Klimaangst

Klimaangst eller miljøangst er karakteriseret ved overdrevne bekymringer om klima og miljøforhold og som medfører stort subjektivt ubehag eller væsentlig svækker ens evne til at fungere i hverdagen. Problemstillingen er blevet langt hyppigere i moderne tid og påvirker flere og flere hvert år, sandsynligvis som følge af tydeligere konsekvenser af klimaændringerne og øget medieopmærksomhed. I visse tilfælde kan dette fokus på klima og de resulterende bekymringer og følelsesmæssigt ubehag påvirke ens hverdag og livskvalitet i sådan et omfang, at man kan have gavn af psykologhjælp. Klimaangst er ikke i sig selv en diagnostisk kategori og vil derfor i en del tilfælde gruppere under en anden diagnose, f.eks. OCDgeneraliseret angstlidelse (GAD), specifik fobi eller depression, afhængig af hvordan klimaangsten kommer til udtryk og evt. andre symptomer.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om klimaangst?
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad er klimaangst?

Klimaangst, sommetider kaldet miljøangst, er kendetegnet af plagsomme, angstprovokerende tanker omkring klimaet og klimaforandringer. Det er et relativt nyt fænomen, som er opstået i nyere tid som en reaktion på de aktuelle klimaproblematikker, og klimaangst rammer flere og flere mennesker for hvert år, der går. En del opmærksomhed på miljø og klima er hensigtsmæssig, idet klimaforandringer er en reel trussel, vi som menneskehed må adressere. Det er også hensigtsmæssig til en vis grad at være bekymret for de langsigtede konsekvenser af klimaforandringerne og at fokusere på den adfærd vi som enkeltindivider kan ændre og som vil have en gavnlig effekt på klimaet. I modsætning hertil kendetegnes miljøangst af et uhensigtsmæssigt fokus på de mest katastrofale konsekvenser, som ligger langt frem i tid, og overdreven bekymring, som medfører et stort og forstyrrende følelsesmæssigt ubehag.   Mere specifikt vil det ofte være sådan, at selvom det konkrete tankeindhold kan være realistisk, så er det intense ubehag og den konstante optagethed af problemstillingen for de fleste alligevel ikke hensigtsmæssig. Angsten og adfærdsændringerne kan i værste fald blive dominerende i personens dagligdag, og vedkommendes livsudfoldelse og livsglæde hæmmes markant.

Klimaangst kan tegne sig som bekymring over, hvad klimaforandringerne kommer til at betyde for vores fremtid, både som individer og som art, og kan føre til oplevelse af håbløshed, pessimisme, intens frygt eller handlingslammelse. Enkelte med angstlidelsen ændrer deres adfærd meget drastisk for eksempelvis helt at undgå madspild, kød, forbrug af plastik eller klimapåvirkelige aktiviteter såsom flytransport.

Angstreaktionen spiller i sådan en situation en vigtig og nødvendig rolle, idet den tilskynder og motiverer os til at ændre på de usikre leveforhold og søge efter en mere tryg base for os selv og vores nærmeste – enten ved at flygte eller ved at bekæmpe den fare, som truer vores tilværelse. Problemet med klimaangsten er, at det hverken er muligt som enkeltindivid alene at bekæmpe den fare, som klimaforandringerne varsler om, eller at flygte til et mere sikkert sted, da Jorden er alt, vi har. Personer ramt af miljøangst kan således føle sig fangede og ude af stand til at undslippe angsten. Ikke engang omfattende klimavenlige tiltag, som begrænser ens egen livsudfoldelse, kan i sidste ende gøre en forskel for oplevelsen af at være i overhængende fare. At klimaangsten i værste fald kan føre til, at man oplever at være ude af stand til at handle eller være overvældt af angst eller tristhed, er derfor ikke underligt.

Det er vigtigt at bemærke, at miljøangst ikke er en diagnostisk kategori, hvorfor den ved tilstrækkelig alvorsgrad skal diagnosticeres under en anden diagnose. Miljøangst optræder også tit sammen med eller som en del af en psykisk lidelse, oftest OCD, generaliseret angstlidelse (GAD), specifik fobi eller depression.

Test dig selv for angst

Forekomst af klima- og miljøangst

Eftersom klimaangst er et relativt nyt fænomen, og da der endnu ikke er opsat kriterier for, hvor grænsen går mellem almindelig bekymring over klimaet og sygelig miljøangst, er det svært at sætte tal på forekomsten. Samtidig vil megen klimaangst være en del af en anden psykisk lidelse, og det er ikke undersøgt, hvorvidt lidelsen adskiller sig fra eksisterende diagnoser i tilstrækkelig grad til at retfærdiggøre en individuel diagnostisk kategori. Undersøgelser har vist, at klimaforandringerne bekymrer omkring 70 % af danskere i alderen 18-35. Det er uvist, hvor mange af disse kan siges at lide under reel klimaangst, men det antages, at kvinder under 35 har størst risiko for at udvikle lidelsen. Desuden kan børn også rammes af lidelsen, men heller ikke her kendes de eksakte tal. 

Årsager til frygt for klimaforandringer

Ens tilbøjelighed til at opleve angstfølelse og ubehagelige kropslige reaktioner har flere påviste genetiske komponenter, hvilket vil sige, at man kan arve en genetisk sårbarhed for ænstelighed. Ens omgivelser og livserfaringer spiller dog også en stor rolle for, hvorvidt denne prædisposition udvikler sig til et egentlig problem, samt hvad ens bekymringer og ængstelighed kommer til at omhandle. 

Klimaangst er som nævnt et relativt nyt fænomen opstået i nyere tid, hvor klimaproblematikker har fået en central plads i medier og hverdag. Det er sandsynligt, at den generelt øgede opmærksomhed på klima og menneskehedens fremtid har været med til at udløse og forværre bekymringer i befolkningen rettet mod netop miljø og klima. Medierne portrætterer, til dels med rette, klimaforandringerne som katastrofale og livstruende. Problemet er, at menneskets hjerne ofte kommer til at opfatte disse budskaber som om det er noget, der sker lige nu, også selv om mange af følgevirkninger af klimaændringerne ikke aktuelt har manifesteret sig. Samtidig har medierne en tendens til at underspille de positive klimabudskaber og de ændringer, som faktisk er kommer ret langt, såsom omstilling til mere miljøvenlige energikilder, så man som mediebruger får et ensidigt billede af virkeligheden. 

Et andet element, som faktisk både svækker motivationen for vigtige politiske ændringer for at reducere klimaændringerne og samtidig forstærker klimaangst, er, at vi som mennesker kun i ringe grad kan forholde hos til langsomme ændringer og konsekvenser, som ligger langt frem i tid. På den ene side skaber ikke store konsekvenser langt ud i fremtiden den hensigtsmæssige følelsesmæssige påvirkning, der motiverer til nuværende adfærds- og politiske ændringer, fordi vores hjerne er programmeret til at påvirkes mindre af dette. Dette er sandsynligvis en direkte konsekvens af, at vi i vores længste evolutionære periode, stenalderen, var mere sandsynlige at overleve og dermed bringe vores gener videre, hvis vi fokuserede på de mere umiddelbare problemer og ikke på problemer, der ligger flere år frem i tid. I stedet kommer vi dermed til at påvirkes mere af andre, men mindre vigtige problemer, såsom hvad vi skal spise til aftensmad eller om bilen har tilstrækkelig rækkevidde på el, blot fordi konsekvenserne er tættere på i tid. Samtidig giver de langsomme ændringer ikke adgang til korrigerende information for vore værste bekymringer, idet den eventuelle effekt først viser sig flere år senere.

Samlet udløser disse årsager hos nogle mennesker den intense, eksistentielle angst, som vi populært kalder klimaangst.

Behandling af klimaangst

Kognitiv adfærdsterapi har vist sig yderst gavnlig i behandlingen af forskellige former for angst, herunder klima- og miljøangst. På den ene side centreres terapien om tanker, herunder hvilke bekymringer, der er knyttet til klimaforandringer, og på den anden side om adfærd, i et forsøg på at eliminere de faktorer i personens liv, som opretholder og forstærker angsten. Terapiformen har vist sig særdeles brugbar ved angstlidelser hos både børn, unge og voksne, og den har et stærkt evidensbaseret grundlag, hvorfor den er en af de foretrukne behandlingstilbud ved lidelsen.

I den kognitive del af terapien fokuseres der primært på tanker og antagelser omkring selvet og verdenen. Det undersøges, hvilke tanker den berørte har om sig selv og om verdenen – herunder, hvilke bekymringer, der særligt forbindes med global opvarmning, hvordan dette frygtes at påvirke personen, og hvilke katastrofetanker, der ofte opstår i forbindelse hermed. Terapien giver anledning til en realitetstestning af de uhensigtsmæssige tanker og antagelser, hvor der kan sættes spørgsmålstegn ved tankernes effekt, muligheder og begrænsninger.

Ved behandling af klima- og miljøangst er det især vigtigt at adressere og acceptere de forhold, som man som enkeltperson ikke har magt over. Her og nu er det ikke hensigtsmæssigt at fokusere på klimaændringer, som allerede er sket eller de værst tænkelige konsekvenser af klimaændringerne, som sandsynligvis ligger mange år frem i tid. Fokus på disse områder medfører øget tristhed, angst og håbløshed, og hjælper en ikke med at påvirke de faktorer, som faktisk er under individuel kontrol og som kan have en effekt her og nu. Målet med behandlingen er dermed overordnet at bringe klimabekymringerne ned på et mere hensigtsmæssigt og proportionelt niveau og hellere over på de områder, hvor miljøovervejelserne kan tjene som en sund rettesnor i hverdagen frem for en kilde til angst.

Personer med lidelsen har tendens omfattende bekymring, og i mange tilfælde kan bekymringerne fylde så meget, at de går ud over dagligdagen, herunder ens evne til at slappe af, nyde sine hobbyer, være sammen med sin familie eller at gå på arbejde. Denne oplevelse er ofte forbundet med, at bekymringerne føles ukontrollerbare, og at de overmander én, så man ikke kan tænke på andet. Hertil kommer det fysiologiske aspekt, idet angsten kan medføre hjertebanken, hyperventilation, ondt i maven mm., hvorfor adfærdscentreret terapi er særlig relevant. Her, i den adfærdsmæssige del af terapien, fokuseres der særligt på angstprægede situationer, hvor klienten får mulighed for at øve sig i tolerere og mestre sin angst.

Ofte oplever klienter med miljøangst at blive særligt angste, når de ser tv-avisen, læser nyheder online, eller når de hører andre tale om klimaforandringer, men angsten kan også opstå, hvis tankerne pludselig centreres om miljøet uden egentlig grund. I terapien samarbejder klienten med psykologen om at skabe en hierarkisk trappe over frygtede scenarier. På nederste trin placeres en situation, der er ubehagelig men mulig at tolerere, fx at man tænker på, at dagene er begyndt at blive varmere. På øverste trin placeres den mest frygtede situation, fx at skulle have en længere samtale omhandlende klimaforandringer uden at trække sig.

Forinden eksponeringen identificeres klientens adfærdsmønstre, og det overvejes, hvorvidt andre handlemuligheder er mere passende end de nuværende. Ofte vil klienten være plaget af omfattende bekymringstendenser, hvor umiddelbart uskyldige tanker om fx en varm sommerdag kan afføde katastrofetanker om klimaforandringer og disses konsekvenser. I terapien forsøges disse adfærdsmønstrene brudt, og der gives et indblik i, hvordan ruminationer og bekymringstendenserne faktisk kan være med til at vedligeholde angsten og forværre tilstanden. Her belyses andre alternative måder at håndtere tankerne; fx at realitetsteste dem, overveje hvorvidt de kan forandres, og hvordan afslapningsteknikker kan afhjælpe angstoplevelsen.

Næste skridt i terapien er eksponering, hvor klienten udsættes for det mindst frygtede, indtil han eller hun kan holde ud at være i situationen. I dette trin får klienten mulighed for at opleve, at angsten langsomt vil gå i sig selv, og at han eller hun faktisk er i stand til at være i den frygtede situation uden at skulle lade sig rive med af tankerne og frygten. Når dette trin mestres påbegyndes det næste, indtil personen til sidst udsættes for den mest frygtede situation.

Formålet med terapien er således at øge klientens mestringsevne, samt at vejlede i forhold til hvordan tankerne bedst håndteres. Hermed sigtes der mod en bedring af den fremtidige håndtering af udfordringerne, hvor konkrete teknikker såsom afspændings- og vejrtrækningsøvelser, samt tankeevaluering kan anvendes til at reducere angsten. Målet er dermed ikke at afvise tankerne, men at reevaluere hvor meget energi, personen skal bruge på dem, samt hvordan man kan undgå, at de har en omfattende og negativ påvirkning på ens hverdag.

Overvejer du at modtage behandling for klimaangst, kan vi tilbyde ekspertise indenfor området og kort venteliste. Hos Psykologerne Johansen & Kristoffersen er vi eksperter i kognitiv adfærdsterapi, og vi tilbyder behandling af klimaangst ved vores to praksisser beliggende henholdsvis i Helsingør og på Frederiksberg.