Anoreksi

Anoreksi er en alvorlig spiseforstyrrelse karakteriseret ved forstyrret spiseadfærd og overdrevent vægttab. Karakteristisk for lidelsen er en overoptagethed af vægt, et forvrænget kropsbillede og vægtreducerende adfærd i form af restriktiv spisning, hvilket medfører en formindsket kropsvægt. Uden behandling kan tilstanden føre til livstruende under- og fejlernæring, hvorfor anoreksi er den mest dødelige psykiske sygdom blandt unge kvinder. En specialiseret udgave af kognitiv adfærdsterapi målrettet anoreksi har vist at være den mest effektive terapiform, men det er afgørende, at behandlingen igangsættes hurtigst muligt, og at der inddrages en psykolog med den rette erfaring og kompetence. Hos Psykologerne Johansen & Kristoffersen i Aarhus og på Frederiksberg i København er alle psykologer eksperter i kognitiv adfærdsterapi, og vi kan tilbyde hjælp med kort ventetid.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om anoreksi? 
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad er anoreksi?

Anoreksi er en spiseforstyrrelse kendetegnet ved ekstrem optagethed af udseende og vægt med restriktivt fødeindtag som resultat heraf. Personer med anoreksi oplever et stærkt ønske om at tabe sig, og den spiseforstyrrede adfærd vurderes af den anoreksi-ramte selv som nødvendig frem for problematisk. Vægttabet forekommer og opretholdes gennem streng restriktiv spisning eventuelt suppleret af kompenserende adfærd i form af overtræning, indtag af slanke- og afføringsmidler eller opkast (se også bulimi).

For at få stillet diagnosen anoreksi kræves et vægttab, som medfører en legemsvægt på mindst 15 % under forventet normalvægt eller BMI. Som konsekvens af den lave vægt og fedtprocent forstyrres den normale hormonbalance, hvilket i nogle tilfælde medfører ophør af menstruation (amenorré) for piger og nedsat seksuelt lyst og potens for drenge. Pubertetsudviklingen kan endvidere forstyrres eller i værste tilfælde gå helt i stå.

Et andet diagnosekriterie er, at den spiseforstyrrede har et forvrænget kropsbillede – enten med en følelse af at være for tyk eller med en frygt for at blive det. Endvidere skal den spiseforstyrrede udvise radikal undgåelse af fedende mad, hvilket også kan omfatte undgåelse af fødevarer med gennemsnitligt kalorieindhold.

Anoreksi er den mest dødelige psykiske lidelse blandt unge piger. Undersøgelser viser, at efter 10 år med anoreksi er dødeligheden 7 %, og efter 20-30 år med anoreksi er dødeligheden 15-18 %. Årsagen hertil er enten underernæring eller selvmord.

Komorbiditet ved anoreksi

Som ved andre spiseforstyrrelser er der stor komorbiditet ved anoreksi. Herunder ses især høj forekomst af bl.a. angst, OCD, depression og personlighedsforstyrrelser. Det kan være svært at skelne mellem de forskellige lidelser, da personer med spisevægring udviser isolationstendens, indadvendthed og apatisk stemningsleje i deres undervægtige fase, hvilket er symptomer, der også optræder ved eksempelvis depression. Også OCD-adfærd kan forveksles med ritualprægede madvaner.

Slutteligt forekommer der høj komorbiditet med andre spiseforstyrrelser, hvor personer, som har eller haft anoreksi, eksempelvis har større risiko for at udvikle bulimi. Ligeledes ses der sammenfald mellem anoreksi og BDD, som er kendetegnet ved et stærkt forvrænget kropsbillede. Mange komorbide symptomer har en negativ indflydelse på prognosen for bedring ved anoreksi.

Årsager til anoreksi

Årsagen til spiseforstyrrelser, herunder anoreksi, menes at være multifaktoriel. Det betyder, at der kan ikke peges på én udløsende faktor. I stedet antages det, at lidelsen opstår som et resultat af på den ene side miljømæssige faktorer som opvækst, omgivelser og ydre forhold og på den anden side en medfødt genetisk prædisposition. Overordnet set er følgende risikofaktorer for udviklingen af anoreksi: genetiske og biologiske forhold, et vestligt kropsideal, personlighedstræk, familieforhold, psykiske traumer, overvægt og gentagne slankekure.

Forekomst af anoreksi

En undersøgelse af forekomsten af anoreksi blandt teenagepiger i Danmark viser, at 0,2-1% af alle teenagepiger lider af anoreksi på et givent tidspunkt. Hvis man inddrager anoreksitilfælde, der er tæt på at opfylde diagnosekriterierne for anoreksi – såkaldte subkliniske tilfælde – stiger tallet markant. Undersøgelser viser yderligere, at forekomsten er højest i miljøer, der er optaget af æstetik og kropslig præstation – herunder dans, ballet, modelarbejde samt eliteidræt.

Behandling af anoreksi

Som ved andre spiseforstyrrelser er tidlig indgriben over for anoreksi afgørende for en god prognose, og ubehandlet anoreksi kan udvikle sig til en kronisk lidelse. Der ses eksempelvis langt dårligere behandlingsresultater for 40-60-årige, der har haft anoreksi siden barndommen. Udover tidlig intervention er også gode familiære relationer forbundet med et godt behandlingsudbytte. Generelt indikerer kliniske forsøg med kognitiv adfærdsterapi, at omkring 45 % af personer med anoreksi er raske efter 1 års behandling. Nyere forskning antyder dog, at antallet, der opnår fuld remission, kan øges væsentligt fra dette niveau, såfremt man formår at normalisere spiseadfærden hos personen med anoreksi gennem forløbet. Dette betyder konkret, at der skal interveneres på både den psykologiske, kognitive front og på selve spiseadfærden.

Enkelte studier har fundet, at op til 75 % kan blive helt raske i løbet af 1 års behandling, og at så få som 10 % vil opleve tilbagefald.

Kognitiv adfærdsterapi rettet mod spiseforstyrrelser søger netop at arbejde med disse to komponenter samtidig: Gennem psykoterapi arbejdes med de tanker, der ligger bag den forstyrrede adfærd og den forvrængede selvopfattelse, mens der via adfærdsterapi arbejdes med de konkrete spisemønstre og gives værktøjer til at normalisere disse i praksis. Kognitiv adfærdsterapi, som udbydes ved Psykologerne Johansen & Kristoffersen, har da også vist sig at være den mest effektive behandlingsform ved anoreksi og anbefales i både de nationale og internationale behandlingsretningslinjer fra henholdsvis Sundhedsstyrelsen og NICE. Vi tilbyder den evidensbaserede terapiform ved vores klinikker i Aarhus og på Frederiksberg i København.