Klimaangst

Klimaangst eller miljøangst er en angstform karakteriseret ved bekymringer om klima og miljøforhold. Klimaangst er blevet langt hyppigere i moderne tid og påvirker stadig flere og flere mennesker hvert årPersoner med klimaangst kan opleve ubehagelig og forstyrrende håbløshed og frygt, og de kan sommetider gå til ekstremer for selv at leve miljøvenligt. Klimaangsten kan i visse tilfælde blive så altoverskyggende, at den bliver behandlingskrævende. Klimaangst er ikke i sig selv en diagnostisk kategori og vil derfor gruppere under en anden diagnose, f.eks. OCDgeneraliseret angstlidelse (GAD) eller depression, afhængig af hvordan klimaangsten kommer til udtryk og evt. andre symptomerHer kan kognitiv adfærdsterapi, hvor fokus ligger på at identificere og ændre urealistiske og uhensigtsmæssige tanke- og adfærdsmønstre, være til stor gavn. 

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om klimaangst?
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad er klimaangst?

Klimaangst, sommetider kaldet miljøangst, er kendetegnet af plagsomme, angstprovokerende tanker omkring klimaet og klimaforandringer. Det er et relativt nyt fænomen, som er opstået i nyere tid som en reaktion på de aktuelle klimaproblematikker, og klimaangst rammer flere og flere mennesker for hvert år, der går. Klimaangst kan tegne sig som overdreven bekymring over, hvad klimaforandringerne kommer til at betyde for vores fremtid, både som individer og som art, og kan føre til oplevelse af håbløshed, pessimisme, intens frygt eller handlingslammelse. Enkelte med klimaangst ændrer deres adfærd meget drastisk for eksempelvis at undgå madspild, kød, forbrug af plastik eller klimapåvirkelige aktiviteter såsom flytransport.

Mens en vis grad af opmærksomhed på miljø og klima kan betragtes som hensigtsmæssig, idet klimaforandringer er en reel trussel, vi som menneskehed må adressere, tegner klimaangst sig som overdreven og ude af proportioner med den reelle trussel. Mere specifikt vil det ofte være sådan, at selvom det konkrete tankeindhold til dels kan være realistisk, så er det intense ubehag og den konstante optagethed af problemstillingen for de fleste alligevel ikke hensigtsmæssig. Angsten og adfærdsændringerne kan i værste fald blive altoverskyggende i personens dagligdag, og vedkommendes livsudfoldelse og livsglæde hæmmes markant.

Angst, depression eller vrede er normale reaktioner i situationer, hvor man erkender, at ens omgivelser ikke længere er trygge eller sikre.

Angstreaktionen spiller i sådan en situation en vigtig og nødvendig rolle, idet den tilskynder og motiverer os til at ændre på de usikre leveforhold og søge efter en mere tryg base for os selv og vores nærmeste – enten ved at flygte eller ved at bekæmpe den fare, som truer vores tilværelse. Problemet med klimaangsten er, at det hverken er muligt som enkeltindivid alene at bekæmpe den fare, som klimaforandringerne varsler om, eller at flygte til et mere sikkert sted, da Jorden er alt, vi har. Personer ramt af klimaangst kan således føle sig fangede og ude af stand til at undslippe angsten. Ikke engang omfattende klimavenlige tiltag, som begrænser ens egen livsudfoldelse, kan i sidste ende gøre en forskel for oplevelsen af at være i overhængende fare. At klimaangsten i værste fald kan føre til, at man oplever at være ude af stand til at handle eller være overvældt af angst eller tristhed, er derfor ikke underligt.

Det er vigtigt at bemærke, at klimaangst ikke er en diagnostisk kategori, hvorfor klimangst, hvis klimaangsten er tilstrækkelig alvorlig, skal diagnosticeret under en anden diagnose. Klimaangst optræder også tit sammen med eller som en del af en psykiske lidelse, oftest OCD, generaliseret angstlidelse (GAD), eller depression.

Test dig selv for angst

Årsager til klimaangst

Angstlidelser har en påvist genetisk komponent, hvilket vil sige, at man kan arve en genetisk sårbarhed, der forøger risikoen for, at man udvikler angst. Personens omgivelser og livserfaringer spiller dog en stor rolle for, hvorvidt denne disposition udvikler sig til en faktisk angstlidelse, samt hvorledes denne angst kommer til udtryk. 

Klimaangst er som nævnt et relativt nyt fænomen opstået i nyere tid, hvor klimaproblematikker har fået en central plads i medier og hverdag. Det er sandsynligt, at den generelt øgede opmærksomhed på klima og menneskehedens fremtid har været med til at udløse angsttilstande rettet mod netop miljø og klima. Medierne portrætterer, til dels med rette, klimaforandringerne som katastrofale og livstruende, hvilket for nogle mennesker kan udløse den intense, eksistentielle angst, vi populært kalder klimaangst. Klimaangsten kan siges at opstå, når personen ikke er i stand til at distancere sig tilstrækkeligt fra alle de negative klimabudskaber. 

Forekomst af klimaangst

Eftersom klimaangst er et relativt nyt fænomen, og da der endnu ikke er opsat kriterier for, hvor grænsen går mellem almindelig bekymring over klimaet og sygelig klimaangst, er det svært at sætte tal på forekomsten. Samtidig vil megen klimaangst være en del af en anden psykisk lidelse, og det er ikke undersøgt, hvorvidt klimaangst adskiller sig fra eksisterende diagnostiske i tilstrækkelig grad til at retfærdiggøre en individuel diagnostisk kategori. Undersøgelser har vist, at klimaforandringerne bekymrer omkring 70 % af danskere i alderen 18-35. Det er uvist, hvor mange af disse kan siges at lide under reel klimaangst, men det antages, at kvinder under 35 har størst risiko for at udvikle lidelsen. 

Behandling af klimaangst

Kognitiv adfærdsterapi, som vi er eksperter i hos Psykologerne Johansen & Kristoffersen, har vist sig yderst gavnlig i behandlingen af forskellige angstlidelser. Denne behandlingsform centrerer sig på den ene side omkring tankerne (kognitioner) og på den anden side omkring adfærden i et forsøg på at eliminere de faktorer i personens liv, som opretholder og forstærker angsten. 

For klimaangst er det især vigtigt at adressere og acceptere de eksisterende klimaændringer og de forhold, som man som enkeltperson ikke har magt over. Desuden er det ikke hensigtsmæssigt at fokusere på de værst tænkelige konsekvenser af klimaændringerne, idet dette fokus medfører øget tristhed, angst og håbløshed. Målet med behandlingen er derudover at bringe klimabekymringerne ned på et mere hensigtsmæssigt og proportionelt niveau og hellere over på de områder, hvor miljøovervejelserne kan tjene som en sund rettesnor i hverdagen frem for en kilde til invaliderende angst.