Stress

Stress er en fysiologisk tilstand, hvor kroppen er i en forhøjet parathed eller arousal. I sin kortvarige form er dette beredskab en vigtig og hensigtsmæssig funktion, der sikrer, at man reagerer hurtigt og effektivt i pressede situationer. Står den på i længere tid, kan stress blive uhensigtsmæssig og have en række uheldige psykologiske og fysiologiske følger. Det er denne pinefulde tilstand, man i moderne tid betegner som sygelig stress, og som kan være behandlingskrævende. De hjælpsomme interventioner for stress vil i stor grad afhænge af, hvilke faktorer, der i størst grad vedligeholder tilstanden. For nogle vil det mest effektive være at få en anden forståelse for ens omstændigheder og at kunne forholde sig anderledes til de stressudløsende situationer, mens for andre vil den effektive behandling være at lære at blive bedre til at ændre de objektivt overbelastende livsomstændigheder, eller i det mindste reducere deres indvirkning på en selv ved hjælp af konkrete øvelser og strategier. De fleste vil have gavn af en kombination af disse tilgange, der er målrettet deres unikke situation.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om stress? 
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Stress er et begreb, der gennem de sidste årtier er blevet brugt mere og mere bredt i daglig tale og i medierne. Særligt bruges begrebet som synonym for at have meget travlt, måske endda bare travlt, og for sygdom. Men oprindeligt er ordets forstand ikke en sygdom i sig selv. Stress er egentlig en fysisk tilstand, der, hvis det står på over en længere periode, kan medføre forskellige sygdomme.  

Ud fra ordets oprindelige mening er stress den reaktion, man oplever, når kroppen er i alarmberedskab – en mere nøjagtig betegnelse er derfor ”belastningsreaktion”. Dette beredskab er egentlig noget, kroppen mobiliserer hele tiden – hver gang vi kommer i udfordrende situationer, der kræver vores tid, energi og opmærksomhed. Det kan for eksempel være, når der sker noget uventet, når vi er til eksamen, eller når vi bliver pressede på arbejdet i en periode. Stressen medvirker i disse situationer til, at vi reagerer hurtigere og mere effektivt. 

Kroppens belastningsreaktion består i, at det autonome nervesystem sætter i gang og øger produktionen af hormonerne adrenalin og kortisol. Det er altså hormoner, der bringer vores krop i alarmberedskab. Fysiologisk medfører dette en øget aktivitet, herunder højere puls og blodtryk, og mere ilt og energi pumpes ud til muskler og neuroner. Formålet med denne reaktion er at skærpe vores sanser og gøre os i stand til at handle hurtigt. Når den presserende opgave er klaret, slapper kroppen af igen og begynder at restituere. På den måde er kroppens stressreaktion som udgangspunkt altså god og hjælpsom, når vi skal præstere, men kun hvis vi skal præstere i kortere perioder. Stress bliver først et problem, når tilstanden ikke aftager og der ikke gives plads til restitution og afslapning. Derfor kan man skelne mellem to former for stress: Den kortvarige og den langvarige stress. 

Når vi akut bliver udsat for pres fra omgivelserne, indsætter en kortvarig stressreaktion som beskrevet ovenfor. Fornemmelsen af, at kroppens igangsætter sit alarmberedskab, kan være ubehagelig, men alarmreaktionen er helt normal. Den kortvarige fysiske stressreaktion hjælper os faktisk, når vi står over for en udfordring, fordi den bevirker, at vores sanser bliver skærpet, således at vi kan være effektive. Vi mærker det ved, at vores hjerte slår hurtigt, vi begynder måske at svede, vi trækker vejret hurtigere og dybere, musklerne bliver anspændte, og vi bliver fokuserede på den udfordring, vi står over for.

Får vi løst udfordringen, eller har vi en forventning om, at vi kan løse den på sigt, falder kroppens alarmberedskab hurtigt igen. Herefter indtræder en periode med restitution. Stressreaktionen er lidt som at skyde en pil af sted – hurtigt og voldsomt – mens restitueringsperioden bagefter er den, hvor man igen strammer buen og vender tilbage til udgangspunktet – klar på næste udfordring. 

Vedvarende, langvarig stress opstår, når de situationer og begivenheder, der sætter vores krop i alarmberedskab og derved stresser os, ikke forsvinder, og således forhindrer kroppen i at slappe af i uger, måneder eller måske endda år. Hvis kroppen konstant er i beredskab, vil den gennem længere tid producere store mængder adrenalin og kortisol. En sådan tilstand vil næsten altid være skadelig for os, fordi vores kroppe ikke er skabt til at være i denne tilstand i længere perioder ad gangen – man kan ikke blive ved med at skyde pilen af sted, hvis man aldrig får mulighed for at spænde buen. Så er det, at man i sidste ende kan opleve et ekstremt niveau af psykisk og fysisk lidelse – det vi populært kalder ”at gå ned med stress”.

Det skadelige ved tilstanden består blandt andet i, at man under en stressreaktion undertrykker behovet for mad eller søvn, da kroppen “gemmer” disse mindre vigtige funktioner, til når den presserende situation er drevet over. Dette går ud over vores velbefindende – men også vores helbred. Samtidig behøver der ikke som sådan være en stærk grad af stress til stede i længere tid: selv meget mild stress, der varer ved over en lang periode, kan i sidste ende medføre lige så meget skade som et ekstremt niveau.  

De hyppigst forekommende følgesygdomme ved længerevarende eller gentagne stressperioder er depression, angst, udbrændthed og hjerte-kar-sygdomme. 

Symptomer på patologisk stress

Hvis du har flere af nedenstående symptomer igennem længere tid, kan det være tegn på, at du oplever langvarig, og derved potentielt skadelig, stress.

Fysiske tegn på stress:

  • Hjertebanken
  • Hovedpine
  • Svedeture
  • Indre uro
  • Mavesmerter
  • Appetitløshed
  • Hyppige infektioner
  • Forværring af kronisk sygdom som fx psoriasis og sukkersyge

Psykiske tegn på stress:

  • Ulyst
  • Træthed
  • Hukommelsesbesvær
  • Koncentrationsbesvær
  • Rastløshed
  • Nedsat humør

Adfærdsmæssige tegn på stress:

  • Søvnproblemer
  • Mangel på engagement
  • Aggressivitet
  • Irritabilitet
  • Ubeslutsomhed
  • Øget brug af stimulanser som fx kaffe, cigaretter og alkohol
  • Øget sygefravær

Årsager til stress:

Ens sårbarhed til overfor stress kan oftest tilskrives arvelige, genetiske faktorer og/eller ens reaktioner på og håndtering af tidligere stressfulde livsbetingelser. Rent genetisk kan man have en medfødt tilbøjelighed til at reagere både med stærkere negative følelser og øget fysiologisk aktivering ved belastende situationer, der giver en øget risiko for stress De direkte udløsende årsager til stress vil dog primært kunne findes i miljøfaktorer, såsom specifikke belastninger på ens arbejde, i ens uddannelse, eller i ens familierelationerDerudover spiller bredere kulturelle og samfundsmæssige forhold en betydelig rolleSamfundet i dag er i hastig bevægelse, og der stilles stigende krav til individets omstillingsparathed og præstationer samt mange kan opleve, at ikke mindst sociale medier medfører, at også ens sociale liv og ens kærligheds- og fritidsliv skal leve op til visse forventninger. 

Indre faktorer spiller også en væsentlig rolle, idet ens egne forestillinger omkring vigtigheden af at præstere og at opnå succes på forskellige fronter samt hvad man individuelt vælger at tillægge værdi i livet, i sidste ende vil afgøre hvor truende du oplever risikoen for ikke at kunne honorere alle disse forventninger. Jo højere man oplever risikoen for ikke at lykkes og jo større konsekvenser man oplever at dette ville have – des mere stress vil man opleve. Stress kan dermed blive en selvopfyldende profeti ved, at den høje værdi man tillægger anstrengelse og præstationer, giver ophav til stress, som på lang reducerer ens evne til at anstrenge sig og at præstere, og dermed giver ophav til endnu mere stress. Straks man er inde i den nedadgående spiral kan det være svært at vende udviklingen uden hjælp fra andre.

Forekomst af stress

De seneste år bliver der snakket mere og mere om stress – og det er ikke uden grund. I 2017 rapporterede 16,8% af Danmarks befolkning, at de oplevede symptomer på stress i hverdagen – et tal, der er steget markant fra 7,8% i år 2000. Kvinder har tendens til at blive mere stressede end mænd, og risikoen falder stødt med alderen, hvorved unge voksne er mest udsatte. 

Behandling af stress:

Eftersom patologisk stress er en reaktion på langvarig belastning, gælder det i behandlingen af stress først og fremmest om at reducere kilden til denne belastning. Her er der i første omgang ofte tale om en hel eller delvis sygemelding fra job eller studie, således at der bliver gjort plads til restitution. Når kilderne til stress lettes en smule, bliver der bedre plads til det terapeutiske arbejde. Her ligger fokus i kognitiv adfærdsterapi på den ene side på adfærden og på den anden side det kognitive – det vil sige tankerne.  

Adfærdsmæssigt kan man i terapien arbejde med at strukturere hverdagsopgaver og skabe systemer i individets dagligdag, således at livssituationen bliver overskueliggjort. Man kan herunder identificere og omstrukturere eventuelle adfærdsmønstre, som er med til at opretholde eller forstærke den daglige belastning. Mange, der lider af stress, vil kunne identificere aggressive og/eller passive/underkastende sociale strategier, som hverken er effektive til at kommunikere hvordan man har det eller til at opnå den ønskede adfærdsændring hos andre.  Derfor vil man oftest kunne man drage gavn af at lære og indøve forskellige former for assertiv kommunikation, der kan gøre en i stand til at påvirke ens sociale omgivelser på en acceptabel og effektiv måde. Derudover udforsker man forskellige former for strategier, hvorved man direkte kan reducere det fysiologiske og følelsesmæssige ubehag knyttet til forskellige situationer, personer, aktiviteter, og steder, der er opstået gennem perioden med stress.

Dette består bl.a. af mindfullness, afspænding, gradueret eksponering, og adfærdseksperimenter, alt efter den enkeltes ønsker og behov og de identificerede faktorer og mekanismer hos den enkelte. Kort sagt forsøger man på den ene side at reducere den faktiske belastning og samtidig gradvist at genopøve ens evne til at tolerere den normale belastning igen. 

På den kognitive front handler behandlingen om at identificere de tankemønstre, man har tillært sig gennem livet, og som gør en sårbar overfor at opleve, at ens ressourcer overstiges eller er tæt på at blive det samt tankemønstre, der gør, at man oplever en manglende håndtering som meget forfærdeligt. Her kan være tale om idéer såsom ”hvis jeg laver en fejl, er jeg en fiasko”, ”hvis jeg ikke overforbereder mig, vil andre se, jeg ikke er så dygtig som de tror”, eller ”hvis jeg ikke har tænkt det hele igennem, vil det gå galt”, ”hvis jeg er i tvivl, har jeg ikke gjort det godt nok”, ”jeg skal altid være helt sikker”, og lignende. Disse tankemønstre medfører en sårbarhed over for stress, idet de presser vedkommende til at handle på måder, der overstiger deres kapacitet. At teste og forhandle disse antagelser er derfor afgørende for at kunne overvinde stress på langt sigt. Dette er en af grundene til, at kognitiv adfærdsterapi er så gavnlig i behandlingen af stress.