PTSD hos børn og unge

Efter en traumatisk hændelse kan børn og unge sommetider udvikle et psykologisk traume, som er en psykologisk efterreaktion på en belastende oplevelse. Såfremt tilstanden er vedvarende, gives diagnosen posttraumatisk stresslidelse eller PTSD. Hvorvidt en hændelse kan beskrives som traumatisk, afhænger af personens subjektive oplevelse. Såfremt et barn eller en ung viser svære kliniske symptomer, anbefaler den uafhængige forskningsinstitution NICE traumefokuseret kognitiv adfærdsterapi inden for den første måned efter traumet. Psykologerne på vores klinik på Frederiksberg tilbyder netop denne behandlingsform. Du kan læse meget mere om symptomer, behandling og forekomst af traumer og posttraumatisk stresslidelse hos børn og unge herunder.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om PTSD hos et barn eller en ung?
Kontakt os for at aftale en tid eller lad os ringe til dig.

Hvad er PTSD hos børn og unge?

Posttraumatisk-stresssyndrom, posttraumatisk stresslidelse eller posttraumatisk belastningsreaktion, som den hedder i den europæiske klassifikationsmanual, er en sommetider langvarig reaktion på en usædvanligt truende eller katastrofeagtig oplevelse. Tilstanden er meget ubehagelig og indebærer indtrængende genoplevelser af oplevelsen, kaldet flashbacks, i kombination med konstant alarmberedskab, der oftest udløser intens angst og vrede. Samtidig ses oftest generel svækket følsomhed og glædesløshed, social tilbagetrækning og forsøg på undgåelse af aktiviteter og situationer, der kan minde om hændelsen.

Disse forsøg på undgåelse kan blive så intense, at barnet udviser udadreagerende og nogle gange voldelig adfærd. Tilstanden kan heldigvis som regel behandles meget effektivt med traumefokuserede former for kognitiv adfærdsterapi. Hos børn og unge kommer to ud af tre af med lidelsen i løbet af 3 måneder, mens fire af fem er fri for den i løbet af 6 måneder med et gennemsnit på 10 sessioner.

Læs mere om de specifikke symptomer

Hvordan kommer posttraumatisk belastningsreaktion til udtryk hos børn og unge?

Overordnet set kan der peges på en betydelig sammenhæng mellem posttraumatisk stresslidelse hos voksne og samme tilstand hos børn og unge. Symptomerne klassificeres ligetil på samme måde. Dog ses en forskel i forhold til børns alder og udviklingstrin i forbindelse med, hvordan reaktionerne på det psykiske traume vil komme til udtryk eller blive italesat af barnet eller den unge selv.

Tidligere har man antaget, at børn var mere eller mindre modstandsdygtige over for udviklingen af psykologiske efterreaktioner ved udsættelser for traumer, men forskning inden for de seneste 15 år har vist, at børn og unge ligeledes kan udvikle omfattende og længerevarende reaktioner på traumer. Disse reaktioner kan omfatte, at barnet genoplever dele af den traumatiske oplevelse på påtrængende og pinefuld vis.

Det er som regel gennem den visuelle sans, at traumet genopleves, men det kan ligeledes være de andre sanser – eksempelvis høresansen ved en generindring af et pistolskud. Man ser typisk også hos børn eller unge, der har været udsat for et traume, at de trækker sig ind i sig selv, mister interesse i sine hobbyer, har svært ved at falde i søvn, har mareridt om hændelsen, generelt har nedtrykt sindsstemning, forringet koncentrations- samt hukommelsesevne, undgår at snakke om hændelsen samt undgår aktiviteter, der minder om hændelsen. Det, at barnet undgår alt, der minder om traumet, gør, at barnet eller den unge fastholdes i sin angst.

Forekomst af PTSD hos børn og unge

Studier viser, at op til 1 procent af børn under 18 år opfylder kriterierne for lidelsen, selvom forskning i posttraumatisk stress blandt børn er begrænset.

Årsager til posttraumatisk stresslidelse hos børn og unge

Den primære årsag til PTSD er oplevelsen af en traumatisk begivenhed, og dette forhold er en del af de diagnostiske kriterier. Et barn eller en ung, der oplever, at de bliver truet på deres liv eller ser skade forvoldt på andre, er således i risikogruppe for at udvikle lidelsen. Traumets intensitet og karakter er til dels afgørende for udviklingen af lidelsen, men hvad der hos det ene barn medfører en posttraumatisk stressreaktion gør det ikke nødvendigvis for det andet.

Dette peger på, at der i tillæg til selve oplevelsen af noget traumatisk, er biologiske, psykologiske og sociale faktorer, som spiller ind. Eksempelvis kan børn, der allerede har en angstlidelse, eller generelt er tilbagetrukne eller nervøse personlighedsmæssigt, have højere risiko for at udvikle en posttraumatisk belastningsreaktion i kølvandet på en traumatisk begivenhed. Ligeledes øges risikoen, såfremt barnet eller den unge har ringe støtte at hente i sine omgivelser.

Behandling af posttraumatisk stress hos børn og unge

Den uafhængige forskningsinstitution, NICE, anbefaler traume-fokuseret kognitiv adfærdsterapi til børn og unge med moderate til voldsomme PTSD symptomer inden for den første måned efter traumet. Hvis der ’kun’ er milde symptomer til stede inden for de første fire uger, anbefaler NICE at ”vente opmærksomt”. Dette skyldes, at mange oplever milde symptomer efter en traumatisk oplevelse, men at disse typisk forgår efter fire uger.

Behandlingen af posttraumatisk stress hos børn og unge adskiller sig fra behandlingen hos voksne med lidelsen ved, at forældrene medinddrages i behandlingen – der ses derfor både samtaler med forældrene samt med barnet alene. Behandlingen adskiller sig ligeledes fra behandlingen af voksne ved, at børn og unges alder, udviklingstrin og omstændigheder i højere grad skal tages i betragtning.