Angst

Betegnelsen angst refererer til den subjektive oplevelse af frygt eller bekymring i forbindelse med en forventet fremtidig hændelse eller en specifik situation, som det er tilfældet ved en specifik fobi. Angst er i sin grundform en normal kropslig reaktion på stressorer, men kan i nogle tilfælde blive dominerende i hverdagen og fremtræde i overdreven grad i situationer, hvor det er uhensigtsmæssigt. Det er en udbredt psykisk lidelse, og det anslås, at omkring 28% af den danske befolkningen vil lide af angst i løbet af deres liv. Heldigvis er der hjælp at hente, og forskning anbefaler kognitiv adfærdsterapi som førstevalg ved angstlidelser, da denne behandlingsform viser god effekt. Hos Psykologerne Johansen & Kristoffersen på Frederiksberg tilbyder vi kognitiv adfærdsterapi for mange typer angst og fobi – uden lange ventelister.

Ønsker du en samtale med en af vores psykologer om angst? 
Kontakt os for at aftale en tid, eller lad os ringe til dig.

Hvad er angst?

Angst og frygt er normale reaktioner på stress, og alle mennesker oplever disse tilstande fra tid til anden. Angsten adskiller sig fra frygt ved at have grobund i en anticiperet fremtidig hændelse frem for en faktisk trussel i nuet, hvorimod frygt nærmere er et respons på potentiel fare – en automatisk alarm som går af, når vi oplever en trussel. Selvom det kan føles ubehageligt, er begge disse naturlige reaktioner, der i mange tilfælde har positive udfald. Ved lave til moderate niveauer er angst og frygt nemlig med til at motivere os og forberede os på vigtige begivenheder eller hjælpe os med at holde fokus i svære situationer – eksempelvis til eksamen, når vi holder tale eller lignende. I disse tilfælde er angsten med til at forbedre vores præstation. Problemet opstår, når angsten eller frygten optræder i vedvarende eller overdreven grad i relation til hverdagssituationer, objekter eller hændelser, således at den forstyrrer vores aktiviteter og sociale relationer. Da er angsten blevet en lidelse.

Groft sagt indeholder angsten tre aspekter, som ofte påvirker hinanden: Kropslige reaktioner, adfærd og tanker.

Kropslige reaktioner

Angstens kropslige manifestering kommer til udtryk i eksempelvis hjertebanken, vejrtrækningsproblemer, kvalme, rysten, udvidelse af pupillerne, sveden, hede- eller kuldeture samt uvirkelighedsfølelser. Disse kropslige reaktioner opstår grundet aktivering af det sympatiske nervesystem, der sætter kroppen i beredskab, når vi oplever fare – uanset om de er reelle eller indbildte. Samtidig forsøger kroppen at bruge så lidt energi som muligt på processer, der ikke er nødvendige, når vi skal kunne forsvare os mod en trussel. Dette medfører eksempelvis, at fordøjelsessystemet sættes ud af funktion. Spytsekretionen nedsættes, hvilket medfører mundtørhed, og aktiviteten i tarm- og mavesystemet nedsættes, hvilket kan resultere i en fornemmelse af uro eller sommerfugle i maven.

Adfærd

Adfærdsmæssigt medfører angst undgåelse af situationer, hvor man oplever angst. I nogle konfrontationer med objektet for ens angst vil man opleve, at man ”fryser” eller bliver handlingslammet. Undgåelsesadfærd, som er meget almindelig i forbindelse med angst, er i mange tilfælde begrænsende for individets livsudfoldelse.

Tanker

Tankemønstrene forbundet med angst kendetegnes af fornemmelsen af at være i overhængende fare, eller at en katastrofe vil indtræffe. Tankerne, man gør sig om det, der sker, kan have stor betydning for, hvordan situationen opleves, fordi tankerne bestemmer den mening, der tillægges situationen eller kropsfornemmelsen. Der kan eksempelvis dukke skræmmende tanker op om, hvor galt det kan gå, at man er ved at miste kontrollen, eller at der er noget helt galt med én. Mennesker, der plages af angst, overvurderer ofte konsekvenserne af frygtede hændelser eller situationer, samtidigt med at de overvurderer sandsynligheden for, at det frygtede skal indtræffe. Derimod undervurderes egne ressourcer til at håndtere situationerne og mulighederne for at blive hjulpet. Det er disse tanker eller denne oplevelse, der medfører den subjektive oplevelse af angst.

At være ude af stand til at håndtere angsten fører ofte til negative tanker om en selv samt oplevelsen af, at der er noget galt med ens person, hjerne eller krop, som må lægge til grund for til problemerne. Lavt selvværd, nedtrykthed og depression forekommer derfor hos en hel del mennesker med angst. Når angsten bliver et problem, skyldes det altså psykologiske tankemønstre, der påvirker den mening, vi tillægger angsten samt vores måde at forholde os til den på – ikke angsten i sig selv.

Selvom stærk angst er ubehagelig, er den ikke farlig. Den kropslige og psykiske reaktion er fra naturens side tvært imod ment som et middel til at beskytte os mod fare. Reaktionen skal gøre os motiverede og velforberedte på udfordrende situationer og bedre til at håndtere forventede fremtidige scenarier. Den giver øget energi, når vi virkelig har brug for det, men er derfor også svært energikrævende. At opleve angst, når det ikke er rationelt eller påkrævet, er derfor meget drænende. Når man arbejder med sin angst, f.eks. hos en psykolog, kan man ligeledes føle sig træt og udkørt efterfølgende.

Årsager til angst

Der er et kompliceret netværk af årsager, der fører til udviklingen af angstlidelser, og de specifikke årsagsforhold kan være svære at påvise i hvert enkelt tilfælde. Forskning har vist, at nedarvede genetiske faktorer er vigtige bidragsydere i udviklingen af angstlidelser. Moderne forskningsmetoder har ligeledes afdækket, at lidelserne er associeret med forandringer i hjernens kemi og aktivitet.

Disse ændringer er ikke nødvendigvis permanente, men kan genoprettes med den rette behandling. Derudover kan en række stressfulde livshændelser være er med til at øge risikoen for udviklingen og opretholdelsen af patologisk angst, herunder traumer, opvækstvilkår og stress.

Forekomst af angst

Angstlidelser er de mest almindeligt forekommende af samtlige psykiske lidelser, og omkring 28 % af alle mennesker i Danmark vil lide af angst på et tidspunkt i løbet af livet. I en 12 måneders periode vil 15% af Danmarks befolkning udvikle angstsymptomer tilsvarende en angstdiagnose. Desværre får kun omkring 10% af disse professionel hjælp til at håndtere problemet. Kvinder har 60 % større risiko for at rammes af angst i løbet af livet end mænd, men årsagen til denne forskel kendes ikke.

Behandling af angst

På trods af at man i dag effektivt og hurtigt kan behandle angstproblemer, er det desværre et fåtal, der søger behandling. Derudover tilbydes mange også kun psykofarmaka (medicin), der ikke angriber selve årsagen til problemerne. Psykofarmaka har vist en god effekt på angstsymptomerne, men er forbundet med bivirkninger, og deres effekt er begrænset til den periode, de benyttes. Videre kan psykofarmaka i nogle tilfælde være med til at forstærke angsten. Ved for eksempel panikangst frarådes medicinsk behandling, fordi der findes megen forskning, der viser en sammenhæng mellem medicinsk behandling og forværring af lidelsen.

Det danske referenceprogram, udarbejdet af et ekspertpanel nedsat af Sundhedsstyrelsen, og den uafhængige britiske forskningsinstitution National Institute for Health and Clinical Excellence (NICE) anbefaler at anvende kognitiv adfærdsterapi som første behandling ved angstlidelser.

Det gør de på grundlag af forskning, som viser, at kognitiv adfærdsterapi er effektiv i behandling af angstlidelser, har mere holdbare virkninger end psykofarmaka og ikke fremkalder medicinske bivirkninger. Selvværdsproblemer, nedtrykthed og depression, som mange mennesker med angst udvikler, forsvinder som hovedregel, når angsten behandles psykologisk, og personen genetablerer oplevelsen af at kunne håndtere hverdagen.

Det danske referenceprogram og NICEs retningslinjer for bedste praksis kan læses i sin helhed her:

Referenceprogram for angstlidelser hos voksne

Hovedtyper af angst

  • Fobisk angst er angst for specifikke, afgrænsede objekter eller situationer. De mest normalt forekommende er højdeskræktandlægeskræk, flyskræk, og angst for dyr, at tale for forsamlinger, blodlukkede rum eller for at færdes udenfor hjemmet.
  • Panikangst er tilbagevendende anfald af pludselig og intens panisk angst, som ikke er begrænset til særlige situationer eller omstændigheder og derfor optræder uventet. Ofte optræder i disse anfald en frygt for at dø, miste kontrollen over sig selv eller blive sindssyg.
  • Socialfobi (SAD) er frygt for at blive iagttaget af og negativt bedømt af andre mennesker. Dette medfører en frygt for at være sammen med andre og i mange tilfælde en tilbøjelighed til at undgå forskellige sociale situationer. Mange oplever ansigtsrødmen, rysten på hænderne, opkastnings- eller vandladningstrang, og kan somme tider være overbevist om, at disse kropslige reaktioner er det egentlige problem.
  • Generaliseret angstlidelse (GAD) kendetegner mennesker, hvis angst er vedvarende og ikke begrænset til særlige situationer eller omstændigheder. Den generaliserede angst fører mange gange til, at personen oplever næsten konstant nervøsitet, rysten, muskelspændinger, svedtendens, ørhed i hovedet, hjertebanken, svimmelhed eller trykken i maven. Der forekommer ofte intens bekymring for, at de selv eller deres nærmeste skal blive syge eller komme ud for en ulykke.
  • Hovedsageligt obsessiv tilstand (OCD) er en tilstand overvejende præget af tilbagevendende og ubehagelige idéer, tankebilleder eller handlingstilskyndelser. De opleves og erkendes som egne, men samtidig også som overdrevne eller urimelige. Disse tanker eller ruminationer er meget svære at slippe og dukker derfor op igen og igen. Der findes mange slags obsessioner (tvangstanker), men fælles for dem er, at de oftest er pinagtigt generende, fordi de er forbundet med skyldfølelse eller angst for at skulle forårsage noget ubehageligt for sig selv eller andre.

  • Hovedsagligt kompulsiv tilstand (OCD) domineres overvejende af tvangsprægede (kompulsive) handlinger, også betegnet obessive ritualer eller tvangshandlinger, som for størstedelens vedkommende drejer sig om renlighed eller gentagende efterkontrollering. Bag adfærden ligger en frygt for en fare, fremkaldt af eller rettet mod en selv, som den rituelle handling har til hensigt at afværge.
  • Blandet obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) er en tilstand, hvori både obsessioner (tvangstanker) og kompulsioner (tvangshandlinger) forekommer, uden at man kan sige, at tilstanden klart domineres af det ene eller andet aspekt.
  • Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) er angst, der opstår som en forsinket reaktion på en traumatisk begivenhed eller situation af exceptionel voldsom eller katastrofal karakter. Typisk opleves traumet gentagende gange i form af påtrængende erindringer (også kaldet flashbacks) i vågen tilstand, men også under søvn i form at drømme og mareridt. Disse optræder gerne sammen med generelt svækket følsomhed og emotionel afstumping, social tilbagetrækning og bestræbelser på at undgå aktiviteter, mennesker og situationer, som kan minde om traumet. Det sympatiske nervesystem er sædvanligvis næsten konstant på overarbejde hos personer med PTSD, hvilket medfører irritabilitet, alarmberedskab, tilbøjelighed til sammenfaren og søvnløshed i mange tilfælde. Depression er ofte forbundet med de ovennævnte symptomer, og selvmordstanker er ikke ualmindelige.
  • Helbredsangst, også kaldet hypokondri, er en tilstand karakteriseret ved vedvarende og overdreven angst for at lide af en eller flere specifikke, alvorlige og fremskridende sygdomme. Personer med denne lidelse opsøger gentagende gange praktiserende læger, specialister og hospitaler for at forsikre sig, at de ikke fejler noget. Imidlertid kan de ikke, eller kan kun forbigående, acceptere lægens forsikringer om, at tilstanden ikke skyldes fysisk sygdom.