gør man sig sårbar. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at begge parter typisk har brug for omsorg og nærhed i perioder, hvor man arbejder med parforholdet. Mange vælger i kampens hede forskellige mestringsstrategier, som desværre fører til fjendtlighed og afvisning.

Forsøg derfor at give hinanden plads til at reagere følelsesmæssigt på ændringerne i parforholdet. De mest effektive resultater fremkommer ved aktiv brug af de værktøjer, som I får gennem terapien. Forvent ikke, at jeres problemer løser sig, blot fordi I går til parterapi. Varig og effektiv bedring kræver, at I udviser tillid til hinandens intentioner og arbejder på de hjemmeopgaver, der aftales fra session til session. Terapeuten vil forsøge at facilitere ovenstående ved eksplicit at formidle en forståelse af, at begge parter gør det så godt de kan ud fra deres individuelle forudsætninger.