Stress

Stress er en fysisk og psykisk tilstand, hvor kroppen er i et stadie af øget anstrengelse og parathed. I sin kortvarige form er det en vigtig og hensigtsmæssig funktion, der sikrer, at man reagerer hurtigt og effektivt i pressede situationer, men er man stresset over længere tid, kan stress have en række uhensigtsmæssige psykologiske og fysiologiske følger. Det er denne pinefulde tilstand, vi i moderne tid taler om, når vi snakker om at “have stress” eller “gå ned med stress”. Stress kan være en behandlingskrævende tilstand, og de mest effektive behandlingsteknikker afhænger af, hvilke faktorer der i størst grad vedligeholder tilstanden. Hos nogle er det vigtigste af skabe forståelse for de stressende livsomstændigheder, mens det for andre er afgørende at arbejde med antagelser omkring succes og præstation. Kognitiv adfærdsterapi, som vi tilbyder ved vores konsultation på Frederiksberg, har vist sig meget effektiv i behandlingen af stress, idet de fleste med stress vil have gavn af kombinationen af tankearbejde og adfærdsændring. I kognitiv adfærdsterapi anvendes konkrete øvelser og strategier i forsøget på at ændre på såvel de stressende livsomstændigheder som de antagelser, der opretholder personens tendens til at opleve stress.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om stress? 
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Stress er et begreb, der gennem de seneste årtier er blevet brugt mere og mere bredt i daglig tale og i medierne. På den ene side bruges begrebet som synonym for at have meget travlt, måske endda bare travlt, og på den anden side om en alvorlig lidelse, når man “går ned med stress”. Oprindeligt henviser ordet dog ikke til nogen af delene. Stress er egentlig en fysiologisk tilstand af parathed, som, hvis den står på over en længere periode, kan medføre forskellige sygdomme og den lidelse, vi kalder stress.  

I ordets oprindelige betydning er stress den reaktion, man oplever, når kroppen er i alarmberedskab – en mere nøjagtig betegnelse er derfor ”belastningsreaktion”. Dette beredskab er egentlig noget, kroppen mobiliserer hele tiden – hver gang vi kommer i udfordrende situationer, der kræver vores tid, energi og opmærksomhed. Det kan for eksempel være, når der sker noget uventet, når vi er til eksamen, eller når vi bliver pressede på arbejdet i en periode. Stressen medvirker i disse situationer til, at vi reagerer hurtigere og mere effektivt. 

Kroppens belastningsreaktion består i, at det autonome nervesystem sætter i gang og øger produktionen af hormonerne adrenalin og kortisol. Disse er hormoner, der bringer vores krop i alarmberedskab. Fysiologisk medfører dette en øget aktivitet, herunder forhøjet puls og blodtryk, idet mere ilt pumpes ud til musklerne og hjernen. Formålet med denne reaktion er at skærpe vores sanser og gøre os i stand til at handle hurtigt. Når den presserende opgave er klaret, slapper kroppen af igen og begynder at restituere. På den måde er kroppens stressreaktion som udgangspunkt altså god og hjælpsom, når vi skal præstere, men kun hvis vi skal præstere i kortere perioder. Stress bliver først et problem, når tilstanden ikke aftager og der ikke gives plads til restitution og afslapning. Derfor kan man skelne mellem to former for stress: Den kortvarige og den langvarige stress. 

Test dig selv for stress

Når vi akut bliver udsat for pres fra omgivelserne, indsætter en kortvarig stressreaktion som beskrevet ovenfor. Fornemmelsen af, at kroppens igangsætter sit alarmberedskab, kan være ubehagelig, men alarmreaktionen er helt normal. Den kortvarige fysiske stressreaktion hjælper os faktisk, når vi står over for en udfordring, fordi den bevirker, at vores sanser bliver skærpet, således at vi kan være effektive. Vi mærker det ved, at vores hjerte slår hurtigt, vi begynder måske at svede, vi trækker vejret hurtigere og dybere, musklerne bliver anspændte, og vi bliver fokuserede på den udfordring, vi står over for.

Får vi løst udfordringen, eller har vi en forventning om, at vi kan løse den på sigt, falder kroppens alarmberedskab hurtigt igen. Herefter indtræder en periode med restitution. Stressreaktionen er således lidt som at skyde en pil af sted – hurtigt og voldsomt – mens restitueringsperioden bagefter er den, hvor man igen strammer buen og vender tilbage til udgangspunktet – klar på næste udfordring. 

Vedvarende, langvarig stress opstår, når de situationer og begivenheder, der sætter vores krop i alarmberedskab og derved stresser os, ikke forsvinder, og således forhindrer kroppen i at slappe af i uger, måneder eller måske endda år. Hvis kroppen konstant er i beredskab, vil den gennem længere tid producere store mængder adrenalin og kortisol. En sådan tilstand vil næsten altid være skadelig for os, fordi vores kroppe ikke er skabt til at være i denne tilstand i længere perioder ad gangen – man kan ikke blive ved med at skyde pilen af sted, hvis man aldrig får mulighed for at spænde buen. Så er det, at man i sidste ende kan opleve et ekstremt niveau af psykisk og fysisk lidelse – det vi populært kalder at “have stress” eller “gå ned med stress”.

Det skadelige ved tilstanden består blandt andet i, at man under en stressreaktion undertrykker behovet for mad og søvn, da kroppen “gemmer” disse mindre vigtige funktioner, til når den presserende situation er drevet over. Dette går ud over vores velbefindende – men også vores helbred. Samtidig behøver der ikke som sådan være en stærk grad af stress til stede i længere tid: selv meget mild stress, der varer ved over en lang periode, kan i sidste ende medføre lige så meget skade som et ekstremt niveau.  

De hyppigst forekommende følgesygdomme ved længerevarende eller gentagne stressperioder er depression, angst, udbrændthed og hjerte-kar-sygdomme. 

Symptomer på patologisk stress

Hvis du har flere af nedenstående symptomer igennem længere tid, kan det være tegn på, at du oplever langvarig, og derved potentielt skadelig, stress.

Fysiske tegn på stress:

  • Hjertebanken
  • Hovedpine
  • Svedeture
  • Indre uro
  • Mavesmerter
  • Appetitløshed
  • Hyppige infektioner
  • Forværring af kronisk sygdom som fx psoriasis og sukkersyge

Psykiske tegn på stress:

  • Ulyst
  • Træthed
  • Hukommelsesbesvær
  • Koncentrationsbesvær
  • Rastløshed
  • Nedsat humør

Adfærdsmæssige tegn på stress:

  • Søvnproblemer
  • Mangel på engagement
  • Aggressivitet
  • Irritabilitet
  • Ubeslutsomhed
  • Øget brug af stimulanser som fx kaffe, cigaretter og alkohol
  • Øget sygefravær

Årsager til stress:

Ens sårbarhed til overfor stress kan oftest tilskrives arvelige, genetiske faktorer og/eller ens reaktioner på og håndtering af tidligere stressfulde livsbetingelser. Rent genetisk kan man have en medfødt tilbøjelighed til at reagere både med stærkere negative følelser og øget fysiologisk aktivering ved belastende situationer, der giver en øget risiko for stress. De direkte udløsende årsager til stress vil dog primært kunne findes i miljøfaktorer såsom specifikke belastninger på ens arbejde, i ens uddannelse eller i ens familierelationerDerudover spiller bredere kulturelle og samfundsmæssige forhold en betydelig rolleSamfundet i dag er i hastig bevægelse, og der stilles stigende krav til individets omstillingsparathed og præstationer. Samtidig kan mange opleve, at ikke mindst sociale medier medfører, at også ens sociale liv og ens kærligheds- og fritidsliv skal leve op til visse forventninger. 

Indre faktorer spiller også en væsentlig rolle, idet ens egne forestillinger omkring vigtigheden af at præstere og at opnå succes på forskellige fronter, samt hvad man individuelt vælger at tillægge værdi i livet, i sidste ende vil afgøre, hvor truende man oplever risikoen for ikke at kunne honorere alle disse forventninger. Jo højere man oplever risikoen for ikke at lykkes, og jo større konsekvenser man oplever, at dette ville have – des mere stress vil man opleve. Stress kan dermed blive en selvopfyldende profeti ved, at den høje værdi, man tillægger anstrengelse og præstation, giver ophav til stress, hvilket på langt sigt reducerer ens evne til at anstrenge sig og at præstere, og dermed giver ophav til endnu mere stress. Man kan således ende i en nedadgående spiral, og det kan være svært at vende udviklingen uden hjælp fra andre.

Forekomst af stress

De seneste år bliver der snakket mere og mere om stress – og det er ikke uden grund. I 2017 rapporterede 16,8% af Danmarks befolkning, at de oplevede symptomer på stress i hverdagen – et tal, der er steget markant fra 7,8% i år 2000. Kvinder har tendens til at blive mere stressede end mænd, og risikoen falder stødt med alderen, hvorved unge voksne er mest udsatte. 

Behandling af stress:

Eftersom patologisk stress er en reaktion på langvarig belastning, gælder det i behandlingen af stress først og fremmest om at reducere kilden til denne belastning. Her er der i første omgang ofte tale om en hel eller delvis sygemelding fra job eller studie, således at der bliver gjort plads til restitution. Når kilderne til stress lettes en smule, bliver der bedre plads til det terapeutiske arbejde. Her ligger fokus i kognitiv adfærdsterapi på den ene side på adfærden og på den anden side det kognitive – det vil sige tankerne.  

Adfærdsmæssigt kan man i terapien arbejde med at strukturere hverdagsopgaver og skabe systemer i individets dagligdag, således at livssituationen bliver mere overskuelig. Man kan herunder identificere og omstrukturere eventuelle adfærdsmønstre, som er med til at opretholde eller forstærke den daglige belastning. Mange, der lider af stress, vil kunne identificere aggressive og/eller passive/underkastende sociale strategier, som hverken er effektive til at kommunikere, hvordan man har det, eller til at opnå den ønskede reaktion fra andre mennesker. Derfor vil man oftest kunne man drage gavn af at lære og indøve forskellige former for assertiv kommunikation, der kan gøre en i stand til at påvirke sine sociale omgivelser på en acceptabel og effektiv måde. Derudover udforsker man forskellige former for strategier, hvormed man direkte kan reducere det fysiologiske og følelsesmæssige ubehag knyttet til forskellige situationer, personer, aktiviteter, og steder, der er opstået gennem perioden med stress.

Dette består bl.a. af mindfullness, afspænding, gradueret eksponering og adfærdseksperimenter, alt efter den enkeltes ønsker og behov og de identificerede faktorer og mekanismer. Kort sagt forsøger man på den ene side at reducere den faktiske belastning og samtidig gradvist at genopøve ens evne til at tolerere den normale belastning igen. 

På den kognitive front handler behandlingen om at identificere de tankemønstre, man har tillært sig gennem livet, og som gør en sårbar overfor at opleve, at ens ressourcer overstiges, samt tankemønstre, der gør, at man oplever manglende håndtering som noget forfærdeligt. Her kan være tale om idéer som ”hvis jeg laver en fejl, er jeg en fiasko”, ”hvis jeg ikke overforbereder mig, vil andre se, jeg ikke er så dygtig, som de tror”, ”hvis jeg ikke har tænkt det hele igennem, vil det gå galt”, ”jeg skal altid være helt sikker” og lignende. Disse tankemønstre medfører en sårbarhed over for stress, idet de presser vedkommende til at handle på måder, der overstiger deres kapacitet. At teste og forhandle disse antagelser er derfor afgørende for at kunne overvinde stress på langt sigt. Dette er en af grundene til, at kognitiv adfærdsterapi er så gavnlig i behandlingen af stress.