Homoseksuelle tvangstanker (HOCD)

Homoseksuel OCD, også kaldet HOCD, er en form for OCD præget af overdrevne tanker om og frygt for at være eller blive homoseksuel. Personer med HOCD oplever ubehagelige og påtrængende tvangstanker og billeder relateret til homoseksualitet og vil ofte forsøge at neutralisere disse ved hjælp af tvangshandlinger såsom undgående eller kompenserende adfærd i form af især tjekking. Det er en meget pinefuld lidelse, som dog kan behandles med kognitiv adfærdsterapi med eksponering og responshindring, som vi udbyder hos Psykologerne Johansen & Kristoffersen på Frederiksberg.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om homoseksuelle tvangstanker? 
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad er HOCD?

HOCD står for homoseksuel OCD og er en type af OCD, hvor især tvangstanker om homoseksualitet er fremtrædende. Det betyder, at individer med denne form for OCD oplever gentagende og påtrængende tvangstanker (også kaldet obsessioner) vedrørende sin seksuelle orientering og om at være tiltrukket af det modsatte køn. Tvangstankerne kan eksempelvis optræde som pludselige billeder eller tanker om bestemte individer i ens omgivelser eller som en konstant tvivl, der trænger sig på i form af tanker som eksempelvis “er jeg homoseksuel?” eller “hvordan ved jeg egentlig, at jeg ikke er homoseksuel?”

Det er vigtigt at pointere, at mennesker med HOCD i de fleste tilfælde ikke er homoseksuelle og at tankerne altså ikke reflekterer en reel undertrykt seksuel præference. Derimod er emnet homoseksualitet blevet genstand for personens tvangstanker, som dog i de fleste tilfælde ikke relaterer sig til noget virkeligt. Tvangstanker er netop karakteriserede ved at være urimelige og irrationelle, hvilket er en del af deres pinefulde natur.

Grundet et vidt udbredt tabu omkring homoseksualitet er der dog formentlig rigtig mange, som ikke ved, at de lider af en form for OCD. Af ren og skær frygt for, at tankerne betyder, at de rent faktisk er homoseksuelle, tør de ikke gå til psykolog eller tale med nogen om deres ubehagelige forestillinger. Dette er blot med til at øge pinslen hos den HOCD-ramte, der går alene med sine ubehagelige tvangstanker og lever i konstant skam og frygt for at have en uønsket, undertrykt seksuel præference.

Det er svært at adskille tanker fra handlinger, og mange personer med OCD og HOCD forestiller sig, at deres tanker om homoseksualitet betyder, at de, hvis de ikke er konstant på vagt, måske kunne finde på at handle på tankerne. Dette medfører ofte en form for kompenserende adfærd, hvor mænd med HOCD for eksempel frygter at komme til at røre ved andre mænd eller opfører sig overdrevent mandligt af frygt for pludselig at komme til at agere feminint. Handlinger som disse kan udvikle sig til såkaldte tvangshandlinger:

Som ved alle former for OCD vil personer med HOCD ofte forsøge at neutralisere de ubehagelige tanker med kompenserende handlinger i form af tvangshandlinger. Tvangshandlinger (også kaldet kompulsioner) kan eksempelvis tage form af bestemte ritualer hver gang, en homoseksuel tanke trænger sig på, at fjerne alle kvindelige genstande i huset eller at se heteroseksuel porno. Den mest almindelige type tvangshandlinger ved HOCD er dog tjekking, hvor personen eksempelvis tjekker sine egne kropslige reaktioner eller konstant tilspørger andre, om man ser homoseksuel ud eller har gjort noget homoseksuelt. Tvangshandlinger kan også være mere abstrakte og ikke åbenlyst relateret til tvangstankerne – eksempelvis at vaske hænder, sige mantraer eller at gentage almindelige handlinger et bestemt antal gange.

Test dig selv for OCD (18+ år)Test dig selv for OCD (6-17 år)

Hvordan ved jeg, om jeg er homoseksuel eller lider af HOCD?

Homoseksuel OCD er som nævnt ikke nødvendigvis en indikation for en undertrykt seksuel præference i retning af det modsatte køn. Ikke desto mindre bekymrer rigtig mange med HOCD sig for, om de faktisk er homoseksuelle og af denne grund ikke kan give slip på tanker herom. Hvis man er i tvivl, kan man eksempelvis stille sig selv følgende spørgsmål:

Har jeg i min barndom haft romantiske følelser for personer af samme køn?

Når man reflekterer over sin barndom, opdager rigtig mange homoseksuelle, at de har været fascinerede eller romantisk interesserede i personer af samme køn, selvom man dengang ikke betragtede det som noget seksuelt. Individer med HOCD vil oftest ikke have minder om oplevelser af denne karakter.

Hvem har jeg lyst til at kigge på, når jeg er på standen?

Mens homoseksuelle vil føle en lyst til at kigge på personer af samme køn, vil heteroseksuelle for det meste nyde synet af personer af det modsatte. Det er typisk, at personer med HOCD primært oplever at være optaget af at holde øje med sig selv og sine eventuelle kropslige reaktioner, når de ser på mennesker af samme køn.

Hvem ville jeg helst komme hjem til?

Er man homoseksuel, vil svaret på dette spørgsmål næsten altid være en person af samme køn. Heteroseksuelle med OCD vil derimod fortrække at åbne døren til sit hjem og blive mødt af en partner af modsatte køn.

Forekomst af homoseksuel OCD

Blandt individer, som søger hjælp for OCD, rapporterer omkring 11,9% at have oplevet homoseksuelle tvangstanker på et tidspunkt i livet. Eftersom OCD rammer omkring 2% af alle mennesker, er HOCD altså en relativt sjælden lidelse. Yderligere forekommer denne hyppigere hos mænd end kvinder.

Årsager til homoseksuelle tvangstanker

Det er uvist, hvorfor nogle mennesker med OCD udvikler tvangstanker af homoseksuel karakter, mens andre eksempelvis har tvangstanker om vold, renhed eller lignende, og HOCD er ikke som sådan anderledes end andre former for OCD. Studier indikerer, at årsagen til udviklingen af OCD er at finde i et komplekst samspil mellem medfødte og miljømæssige faktorer.

Behandling af HOCD

Kognitiv adfærdsterapi er ifølge aktuel forskning den mest effektive behandlingsform i arbejdet med at reducere tvangstanker og tvangshandlinger – herunder homoseksuelle tvangstanker. Behandlingen tager afsæt i på den ene side kognitiv omstrukturering, hvor der arbejdes med uhensigtsmæssige tankemønstre, og på den anden side i eksponering med responshindring. Sidstnævnte er en effektiv metode ved behandling af OCD, hvor personen i et kontrolleret miljø udsættes for triggere, der igangsætter tvangstanker, som normalt ville have ført til tvangshandlinger, men øver sig i ikke at handle på tankerne. Med tiden bliver personens modstandskraft mod tvangshandlinger stærkere, og tvangstankerne vil reduceres eller helt forsvinde.