Stress

Stress er en fysisk og psykisk tilstand, hvor kroppen er i et stadie af øget anstrengelse og parathed. Over en kortere periode er det en vigtig og hensigtsmæssig funktion, der sikrer, at man reagerer hurtigt og effektivt i pressede situationer, men er man overbelastet i en længere periode, kan det have en række uhensigtsmæssige psykologiske og fysiologiske følger. Det er denne ubehagelige tilstand, der tales om, når vi snakker om at “have stress”.

Stresstilstande kan være behandlingskrævende, men symptomerne kan i de fleste tilfælde effektivt behandles. Både symptomer og årsager varierer meget fra person til person, hvorfor det er vigtigt, at behandlingen tilpasses den enkelte. Hos nogle er det vigtigste at skabe accept for de krævende livsomstændigheder og at finde virksomme tilgange til at ændre eller kompensere for disse. For andre er det afgørende at arbejde med antagelser omkring vigtigheden af anstrengelse og præstationer for at reducere oplevelsen af overbelastning.

Kognitiv adfærdsterapi som stressbehandling har vist sig meget effektiv, idet den påvirker både overdrevne og uhensigtsmæssige tanker, kropslige og følelsesmæssige symptomer og adfærd. I kognitiv adfærdsterapi anvendes konkrete øvelser og strategier i forsøget på at ændre på de livsomstændigheder og antagelser, der får individet til at opleve, at kravene overstiger de personlige ressourcer. Vores psykologer på Frederiksberg er specialister i at coache klienter udsat for psykisk stress på den bedst mulige måde med udgangspunkt i den enkeltes særlige omstændigheder og muligheder.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om stress? 
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad er stress?

Stress er et begreb, der gennem de seneste årtier er blevet brugt mere og mere bredt i daglig tale og i medierne. På den ene side bruges begrebet som synonym for at have meget travlt, måske endda bare travlt, og på den anden side om en alvorlig lidelse, når man “går ned med stress”. Oprindeligt henviser ordet dog ikke til nogen af delene. Det er egentlig en fysiologisk tilstand af parathed, som kan medføre forskellige sygdomme og den lidelse, vi kalder stress, hvis den står på over en længere periode. 

I ordets oprindelige betydning er stress den reaktion, man oplever, når kroppen er i alarmberedskab – en mere nøjagtig betegnelse er derfor ”belastningsreaktion”. Dette beredskab er egentlig noget, kroppen mobiliserer hele tiden – hver gang  vi kommer i  udfordrende situationer, der kræver vores tid, energi og opmærksomhed. Det kan for eksempel være, når der sker noget uventet, når vi er til eksamen, eller når vi bliver pressede på arbejdet i en periode. Tilstanden medvirker i disse situationer til, at vi reagerer hurtigere og mere effektivt. 

Kroppens belastningsreaktion består i, at nervesystemet automatisk sætter i gang og øger produktionen af hormonerne adrenalin og kortisol. Disse er hormoner, der bringer vores krop i alarmberedskab. Fysiologisk medfører dette en øget aktivitet, herunder forhøjet puls og blodtryk, idet mere ilt pumpes ud til musklerne og hjernen. Formålet med denne reaktion er at skærpe vores sanser og gøre os i stand til at handle hurtigt. Når den aktuelle opgave er klaret, slapper kroppen af igen og begynder at restituere. På den måde er kroppens stressreaktion som udgangspunkt altså god og hjælpsom, når vi skal præstere, men kun hvis vi skal præstere i kortere perioder. En belastningsreaktion bliver først et problem, når tilstanden ikke aftager og der ikke gives plads til restitution og afslapning. Derfor kan man skelne mellem to former for stress: Den kortvarige og den langvarige.

Test dig selv for stress

Kortvarig forhøjet arousal

Når vi akut bliver udsat for pres fra omgivelserne, forekommer en kortvarig stressreaktion som beskrevet ovenfor. Fornemmelsen af, at kroppens igangsætter sit alarmberedskab, kan være ubehagelig, men alarmreaktionen er helt normal. Den kortvarige fysiske reaktion hjælper os faktisk, når vi står over for en udfordring, fordi den bevirker, at vores sanser bliver skærpet, således at vi kan være effektive. Vi mærker det ved, at vores hjerte slår hurtigt, vi begynder måske at svede, vi trækker vejret hurtigere og dybere, musklerne bliver anspændte, og vi bliver fokuserede på den udfordring, vi står over for.

Får vi løst udfordringen, eller har vi en forventning om, at vi kan løse den på sigt, falder kroppens alarmberedskab hurtigt igen. Herefter indtræder en periode med restitution. Stressreaktionen er således lidt som at skyde en pil af sted – hurtigt og voldsomt – mens restitueringsperioden bagefter er den, hvor man igen strammer buen og vender tilbage til udgangspunktet – klar på næste udfordring. 

Længerevarende overbelastning

Vedvarende, langvarig stress opstår, når de situationer og begivenheder, der sætter vores krop i alarmberedskab ikke forsvinder, og således forhindrer kroppen i at slappe af i uger, måneder eller måske endda år. Hvis kroppen konstant er i beredskab, vil den gennem længere tid producere store mængder adrenalin og kortisol. En sådan tilstand vil næsten altid være skadelig for os – man kan ikke blive ved med at skyde pilen af sted, hvis man aldrig får mulighed for at spænde buen. Så er det, at man i sidste ende kan opleve et højt niveau af psykisk og fysisk ubehag – det vi populært kalder at “gå ned med stress”.

Det problematiske ved tilstanden består blandt andet i, at man under en stressreaktion undertrykker behovet for mad og søvn, da kroppen “gemmer” disse mindre vigtige funktioner, til når den presserende situation er drevet over. Dette går ud over vores velbefindende – men også vores helbred. Samtidig behøver der ikke som sådan være en stærk grad af stress til stede i længere tid: selv mild overbelastning, der varer ved over en lang periode, kan i sidste ende medføre lige så meget skade som et ekstremt niveau.  

De hyppigst forekommende følgesygdomme er depression, angst, udbrændthed og hjerte-kar-sygdomme. 

Stress symptomer

Hvis du har flere af nedenstående symptomer igennem længere tid, kan det være tegn på, at du oplever langvarig, og derved potentielt problematisk, stress.

Fysiologiske tegn

  • Hjertebanken
  • Hovedpine
  • Svedeture
  • Indre uro
  • Mavesmerter
  • Appetitløshed
  • Hyppige infektioner
  • Forværring af kronisk sygdom som fx psoriasis og sukkersyge

Psykiske tegn

  • Ulyst
  • Træthed
  • Hukommelsesbesvær
  • Koncentrationsbesvær
  • Rastløshed
  • Nedsat humør

Adfærdsmæssige tegn

  • Søvnproblemer
  • Mangel på engagement
  • Aggressivitet
  • Irritabilitet
  • Ubeslutsomhed
  • Øget brug af stimulanser som fx kaffe, cigaretter og alkohol
  • Øget sygefravær

Årsager

Ens sårbarhed kan oftest tilskrives arvelige, genetiske faktorer og/eller ens reaktioner på og håndtering af tidligere belastende livsbegivenheder. Rent genetisk kan man have en medfødt tilbøjelighed til at reagere både med stærkere negative følelser og øget fysiologisk aktivering ved belastende situationer, der giver en øget risiko. De direkte udløsende årsager til stress vil dog primært kunne findes i miljøfaktorer såsom specifikke belastninger på ens arbejde, i ens uddannelse eller i ens familierelationer

Derudover spiller bredere kulturelle og samfundsmæssige forhold en betydelig rolleSamfundet i dag er i hastig bevægelse, og der stilles stigende krav til individets omstillingsparathed og præstationer. Samtidig kan mange opleve, at ikke mindst sociale medier medfører, at også ens sociale liv og ens kærligheds- og fritidsliv skal leve op til visse forventninger. 

Indre faktorer spiller også en væsentlig rolle, idet ens egne forestillinger omkring vigtigheden af at præstere og at opnå succes på forskellige fronter, samt hvad man individuelt vælger at tillægge værdi i livet, i sidste ende vil afgøre, hvor truende man oplever risikoen for ikke at kunne honorere alle disse forventninger. Jo højere man oplever risikoen for ikke at lykkes, og jo større konsekvenser man oplever, at dette ville have – des mere stress vil man opleve.

Det kan dermed blive en selvopfyldende profeti. Dette sker ved, at den høje værdi, man tillægger anstrengelse og præstation, giver ophav til ubehagelige følelser og fysiologiske reaktioner, hvilket på langt sigt reducerer ens evne til at anstrenge sig og at præstere. Man kan således ende i en nedadgående spiral, og det kan være svært at vende udviklingen uden hjælp fra andre.

Ens sårbarhed kan oftest tilskrives arvelige, genetiske faktorer og/eller ens reaktioner på og håndtering af tidligere belastende livsbegivenheder. Rent genetisk kan man have en medfødt tilbøjelighed til at reagere både med stærkere negative følelser og øget fysiologisk aktivering ved belastende situationer, der giver en øget risiko. De direkte udløsende årsager til stress vil dog primært kunne findes i miljøfaktorer såsom specifikke belastninger på ens arbejde, i ens uddannelse eller i ens familierelationer

Derudover spiller bredere kulturelle og samfundsmæssige forhold en betydelig rolleSamfundet i dag er i hastig bevægelse, og der stilles stigende krav til individets omstillingsparathed og præstationer. Samtidig kan mange opleve, at ikke mindst sociale medier medfører, at også ens sociale liv og ens kærligheds- og fritidsliv skal leve op til visse forventninger. 

Derudover spiller bredere kulturelle og samfundsmæssige forhold en betydelig rolleSamfundet i dag er i hastig bevægelse, og der stilles stigende krav til individets omstillingsparathed og præstationer. Samtidig kan mange opleve, at ikke mindst sociale medier medfører, at også ens sociale liv og ens kærligheds- og fritidsliv skal leve op til visse forventninger. 

Indre, psykologiske faktorer spiller også en væsentlig rolle, idet ens egne forestillinger omkring vigtigheden af at præstere og at opnå succes på forskellige fronter, samt hvad man individuelt vælger at tillægge værdi i livet, i sidste ende vil afgøre, hvor truende man oplever risikoen for ikke at kunne honorere alle disse forventninger. Jo højere man oplever risikoen for ikke at lykkes, og jo større konsekvenser man oplever, at dette ville have – des mere stress vil man opleve.

Det kan dermed blive en selvopfyldende profeti. Dette sker ved, at den høje værdi, man tillægger anstrengelse og præstation, giver ophav til ubehagelige følelser og fysiologiske reaktioner, hvilket på langt sigt reducerer ens evne til at anstrenge sig og at præstere. Man kan således ende i en nedadgående spiral, og det kan være svært at vende udviklingen uden hjælp fra andre.

Forekomst

De seneste år bliver der snakket mere og mere om stress – og det er ikke uden grund. I 2017 rapporterede 16,8% af Danmarks befolkning, at de oplevede symptomer på stress i hverdagen – et tal, der er steget markant fra 7,8% i år 2000. Kvinder har tendens til at blive mere stressede end mænd, og risikoen falder stødt med alderen, hvorved unge voksne er mest udsatte. 

Behandling

Eftersom der er tale om en reaktion på langvarig belastning, gælder det ofte i behandlingen først og fremmest om at reducere kilden til overbelastningen. I enkeltstående tilfælde kan der kan delvis sygemelding fra job eller studie være hensigtsmæssigt, således at belastningen mindskes og muligheden til restitution forøges. Oftere er der tale om en vis grad af tilpasning af arbejds- eller studiebelastning og hjælp til konkret problemløsning med hensyn til planlægning, kommunikation, prioritering, anledning til pauser og afspænding og lignende.

Når ydre, belastende omstændigheder lettes en smule, bliver der bedre plads til det terapeutiske arbejde. Her ligger fokus i kognitiv adfærdsterapi på den ene side på adfærden og på den anden side det kognitive – det vil sige tankerne.  

Adfærdsmæssigt kan man i terapien arbejde med at strukturere hverdagsopgaver og skabe systemer i individets dagligdag, således at livssituationen bliver mere overskuelig. Man kan herunder identificere og omstrukturere eventuelle adfærdsmønstre, som er med til at opretholde eller forstærke den daglige belastning.

Mange vil kunne identificere aggressive og/eller passive/underkastende sociale strategier, som hverken er effektive til at kommunikere eller til at opnå den ønskede ændring hos andre mennesker. Derfor vil man oftest kunne drage gavn af at lære og indøve forskellige former for assertiv kommunikation og adfærdsmodifikation, der kan gøre en i stand til at påvirke sine sociale omgivelser på en acceptabel og effektiv måde.

Derudover udforsker man forskellige former for strategier, hvormed man direkte kan reducere det fysiologiske og følelsesmæssige ubehag knyttet til forskellige situationer, personer, aktiviteter, og steder.

Dette består bl.a. af mindfullness, afspænding, gradueret eksponering og adfærdseksperimenter, alt efter den enkeltes ønsker og behov og de identificerede faktorer og mekanismer. Kort sagt forsøger man på den ene side at reducere den faktiske belastning og samtidig gradvist at genopøve ens evne til at tolerere den normale belastning igen. 

På den kognitive front handler behandlingen om at identificere de tankemønstre, man har tillært sig gennem livet, og som gør en sårbar overfor at opleve, at ens ressourcer overstiges, samt tankemønstre, der gør, at man oplever manglende håndtering som noget forfærdeligt. Her kan være tale om idéer som ”hvis jeg laver en fejl, er jeg en fiasko”, ”hvis jeg ikke overforbereder mig, vil andre se, jeg ikke er så dygtig, som de tror”, ”hvis jeg ikke har tænkt det hele igennem, vil det gå galt”, ”jeg skal altid være helt sikker” og lignende.

Disse tankemønstre medfører en sårbarhed over for stress, idet de presser vedkommende til at handle på måder, der overstiger deres kapacitet. At teste og forhandle disse antagelser er derfor afgørende for at kunne overvinde stress på langt sigt. Dette er en af grundene til, at kognitiv adfærdsterapi er så gavnlig i behandlingen af stress.