Klimaangst

Klimaangst eller miljøangst er karakteriseret ved overdrevne bekymringer om klima og miljøforhold og som medfører stort subjektivt ubehag eller væsentlig svækker ens evne til at fungere i hverdagen. Problemstillingen er blevet langt hyppigere i moderne tid og påvirker flere og flere hvert år, sandsynligvis som følge af tydeligere konsekvenser af klimaændringerne og øget medieopmærksomhed. I visse tilfælde kan dette fokus på klima og de resulterende bekymringer og følelsesmæssigt ubehag påvirke ens hverdag og livskvalitet i sådan et omfang, at man kan have gavn af psykologhjælp. Klimaangst er ikke i sig selv en diagnostisk kategori og vil derfor i en del tilfælde gruppere under en anden diagnose, f.eks. OCDgeneraliseret angstlidelse (GAD), specifik fobi eller depression, afhængig af hvordan klimaangsten kommer til udtryk og evt. andre symptomer.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om klimaangst?
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad er klimaangst?

Klimaangst, sommetider kaldet miljøangst, er kendetegnet af plagsomme, angstprovokerende tanker omkring klimaet og klimaforandringer. Det er et relativt nyt fænomen, som er opstået i nyere tid som en reaktion på de aktuelle klimaproblematikker, og klimaangst rammer flere og flere mennesker for hvert år, der går. En del opmærksomhed på miljø og klima er hensigtsmæssig, idet klimaforandringer er en reel trussel, vi som menneskehed må adressere. Det er også hensigtsmæssig til en vis grad at være bekymret for de langsigtede konsekvenser af klimaforandringerne og at fokusere på den adfærd vi som enkeltindivider kan ændre og som vil have en gavnlig effekt på klimaet. I modsætning hertil kendetegnes klimaangst af et uhensigtsmæssigt fokus på de mest katastrofale konsekvenser, som ligger langt frem i tid, og overdreven bekymring, som medfører et stort og forstyrrende følelsesmæssigt ubehag.   Mere specifikt vil det ofte være sådan, at selvom det konkrete tankeindhold kan være realistisk, så er det intense ubehag og den konstante optagethed af problemstillingen for de fleste alligevel ikke hensigtsmæssig. Angsten og adfærdsændringerne kan i værste fald blive dominerende i personens dagligdag, og vedkommendes livsudfoldelse og livsglæde hæmmes markant.

Klimaangst kan tegne sig som bekymring over, hvad klimaforandringerne kommer til at betyde for vores fremtid, både som individer og som art, og kan føre til oplevelse af håbløshed, pessimisme, intens frygt eller handlingslammelse. Enkelte med klimaangst ændrer deres adfærd meget drastisk for eksempelvis helt at undgå madspild, kød, forbrug af plastik eller klimapåvirkelige aktiviteter såsom flytransport.

Angstreaktionen spiller i sådan en situation en vigtig og nødvendig rolle, idet den tilskynder og motiverer os til at ændre på de usikre leveforhold og søge efter en mere tryg base for os selv og vores nærmeste – enten ved at flygte eller ved at bekæmpe den fare, som truer vores tilværelse. Problemet med klimaangsten er, at det hverken er muligt som enkeltindivid alene at bekæmpe den fare, som klimaforandringerne varsler om, eller at flygte til et mere sikkert sted, da Jorden er alt, vi har. Personer ramt af klimaangst kan således føle sig fangede og ude af stand til at undslippe angsten. Ikke engang omfattende klimavenlige tiltag, som begrænser ens egen livsudfoldelse, kan i sidste ende gøre en forskel for oplevelsen af at være i overhængende fare. At klimaangsten i værste fald kan føre til, at man oplever at være ude af stand til at handle eller være overvældt af angst eller tristhed, er derfor ikke underligt.

Det er vigtigt at bemærke, at klimaangst ikke er en diagnostisk kategori, hvorfor klimangst, hvis klimaangsten er tilstrækkelig alvorlig, skal diagnosticeret under en anden diagnose. Klimaangst optræder også tit sammen med eller som en del af en psykisk lidelse, oftest OCD, generaliseret angstlidelse (GAD), specifik fobi eller depression.

Test dig selv for angst

Årsager til klimaangst

Ens tilbøjelighed til at opleve angstfølelse og ubehagelige kropslige reaktioner har flere påviste genetiske komponenter, hvilket vil sige, at man kan arve en genetisk sårbarhed for ænstelighed. Ens omgivelser og livserfaringer spiller dog også en stor rolle for, hvorvidt denne prædisposition udvikler sig til et egentlig problem, samt hvad ens bekymringer og ængstelighed kommer til at omhandle. 

Klimaangst er som nævnt et relativt nyt fænomen opstået i nyere tid, hvor klimaproblematikker har fået en central plads i medier og hverdag. Det er sandsynligt, at den generelt øgede opmærksomhed på klima og menneskehedens fremtid har været med til at udløse og forværre bekymringer i befolkningen rettet mod netop miljø og klima. Medierne portrætterer, til dels med rette, klimaforandringerne som katastrofale og livstruende. Problemet er, at menneskets hjerne ofte kommer til at opfatte disse budskaber som om det er noget, der sker lige nu, også selv om mange af følgevirkninger af klimaændringerne ikke aktuelt har manifesteret sig. Samtidig har medierne en tendens til at underspille de positive klimabudskaber og de ændringer, som faktisk er kommer ret langt, såsom omstilling til mere miljøvenlige energikilder, så man som mediebruger får et ensidigt billede af virkeligheden. 

Et andet element, som faktisk både svækker motivationen for vigtige politiske ændringer for at reducere klimaændringerne og samtidig forstærker klimaangst, er, at vi som mennesker kun i ringe grad kan forholde hos til langsomme ændringer og konsekvenser, som ligger langt frem i tid. På den ene side skaber ikke store konsekvenser langt ud i fremtiden den hensigtsmæssige følelsesmæssige påvirkning, der motiverer til nuværende adfærds- og politiske ændringer, fordi vores hjerne er programmeret til at påvirkes mindre af dette. Dette er sandsynligvis en direkte konsekvens af, at vi i vores længste evolutionære periode, stenalderen, var mere sandsynlige at overleve og dermed bringe vores gener videre, hvis vi fokuserede på de mere umiddelbare problemer og ikke på problemer, der ligger flere år frem i tid. I stedet kommer vi dermed til at påvirkes mere af andre, men mindre vigtige problemer, såsom hvad vi skal spise til aftensmad eller om bilen har tilstrækkelig rækkevidde på el, blot fordi konsekvenserne er tættere på i tid. Samtidig giver de langsomme ændringer ikke adgang til korrigerende information for vore værste bekymringer, idet den eventuelle effekt først viser sig flere år senere.

Samlet udløser disse årsager hos nogle mennesker den intense, eksistentielle angst, som vi populært kalder klimaangst.

Forekomst af klimaangst

Eftersom klimaangst er et relativt nyt fænomen, og da der endnu ikke er opsat kriterier for, hvor grænsen går mellem almindelig bekymring over klimaet og sygelig klimaangst, er det svært at sætte tal på forekomsten. Samtidig vil megen klimaangst være en del af en anden psykisk lidelse, og det er ikke undersøgt, hvorvidt klimaangst adskiller sig fra eksisterende diagnostiske i tilstrækkelig grad til at retfærdiggøre en individuel diagnostisk kategori. Undersøgelser har vist, at klimaforandringerne bekymrer omkring 70 % af danskere i alderen 18-35. Det er uvist, hvor mange af disse kan siges at lide under reel klimaangst, men det antages, at kvinder under 35 har størst risiko for at udvikle lidelsen. 

Behandling af klimaangst

Kognitiv adfærdsterapi, som vi er eksperter i hos Psykologerne Johansen & Kristoffersen, har vist sig yderst gavnlig i behandlingen af forskellige former for angst. Denne behandlingsform centrerer sig på den ene side omkring tankerne (kognitioner) og på den anden side omkring adfærden i et forsøg på at eliminere de faktorer i personens liv, som opretholder og forstærker angsten. 

For klimaangst er det især vigtigt at adressere og acceptere de forhold, som man som enkeltperson ikke har magt over. Her og nu er det ikke hensigtsmæssigt at fokusere på klimaændringer, som allerede er sket eller de værst tænkelige konsekvenser af klimaændringerne, som sandsynligvis ligger mange år frem i tid. Fokus på disse områder medfører øget tristhed, angst og håbløshed, og hjælper en ikke med at påvirke de faktorer, som faktisk er under individuel kontrol og som kan have en effekt her og nu. Målet med behandlingen er dermed overordnet at bringe klimabekymringerne ned på et mere hensigtsmæssigt og proportionelt niveau og hellere over på de områder, hvor miljøovervejelserne kan tjene som en sund rettesnor i hverdagen frem for en kilde til angst.